23.07.2013 Views

Energikonvertering ved Solid Oxide Electrolyser Cells

Energikonvertering ved Solid Oxide Electrolyser Cells

Energikonvertering ved Solid Oxide Electrolyser Cells

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

KAPITEL 3. SOEC-TEKNOLOGI<br />

Afhængig af strømmen gennem og spændingen over cellen skabes indre modstand i cellen, kaldet<br />

den ohmske modstand. Den ohmske modstand i cellen skyldes bl.a. forurening med silicium i anoden,<br />

se materialeafsnit 3.3.1. Silicium er dårligt elektrisk ledende, og bruges bl.a. i kondensatorer som<br />

isoleringsmateriale. Derfor er det ønskeligt at have et så lavt indhold af silicium i anoden som muligt.<br />

Den indre ohmske modstand genererer varme kaldet; Joule-varme. Joule-varmen er egentlig spildvarme,<br />

og det er ønskværdigt at udnytte den for at optimere virkningsgraden, da Joule-varmen udfylder<br />

behovet for varme i elektrolyseprocessen. Det er optimalt at operere cellen <strong>ved</strong> en tilstand, hvor<br />

varmen genereret er lig med varmen, som processen kræver. Således skal der ikke tilføres varme, og<br />

der<strong>ved</strong> mindskes forbruget af energi til processen. Opereres cellen <strong>ved</strong> termoneutralspænding (ET n),<br />

svarer den genererede Joule-varme præcis til processens varmebehov, se afsnit 3.4.1. Det vil sige, at<br />

Joule-varmen præcis er lig T·∆S. Opererer cellen <strong>ved</strong> en spænding < ET n, genereres ikke tilstrækkelig<br />

Joule-varme til at opfylde varmebehovet, og derfor skal der tilføres varme, ellers vil cellens temperatur<br />

falde. Hvis cellen opereres <strong>ved</strong> en spænding > ET n, genereres der mere varme end der er behov for,<br />

og der opstår altså spildvarme, som kan betegnes som tab. Det kan dog være optimalt at operere over<br />

ET n, da spildvarmen kan bruges til at opvarme H2O til dampform.<br />

Figur 3.11 illustrerer den totale ohmske modstand i en brændselscelle/elektrolysecelle, som en kombination<br />

af modstande fra de forskellige komponenter i cellen. Detaljeringsgraden for de enkelte<br />

komponenter kan udvides for f.eks. anodelaget, der også består af et anodesupportlag, se materialeafsnit<br />

3.3.1. Det er også muligt at tilskrive en kontaktmodstand mellem lagene. Det er svært at<br />

bestemme de enkelte modstandes størrelse eksperimentelt, da målinger på de enkelte enheder (f.eks.<br />

anode, katode osv.), inden samling af cellen, ikke er lig den samlede modstand for cellen. Det er bl.a.<br />

på grund af kontaktmodstanden [O’Hayre et al., 2006].<br />

Figur 3.11: Elektrisk modstandsdiagram for en SOEC [O’Hayre et al., 2006].<br />

Den samlede modstand i cellen er en serieforbindelse af de enkelte modstande:<br />

Req = 2·Ri nter connect + Ranode + Rel ektr ol y t + Rkatode [Ω] (3.9)<br />

Generelt for brændsels- og elektrolyseceller benyttes en samlet arealspecifik modstand (ASR) med enheden<br />

Ω·cm 2 . Det skyldes, at strømmen i brændsels- og elektrolyseceller sammenlignes <strong>ved</strong> strømtæthed<br />

(A/cm 2 ). Således kan to cellers modstande sammenlignes, selv om de har forskellig størrelse.<br />

Ved ASR forstås, at modstanden skaleres med arealet:<br />

ASR = Req · ASOEC [Ω·cm 2 ] (3.10)<br />

ASOEC er cellens areal. I tabel 3.2 ses et udpluk fra Risø DTU’s målinger af ASR sammenlignet med<br />

temperaturen i en såkaldt 2. generations SOEC, se materialeafsnit 3.3.1.<br />

28

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!