Konservering af krucifikser - Åbne Samlinger

Museum Lolland-Falster - Stiftsmuseet - Restaurering af krucifikser 

Konservering af krucifikset fra Holeby 

Arbejdet er gjort muligt af støtte fra ENB-midler. 

I 2006 fik Lolland-Falsters Stiftsmuseum tildelt 470.000 kr. fra Kulturarvsstyrelsens ENB-pulje til 

konservering af museets krucifikssamling. Det er en pulje til konservering af statsanerkendte 

museers genstande, der er af ”enestående national betydning” (ENB). 

Konserveringen af Museets ni middelalderlige krucifikser uge 15 

af Anne-Marie Christensen, malerikonservator fra Bevaringscenter Næstved 

I sidste uge indrettede jeg et midlertidigt konserveringsværksted på Museet i Maribo. 

Min første opgave er krucifikset fra Holeby, som med sine næsten fire meter i højden er samlingens 

største. Da krucifikset både er meget skrøbeligt og meget stort, har jeg valgt ikke at flytte det til 

Næstved, men at konservere det på stedet. 

Kristusfigurens trækerne er meget beskadiget efter insektangreb og er tilmed skrumpet p.g.a. 

udtørring. Dermed er farvelaget så at sige blevet for stort, og farven har rejst sig i teltformede 

opskalninger over hele overfladen. 

Page 1 of 4 

Det er meningen, at krucifikset skal behandles i liggende position. Det bliver en større udfordring at 

tage det ned fra væggen, da krucifikset ikke blot er stort, men også tungt. 

For overhovedet at kunne håndtere krucifikset er det derfor nødvendigt at sikre farvelaget. 

Min allerførste opgave er derfor at lægge en såkaldt forsidesikring. Tyndt japanpapir klæbes på over 

hele overfladen, så farveskallerne ikke falder af og går tabt ved berøring. 

http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/stiftsmuseet/samling/krucifikser/restaur... 

06-08-2009


Klar til start 

Der lægges forsidesikring på farvelaget 

Arbejdssituation 


Page 2 of 4 

06-08-2009


Figurens ben - det tynde papir sikrer det opskallede farvelag 

Hele figuren er forsidesikret 


Page 3 of 4 

06-08-2009



Page 4 of 4 

06-08-2009









Konserveringen af det næsten fire meter høje krucifiks fra Holeby er godt i gang. 

I sidste uge lagde jeg en papirsikring på Kristusfigurens farvelag, så farveskallerne ikke falder af og 

går tabt, når krucifikset skal tages ned fra væggen. Den videre behandling skal nemlig foregå 

liggende. 

Kristus figuren er boltet fast på korset, så man kan ikke skille de to ad, men må tage hele krucifikset 

ned på én gang. Der skal fem mand til at holde krucifikset, løsne beslagene og løfte det ned. Det er 

snedker-og tømmermester Lindy Fynholm (som har sat krucifikset op i sin tid), hans to lærlinge samt 

Leif "Salle" Nielsen og Steen Forsberg fra Museet. 

Nu ligger krucifikset ned på to borde, og jeg er i gang med at fastlægge den løse bemaling på 

Kristusfiguren. Varmlim injiceres under de løse farveskaller, og farven lægges ned med en 

varmespatel. 

De ikke bærende beslag løsnes 


Page 1 of 3 

06-08-2009


Steen, Salle og Lindy Fynholm løfter krucifikset ned 

Varmlim injiceres under den løse farve 


Page 2 of 3 

06-08-2009


Farven fastlægges med en varmespatel 


Page 3 of 3 

06-08-2009









For tiden er jeg i gang med fastlægningen af farvelaget på krucifikset. Der er et arbejde, som 

kommer til at vare flere uger, da bemalingen på Kristusfiguren er slemt opskallet. 

Page 1 of 3 

Allerede før krucifikset blev taget ned fra væggen, blev Kristusfiguren forsidesikret, det vil sige 

klæbet over med et tyndt lag papir for at sikre farvelaget mod at falde af. 

Nu fortsætter jeg behandlingen ved at injicere lim ind under de løse farveskaller. Farveskallerne 

lægges forsigtigt ned med en varmespatel, og forbandtet til figurens trækerne er genetableret. 

Når limen er tør, kan jeg fjerne forsidesikringen. Samtidig kontrollerer jeg, om farven sidder fast 

eller, om jeg skal gå efter med limsprøjten igen. 

Forsidesikringen kan fjernes med varmt vand. En heldig sideeffekt af behandlingen er, at limen også 

har bundet overfladesmudset på figuren. Når jeg renser forsidesikringens papir og lim af, følger 

overfladesmudset med, og figurens overraskende klare farver træder frem. 

Til forsidesikringen og til selve fastlægningen bruger jeg en lim, som er udvundet af hareskind - 

harelim. Limen er opløst i vand og er kun flydende, når den er varm. I kold tilstand gelerer den, 

ligesom gelatine eller husblas. Det er den samme slags lim, som blev anvendt, da man i 

middelalderen grunderede figuren. 

Ved grunderingen påføres træfiguren en blanding af lim og kridt, som dækker ujævnheder i træet, og 

som kan slibes helt glat. Endvidere kan man med billedskærerjern eftermodellere fine træk og 

detaljer i kridtgrunden. Når kridtgrunden er færdigbehandlet, dækkes den af bemalingen. 

Når en grunderet og bemalet figur gennem mange århundreders ophold i en fugtig, uopvamet kirke 

udsættes for fugt, svækkes og nedbrydes kridtgrunden af mikroorganismer. Når trækernen samtidig 

er påvirkelig af fugt og udvider sig eller trækker sig sammen i takt med svingningerne i det 

omgivende klima, må det jo gå galt, og man ser ofte, at det er i forbandtet mellem trækerne og 

kridtgrund at skaderne på bemalingen opstår. 


06-08-2009


Varmlim injiceres under den løse farve 

Farven fastlægges med en varmespatel 


Page 2 of 3 

06-08-2009


Efter optørring fjernes forsidesikringen, og en del overfladesmuds følger med af 


Page 3 of 3 

06-08-2009









Fastlægningen og rensningen af Kristusfigurens farvelag har nu stået på i godt tre uger, og jeg er 

omtrent halvvejs. Arbejdet skrider langsomt men sikkert frem. 

Fastlægningen sker ved at injicere lim ind under de løse farveskaller, som holdes på plads v.h.a. en 

forsidesikring af papir. Derpå lægges farveskallerne forsigtigt ned med en varmespatel, så forbandtet 

til figurens trækerne kan genetableres. Næste dag renser jeg papirsikringen og den overskydende lim 

af med varmt vand. Da overfladesmudset er bundet i limen, sker der samtidig en rensning af figuren. 

Det er svingninger i det omgivende klima, som har forårsaget farvelagets dårlige tilstand. Når 

luftfugtigheden svinger, arbejder figurens trækerne, og dermed mister bemalingen sin vedhæftning. 

Derudover har træet over en periode været så fugtigt, at træskadedyr har haft gode betingelser. 

Enkelte steder kan farveskallerne slet ikke fastlægges, fordi det underliggende træ er ædt op. Jeg 

markerer disse steder og gemmer partiklerne som farveprøver. Hvis museet får ekstra ressourcer til 

det, kan vi undersøge prøverne og få mere viden om bemalingens forskellige lag, pigmenternes 

identitet, etc. 

Hvor farven er blevet fastlagt kan jeg fjerne forsidesikringen. I samme arbejdsgang sker der en 

overfladerensning 


Page 1 of 2 

06-08-2009


- og nogle gange må man ned på knæ for at komme til 

Page 2 of 2 

På højre ben har skadedyr ædt træet under bemalingen. Her må der fastlægges ad flere omgange, før 

farven sidder fast 


06-08-2009









Kristusfiguren fra Holeby Kirke har engang været angrebet af træskadedyr. Angrebet er for længst 

stoppet, men man ser tydeligt, hvordan særligt appetitlige områder af trækernen er gennemhullet af 

boregange, så der mange steder kun er et reduceret underlag for bemalingen. 

Figurens underben og fødder er særligt medtagne. Her er trækerne og farvelag meget følsomme over 

for tryk. At fastlægge farvelaget i et sådant område, og bagefter rense det for overfladesmuds er en 

delikat affære! Faktisk tog det tre dages arbejde, før farvelaget atter var stabilt. 

Samtidig med konserveringsbehandlingen noterer jeg alle iagttagelser, som kan være med til at 

belyse figurens tilblivelse og omskiftelige historie. Den bemaling, som står fremme i dag, er ikke den 

originale. Figuren er blevet overmalet på et tidspunkt, hvor den allerede har været lettere beskadiget 

- med svindrevner i træet, og begyndende skadedyrsangreb. 

På krucifikset fra Holeby er det svært at finde spor efter en ældre staffering. Var farven allerede gået 

tabt, eller lod man figuren afrense, før man malede den op på ny? Som regel gemmer der sig 

diminutive farverester på figurens bagside, i klædedragtens foldekast eller andre svært tilgængelige 

partier. Men så i fredags lykkedes det at finde et lille spor af en lysende rød farve - en cinnoberrød, 

som har dannet foer i lændeklædet. 

Et oversigtsbillede af det sted, hvor de røde farvespor blev fundet 


Page 1 of 2 

06-08-2009


Samme sted i forstørrelse - man ser tydeligt den røde farve under hudfarven, hhv. den blå 

Ved nyopmalingen blev det komplicerede foldekast reduceret til en enkel bue 


Page 2 of 2 

06-08-2009









Som noget ganske særligt findes der et skjult rum i krucifikset fra Holeby. 

I Kristusfigurens bryst er udskåret et firkantet hulrum, som dækkes af en træplade. Træpladen følger 

figurens relief og er dækket af bemaling, så oprindelig har hulrummets eksistens været skjult for 

beskueren. 

Da vi fra Bevaringscentret undersøgte krucifikserne for tre år siden, blev hulrummet åbnet. 

Træpladen blev forsigtigt fjernet, og spændingen var stor. Fra middelalderen kender man nemlig 

flere eksempler på, at man har anbragt relikvier i figurer af hellige personer - læs f.eks. historien om 

hvad Roskildekorset gemte under http://www.nationalmuseet.dk/sw36330.asp 

Men ak, hulrummet var tomt. Andre havde været der før os. 

Men hvad har der gemt sig under træpladen? Så meget kan siges, at det har været en flad genstand, 

for der er ikke meget plads derinde, måske nogle små relikvier indpakket i silke. 

Men hvem ved, måske gemmer andre af Stiftsmuseets krucifikser på hemmeligheder. Jeg har 

allerede tre krucifikser i kikkerten, nemlig Horbelev, Skovlunde og Musse. Er der belæg for en 

nærmere undersøgelse, er det aftalt med Museet, at krucifikserne skal røntgenfotograferes på 

Bevaringscentrets anlæg. 

Vi vender tilbage til temaet, når vi skal i gang med konserveringen af disse krucifikser… 


Page 1 of 3 

06-08-2009


Idag er det hemmelige rum synligt - farvelaget over fugerne er revnet, og træpladen passer ikke 

længere præcist ind i hullet 

Hulrummet i figurens bryst åbnes 13. juni 2005 


Page 2 of 3 

06-08-2009


Den omhyggeligt tildannede plade fjernes. 

- men desværre er hulrummet tomt 


Page 3 of 3 

06-08-2009









Jeg er stadig i gang med Kristusfiguren fra Holeby Kirke. Arbejdet skrider fremad, men i denne uge 

har jeg haft en lille ekstra opgave. 

På Bevaringscentret i Næstved har vi ansat en studerende fra Konservatorskolen i fem uger, og det er 

planen, at hun skal gå i gang med konserveringen af krucifikset fra Thorslunde. 

Som noget særligt er Kristusfiguren marmoreret, det vil sige forsynet med en malet stenimitation i 

grålige nuancer. Det er en senere bemaling. Der hvor farven ligger oven på rester af den oprindelige 

staffering, er den i fare for at falde af, for den gamle farves vedhæftning til træet er dårlig. Skaderne 

er alvorlige, men ikke så omfattende som på andre af Museets ni krucifikser. 

Før transporten klæber jeg tyndt japanpapir over de beskadigede partier, så figuren kan håndteres og 

den skrøbelige bemaling ikke tager skade af turen til Næstved. 

På Thorslunde krucifikset er Kristusfiguren anbragt på en krog og kan umiddelbart løftes af korset. 

Mens figuren konserveres i Næstved, bliver det store kors på Museet og konserveres på stedet. 

Det er Leif "Salle" Nielsen og Jens Ramm fra Stiftsmuseet, som løser opgaven med at løfte den 

tunge figur ned. 


Page 1 of 3 

06-08-2009


Krucifikset fra Torslunde med forsidesikring 

Salle og Jens Ramm løfter forsigtigt Kristusfiguren af korset 


Page 2 of 3 

06-08-2009


Før vi tager afsted til Næstved, lægges forsidesikring på de sidste utilgængelige partier. 


Page 3 of 3 

06-08-2009


Konservering af krucifikser 







Konserveringen af Kristusfiguren fra Torslunde-krucifikset er gået i gang. 

Det er Mette Rune Sørensen, studerende på Kunstakadmiets Konservatorskole i København, 

som tager sig af opgaven. 

I sidste uge blev figuren bragt til Bevaringscentret. Her er den første opgave at sikre det løse 

farvelag. Varm lim injiceres under farveskallerne v.h.a. sprøjte og kanyle. 

Til fastlægningen af farvelaget bruger vi en lim, som er udvundet af hareskind - harelim. Limen er 

opløst i vand og er kun flydende, når den er varm. I kold tilstand gelerer den, ligesom gelatine eller 

husblas. 

Harelimen er rar at arbejde med, og det er en lim, som er stærk, selv i små koncentrationer. 

Page 1 of 2 

Da man i middelalderen grunderede figuren, brugte man en blanding af kridt og harelim. 

Grunderingen skulle dække ujævnheder i træet, og når den var tørret helt op, blev den slebet glat. I 

kridtgrunden skar man de sidste fine træk og detaljer i modelleringen med billedskærerjern, og først 

da blev den hvide kridtgrund dækket af forgyldning og bemaling. 

På Kristusfiguren fra Torslunde er der bevaret rester af ældre farvelag under den nuværende 

marmorimitation. De gamle farvelag er svækkede, og farven har typisk sluppet mellem kridtgrund og 

træ. 

Når vi i dag konsoliderer det løse farvelag, er målet at genetablere forbandtet til træet. 

Her er det en fordel at anvende en vandbaseret lim, blandt andet fordi den blødgør kridtgrunden, så 

farveskallerne lettere kan lægges ned. Samtidig spærrer man ikke vejen for sig selv, hvis et område 

skal fastlægges over flere omgange, da den lim, som allerede er påført bliver plastisk igen ved 

genopfugtningen. 


06-08-2009


Mette Rune Sørensen arbejder på Kristusfiguren fra Torslunde 

Mette afrenser forsidesikring og limrester efter at farvelaget er fastlagt 


Page 2 of 2 

06-08-2009









Tre af Stiftsmuseets krucifikser er p.t. under konservering. 

Krucifikserne fra Torslunde og Nr. Ørslev behandles på Bevaringscentret i Næstved, mens det store 

krucifiks fra Holeby konserveres på stedet. 

Det er stort set den samme type skader, som ses på alle tre figurer. 

Skaderne stammer fra de klimaforhold, som genstandene gennem tiden har været opbevaret under. 

Angreb af træskadedyr og mikroorganismer er opstået, fordi træet har været opbevaret for fugtigt. 

Op- og afskalningerne i bemalingen skyldes bevægelser i figurens trækerne, som hænger sammen 

med svingninger i luftfugtigheden - man siger, at træet "arbejder". 

Angrebene af skadedyr og mikroorganismer er ikke længere aktive. Men træ er et levende materiale, 

og det er vigtigt, at trægenstande opbevares under stabile og kontrollerede klimatiske forhold. Ved at 

sikre et egnet og stabilt klima i udstillingssalene, vil man kunne mindske risikoen for fremtidige 

skader på figurerne. 

De sidste rester af forsidesikring fjernes fra Nr.Ørslev-figurens forside 


Page 1 of 2 

06-08-2009


Page 2 of 2 

Mette renser forsidesikring af på Thorslunde-krucifikset. I figurens maveregion holder pinde et løst 

træfragment i spænd, mens limen tørrer 


06-08-2009









Holeby-krucifikset er efterhånden ved at være færdigt. 

Fastlægningen af farvelaget har taget længere tid end beregnet, fordi det har vist sig, at 

træskadedyrene har været mere aktive end forventet. Under farvelaget er træets overflade så 

reduceret, at farven flere steder kun hæfter punktvis. 

Til gengæld var rensningen af figuren ukompliceret. Smudslaget var nemt at fjerne, når det først 

havde været blødt op flere gange, som det er tilfældet, når man lægger forsidesikring, fastlægger 

bemalingen med en vandig lim og derpå renser papir og overskydende lim af igen med vand. Den 

gentagne påvirkning blødgjorde smudslaget, som derpå let kunne fjernes samtidig med at 

papirsikringen blev renset af. 

Forskellen mellem før og efter er stor. 

Når figurens højre arm og korset er behandlet, er krucifikset færdigt. Krucifikset er så konserveret - 

forfaldsprocesserne er stoppet/forhales. Ved en konservering bevarer vi, hvad der er, og sikrer at det 

holder længere. 

Konserveringen af Holeby-krucifikset er snart afsluttet 


Page 1 of 4 

06-08-2009


Til sammenligning ses her ansigtet før konservering 

- og efter overfladerensning. Forskellen er betragtelig, farverne står nu langt klarere end før. 

Page 2 of 4 

Det er ikke tanken at gå videre og restaurere figuren. De mange steder, hvor træet står blottet, vil 

ikke blive kittet ud, endsige malet op. Figurens manglende hånd vil heller ikke blive rekonstrueret. 

Krucifikset får lov til at stå som et fragment, som et vidnesbyrd om sin egen historie med alle spor 

synlige. Insektangrebene, de senere overmalinger, etc. vil fortsat kunne aflæses. 


06-08-2009


Dette princip følger vi for alle krucifikserne. Den overordnede hensigt er at bevare - at konservere. 

Kun i tilfælde med særligt alvorlige eller skæmmende skader vil vi gå et skridt videre og restaurere. 

Det nu færdigbehandlede krucifiks fra Hillested er en sådan undtagelse. 

Ved en tidligere restaurering var figurens hoved, der var knækket af, blevet genmonteret med beslag 

på bagsiden. Skaderne på forsiden var blevet udbedret med kit og retoucheret. Da fladerne imidlertid 

ikke passede helt, havde man valgt at udbedre niveauforskellene ved at kitte ind over den originale, 

ubeskadigede overflade. Figurens oprindelige form blev altså forvansket. 

Da jeg efter overfladerensningen af figuren kunne se, at kitningerne var unødvendigt store, valgte jeg 

at reducere dem, så figurens oprindelige form nu er bedre aflæselig. 

Et eksempel på en restaurering - førbillede af Hillested-krucifikset 


Page 3 of 4 

06-08-2009


Halsens gamle kitning er reduceret, så den originale overflade er fritlagt 

Efter konservering og restaurering 


Page 4 of 4 

06-08-2009









Det er Mette Rune Sørensen, studerende på Kunstakadmiets Konservatorskole i København, 

som tager sig af konserveringen af Kristusfiguren fra Thorslunde-krucifikset. 

Arbejdet foregår på Bevaringscentret i Næstved og har strakt sig over de sidste fire uger. 

Mette har fastlagt og renset farvelaget på figurens forside, og nu er arbejdet gået ind i sin sidste fase. 

Figuren er vendt om, så bagsidens staffering kan behandles. 

Figuren fremstår i dag med en grå marmorering, en bemaling, der stammer fra 1700-tallet. 

Det er ikke muligt at sige meget om Kristusfigurens oprindelige udseende. De fleste steder dækker 

marmoreringen de få rester af den originale bemaling, som er bevaret. 

Figurens bagside er imidlertid en undtagelse, idet marmoreringen kun blev udført på de flader, som 

er synlige for beskueren. Bag på lændeklædet findes derfor forholdsvis store områder uden 

marmorering, og her ses rester af den originale, strålende røde farve. 

Mette er igang med konserveringen af farvelaget på bagsiden af figuren 


Page 1 of 2 

06-08-2009


Her findes rester af lændeklædets originale bemaling 

Den røde farve fastlæges og renses 


Page 2 of 2 

06-08-2009









Holeby-krucifiksets Kristusfigur er nu færdigkonserveret. 

Fastlægningen af farvelaget og afrensningen for overfladesmuds er afsluttet. 

Nu mangler jeg kun konserveringen af korset og at skrive rapporten. 

Under arbejdet med rensningen af figurens højre arm fandt jeg fragmenter af en ældre bemaling. 

På figurens højre hånd ser man en helt hvid hudfarve med blodspor i kraftigt rødt. Når man ser 

grundigt efter, viser det sig at disse blodspor rækker langt op ad armen, faktisk helt til op over 

albuen, og denne ældre staffering har dermed været noget mere dramatisk og blodig i sit udtryk end 

den nuværende. 

Det er ikke umiddelbart muligt at sige, om denne bemaling er den originale. Noget kunne tyde på, at 

det ikke er tilfældet. Jeg kan nemlig ikke finde nogen kridtgrund under farven, og det er et dårligt 

tegn. Sandsynligvis er der tale om en overmaling, som er sket på et tidspunkt, hvor den originale 

farve var meget beskadiget. Men det ville også være underligt om ikke figuren var blevet frisket op 

mindst to gange i løbet af sin 700-årige levetid. 

Her ser vi fragmenter af en ældre bemaling - hvid hudfarve med lysende røde blodspor 


Page 1 of 2 

06-08-2009


Døde bænkebidere gemte sig under højre hånd og afslører, at krucifikset har været opbevaret under 

meget fugtige forhold 

Kristusfiguren er nu færdigkonserveret, og der er lagt forsidesikring på korset 


Page 2 of 2 

06-08-2009









I sidste uge blev jeg færdig med Holeby-krucifikset, så nu er både kors og figur konserveret. 

Næste opgave er da korset til Thorslunde-krucifikset. Korset hænger stadig på væggen i 

udstillingssalen, og jeg har lagt en forsidesikring af japanpapir og lim, for at vi kan tage det ned fra 

væggen uden at farvelaget lider overlast. 

Den tilhørende Kristusfigur befinder sig på Bevaringscentret i Næstved. Her har Mette Rune 

Sørensen udført konserveringen, som hovedsagelig bestod af fastlægning af farvelaget og 

overfladerensning. Mette er praktikant fra Konservatorskolen og har været hos os i fem uger. 

Samtidig med at Mette afsluttede sin praktikperiode, kunne hun aflevere en færdig figur - godt 

klaret! 

Her er et førbillede af Torslunde-krucifikset 


Page 1 of 2 

06-08-2009


- og her ses en detalje efter konservering. Billedet taler for sig selv 


Page 2 of 2 

06-08-2009








af Anne-Marie Christensen, 

malerikonservator fra Bevaringscenter Næstved 

I denne uge er jeg gået i gang med to nye opgaver. 

Leif "Salle" Nielsen og Jens Ramm hat taget Thorslunde-korset ned fra sin placering på væggen. 

Korset måler kun 2,43m i højden, men da egetræet er velbevaret, er det relativt tungt. 

Korset er dækket af en forsidesikring af japanpapir, som holder på farvelaget, der er meget 

skrøbeligt. Jeg er nu i gang med at sprøjte lim ind under farveskallerne og fastlægge dem. 

Samtidig har jeg lagt forsidesikring på Kristusfiguren fra Musse. Det var ikke let - figurens overflade 

er dækket af et tykt lag meget gammelt smuds, som limen havde svært ved at hæfte på. 

Imidlertid var figurens farvelag så skrøbeligt, at der ikke kunne være tale om nogen nok så let 

overfladerensning først. 

Når jeg har afleveret Kristusfiguren fra Thorslunde, som ligger færdigkonserveret på 

Bevaringscentret, skal figuren fra Musse transporteres til Næstved. Det er en fordel at behandle 

figurerne på værkstedet. 

Konserveringen af figurerne er generelt mere kompliceret og tager længere tid end behandlingen af 

korsene. Her er det en fordel at kunne udnytte værkstedets udrustning med bl.a. hæve-sænkeborde. 

Korset fra Torslunde, med forsidesikring 


Page 1 of 2 

06-08-2009


En ny arbejdsplads er indrettet 

Kristusfiguren fra Musse, med forsidesikring 


Page 2 of 2 

06-08-2009







Konserveringen af Museets ni middelalderlige krucifikser - Uge 29-31 



I de forløbne tre uger er der sket en del. 

Page 1 of 3 

Korset fra Torslunde: 

Det brune farvelag havde dårlig vedhæftning til underlaget og skallede af. Som i de andre allerede 

beskrevne tilfælde måtte jeg derfor lægge en forsidesikring, før korset kunne tages ned fra væggen. 

Fastlægningen og rensningen af farven er nu i fuld gang. 

Det ottekantede kors fra Torslunde, fremstillingen med de afhugne grene er skåret ud af korstræet og 

ikke tilstykkede. 

Kristusfiguren fra Musse kirke: 

Efter forsidesikring af farvelaget blev figuren taget ned og transporteret til Næstved. Figuren skal 

behandles på Bevaringscentret, bl.a. fordi vi vil underkaste den en røntgenundersøgelse. 

På figurens bryst ses nemlig en påfaldende ujævnhed i farvelaget, og hvem ved, måske gemmer der 

sig noget herunder. 


06-08-2009


I venstre side af figurens brystkasse ses en lærredslap under farvelaget. 

For tiden er Romina Rezza og Elena Pratali fra Konservatorskolen ved universitetet i Torino i gang 

med at fastlægge farvelaget på figuren. 

Som snart 3.års studerende har Elena og Romina arbejdet på Bevaringscentret i praktik for at stifte 

bekendtskab med de metoder, vi i Danmark anvender inden for konservering og restaurering af 

maleri og skulptur. 

Kristusfiguren fra Musse 

- Elena Pratali renser farvelaget. 


Page 2 of 3 

06-08-2009


- og Romina Rezza er igang med fastlægningen. 

Page 3 of 3 

Sidst men ikke mindst har journalist Bruno Andersen fra TV2 Øst været på besøg for at lave en 

reportage fra konserveringsprojektet. Indslaget vil blive bragt i udsendelsen kl. 19.30, formodentlig i 

løbet af næste uge (uge 32). 


06-08-2009







Konserveringen af Museets ni middelalderlige krucifikser - Uge 32 



Held og lykke til Elena og Romina, som nu allerede er tilbage i Torino 

Page 1 of 2 

Romina Rezza og Elena Pratali fra Konservatorskolen ved universitetet i Torino har nu afsluttet 

deres praktikophold på Bevaringscentret, hvor de bl.a. har arbejdet med Kristusfiguren fra Musse. 

Romina og Elena er kommet langt med fastlægningen af farvelaget på Kristusfiguren fra Musse 

Når sikringen af farvelaget er afsluttet, skal figuren røntgenfotograferes. Som nævnt findes der en 

påfaldende lærredsoverklæbning i brystregionen, hvor der måske kan gemme sig et relikvie. 


06-08-2009


I beretningen fra uge 20 bragte jeg linket til historien om, hvad Nationalmuseets Roskildekrucifiks 

gemte. Her kommer to videre links til krucifikser med relikvier: 

Middelalderligt korbuekrucifiks fra Maribo Domkirke med relikvier: 

Page 2 of 2 

Middelalderligt krucifiks fra det tidligere Schottenkloster i Regensburg med relikviar i form af en 

sommerfugl: 


06-08-2009










Page 1 of 3 

På fem af Stiftsmuseets ni krucifikser er de originale kors bevaret. Alle fem er gengivelser af Livets 

Træ. 

De fem krucifikser er alle opstået i perioden mellem 1310 og 1350. På trods af dette relativt korte 

tidsrum er der opstået vidt forskellige tolkninger af Livets Træ-temaet. 

Ved Torslunde-korset har der været en rigtig billedskærer på færde. Korsbjælkerne er tildannet med 

et ottekantet tværsnit, og på hver anden kantflade sidder der grenstumper som efter afhuggede grene. 

Disse grenstumper er ikke tilstykkede, men skåret ud af træstammen med mange små detaljer. 

Torslunde-krucifikset. Korsbjælkerne er ottekantede i tværsnit, bemærk de udskårne grenstumper 

På den lodrette bjælke vender alle grene opad, mens grenene på den vandrette bjælke peger væk fra 

midten. Grenstumperne er anbragt parvist og er forskudt langs stammen, således at der mellem hvert 

par er 90 °. 

Korsbjælkerne er samlet på midten i en bladsamling med tværbjælken liggende øverst, og på dette 

sted er begge stammers tværsnit kvadratisk, så der bag figurens hoved dannes en lille, plan flade af 

form som et græsk kors. 


06-08-2009


Til sammenligning kan vi tage korset fra Musse, der også forestiller et træ med afhuggede grene. 

Krucifikset fra Musse 

Her er korsbjælkerne runde. Til fremstillingen af grenstumperne er anvendt en rationel, 

tidsbesparende metode. Grenstumperne er ikke skåret ud af træet, men består af skråt afskårne 

rundstokke, som er anbragt i borede huller i stammen. 

På Horreby-korset er de afhugne grene skåret ud af korstræet, så der dannes et slags zig-zag-mønster 

langs korsets kanter. 

Horreby 

Page 2 of 3 

I dag er korset ensfarvet, hvad der noget misvisende giver det et nærmest abstrakt, moderne udtryk - 

oprindeligt har det imidlertid været bemalet i kraftige farver. 

Korset har formodentlig været højere - de kvadratiske felter på tværbjælkens korsender har sikkert 


06-08-2009


har pendanter for oven og for neden, hvor der har siddet malede gengivelser af de fire 

evangelistsymboler. 

De sidste to kors fra Skovlænge og Nr. Ørslev viser atter andre udformninger af Livets Træ-motivet. 

På korset fra Nr. Ørslev er anbragt rækker af store fligede blade, som krøller sig omkring kanten på 

korset. På korset fra Skovlænge er bladene stiliseret til en slags knopper, som de to, der er bevaret 

øverst på korsstammen, mens de andre er blevet savet af. 

Nr. Ørslev 

Skovlænge 


Page 3 of 3 

06-08-2009










I sidste uge beskrev jeg de fem af Stiftsmuseets ni krucifikser, hvor de originale kors er bevaret. Alle 

fem er gengivelser af Livets Træ. 

I dag ser korsene meget forskellige ud. 

Torslunde-korset fremstår brunmalet - en farve, der ikke yder den oprindelige farveholdning nogen 

retfærdighed. Da korset blev malet over, undlod man at tage det ned fra væggen (endsige fjerne 

Kristusfiguren først). Heldigvis - for på utilgængelige steder på bagsiden sidder der stadig ganske få 

farverester i det dybe relief omkring de afhugne grene. 

Disse farvespor viser en lysende grøn. På den forreste kantflade og ved en af kvistene ses endvidere 

røde farvespor. Desværre findes der ikke farverester nok, til at man kan sige noget sikkert om, 

hvordan de røde og grønne farver var fordelt. 

Torslunde. Øverst på højre korsarm finder vi bittesmå rester af en lysende grøn farve 

Korset fra Musse er også malet brunt i dag. Et andet lighedspunkt med Torslunde er 

farvekombinationen grøn-rød. Her er imidlertid kun meget få originale fragmenter tilbage af 

bemalingen. 


Page 1 of 3 

06-08-2009


Musse - et sjældent fragment af original bemaling 

Også korset fra Nr. Ørslev viser en original farveholdning med udgangspunkt i rødt og grønt. Den 

grønne farve består formodentlig af to lag, hvoraf det øverste er en grøn lak, som har givet farven 

ekstra dybde. Stafferingen har imidlertid været langt rigere, end hvad man i dag kan ane: På de 

udskårne blade langs korsets kanter findes spor af forgyldning, af rød og citrongul. 

Nr. Ørslev. Græsgrønne og zinnoberrøde farvespor fra et uberørt parti under Kristusfiguren 

Page 2 of 3 

På glorien ses rester af orangerødt og citrongult - mønje og blytingul, to af middelalderens typiske 

pigmenter. Måske har glorien haft ligheder med krucifikset fra Skovlænge? 


06-08-2009


Spor af blytingul på under gloriens nuværende røde farvelag 

Krucifikset fra Skovlænge er blevet afrenset. Der er kun få originale farverester bevaret, de fleste 

korset. Her ser vi en forholdsvis velbevaret korsglorie med et gult kors på rød bund. 

Korsglorien på Skovlænge-korset 

Page 3 of 3 

Hvilke farver, der gemmer sig under den brune maling på korset fra Horreby, har vi til gode, det er 

ikke undersøgt endnu. 


06-08-2009










Krucifikset fra Nr. Ørslev før konservering 

Efter to ugers ferie er jeg tilbage, og i denne uge blev Kristusfiguren fra Nr. Ørslev færdig. 

Page 1 of 4 

Som led i en konserveringsbehandling bliver en genstand altid først omhyggeligt undersøgt. 

Konservatoren ønsker at opnå forståelse for den tilblivelse og indsigt i dens 

materialesammensætning. Skaderne skal defineres og på grundlag af de samlede informationer bliver 

konservatoren i stand til at vælge den mest hensigtsmæssige konserveringsmetode. Under arbejdet 

med Kristusfiguren fra Nr. Ørslev har jeg kunnet gøre mange interessante iagttagelser. 

Kristusfigurens hvide hudfarve er ikke den oprindelige. Bag på figuren findes stadig små rester af 

den oprindelige karnation, den har været lyserød med purpurrøde blodspor. 


06-08-2009


Page 2 of 4 

De oprindelige ansigtstræk forvanskes af den sekundære bemaling. Det skrå lys gør det muligt at 

aflæse mange overmalede detaljer 

Den nuværende bemaling forvansker figurens ansigtstræk. Figuren er fra billedskærerens side en 

fremstilling af den døende Kristus, men de halvåbne øjne er senere blevet malet over, og dermed er 

figuren blevet til en gengivelse af den døde Kristus. 

Mange andre detaljer i billedskæringen bliver tydelige, når man belyser figuren med et skarpt 

strejflys: De skårne bloddråber (eller hårtotter) i panden, den V-formede rynke mellem øjenbrynene, 

skæggets fine krøller, der starter helt oppe under underlæben. Muligvis har figuren også haft 

overskæg, de unaturligt lange mundvige kunne tyde på det. Den oprindelige staffering har 

understøttet gengivelsen af disse fint skildrede ansigtstræk og været af en langt højere kvalitet end 

det ensfarvede hvide lag, der nu dækker figuren. Ved nyopmalingen har man endvidere gjort munden 

større, end den oprindelig var tænkt. 


06-08-2009


Værktøjspor viser, at der er sket ændringer i lændeklædets forløb. 

Uskønne værktøjsspor viser tydeligt, at lændeklædet er blevet ændret, da figuren skulle males op. 

Bag på figurens højre ben ses det oprindelige lændeklædes folder, som rækker helt ned over knæet. 

Figurens nøgne lår er altså ikke den oprindelige billedskærers intention. 

På bagsiden af figuren ser vi, hvordan lændeklædet oprindeligt dækkede figurens højre knæ. 

På figurens bagside fandt jeg endvidere spor efter den oprindelige bemaling, som viser, at 

lændeklædet har været forgyldt med blåt foer og rød søm. Den blå farve kaldes azurit, og er 

fremstillet af knust halvædelsten. 


Page 3 of 4 

06-08-2009


Lændeklædet havde oprindeligt blåt foer. 


Page 4 of 4 

06-08-2009










I denne uge kunne jeg afslutte konserveringen af korset fra Torslunde. 

Page 1 of 2 

Som et led i konserveringsarbejdet laves der også en rapport. Heri står nedfældet de iagttagelser, jeg 

har kunnet gøre, ligesom genstandens skader er optegnet sammen med informationerne om, hvordan 

konserveringsbehandlingen blev udført og med hvilke materialer. Rapporten ligger på computeren 

sammen med en mappe med digitalbilleder. Dette materiale kaldes dokumentationen, og det overgår 

til Museet, når opgaven er afsluttet. 

En løs farveskal med meget velbevaret, original grøn farve. Selvom vi ikke ved hvorfra den stammer 

på korset, indgår den alligevel i dokumentationen 

I dokumentationen indgår også eventuelle røntgenbilleder, samt materialeprøver. Disse prøver bliver 

enten udtaget med et bestemt formål for øje, eller de opsamles for det tilfælde, at man senere vil 

underkaste dem en undersøgelse. Det kan for eksempel dreje sig om løse farveskaller, fragmenter af 

træet eller af jernsømmene, kort sagt materiale, der ellers var gået tabt. 

Disse prøver kan indgå i senere undersøgelser, f.eks. kan farveskallerne indstøbes i kunststof og 

slibes, så man under mikroskop kan få et indtryk af farvelagenes rækkefølge. I dette projekt er der 

ikke sat midler af til farvesnitsundersøgelse, men for det tilfælde, at man senere ønsker at 

gennemføre én, har vi gemt alle løse farveskaller, som ikke har kunnet genanbringes på genstanden. 


06-08-2009


En farveprøve, der stammer fra et bestemt sted på korset. Fundstedet fototgraferes og beskrives 

Der er således en del mere arbejde forbundet med en konserveringsopgave end den rent fysiske 

behandling. 


Page 2 of 2 

06-08-2009










I denne uge afsluttede jeg dokumentationen på krucifikset fra Torslunde. Der blev lavet en skitse af 

korset til indtegning af de steder, hvor vi har taget farveprøver. Konserveringsrapporten blev skrevet 

færdig. Endvidere tog jeg nogle billeder af Kristusfiguren af detaljer, som ikke før var blevet 

fotograferet. Det var under dette arbejde, at jeg pludselig opdagede diminutive farvespor efter en 

tidligere karnation, d.v.s. hudfarve. 

Torslunde. I dette område findes de diminutive farvespor 

Page 1 of 3 

Kristusfiguren fra Torslunde fremstår i dag som hugget i marmor. Denne stenimitation i grå nuancer 

stammer fra 1700-tallet og er meget velbevaret. De få rester af ældre bemaling, som er tilbage, er 

malet over. Ved undersøgelsen af figuren fandt vi derfor ingen vidnesbyrd om, hvordan figuren 

havde set ud, før den blev malet over. 

Men tænk - i nogle små afskalninger i marmoreringen fandtes alligevel et vindue til fortiden! 

Her ser man nemlig ganske tydeligt - under forstørrelse - det ældre farvelag: En hudfarve i en klar 

lys rosa. 


06-08-2009


Et blik tilbage i tiden - her ses en rest af den ældre karnation, d.v.s. hudfarve 

Da Torslundekorset nu er færdigt, er turen kommet til korset fra Musse. Steen Forsberg og Leif 

"Salle" Nielsen blev tilkaldt for at tage korset ned - en ikke helt let opgave. Det viste sig nemlig, at 

korset var temmelig medtaget. Træet i samlingen mellem de to bjælker er meget svækket, og faktisk 

er den venstre korsarm løs og sidder ikke fast på selve korset, men på vægbeslaget. 

Leif og Steen løfter forsigtigt korset fra Musse af sit vægbeslag 

Page 2 of 3 

Det er en løsning, som vi vil bibeholde ved konserveringen. Vi vil ikke give os i kast med at 

snedkerere på det 700 år gamle træ for at reparere samlingen mellem de to bjælker, i stedet vil vi 

modificere ophænget. 

En ting, der er blevet klart under arbejdet med krucufikserne, er nemlig, at de eksisterende ophæng 

skal ændres, så de tager hensyn til det enkelte kors' skævheder og svagheder. Vi har tænkt os at 

konstruere et ophæng i to dele, hvor den ene del består af et korsformet beslag, som monteres 

permanent bag på hvert kors. Dette beslag er udfærdiget individuelt og har en støttende funktion. 

Anden del udgøres af vægmonteringsbeslagene. Når korset igen skal hænges op på væggen, 


06-08-2009


monterer man det i det korsformede beslag - derved opnår vi, at vi kun skal skrue én gang direkte i 

det gamle træ. 

Salle har allerede taget kontakt med en smed, og vi venter spændt på at se hans prototype… 


Page 3 of 3 

06-08-2009










I denne uge har jeg fastlagt farvelaget på korset fra Musse. Den løse farve er blevet fikseret med 

harelim og forsidesikringen er renset af, sammen med en del overfladesmuds. 

Endvidere havde jeg besøg af smed Søren Sørensen fra firmaet Lasse Ottosen. Søren afleverede en 

prototype på det korsformede beslag, som skal monteres på alle krucifikserne. 

Beslagene skal monteres permanent, og når krucifikserne skal genudstilles, sker montagen i beslaget, 

så man undgår at skrue mere end højst nødvendigt i det gamle træ. 

Søren tager mål til de sidste ændringer på prototypen 

Page 1 of 2 

Da korset fra Musse blev vendt om, stod det klart, at skaderne på korstræet er så store, at jeg 

alligevel må gøre noget ved dem. Bjælkerne er simpelthen knækket i samlingen. Den vandrette 

bjælke er svækket efter skadedyrsangreb, mens den lodrette korsstamme er flækket flere steder. 


06-08-2009


På bagsiden ses flere reparationer med lange søm 

Page 2 of 2 

Det værste er imidlertid, at man har søgt at reparere skaden ved at sømme delene nødtørftigt sammen 

med søm, der er alt for store og kraftige til det ødelagte træ. Derfor har jeg valgt at tage korset med 

til mit værksted på Konserveringscentret i Næstved. 

Her skal den ødelagte korsarm fjernes, sammen med alle nyere søm. Derefter bliver den lodrette 

korsstammes brudstykker limet sammen. 

Når korset igen skal udstilles, vil korsstammen samt de to løse korsarme blive monteret på det 

korsformede beslag, så man ikke ser, at der er tale om tre adskilte dele. På den måde undgår jeg at 

skulle foretage større strukturelle indgreb for at få korset til atter at kunne bære sig selv. 


06-08-2009










Som nævnt i sidste uge blev korset fra Musse bragt til Næstved. Korset var nemlig i langt dårligere 

stand end ventet, idet bjælkerne var knækket i samlingen. Korsets fire dele var samlet nødtørftigt 

med alt for store og kraftige søm. 

Korsmidten set bagfra - højre korsarm sad slet ikke fast på korset. 

De lange søm blev fjernet, en vanskelig opgave, da sømmene var rustet fast i træet. 


Page 1 of 3 

06-08-2009


De op til 8cm lange søm, som blev fjernet fra korsmidten. 

Korset adskilt. 

Page 2 of 3 

Nu er den lodrette korsstamme klar til at limes sammen. På den vandrette korsbjælke har 

træskadedyr reduceret træet så kraftigt, at de to dele ikke kan føjes sammen igen. Her vælger vi at 

montere de løse korsarme på det korsformede støttebeslag, for at undgå for store indgreb i det gamle 

træ. Når krucifikset atter hænger i udstillingen, vil man ikke kunne se skaden. 

I den forløbne uge har jeg endvidere arbejdet med fastlægningen af farvelaget på Kristusfiguren fra 

Musse. Bemalingen er i meget dårlig stand, så arbejdet er meget omstændeligt. 


06-08-2009


Størstedelen af lændeklædet er nu fastlagt og renset for overfladesmuds. 

Under arbejdet fandt jeg et fragment af en ældre bemaling - måske den originale. I en afskalning i 

det blå farvelag var en rest polérforgyldning synlig. Guldet ligger på et lag af brunrød bolus, en 

meget finkornet og homogen lerart, der består af vandholdig aluminiumsilicat og ferrioxyd. Det 

giver guldet en varmere glød og lader sig endvidere polere helt blankt med en agatsten. 

Et ganske lille fragment af en ældre forgyldning. 


Page 3 of 3 

06-08-2009










I den forløbne uge er Kristusfiguren fra Torslunde blevet afleveret på Museet. 

Fastlægningen af figuren fra Musse forløber planmæssigt. Farvelaget er imidlertid så beskadiget, at 

det er nødvendigt at gå over det to gange. Efter den afsluttende overfladerensning er forskellen førefter 

slående. 

Før konservering 


Page 1 of 2 

06-08-2009


Under første fastlægning af farvelaget. Farven er endnu ikke renset. 

Lændeklædets farvelag er nu fastlagt og renset. 

Se også indslag fra TV2 Øst 14/10 2008 Relikvie? 


Page 2 of 2 

06-08-2009










Ugens største begivenhed er uden tvivl røntgenfotograferingen af Kristusfiguren fra Musse. 

Den grundige undersøgelse, der bliver alle krucifikser til del, omfatter for tre krucifiksers 

vedkommende også en røntgenundersøgelse. Det er nemlig meget muligt, at der er indfældet 

relikvier eller andre hellige genstande i Kristusfigurerne. Kristusfiguren fra Holeby har for eksempel 

et hulrum i brystet, som dækkes af et fint tildannet trælåg. Hulrummet blev åbnet under 

forundersøgelsen i 2006, men var desværre tomt. 

På Kristusfigurerne fra Musse, Skovlænge og Horbelev har vi imidlertid gjort iagttagelser, som ikke 

udelukker, at der kan være indfældet noget i figuren. 

Da Bevaringscenter Næstved råder over røntgenudstyr, er det er nærliggende at foretage en 

røntgenundersøgelse i forbindelse med konserveringen. 

Lærredsoverklæbningen ligger under farvelaget i venstre side af brystet. 

Page 1 of 2 

Tirsdag d. 7. oktober blev dagen, hvor Kristusfiguren fra Musse blev gennemlyst. Mon vi ville finde 

noget under farvelaget? Spændingen var stor. 

Da røntgenfilmen blev fremkaldt, viste der sig imidlertid ingen påfaldende aftegninger. Selvom 

figurens rygbeslag af jern dækker lidt for området, kunne vi ikke påvise værktøjsspor efter hulrum 

eller udstemninger i træet. 


06-08-2009


På røntgenbilledet fremstår metalgenstande som søm og beslag hvide, mens de mørke partier 

betegner dybelhuller. 

Hvorfor er der så klæbet et stykke lærred på figuren på et sted, der tilsyneladende ikke er skadet, 

hvor der ikke er skæmmende samlinger mellem figurdele eller fejl i træet? Vi kan ikke forklare det - 

vi er endnu en gang blevet konfronteret med den kendsgerning, at der her er tale om et håndværk og 

nogle traditioner, som vi ikke længere kender meget til. 



Page 2 of 2 

06-08-2009










Efter at Kristusfiguren fra Musse i uge 41 blev røntgenfotograferet under megen opmærksomhed, 

fortsætter arbejdet med at fastlægge farvelaget. I den forbindelse har jeg fundet diminutive spor af en 

ældre blå farve på lændeklædet. Alle disse små fund er med til at stykke et billede sammen af, 

hvordan figuren kan have set ud, derfor bliver de omhyggeligt dokumenteret. Allerede tidligere fandt 

jeg fragmenter af en ældre forgyldning, bl.a. beskrevet i beretningen fra uge 39. Frem dukker et 

billede af et forgyldt lændeklæde med strålende blåt foer! 

Musse - i en afskalning i farvelaget anes rester af en ældre blå farve. 

Page 1 of 3 

Tirsdag d. 14. kørte jeg til Maribo for at aflevere den færdige Kristusfigur fra Nr. Ørslev. 

På Museet stod Steen Forsberg, Leif "Salle" Nielsen og Bjarne Syhler klar til at hjælpe mig med at 

tage den næste opgave ned, nemlig krucifikset fra Skovlænge. 


06-08-2009


Krucifikset fra Skovlænge tages ned 

Krucifiksets farvelag er blevet renset af, og der er kun få fragmenter af ældre bemaling tilbage. På 

korset ses en korsglorie i rødt og gult, mens figuren står i nøgent træ. Hvis man undersøger figuren 

grundigt, finder man imidlertid farverester gemt i de dybe folder. En stor del af arbejdet med denne 

figur vil bestå i at dokumentere de få overleverede spor af bemaling. 

Selv uden farvelag udgør krucifikset fra Skovlænge en gribende skildring af Kristi lidelse. 

Page 2 of 3 

I næste uge starter konservator Winnie Odder. De følgende to måneder vil hun sammen med mig 

tage sig af konserveringen af de resterende tre krucifikser, så opgaven kan afsluttes ved årets udgang. 


06-08-2009




Page 3 of 3 

06-08-2009










Malerikonservator Winnie Odder er startet på Bevaringscentret. De følgende to måneder vil hun 

sammen med mig tage sig af konserveringen af de resterende tre krucifikser, så vi kan afslutte 

Stiftsmuseets krucifikser til tiden. 

Winnie er allerede i gang med dokumentationen til krucifikset fra Skovlænge. Krucifiksets farvelag 

er blevet renset af, og der er kun få fragmenter af ældre bemaling tilbage. 

De få eksisterende farverester registreres og tegnes ind. 

Page 1 of 3 

I sidste uge blev figuren røntgenfotograferet. Kunne der gemme sig hulrum under nogen af de tre 

tilstykninger i Kristusfigurens trækerne? 


06-08-2009


Tilstykning på venstre side af hovedet. 

Tilstykning i venstre side af kroppen. 

De to første tilstykninger er helt klart tilføjelser til trækernen på steder, hvor der har manglet 

materiale, tydeligst i figurens side med lændeklædet og dets store knude. 

Page 2 of 3 

Den tredje tilstykning er derimod mere gådefuld. Den sidder umiddelbart under sidesåret og er 

anbragt med to dybler. Overfladebearbejdningen - udskæringen af ribbenene - passer ikke med det 

øvrige relief, men er senere. Hvad ville røntgenbilledet afsløre? 


06-08-2009


Sidesåret med den usædvanlige tilstykning. 

Røntgenoptagelsen viste ingen relikviegemmer, men at tilstykningen tilsyneladende er en ganske 

normal af slagsen - en tilføjelse af materiale for billedskæreren. Men hvorfor har man manglet 

materiale her? 

En mulig forklaring er, at der under sidesåret har været anbragt en udskåret blodklase. Man kan 

tænke sig, at en sådan blodklase har set kuriøs ud, efter at Kristusfigurens farvelag var blevet 

afrenset - som en gevækst, der har forstyrret helhedsindtrykket, og at den derfor er blevet skåret bort 

og erstattet af "neutrale" ribben. 



Page 3 of 3 

06-08-2009










Malerkonservator Winnie Odder lægger forsidesikring på Kristusfiguren fra Horbelev. 

Page 1 of 3 

Vi er p.t. i gang med tre krucifikser. Konserveringen af Musse er ved at være afsluttet, arbejdet med 

Horbelev er netop gået i gang og dokumentationen på krucifikset fra Skovlænge er ved at være 

færdig. 

På Kristusfiguren fra Skovlænge er farvelaget engang blevet afrenset, så man nu kan se lige ned til 

billedskærerarbejdet, der opviser en nærmest frygtindgydende detaljerigdom. Tænk bare på den 

måde billedskæreren har skildret, hvordan Kristus er hængt op på korset - skikkelsen er udstrakt i en 

grad, så huden ved naglegabene er bristet og blotter senerne! Man tør ikke tænke på, hvorfra 

billedskæreren har fået sin inspiration. 

Afrensningen af farvelaget har imidlertid også medført, at værktøjsspor er blevet udvisket. Det var 

derfor svært at definere omfanget af de ændringer, der er overgået figuren. 

På et tidspunkt har man nemlig fundet den for gammeldags. Lændeklædet, som før rakte ned midt på 

venstre skinneben, blev kortet af til knælængde, ligesom vi også kan se det på f.eks. Kristusfiguren 

fra Nr. Ørslev. Samtidig blev foldekastene på forsiden reduceret, så det fik en mere kropsbetonet 

udseende. 


06-08-2009


Den nederste V-formede fold i lændeklædet er blevet skåret væk, så stoffet nu smyger sig tættere om 

figurens ben. 

På bagsiden af venstre ben ser man tydeligt resterne af lændeklædet. 

- mens foldekastene, bortset fra eet, er skåret bort på forsiden af benet. 


Page 2 of 3 

06-08-2009




Page 3 of 3 

06-08-2009










I forrige uge blev krucifikset fra Horbelev transporteret til Næstved. 

Det store, og meget tunge krucifiks fra Horbelev bæres forsigtigt ud af kirkesalen 

Det var som sædvanligt museets stærke mænd, der måtte holde for. Leif "Salle" Nielsen, Steen 

Forsberg og Niels Stryger tog forsigtigt den meget tunge og uhåndterlige figur ned. 

Winnie Odder havde lagt en forsidesikring af lim og japanpapir, så man kunne støtte og holde på 

figurens overflade, uden at det skrøbelige farvelag led overlast. 

Nu er Winnie så i fuld gang med fastlægningen af figurens farvelag. 


Page 1 of 4 

06-08-2009


Winnie fastlæger det ødelagte farvelag 

Page 2 of 4 

Dokumentationsrapporten på krucifikset fra Skovlænge er afsluttet. Det er blevet et større værk, bl.a. 

fordi det afrensede farvelag jo - held i uheld - giver et enestående blik fri til mange iagttagelser af, 

hvordan træfiguren er blevet til, og hvordan den senere er blevet ændret. 

Da figuren ikke kan tages af korset, må der tages andre metoder i brug, når farveresterne på bagsiden 

skal dokumenteres 

P.t. er jeg ved at afslutte dokumentationen af krucifikset fra Musse. Og så er der truffet forberedelser 

til transport af samlingens sidste genstand: Krucifikset fra Horreby, der nu har fået forsidesikring. 


06-08-2009


Startende nedefra lægger jeg forsidesikring på krucifikset fra Horreby 

- farvelaget er nemlig kraftigt opskallet 



Page 3 of 4 

06-08-2009



Page 4 of 4 

06-08-2009










Forundersøgelsen er en vigtig del af en konserveringsopgave. 

Konservatoren undersøger genstanden, for at definere dens materialesammensætning, dens 

opbygning, dens historie. Er genstanden blevet ændret i tidens løb? Er den blevet restaureret? 

Hvordan har den oprindeligt set ud? 

Visuel undersøgelse. En god dagslyslampe og en lup er uundværlige arbejdsredskaber 

Anden del af undersøgelsen er en tilstandsbeskrivelse, hvor skadernes omfang og karakter 

bestemmes. 

Page 1 of 3 

De indsamlede informationer gør konservatoren i stand til at vælge den konserveringsmetode, som 

tjener bevaringen af netop denne genstand bedst muligt. 

Undersøgelsesresultaterne skrives ind i en restaureringsrapport. Den består udover teksten af en 

fotomappe, tegninger, indsamlede prøver. Efterhånden som arbejdet skrider frem, tilføjes de nye 

erkendelser, der kommer til. 


06-08-2009


Resultaterne føres ind på en tegning 

Den primære indgang til genstanden er den visuelle undersøgelse. Om nødvendigt kan der suppleres 

med andre undersøgelsesteknikker: f.eks.UV-lys, infrarødfotografi, røntgenoptagelser. Disse 

metoder er non-destruktive og indebærer ikke nogen risiko for genstanden. Går man skridtet videre, 

kan man udtage diminutive farveprøver til indstøbning for at bestemme pigmenterne og lagfølgen i 

stafferingen. Det har vi ikke gjort i denne sammenhæng, men vi har omhyggeligt gemt de løse 

farveskaller, som ikke har kunnet genanbringes, så de kan undersøges, hvis der senere opstår en 

mulighed. Der findes mange andre avancerede undersøgelsesmetoder, men som regel sætter 

projektets økonomi en grænse for, hvor langt man går. 

Den færdige tegning - farvespor på korset fra Musse 

Page 2 of 3 

Restaureringsrapporten er et uvurderligt vidnesbyrd. Man kan sige, at dokumentationen gør 

genstanden tilgængelig, afkoder den til en vis grad. Nogle gange lykkes det konservatoren at finde 

informationer, der har været overset eller skjult i århundreder. Det behøver ikke at være sensationelle 

ting, det kan såmænd være fundet af et værktøjsspor. Et sådant spor giver os vigtig information om 

datidens arbejdsmetoder. Samtidig - og det er en sidegevinst ved jobbet - giver det dig gåsehud, et 

kick, et sus, hvad konservatorer nu kalder det - når vinduet til fortiden springer op, og man i flygtigt 


06-08-2009


glimt kan se den person over skulderen, som levede og skabte genstanden for måske århundreder 

siden. 

Hilsen fra fortiden - værktøjets slidte æg har efterladt grater, der stadig står helt skarpt og fint, 700 år 

efter 



Page 3 of 3 

06-08-2009










Den sidste skrue løsnes 

Ugen startede med transporten af Horreby-krucifikset til Næstved. 

Leif "Salle" Nielsen og Steen Forsberg havde ingen problemer med at tage det forholdsvis lille 

krucifiks ned af sine vægbeslag, selvom figur og kors er boltet sammen og ikke kan adskilles. 


Page 1 of 4 

06-08-2009


Forsidesikringen beskytter farvelaget under håndtering og transport 

Sidder farvelaget ikke fast, kan man høre det, når man banker let med en negl. 

På Bevaringscentret er konserveringen allerede godt i gang. Vera Hügel, som er praktikant på 

værkstedet, prøver kræfter med fastlægningen af farvelaget. 


Page 2 of 4 

06-08-2009


Vera renser forsidesikringen af det fastlagte område 

Fastlægningen af krucifikset fra Horbelev er afsluttet, og Winnie er i færd med at rense 

forsidesikringen af. Fastlægningen af farvelaget har været omstændelig, fordi den sidste bemaling 

ligger på en meget tykt, meget svagt bundet kridtgrund. 

Horbelev - detalje af lændeklædet før konservering førtilstand 


Page 3 of 4 

06-08-2009


- og samme detalje efter konservering 



Page 4 of 4 

06-08-2009










Vera afrenser forsidesikringen på det fastlagte parti 

I årets sidste uger har Vera Hügel, praktikant på Bevaringscentret, været beskæftiget med 

fastlægningen af farvelaget på krucifikset fra Horreby. 

Page 1 of 3 

Vera er begyndt med korset og har nået næsten halvdelen. Efter at forsidesikringen er blevet renset 

af, kan man tydeligt se fragmenterne af i hvert fald fire stafferinger. 


06-08-2009


Korsets ældste bemaling er rød 

Winnie fjerner de sidste rester af forsidesikring på krucifikset fra Horbelev 

Page 2 of 3 

Fastlægningen af krucifikset fra Horbelev er afsluttet, og det er afrensningen næsten også. 

Figuren har opnået et langt roligere og mere samlet udtryk efter behandlingen, og det skyldes især, at 

det har været muligt at reducere de meget forstyrrende rester af en yngre kridtgrund, der lå som et 

hvidligt slør over træet. 


06-08-2009


Afrensningen af kridtsløret forbedrede figurens aflæselighed. Det er også blevet lettere at skelne 

mellem figurens mange forvirrende bemalingsfragmenter 



Page 3 of 3 

06-08-2009










I årets første uge sagde vi farvel til Winnie, hvis arbejdsperiode på Bevaringscentret desværre er slut 

nu. Winnie nåede at afslutte selve konserveringen af krucifikset fra Horbelev, og nu mangler der kun 

rapporten samt et par mindre ting, så som at modificere det meget grimme moderne søm, som gør 

det ud for en nagle i Kristusfigurens venstre hånd. 

Det moderne søm er kortet af, og her skal nu laves en mindre iøjnefaldende kopi af den ældre nagle 

Fastlægningen af stafferingen på Kristusfiguren har været omstændelig og meget tidskrævende. 

Page 1 of 3 

Årsagen er, at de yngste stafferinger er porøse, og at de ligger på en kridtgrund, som har dårlig 

vedhæftning til underlaget. Kridtgrunden er usædvanlig tyk, nogle steder op til 5mm. 

Med et spejl og en god lampe kan man se hvorfor. Kristusfigurens højre ben har været knækket helt 

af , og på bagsiden af figuren er den revne synlig, som løber fra højre hofte og ned gennem 

underkroppen. 


06-08-2009


Figurens bagside er udhulet, pilen viser en nødtørftig reparation af et hul 

Den stærkt beskadigede figur er efterfølgende blevet sat - noget nødtørftigt - i stand. 

Delene blev samlet med adskillige søm, og under den tykke kridtgrund de værste ujævnheder og 

skader i overfladen skjult. 

Den stiplede linie markerer, hvor bruddet ligger 

Page 2 of 3 

Hvornår denne reparation har fundet sted, vides ikke, men vi kan tælle tre efterfølgende stafferinger 

på lændeklædet. 


06-08-2009




Page 3 of 3 

06-08-2009










Farvelaget på krucifikset fra Horbelev er sprødt og hårdt. De fastlagte partier må besværes med 

sandsække for at blive på plads 

Forsidesikringen er fjernet og man ser tydeligt hvordan lændeklædet er blevet malet over - med 

hudfarve 


Page 1 of 2 

06-08-2009


Detalje af knæene - lændeklædets oprindelige, buede søm aftegner sig gennem senere farvelag 

Der ses flere gamle mekaniske skader i brystregionen - måske hærværk 



Page 2 of 2 

06-08-2009










Det er et godt stykke tid siden, at jeg sidst har berettet fra konserveringen af krucifikserne. 

I mellemtiden er det sidste krucifiks blevet afleveret, nemlig krucifikset fra Horreby. 

Konserveringen af dette sidste krucifiks har været meget omstændelig, ikke mindst hvad angår 

fastlægningen. Ved fastlægningen af farven er princippet, at etablere forbandt mellem den løse farve 

og underlaget, i dette tilfælde træet. Men da træskadedyr har svækket træet, og da farvelaget er både 

meget opskallet og meget stift, har det været en vanskelig opgave. 

En af de mest iøjnefaldende ting ved krucifikset fra Horreby er den lyserøde hudfarve. Med vore 

øjne er den hverken særlig kvalitetsfuld eller klædelig, men derfra og til at fjerne den, er der i dag et 

langt spring. Hvor man tidligere havde færre hæmninger med at tilpasse genstandene sin egen tids 

skønhedsideal, er nutidens museumsfolk og konservatorer meget forsigtige og repræsenterer generelt 

den opfattelse, at alle farvelag har en historie at fortælle og derfor bør bevares. 

I dag har man også i langt højere grad fået øjnene op for, hvordan man via indretningen af 

udstillingen - udstillingsarkitekturen - kan bidrage til at gøre genstandene mere aflæselige for 

museumsgæsten. 

Page 1 of 3 

Faktisk vil en god udstillingsarkitekt kunne belyse krucifikset fra Horreby på en sådan måde, at 

figurens kvaliteter trækkes frem, mens de mindre heldige sider træder i baggrunden. 

På trods af træskadedyr, hærværk og tidens tand i al almindelighed er krucifikset fra Horreby nemlig 

stadig et fascinerende kunstværk. 


06-08-2009


Dette billede er fra før konserveringen. I den diffuse belysning træder farverne frem på bekostning af 

relieffet. 

I strejflys træder billedskærerens arbejde frem. Det er ikke denne slags udstillingslys, vi skal 

forestille os, men fotografiet illustrerer med al ønskelig tydelighed, hvor mange spændende udsagn, 

der stadig er indeholdt i figuren på trods af skader og mangler. 



Page 2 of 3 

06-08-2009



Page 3 of 3 

06-08-2009

Konservering af krucifikser - Åbne Samlinger

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?