Energikonvertering ved Solid Oxide Electrolyser Cells

Energikonvertering ved Solid Oxide Electrolyser Cells Energikonvertering ved Solid Oxide Electrolyser Cells

23.07.2013 Views

Anoden B. APPENDIKS - SUPPLERENDE MATERIALER Figur B.1: Billede af gassernes strøm igennem cellen [FCtec 2, 2008]. Materialet i anoden er normalt lavet af cermet som er halvt porøst. Det betyder, at stofferne kan trænge igennem anoden og komme igennem til elektrolysen. Cermet er en blanding af keramik og metal. De valgte metaller er ofte nikkel og zirconium. Keramik har en høj termisk modstand, og er porøst ved høje temperature. Metallerne er elektrisk ledende, hvilket gør den elektriske modstand mindre i anoden. Katoden Katodens materiale skal, ligesom anodens materiale, være godt elektrisk ledende, samt porøst til en vis grad, således ilt kan trænge igennem til elektrolytten. Materialet er valgt, så der opstår en termisk modstand. Et materiale som hyppigt vælges til katoden er lanthanum magnites (LmNo3). Elektrolytten Elektrolytten er et gastæt O 2− -ledende keramisk lag. Materialet i elektrolytten er normalt zirconia (ZrO2) blandet med yttra (Y2O3), også kendt som yttria stabiliseret zirconia (YSZ). Elektrolytten er omkring 40µm tyk [Larmine, 2003]. Det keramiske lag skal have høj elektrisk modstand, således at strømtab i cellen er så lille som muligt. Ved de høje temperature som SOFC arbejder ved kan O 2− godt trænge igennem elektrolytten. Ved den høje temperatur i cellen åbner elektrolytten sig og leder ionerne bedre. Hvis cellens temperatur går under 600 ◦ C forstærkes den ioniske modstand i elektrolytten og forringer derved virkningsgraden. X

B.1. SOFC B.1.2 Cellernes reaktion På figur B.1 ses, hvad der sker inde i en SOFC, og hvilke stoffer der kommer ind og ud af cellen. Derudover fremgår, hvilke kemiske reaktioner, der sker ved anoden og katoden. Anodens reaktion: 2H2 + 2O 2− → 2H2O + 4e − Der kommer 2 brintmolekyler ind til anoden og der kommer 2 O 2− ioner i gennem elektrolyten til anoden. Når brintmolekylerne og iltionerne reagerer med hinanden, dannes damp og elektroner. Vandet løber ud af cellen, og elektronerne løber i et ekstern kredsløb til katoden. Katodens reaktion: O2 + 4e − → 2O 2− Ilt kommer i kontakt med katoden og reagerer med 4e − fra anoden og spaltes til 2 O 2− . Iltionerne løber igennem elektrolytten, og reagerer med brinten på anodesiden. Den samlede reaktion for cellen: (B.1) (B.2) 2H2 +O2 → 2H2O (B.3) Af den samlede reaktion ses, at brint og ilt på gasform kommer ind i cellen og reagerer til damp. Ved denne reaktion produceres elektrisk energi over anoden og katoden i cellen. B.1.3 Cellernes virkningsgrad Måden at finde virkningsgraden af cellen er at finde brændværdien for brint og dividere dette tal med den målte spænding over cellen, se formel B.4. Virkningsgraden kan beregnes ved følgende formel: ɛ o findes med formelen η = Vcelle ɛ o ɛ o −∆ ¯g = 2F [·] (B.4) [V ] (B.5) Formel B.5 giver spændingen over cellen, når der ingen belastning er over cellen, dvs at strømmer er 0. F er Faradays konstant som er 96485 C mol og tallet 2 er fordi der er 2 elektroner, der løber i kredsløbet ved reaktionen. ∆ ¯g f er molar specifik Gibbs fri energi. ∆ ¯g f er fundet ud fra formel B.6 ∆ ¯g = ∆ ¯ h − T ∆ ¯s ∆ ¯ h enthalpiforskellen i anodens reaktion minus temperaturen i kelvin gange entropiforskellen i anodens reaktion. I tabel B.1 ses tre udregnede værdier for ∆ ¯g [Larmine, 2003]. k J mol Tabel B.1: Værdi for ∆ ¯g , ∆ ¯ h og ∆ ¯s [Larmine, 2003]. Temperature [ ◦ C] ∆ ¯ h [KJmol −1 ] ∆ ¯s [KJmol −1 ] ∆ ¯g [KJmol −1 ] 500 -242,6 -0,053 -205,0 700 -247,6 -0,054 -194,2 900 -248,8 -0,056 -183,1 Det er vigtigt ikke kun at tænke på spændingen over cellen, men også på strømtæthed i cellen (A/cm 2 ). Strømtæthed er brugt i brændselsceller til at give et bedre billede af strømmen i cellen og mængden XI (B.6)

B.1. SOFC<br />

B.1.2 Cellernes reaktion<br />

På figur B.1 ses, hvad der sker inde i en SOFC, og hvilke stoffer der kommer ind og ud af cellen. Derudover<br />

fremgår, hvilke kemiske reaktioner, der sker <strong>ved</strong> anoden og katoden.<br />

Anodens reaktion:<br />

2H2 + 2O 2− → 2H2O + 4e −<br />

Der kommer 2 brintmolekyler ind til anoden og der kommer 2 O 2− ioner i gennem elektrolyten til anoden.<br />

Når brintmolekylerne og iltionerne reagerer med hinanden, dannes damp og elektroner. Vandet<br />

løber ud af cellen, og elektronerne løber i et ekstern kredsløb til katoden.<br />

Katodens reaktion:<br />

O2 + 4e − → 2O 2−<br />

Ilt kommer i kontakt med katoden og reagerer med 4e − fra anoden og spaltes til 2 O 2− . Iltionerne<br />

løber igennem elektrolytten, og reagerer med brinten på anodesiden.<br />

Den samlede reaktion for cellen:<br />

(B.1)<br />

(B.2)<br />

2H2 +O2 → 2H2O (B.3)<br />

Af den samlede reaktion ses, at brint og ilt på gasform kommer ind i cellen og reagerer til damp. Ved<br />

denne reaktion produceres elektrisk energi over anoden og katoden i cellen.<br />

B.1.3 Cellernes virkningsgrad<br />

Måden at finde virkningsgraden af cellen er at finde brændværdien for brint og dividere dette tal med<br />

den målte spænding over cellen, se formel B.4. Virkningsgraden kan beregnes <strong>ved</strong> følgende formel:<br />

ɛ o findes med formelen<br />

η = Vcelle<br />

ɛ o<br />

ɛ o −∆ ¯g<br />

=<br />

2F<br />

[·] (B.4)<br />

[V ] (B.5)<br />

Formel B.5 giver spændingen over cellen, når der ingen belastning er over cellen, dvs at strømmer er<br />

0. F er Faradays konstant som er 96485 C<br />

mol og tallet 2 er fordi der er 2 elektroner, der løber i kredsløbet<br />

<strong>ved</strong> reaktionen. ∆ ¯g f er molar specifik Gibbs fri energi. ∆ ¯g f er fundet ud fra formel B.6<br />

∆ ¯g = ∆ ¯ h − T ∆ ¯s<br />

∆ ¯ h enthalpiforskellen i anodens reaktion minus temperaturen i kelvin gange entropiforskellen i anodens<br />

reaktion. I tabel B.1 ses tre udregnede værdier for ∆ ¯g [Larmine, 2003].<br />

k J<br />

mol<br />

Tabel B.1: Værdi for ∆ ¯g , ∆ ¯ h og ∆ ¯s [Larmine, 2003].<br />

Temperature [ ◦ C] ∆ ¯ h [KJmol −1 ] ∆ ¯s [KJmol −1 ] ∆ ¯g [KJmol −1 ]<br />

500 -242,6 -0,053 -205,0<br />

700 -247,6 -0,054 -194,2<br />

900 -248,8 -0,056 -183,1<br />

Det er vigtigt ikke kun at tænke på spændingen over cellen, men også på strømtæthed i cellen (A/cm 2 ).<br />

Strømtæthed er brugt i brændselsceller til at give et bedre billede af strømmen i cellen og mængden<br />

XI<br />

<br />

(B.6)

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!