Energikonvertering ved Solid Oxide Electrolyser Cells

More documents

Recommendations

Info

KAPITEL 7. KONKLUSION anlæg, som producerer syntetisk diesel bliver tilbagebetalingstiden 11,5 år. Det er antaget at begge anlæg har en levetid på 10 år. Samlet for rapporten kan det konkluderes, at det er muligt at producere brændstoffer vha. et SOECanlæg, og derved lagre overskudsel. Især en lang levetid for anlægget og salgspris for brændstofferne er væsentlige parametre. På baggrund af tilbagebetalingstiden og produceret mængde brændstof er det mest rentabelt at producere metanol. 80
Kapitel 8 Perspektivering I 1960’erne var der fokus på SOFC-teknologien, hvor bl.a. NASA brugte cellerne i deres rumfærger [Steele, 2000]. Da priserne på fossile brændsler var lave, blev SOFC-teknologien nedprioteret. I dag er situationen anderledes. SOFC-teknologien er betragteligt udviklet, mens SOEC-teknologi stadig er på udviklingsstadiet. Priserne på fossilt brændsel vil i fremtiden stige, og scenariet vil være omvendt af det, der var i 1960’erne [International Energy Agency, 2008]. Danmarks energisystem står overfor store forandringer. Den 9/12-08 vedtog EU en ny energiaftale, der bl.a. betyder, at Danmark skal fordoble andelen af vedvarende energi frem til år 2020, hvilket svarer til 30 % [Brogaard, 2008]. Sammen med den danske energiaftale fra 2008 betyder dette, at der planlægges opførsel af flere vindmøller [Regeringen, 2008]. SOEC-teknologi kan være med til at realisere disse mål. Et SOEC-anlæg skal ikke ses som erstatning for fossilt brændstof. Derimod kan anlægget tænkes at fungere som: • Regulering af elnettet • Producent af syntetisk brændstof ved høje priser på fossilt brændstof • En teknologi, hvorved kraftværker eller industri kan få afsat kuldioxid 8.1 Regulering Hvis SOEC-teknologien i fremtiden skal benyttes til regulering af det danske elnet, kan det være nødvendigt med storskala anlæg. Idet der i nogle perioder hurtigt kan komme store udsving, kan det være nødvendigt at regulere med f.eks. 100 MW. På baggrund af Ph.D. forsvar af Brian Vad Mathiasen [Mathiasen, 2008] fremgik det, at elektrolyseteknologi til regulering ikke er rentabelt før der er implementeret 50 % vindenergi. Hermed menes regulering, hvor elektrolysen bruges til fremstilling af brint. I modsætning til dette forslag tager projektet udgangspunkt i, at elektrolyseteknologien benyttes til produktion af brændstoffer. Dermed afhænger teknologiens rentabilitet ikke af mængden af vindenergi, men af efterspørgsel på brændstoffer. 8.2 Placering Alt efter anlæggets størrelse kan det med fordel placeres i nærheden af kraftværker, industri, benzintanke eller hustande. Anlægget skal bruge varme, renset vand og kuldioxid, samt elektrisk energi, hvor 81
Page 1:
Energikonvertering ved Solid Oxide
Page 5:
Forord Denne rapport er udarbejdet
Page 8 and 9:
- forsat fra foregående side Symbo
Page 10 and 11:
INDHOLDSFORTEGNELSE 7 Konklusion 79
Page 12 and 13:
eguleres. Der er derfor lagrings- o
Page 14 and 15:
KAPITEL 1. INDLEDNING kan indgå i
Page 16 and 17:
KAPITEL 1. INDLEDNING mulere flere
Page 19 and 20:
Kapitel 3 SOEC-teknologi Som muligh
Page 21 and 22:
3.3. ELEKTROLYSE AF KULDIOXID OG VA
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
3.4. ELEKTRISK MODSTAND I CELLEN 3.
Page 29 and 30: 3.5. TERMODYNAMIK I SOEC Tabel 3.2:
Page 31 and 32: 3.5. TERMODYNAMIK I SOEC Da energio
Page 33 and 34: 3.6. VIRKNINGSGRADER kan distrueres
Page 35 and 36: 3.7. ANVENDELSE AF ELEKTROLYSEPRODU
Page 37 and 38: 3.7. ANVENDELSE AF ELEKTROLYSEPRODU
Page 39 and 40: Kapitel 4 SOEC-anlæg I dette afsni
Page 41 and 42: 4.1. OPBYGNING AF SOEC-ANLÆG Ved (
Page 43 and 44: 4.2. PRODUKTIONSPRIS FOR BRINT Figu
Page 45 and 46: 4.3. BEREGNING AF OPSTARTSTID • D
Page 47 and 48: 4.3. BEREGNING AF OPSTARTSTID Dette
Page 49 and 50: 4.3. BEREGNING AF OPSTARTSTID hvor
Page 51 and 52: 4.3. BEREGNING AF OPSTARTSTID 4.3.1
Page 53 and 54: 4.3. BEREGNING AF OPSTARTSTID Af fi
Page 55 and 56: 4.4. ELEKTRISK ENERGIKONVERTERING T
Page 57 and 58: 4.4. ELEKTRISK ENERGIKONVERTERING i
Page 59 and 60: Kapitel 5 Modellering af SOEC Dette
Page 61 and 62: 5.3. MODEL FOR ELNETTET 5.3 Model f
Page 63 and 64: 5.3. MODEL FOR ELNETTET I den førs
Page 65 and 66: 5.4. MODEL AF SOEC-ANLÆG 5.4.1 Opb
Page 67 and 68: 5.4. MODEL AF SOEC-ANLÆG Figur 5.8
Page 69 and 70: 5.4. MODEL AF SOEC-ANLÆG ved en ma
Page 71 and 72: 5.6. SYSTEMVIRKNINGSGRAD Det ses fr
Page 73 and 74: Kapitel 6 Økonomisk betragtning Ø
Page 75 and 76: 6.2. INDTÆGTER fra 15 ◦C til 400
Page 77 and 78: 6.4. RESULTATDISKUSSION Ud fra form
Page 79: Kapitel 7 Konklusion I rapportens i
Page 83: 8.2. PLACERING Tabel 8.1: Fordele o
Page 86 and 87: Energistyrelsen 1 [2008]. Elprodukt
Page 88 and 89: LITTERATUR Steele [2000]. Steele, B
Page 90 and 91: v_stack = 0.0158 m^3 A.1.3 Densitet
Page 92 and 93: A. APPENDIKS - BEREGNINGER %Effektt
Page 94 and 95: A.2 Udregninger af ∆H i EES Figur
Page 97 and 98: B Appendiks - Supplerende materiale
Page 99 and 100: B.1. SOFC B.1.2 Cellernes reaktion
Page 101 and 102: B.2. METANOLBRÆNDSELSCELLER B.2 Me
Page 103: B.3. HÅNDTERING AF STOFFER B.3 Hå
show all

Energikonvertering ved Solid Oxide Electrolyser Cells

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?