Energikonvertering ved Solid Oxide Electrolyser Cells
Energikonvertering ved Solid Oxide Electrolyser Cells Energikonvertering ved Solid Oxide Electrolyser Cells
Anoden B. APPENDIKS - SUPPLERENDE MATERIALER Figur B.1: Billede af gassernes strøm igennem cellen [FCtec 2, 2008]. Materialet i anoden er normalt lavet af cermet som er halvt porøst. Det betyder, at stofferne kan trænge igennem anoden og komme igennem til elektrolysen. Cermet er en blanding af keramik og metal. De valgte metaller er ofte nikkel og zirconium. Keramik har en høj termisk modstand, og er porøst ved høje temperature. Metallerne er elektrisk ledende, hvilket gør den elektriske modstand mindre i anoden. Katoden Katodens materiale skal, ligesom anodens materiale, være godt elektrisk ledende, samt porøst til en vis grad, således ilt kan trænge igennem til elektrolytten. Materialet er valgt, så der opstår en termisk modstand. Et materiale som hyppigt vælges til katoden er lanthanum magnites (LmNo3). Elektrolytten Elektrolytten er et gastæt O 2− -ledende keramisk lag. Materialet i elektrolytten er normalt zirconia (ZrO2) blandet med yttra (Y2O3), også kendt som yttria stabiliseret zirconia (YSZ). Elektrolytten er omkring 40µm tyk [Larmine, 2003]. Det keramiske lag skal have høj elektrisk modstand, således at strømtab i cellen er så lille som muligt. Ved de høje temperature som SOFC arbejder ved kan O 2− godt trænge igennem elektrolytten. Ved den høje temperatur i cellen åbner elektrolytten sig og leder ionerne bedre. Hvis cellens temperatur går under 600 ◦ C forstærkes den ioniske modstand i elektrolytten og forringer derved virkningsgraden. X
B.1. SOFC B.1.2 Cellernes reaktion På figur B.1 ses, hvad der sker inde i en SOFC, og hvilke stoffer der kommer ind og ud af cellen. Derudover fremgår, hvilke kemiske reaktioner, der sker ved anoden og katoden. Anodens reaktion: 2H2 + 2O 2− → 2H2O + 4e − Der kommer 2 brintmolekyler ind til anoden og der kommer 2 O 2− ioner i gennem elektrolyten til anoden. Når brintmolekylerne og iltionerne reagerer med hinanden, dannes damp og elektroner. Vandet løber ud af cellen, og elektronerne løber i et ekstern kredsløb til katoden. Katodens reaktion: O2 + 4e − → 2O 2− Ilt kommer i kontakt med katoden og reagerer med 4e − fra anoden og spaltes til 2 O 2− . Iltionerne løber igennem elektrolytten, og reagerer med brinten på anodesiden. Den samlede reaktion for cellen: (B.1) (B.2) 2H2 +O2 → 2H2O (B.3) Af den samlede reaktion ses, at brint og ilt på gasform kommer ind i cellen og reagerer til damp. Ved denne reaktion produceres elektrisk energi over anoden og katoden i cellen. B.1.3 Cellernes virkningsgrad Måden at finde virkningsgraden af cellen er at finde brændværdien for brint og dividere dette tal med den målte spænding over cellen, se formel B.4. Virkningsgraden kan beregnes ved følgende formel: ɛ o findes med formelen η = Vcelle ɛ o ɛ o −∆ ¯g = 2F [·] (B.4) [V ] (B.5) Formel B.5 giver spændingen over cellen, når der ingen belastning er over cellen, dvs at strømmer er 0. F er Faradays konstant som er 96485 C mol og tallet 2 er fordi der er 2 elektroner, der løber i kredsløbet ved reaktionen. ∆ ¯g f er molar specifik Gibbs fri energi. ∆ ¯g f er fundet ud fra formel B.6 ∆ ¯g = ∆ ¯ h − T ∆ ¯s ∆ ¯ h enthalpiforskellen i anodens reaktion minus temperaturen i kelvin gange entropiforskellen i anodens reaktion. I tabel B.1 ses tre udregnede værdier for ∆ ¯g [Larmine, 2003]. k J mol Tabel B.1: Værdi for ∆ ¯g , ∆ ¯ h og ∆ ¯s [Larmine, 2003]. Temperature [ ◦ C] ∆ ¯ h [KJmol −1 ] ∆ ¯s [KJmol −1 ] ∆ ¯g [KJmol −1 ] 500 -242,6 -0,053 -205,0 700 -247,6 -0,054 -194,2 900 -248,8 -0,056 -183,1 Det er vigtigt ikke kun at tænke på spændingen over cellen, men også på strømtæthed i cellen (A/cm 2 ). Strømtæthed er brugt i brændselsceller til at give et bedre billede af strømmen i cellen og mængden XI (B.6)
- Page 47 and 48: 4.3. BEREGNING AF OPSTARTSTID Dette
- Page 49 and 50: 4.3. BEREGNING AF OPSTARTSTID hvor
- Page 51 and 52: 4.3. BEREGNING AF OPSTARTSTID 4.3.1
- Page 53 and 54: 4.3. BEREGNING AF OPSTARTSTID Af fi
- Page 55 and 56: 4.4. ELEKTRISK ENERGIKONVERTERING T
- Page 57 and 58: 4.4. ELEKTRISK ENERGIKONVERTERING i
- Page 59 and 60: Kapitel 5 Modellering af SOEC Dette
- Page 61 and 62: 5.3. MODEL FOR ELNETTET 5.3 Model f
- Page 63 and 64: 5.3. MODEL FOR ELNETTET I den førs
- Page 65 and 66: 5.4. MODEL AF SOEC-ANLÆG 5.4.1 Opb
- Page 67 and 68: 5.4. MODEL AF SOEC-ANLÆG Figur 5.8
- Page 69 and 70: 5.4. MODEL AF SOEC-ANLÆG ved en ma
- Page 71 and 72: 5.6. SYSTEMVIRKNINGSGRAD Det ses fr
- Page 73 and 74: Kapitel 6 Økonomisk betragtning Ø
- Page 75 and 76: 6.2. INDTÆGTER fra 15 ◦C til 400
- Page 77 and 78: 6.4. RESULTATDISKUSSION Ud fra form
- Page 79 and 80: Kapitel 7 Konklusion I rapportens i
- Page 81 and 82: Kapitel 8 Perspektivering I 1960’
- Page 83: 8.2. PLACERING Tabel 8.1: Fordele o
- Page 86 and 87: Energistyrelsen 1 [2008]. Elprodukt
- Page 88 and 89: LITTERATUR Steele [2000]. Steele, B
- Page 90 and 91: v_stack = 0.0158 m^3 A.1.3 Densitet
- Page 92 and 93: A. APPENDIKS - BEREGNINGER %Effektt
- Page 94 and 95: A.2 Udregninger af ∆H i EES Figur
- Page 97: B Appendiks - Supplerende materiale
- Page 101 and 102: B.2. METANOLBRÆNDSELSCELLER B.2 Me
- Page 103: B.3. HÅNDTERING AF STOFFER B.3 Hå
B.1. SOFC<br />
B.1.2 Cellernes reaktion<br />
På figur B.1 ses, hvad der sker inde i en SOFC, og hvilke stoffer der kommer ind og ud af cellen. Derudover<br />
fremgår, hvilke kemiske reaktioner, der sker <strong>ved</strong> anoden og katoden.<br />
Anodens reaktion:<br />
2H2 + 2O 2− → 2H2O + 4e −<br />
Der kommer 2 brintmolekyler ind til anoden og der kommer 2 O 2− ioner i gennem elektrolyten til anoden.<br />
Når brintmolekylerne og iltionerne reagerer med hinanden, dannes damp og elektroner. Vandet<br />
løber ud af cellen, og elektronerne løber i et ekstern kredsløb til katoden.<br />
Katodens reaktion:<br />
O2 + 4e − → 2O 2−<br />
Ilt kommer i kontakt med katoden og reagerer med 4e − fra anoden og spaltes til 2 O 2− . Iltionerne<br />
løber igennem elektrolytten, og reagerer med brinten på anodesiden.<br />
Den samlede reaktion for cellen:<br />
(B.1)<br />
(B.2)<br />
2H2 +O2 → 2H2O (B.3)<br />
Af den samlede reaktion ses, at brint og ilt på gasform kommer ind i cellen og reagerer til damp. Ved<br />
denne reaktion produceres elektrisk energi over anoden og katoden i cellen.<br />
B.1.3 Cellernes virkningsgrad<br />
Måden at finde virkningsgraden af cellen er at finde brændværdien for brint og dividere dette tal med<br />
den målte spænding over cellen, se formel B.4. Virkningsgraden kan beregnes <strong>ved</strong> følgende formel:<br />
ɛ o findes med formelen<br />
η = Vcelle<br />
ɛ o<br />
ɛ o −∆ ¯g<br />
=<br />
2F<br />
[·] (B.4)<br />
[V ] (B.5)<br />
Formel B.5 giver spændingen over cellen, når der ingen belastning er over cellen, dvs at strømmer er<br />
0. F er Faradays konstant som er 96485 C<br />
mol og tallet 2 er fordi der er 2 elektroner, der løber i kredsløbet<br />
<strong>ved</strong> reaktionen. ∆ ¯g f er molar specifik Gibbs fri energi. ∆ ¯g f er fundet ud fra formel B.6<br />
∆ ¯g = ∆ ¯ h − T ∆ ¯s<br />
∆ ¯ h enthalpiforskellen i anodens reaktion minus temperaturen i kelvin gange entropiforskellen i anodens<br />
reaktion. I tabel B.1 ses tre udregnede værdier for ∆ ¯g [Larmine, 2003].<br />
k J<br />
mol<br />
Tabel B.1: Værdi for ∆ ¯g , ∆ ¯ h og ∆ ¯s [Larmine, 2003].<br />
Temperature [ ◦ C] ∆ ¯ h [KJmol −1 ] ∆ ¯s [KJmol −1 ] ∆ ¯g [KJmol −1 ]<br />
500 -242,6 -0,053 -205,0<br />
700 -247,6 -0,054 -194,2<br />
900 -248,8 -0,056 -183,1<br />
Det er vigtigt ikke kun at tænke på spændingen over cellen, men også på strømtæthed i cellen (A/cm 2 ).<br />
Strømtæthed er brugt i brændselsceller til at give et bedre billede af strømmen i cellen og mængden<br />
XI<br />
<br />
(B.6)