23.07.2013 Views

Energikonvertering ved Solid Oxide Electrolyser Cells

Energikonvertering ved Solid Oxide Electrolyser Cells

Energikonvertering ved Solid Oxide Electrolyser Cells

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

hvor R er gaskonstanten 8,314<br />

ET n = ɛ o −<br />

J<br />

mol ·K<br />

KAPITEL 3. SOEC-TEKNOLOGI<br />

R ·T PH2O<br />

·ln [V ] (3.25)<br />

n ·F PH2<br />

PO2<br />

<br />

, P er stoffernes deltryk [Pa] og ɛo er ligevægtspotentialet [V]<br />

<strong>ved</strong> I=0. Den termoneutrale spænding vil stige, hvis det overordnede tryk stiger.<br />

ET n = ɛ o −<br />

R ·T<br />

n ·F ·ln [Ar ed ]<br />

[Aox]<br />

[V ] (3.26)<br />

hvor n er antal elektroner og Aox,r ed er reaktiviteten af henholdsvis oxidatoren og reduktoren. Det ses,<br />

at ET n relativt simpelt kan beregnes <strong>ved</strong>:<br />

ET n = ∆H<br />

n ·F<br />

[V ] (3.27)<br />

Ved ligevægt i elektrolysen med konstant temperatur på 850 ◦ C, kan ET n også udregnes vha. 3.29 som:<br />

ET n = ɛ o − 8,314<br />

J<br />

mol ·K<br />

·(273 + 850)<br />

n ·9,65·10 4 C ·mol −1<br />

⇒ ET n = ɛ o − 0,09675V<br />

n<br />

hvor tallet 2,303 er omskrivningsfaktoren fra log til ln.<br />

3.6 Virkningsgrader<br />

r ed<br />

·2,303·log<br />

ox<br />

[r ed]<br />

·2,303log<br />

[ox]<br />

[V ] (3.28)<br />

[V ] (3.29)<br />

På baggrund af den foruddefinerede virkningsgrad i forordet, bliver den termiske cellevirkningsgrad<br />

her beskrevet yderligere. Andre virkningsgrader som spændingsvirkningsgraden, varmevirkningsgraden<br />

med flere vil ikke blive benyttet, dog vil den ideelle maksimale virkningsgrad blive nævnt. Den<br />

maksimale virkningsgrad forekommer, når spændingen ligger meget tæt på ligevægtsspændingen ɛ o ,<br />

som ses i ligning 3.22.<br />

Til beregning af de forskellige virkningsgrader bruges HHV, som angivet i forordet. HHV defineres<br />

som den energi et stof afgiver <strong>ved</strong> forbrænding, når start- og sluttemperaturen er 25 ◦ C. Dvs. inkl.<br />

fordampning- og kondenseringsenergien [Bossel, 2003].<br />

Den ideelle virkningsgrad beregnes således:<br />

ηi deel = ∆H<br />

∆G<br />

[·] (3.30)<br />

På baggrund af udregnede værdier for ∆H og ∆G i afsnit A.2, fåes følgende maksimale teoretiske<br />

virkningsgrad (ηi deel ) for vandelektrolyse <strong>ved</strong> steady state <strong>ved</strong> 850 ◦ C og 5 MPa:<br />

k J<br />

248549 mol<br />

ηi deel =<br />

k J<br />

203949 mol<br />

= 1,21 ⇒ 121% (3.31)<br />

Det fremgår tydeligt, at denne virkningsgrad er uopnåelig, og grænser til cellen som værende en<br />

evighedsmaskine. Men sådanne beregninger er teoretisk mulige indenfor termodynamikken.<br />

Det skyldes termodynamikkens 1. lov, der omhandler energibevarelse. Loven siger, at energi hverken<br />

32

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!