Download PDF - WebProof

kr fa 

DE ELSKER JOBBET 

- og tilsammen er de 

Danmarks bedste arbejdsplads 

side 8 

DIT HUMØR SMITTER 

Giv dine kolleger en god dag 

side 11 

OP PÅ CYKLEN 

Gode cykeltips til foråret 

side 16 

SEXGAL CHEF 

Kvinde vandt sexchikane-sag 

side 24 

magasinet 

– et værdifuldt valg 

Nr 2. 2011 

B.S. Christiansen 

Kæmp for det gode liv 

side 4

Kristelig Fagbevægelse 

Engboulevarden 30 

8960 Randers SØ 

Tlf.: 8911 2233 Fax: 7227 7200 

www.krifa.dk 

Ansvarshavende redaktør: 

Sekretariatschef Allan Bruhn 

redaktion@krifa.dk tlf.: 7227 7007 

Er du en 

god kollega? 

Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. 

Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse 

modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i 

samme husstand, sendes bladet til den ældste. 

Eftertryk kun efter aftale. 

Oplag: 182.200 

Udkommer fem gange om året. 

Krifa Magasinet 2/2011 er udgivet 12. april. 

Næste nummer udkommer 15. juni. 

Forside: B. S. Christiansen 

Foto: Highlight A/S 

Grafisk Design: Highlight A/S 

ISSN 1901-5291 

Magasinet er trykt på miljøvenligt papir 

på et miljøgodkendt trykkeri 

KRISTELIG FAGBEVÆGELSE 

Landsformand 

Søren Fibiger Olesen 

Mobil: 2544 4008 

info@krifa.dk • www.krifa.dk 

ÅBNINGSTIDER 

Mandag 10-16 

Tirsdag-fredag 10-14 

AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE 

Haraldsvej 64, 8960 Randers SØ 7227 7800 

Har du gode kolleger - hvordan bliver du selv 

en god kollega? Det handler flere af artiklerne i 

dette nummer af Krifa Magasinet om. 

Der er artikler med gode råd til, hvordan du kan 

være en god kollega, og hvad du gør, når der er kolleger, 

du ikke kan så godt sammen med. 

Ansatte i Frøs Herreds Sparekasse, der er kåret som Danmarks 

bedste arbejdsplads, fortæller om, hvordan de giver hinanden 

en god hverdag. Mikkel Hansen fra AG København fortæller 

om at have succes i holdspil i kraft af andre. 

Du kan også læse et længere interview med B.S. Christiansen 

om at glæde sig over livet og fokusere på, at livet er en stor gave. 

Desuden kan du få svar på aktuelle spørgsmål, for eksempel 

reglerne for feriedagpenge. 

God læselyst 

Allan Bruhn 

Telefonerne er åbne kl. 7-22 

Chatten er åben på 

krifa.dk/chat fra kl. 8-16 

KRISTELIG FAGBEVÆGELSES AFDELINGER 

BALLERUP ..................Energivej 15, 1. 2750 Ballerup 7227 7238 

BORNHOLM ..Store Torvegade 14, 1., 3700 Rønne 5695 6715 

BRØNDBY ...................Industrivej 9f, 2. 2605 Brøndby 7227 7353 

ESBJERG ........................ Storegade 33, 6701 Esbjerg 7513 0822 

FYN .........................Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ 6611 0236 

HERNING ...........Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning 9722 5700 

HILLERØD .................. Møllestræde 9, 3400 Hillerød 4826 7700 

HOLBÆK .... Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk 5944 4590 

KOLDING ......................Merkurvej 21, 6000 Kolding 7550 3355 

NÆSTVED ...........................Mosevej 12, 4700 Næstved 5577 0505 

RANDERS .... Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ 8643 6611 

ROSKILDE ................... Ringstedvej 2,1, 4000 Roskilde 4632 0700 

SØNDERJYLLAND....Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro 7462 2560 

THISTED ...........................Asylgade 32, 1., 7700 Thisted 9792 1922 

AALBORG ..................Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg 9811 7000 

ÅRHUS ..............................Sintrupvej 71, 8220 Brabrand 8610 0711 

ØVRIGE KUNDETILBUD 

KRIFA JURA www.krifajura.dk 7227 7227 

KRIFA FORSIKRING www.krifaforsikring.dk 8227 8228

04 

08 

11 

14 

16 

24 

LIVET ER UNIKT 

Derfor er det værd at kæmpe 

for, mener B.S. Christiansen, 

som giver fi f til det gode liv. 

DE GRIBER HINANDEN 

I Frøs Herreds Sparekasse passer de 

på hinanden. Derfor er de blevet 

Danmarks bedste arbejdsplads. 

DIT HUMØR SMITTER 

De første 20 minutter på jobbet 

afgør, hvordan dit og andres 

humør er resten af dagen. 

MIKKEL HYLDER HOLDET 

Skal holdet fungere på jobbet eller 

håndboldbanen, skal alle tage sin 

del, pointerer Mikkel Hansen. 

OP PÅ CYKLEN 

Foråret er her. Find cyklen frem og 

spar penge på at cykle på arbejde. 

Krifa Magasinet giver cykeltips. 

I KLØERNE PÅ SEXGAL CHEF 

Pia Triers chef talte dagligt om sex, 

manipulerede og gjorde det uudholdeligt 

at være på arbejdspladsen. 

DEN GODE 

KOLLEGA 

SIDE26

DET GODE LIV 

Livet skal leves 

med taknemmelighed 

4 KRIFA MAGASINET APRIL 2011 

B.S. Christiansen: Vi skal fokusere på, at livet er en stor gave 

“Vær ærlig, for jo mere ærlige vi er, jo mere trygge er vi. 

Så tør vi lave fejl og sidder ikke og vogter på hinanden.”

Tekst: Ove Klausen, ove@krifa.dk Foto: Highlight 

- Livet er en stor gave, hvilket mange 

ikke tænker over til dagligt. Livet er 

unikt og fantastisk. Derfor skal vi 

leve livet med taknemmelighed og 

kæmpe for det gode liv hver eneste 

dag, siger B.S. Christiansen. 

Han advarer mod at lade småting 

skygge for glæden over livet. 

- Soldater, som er vendt hjem fra 

krig, får ikke deres dag ødelagt af en 

parkeringsbøde. For de har fået et 

større perspektiv på tilværelsen. De 

har oplevet, hvor kostbart livet er, og 

hvor sårbare vi mennesker er. 

- Andre kan blive deprimerede 

over, at det er gråvejr. De har glemt, at 

livet er unikt, og at hvert sekund her 

på jorden er en foræring. Vi skal huske 

at fokusere på alle de glæder, vi har. 

Jeg kan også vågne en morgen og 

tænke ”uha”, men så starter jeg med 

at tænke på, hvor heldig jeg er med, 

at jeg er i live, at jeg har en familie og 

kan bevæge mig – og så må jeg se at 

komme i gang. 

“Et godt arbejdsliv er, når man går gladere 

hjem fra arbejde, end da man kom.” 

- Man skal huske at fokusere på det 

gode. Prøv at kigge ud ad vinduet og 

forestil dig, at du lige var landet her 

på jorden med en ufo. Livet her er 

jo fuldstændig enestående fantastisk. 

Og så ufatteligt stort og smukt. Kig 

på en mælkebøtte. Se hvor fuldendt 

den er. Oplev et bøgetræ, der lige 

er sprunget ud. Smag på en dejlig 

friskbrygget kop kaffe. Eller mærk de 

mennesker, du elsker, og som elsker 

dig med deres hjerte. Der er nok at 

glæde sig over, hvis man vælger at 

leve livet med taknemmelighed. 

- Jeg ved godt, det kan lyde utroligt 

simpelt og banalt. Men jeg mener 

også, at når alt kommer til alt, er livet 

rimelig simpelt og banalt i forhold til 

at være her og få det til at fungere. 

Overlev ved at være positiv 

B.S. Christiansen påstår ikke, at man 

kan komme igennem livet uden problemer, 

kriser og nederlag. Men også 

i de situationer gælder det om at 

være positiv og have den holdning, 

at livet er en gave og værd at kæmpe 

for, fordi livet grundlæggende er godt. 

- Når man kommer i problemer 

og kriser, hjælper det ikke noget at 

sætte sig ned og give op. Så har man 

pligt til at kæmpe 

for sit liv. Hvis der 

er noget, der ikke 

går, som det skal, 

skal man slås for 

det. Man skal yde sit ypperste. Hvis 

man ligger ude på havet og holder 

op med at svømme, så drukner man. 

Der må man kæmpe og se at komme 

i gang med at svømme. Det samme 

mener jeg, man skal i forhold til sit 

liv, når man pludselig er ude på dybt 

vand. Og ofte er det i de perioder, 

hvor vi har ”været på dybt vand”, at vi 

udvikler os. 

Kom ikke bagud 

Man kan også gøre noget for at undgå 

modgang og blive bedre til at tackle 

kriser, understreger B.S. Christiansen. 

- Man skal kæmpe for det gode liv 

hver dag. Hvis man lader stå til, kommer 

man bagud. Det er tydeligt, når 

vi ser på vores helbred. Det er hver 

dag, man skal spise sundt og passe 

på sig selv, og når man passer godt 

på sin krop, kan man lettere klare 

sig igennem stress, belastninger eller 

sygdom. 

- Jo bedre platform man har, inden 

man kommer ind i en krise, jo bedre 

kan man klare den. 

Få styr på dig selv 

Med henvisning til surferverdenen 

forklarer B.S. Christiansen, at det i 

overført betydning gælder om at 

være på forsiden af en bølge og ikke 

på bagsiden. 

- Hvis man er på forsiden af en 

bølge, skal man ikke bruge så mange 

kræfter på at have et godt liv, for så 

bliver man skubbet fremad af bølgen. 

Man har ikke så mange overraskelser 

i sit liv, fordi man har taget kontrol 

over det og ikke er bagud med alting. 

Men hver dag skal man kæmpe for at 

holde sig på forsiden, og det gør man 

ved at have styr på det, man kan have 

styr på. 

(fortsættes næste side) 

DET GODE LIV 

APRIL 2011 KRIFA MAGASINET 5

DET GODE LIV 


(fortsat fra forrige side) 

- Hvis man er på bagsiden af en 

bølge, må man kæmpe for at komme 

om på den anden side. Det gør man 

ved at få gjort op med sig selv, hvem 

man egentlig er, og hvad det er for et 

liv, man vil leve, og så gøre noget ved 

det, man kan gøre noget ved. 

Udfordringer giver 

udvikling 

Hvis man ikke bare vil følge med, men 

også udvikle sig, er B.S. Christiansens 

råd, at man skal udfordre sig selv. 

- Det er som med vores muskler. 

Man kan bruge dem bare for at bevare 

dem, men hvis de skal udvikles, skal 

de udfordres. Sådan skal man også 

udfordre sig selv for at udvikle sig 

personligt. Så er der nogle, der tror, 

man kun udvikler sig, hvis 

man er på trekking i junglen. Men 

det har ingenting med det at gøre. 

Man behøver ikke at bestige Mount 

Everest for at udfordre sig selv. Det 

kan være en større udfordring at rejse 

sig op til en generalforsamling og sige 

sin uforbeholdne mening eller turde 

stå op for andre. 

Tag ansvar for dig selv 

En af B.S. Christiansens grundlæggende 

holdninger er, at hvis man vil 

have et godt liv, må man begynde 

med sig selv. 

- Først skal man tage ansvar for 

sig selv, og dernæst skal man tage 

ansvar for sit team. Hvis man ikke selv 

fungerer, får man heller ikke sit team 

til at fungere. Man kan heller ikke tage 

ansvar for sin familie og sine børn, 

hvis man ikke har styr på sig selv. 

- Jeg oplever, at nogle prøver at 

leve andres liv og prøver at leve op til 

andres forventninger. Men man skal 

leve sit eget liv og leve op til sine 

egne forventninger. Ikke for at være 

egoistisk, men man er nødt til at starte 

med at finde ud af, hvem man er, og 

hvad man vil med sit liv. Det er med 

livet, lidt som i flyveren, hvis iltmaskerne 

kommer ud, fordi der er trykfald 

i kabinen. Så er man nødt til først 

selv at iføre sig masken, så man får ilt. 

Så kan man nemlig hjælpe dem, der 

sidder omkring én. Men hvis man ikke 

selv får luft, så kan man ikke hjælpe 

nogen overhovedet. 

“Hvis man er på bagsiden af en bølge, må man kæmpe 

for at komme om på den anden side. Det gør man ved 

at få gjort op med sig selv, hvem man egentlig er, og 

hvad det er for et liv, man vil leve.” 

Et godt arbejdsliv 

Til sidst B.S. Christiansens holdning til, 

hvad et godt arbejdsliv er. 

- Man har et godt arbejdsliv, når 

man går gladere hjem fra arbejde, end 

da man kom. Og når man føler, at man 

har gjort en forskel. 

Han understreger, at ansvaret for et 

godt arbejdsliv, begynder hos én selv. 

- Mange kommer på arbejde, sætter 

sig ned og tror, at det er omgivelserne, 

der skal give dem en god 

arbejdsplads. Men min holdning er: 

Skab selv en god arbejdsplads. Hils på 

de andre, når du møder, og vær ærlig, 

for jo mere ærlige vi er, jo mere trygge 

er vi. Så tør vi lave fejl og sidder ikke 

og vogter på hinanden.

Grundlæggende 

rettigheder til alle 

Af Søren Fibiger Olesen, landsformand for Kristelig Fagbevægelse g 

Nogle rettigheder er så grundlæggende, 

at de bør gælde alle. En af 

dem er retten til at holde fri på et 

barns 1. sygedag. 

Men det er langtfra tilfældet i dag. 

Flere end 100.000 danske lønmodtagere 

har ikke ret til at holde fri 

på barnets 1. sygedag. Der er derfor 

behov for, at det bliver en rettighed, 

der indføres ved lov. 

Brug for nytænkning 

Som det er nu, er retten til at holde 

fri på et barns 1. sygedag en overenskomstbestemt 

rettighed, men 

mange danske lønmodtagere er 

ikke omfattet af en overenskomst. På 

det private arbejdsmarked er 41% 

uden overenskomst. Det betyder, at 

mange lønmodtagere står uden de 

mest basale rettigheder. 

Vi har en dansk arbejdsmarkedsmodel, 

som går ud på, at forholdene 

på arbejdsmarkedet først og fremmest 

reguleres gennem overenskomster 

og ikke gennem lovgivningen. 

Det er Kristelig Fagbevægelse ikke 

imod, men vi er imod at lukke øjnene 

for, at der også er svagheder ved 

modellen, som viser, at der er brug 

for at tænke i nye baner. 

Både lov og overenskomster 

Det er ikke godt nok, at basale lønmodtagerrettigheder 

er afhængige 

af, om man tilfældigvis er under en 

overenskomst eller ej. 

Der er heller ikke udsigt til, at hele 

arbejdsmarkedet kan blive overenskomstdækket. 

Det har bl.a. LO og 

Kristelig Fagbevægelse nu haft 

mere end 100 år til. Alligevel er 

der som nævnt stadig 41 % af 

det private arbejdsmarked, der 

ikke kke har en overenskomst. 

En lovgivning om basale 

lønmodtagerrettigheder ønmodtagerrettigheder skal 

ikke kke erstatte overenskomsterne, 

men supplere dem. 

Loven skal sikre basale rettigheder,igheder, 

som det er rimeligt,igt, 

alle har. Men der er 

stadig brug for overenskomsterne 

til at bygge oven på de 

basale rettigheder. 

For dårligt 

Det er for dårligt i et velfærdssamfund 

som det danske, at en enlig 

mor kan være uden ret til at holde 

fri på sit barns 1. sygedag, bare fordi 

nogle af ideologiske grunde stædigt 

holder fast i, at det skal 

være være en ret gennem 

overenskomster 

og og ikke gennemlovgivning. 

"Det er for dårligt i et velfærdssamfund som 

det danske, at en enlig mor kan være uden ret 

til at holde fri på sit barns 1. sygedag" 

synspu n kt 

kr fa 


TEMA | KOLLEGER 

Vi griber hinanden 

I Frøs Herreds Sparekasse kan man regne med sine kolleger. De stiller op, når man 

har brug for en ekstra hånd, de lytter til ens op- og nedture, og de gør i det hele taget 

hverdagen lidt sjovere. Faktisk er sparekassen blevet kåret som Danmarks bedste 

arbejdsplads, bl.a. fordi man viser, hvad en god kollega er i praksis. 

Tekst & foto: Mette Swartz 

- Pas på. Her bliver man hængende, 

siger Mai-Britt Fig og griner. Hun er 

boligrådgiver og fællestillidsrepræsentant 

i Frøs Herreds Sparekasse, 

som i 2010 blev kåret som Danmarks 

bedste arbejdsplads. 

- Når først folk er blevet ansat, 

bliver de her i mange år, fordi det er 

et godt sted at være, lyder det fra 

boligrådgiveren, som selv har været 

ansat i 14 år. Sparekassen har 134 

ansatte fordelt på et hovedsæde i 

Rødding og ni afdelingskontorer. 

Mai-Britt Fig kalder det den særlige 

Frøs-ånd, og flere af hendes kolleger 

nævner den samme ånd som 

afgørende for, at trivslen er stor i 

den lille sparekasse, som hverken har 

prangende bygninger eller trendy 

kontorindretning. 

Hold-ånden sejrer 

- Vi er gode til at være opmærksomme 

på hinanden, se mennesket bag 


kollegaen og puffe til hinanden, hvis 

vi kan mærke, at noget er anderledes, 

end det plejer at være. Vi er åbne 

og snakker om det meste, forklarer 

Mai-Britt Fig, som selv oplevede, at 

kolleger greb hende, inden hun gik 

ned med stress. 

Også personalechef Bente Graae 

ynder at tale om Frøs-ånden som 

noget ganske særligt for medarbejdergruppen. 

- Det er vel nærmest en hold-ånd. 

Det er holdet, der skal nå de mål, vi 

sætter os. Jeg tror f.eks. ikke, at individualister, 

som selv vil frem, trives her. 

Holdet giver mere synergi og bedre 

præstationer. På holdet har man syn 

for hinanden, og det bliver naturligt 

at hjælpe og smide, hvad man har i 

hænderne, hvis en anden har brug for 

hjælp, forklarer Bente Graae. 

Svaghed gør stærk 

Frøs Herreds Sparekasse har som så 

mange andre virksomheder arbejdet 

med sine værdier. Tillid, troværdighed, 

respekt og engagement er fire flotte 

ord, men for personalechefen giver 

de god mening. 

- Hvis tilliden mellem kolleger er 

på plads, så er det heller ikke så svært 

at sige, hvordan man har det, og være 

den, man er. I Frøs må man gerne 

være svag og f.eks. sige, hvad man 

ikke er god til. Man bliver kun stærkere, 

hvis man tør erkende sine svagheder, 

siger Bente Graae og nævner, 

at hun f.eks. ikke er god til at fedte 

rundt med kontonumre på sine bilag. 

Men det ved de godt i regnskabsafdelingen, 

og derfor bærer de over 

med hende. 

- Det er også tilladt at sige, at man 

synes, at noget er svært. Hellere sige 

det end gemme det for de andre og 

lade, som om man kan. Og så er det 

tilladt at lave fejl, for det lærer man af.

Drømme skal drøftes 

Personalechefens fokus er succes, 

trivsel og drømme. Hendes erfaring 

er, at vi alle drømmer om noget, og 

at god trivsel betyder, at vi yder mere. 

- Det er vigtigt, at vi afstemmer 

vores forventninger med hinanden. 

Dels kan det afværge, at vi bliver skuffede 

og kede af det i jobbet, fordi vi 

ikke ved, hvad der forventes, og hvad 

vi skal levere. Dels bliver det kendt i 

ledelsen, hvad en medarbejder går 

og drømmer om. Her må man gerne 

sige, hvis man drømmer om at sidde 

i en bestemt stol, for så er det meget 

lettere at drøfte, hvad der skal til for at 

nå dertil, forklarer Bente Graae, som 

sammen med den enkelte medarbejder 

laver fem-års karriere-planer. 

Stor menneskelig sparring 

Det var ikke Jacob Lindkvists store 

drøm at blive ansat som it-konsulent 

i Frøs Herreds Sparekasse. Han erken- 

Vi har erfaret, at det er godt 

med kolleger, der er parat 

til at gribe en, når man har 

behov for det. 

der, at 

han var 

skeptisk over 

at skulle tiltræde i 

en lille sparekasse. 

- Den skepsis er helt 

væk i dag. Her er stor 

menneskelig sparring. Man 

går meget lidt op i titler, og 

hvem der er hvad. Det er omsorgen 

for hinanden, der tæller, siger Jacob 

Lindkvist, der for seks år siden rykkede 

familien fra Fyn til det sønderjyske. 

- Vi kender hinanden godt, og det 

gælder ikke bare os her i hovedafdelingen, 

men også på tværs af afdelingerne, 

og man er ikke bleg for at hjælpe 

hinanden, forklarer Jacob Lindkvist. 

Vær god ved andre 

At være en god kollega virker for Mai- 

Britt Fig, Jacob Lindkvist, Bente Graae 

og de andre medarbejdere som det 

mest naturlige i verden. 

- Men der er altså heller ikke så 

meget raketvidenskab over det, konkluderer 

Bente Graae. 

- Vær mod andre, som du 

vil have, at andre skal være 

mod dig. Det er meget enkelt, 

og alligevel meget svært. Det 

er godt med frugtordninger, 

sundhedsforsikringer, weekendophold, 

partilbud og hvad vi ellers 

tilbyder, men i hverdagen er det vigtigste, 

at man spørger: Hvad kan jeg 

gøre for dig? Det er ikke altid, der 

skal meget hjælp til, for at overblikket 

bliver genskabt, og tingene glider 

lettere, siger Bente Graae og får det 

med at være en god kollega til at lyde 

meget enkelt. 

KOLLEGER | TEMA 

Danmarks bedste arbejdspladser 

Great Place to Work Institute står bag undersøgelserne 

og kåringen af Danmarks bedste 

arbejdspladser. De foretager tilfredshedsmålinger 

blandt medarbejderne og vurderer virksomhederne 

på flere parametre, bl.a. troværdighed, 

respekt, retfærdighed, stolthed og fællesskab. 



Tekst: Mette Swartz 

Ingen kan sige hus forbi, når det knirker 

i forholdet mellem kolleger, eller 

kemien mellem to medarbejdere er 

dårlig. Det er altid nemmest at give de 

andre skylden for den dårlige stemning, 

men så let slipper man ikke ifølge 

erhvervspsykolog Anne-Mette Holst. 

- Den enkelte har selv et stort 

ansvar i forhold til samspillet på 

arbejdspladsen. Begynder det at gå 

den forkerte vej mellem kolleger, kan 

man kun sjældent pege på en enkelt 

som den skyldige. Man må altid 

spørge sig selv, hvad der er min del 

af konflikten, pointerer Anne-Mette 

Holst, som godt ved, at det er lettere 

at pege på de andre og retfærdiggøre 

sig selv. 

Nuancer mangler 

- Når vi bliver presset, bliver vi typisk 

sort-hvide i vores tænkning, mister 

nuancerne i forhold til andre mennesker 

og bliver nemt kategoriske 

i vores væremåde. Man kan godt 

sige, at vi bliver ensporet i den måde, 

vi ser de andre på, forklarer Anne- 

Mette Holst og advarer om, at dette 

kan være første step til at få en kon- 


Erhvervspsykolog Anne-Mette 

Holst opfordrer til, at man ser 

på sin del af ansvaret, når man 

har en konflikt med en kollega. 

Min kollega er en 

IDIOT 

Poul spiller altid klog og bedrevidende. Annette elsker at høre 

sig selv tale. Mens Sebastian aldrig tager sin del af slæbet. 

Kolleger kan være både besværlige, irriterende og provokerende. 

flikt mellem kolleger til at eskalere. 

- Vi får også svært ved at anerkende 

den anden, hvilket ikke er lig 

med ros, men at have respekt og 

være interesseret i forskelligheden. 

Pludselig er det alt, der er galt med 

den anden, og vi får sværere og sværere 

ved at finde noget positivt at 

sige, og faren er, at vi ikke længere 

kan nuancere tingene. 

Tal med og ikke om 

Mærker vi dårlig kemi eller stor irritation 

over for en kollega, handler det 

om at kunne træde et skridt tilbage og 

udfordre sig selv ved at stille spørgsmålet: 

Hvad er det, der forstyrrer mig 

og irriterer mig ved den anden? 

- Måske handler det nemlig om, at 

den anden har noget af det, jeg selv 

ønsker at have eller gerne vil udvikle 

i min egen personlighed eller fagligt. 

Der kan også være noget med hierarki 

eller position på jobbet. 

Skal konflikten løses, er kommunikation 

det bedste redskab. 

- Men vi skal vel og mærke snakke 

med vedkommende i stedet for at 

tale om vedkommende. 

Vi skal tale med dem vi ikke forstår, 

og vi skal gøre det på en måde, hvor 

vi peger på, hvad der irriterer mig, og 

ikke hvor træls den anden er, for så 

risikerer vi at optrappe konflikten. 

Man må flytte sig 

Anne-Mette Holst minder om tre ting: 

At mangfoldighed er fantastisk og 

giver dynamik, at ingen mennesker 

er hundrede procent dumme, og at 

man ikke nødvendigvis skal matche 

sammen personligt og privat, men 

at man må forvente et professionelt 

samarbejde. 

- Man skal altid huske, at man ikke 

er tvunget til at være i fællesskabet. 

Man kan føle et afhængighedsforhold 

og kan måske have svært ved at 

se sig selv på en anden arbejdsplads. 

Men trives jeg ikke med fællesskabet, 

ledelsesstilen eller kollegerne, så 

skal jeg flytte mig et andet sted hen, 

medmindre jeg vil prøve at præge 

tingene i en positiv retning. 

”En idiot er et menneske du ikke kender 

endnu. Får vi kendskab til hinanden falder 

paraderne som regel.” Anne-Mette Holst, erhvervspsykolog


Dit humør smitter 

Humør og følelser smitter. Jon Kjær 

Nielsen, der er Chief Happiness Officer 

i Projekt Arbejdsglæde, opfordrer til, at 

vi finder det gode humør frem, når vi 

møder om morgenen, for det kan være 

afgørende for, om vi selv og vores kolleger 

får en god dag humørmæssigt. 

Måden, vi møder vores kolleger på om morgenen, 

betyder alt for relationerne og humøret resten 

af dagen. Se de andre i øjnene, hils på hinanden, 

smalltalk - og din dag er reddet. 

Tekst: Mette Swartz Foto: Jesper Paasch 

De første 20 minutter på jobbet 

afgør langt på vej, om dit 

humør bliver godt eller skidt 

resten af dagen. 

- Det humør, vi har først på dagen, 

er ofte det humør, vi beholder resten 

af dagen. Derfor er det vigtigt, hvordan 

vi møder hinanden på jobbet, for 

humør og følelser smitter. Vi kopierer 

faktisk hinandens følelser, og vi bliver 

gladere, når andre er glade, siger Jon 

Kjær Nielsen, som er Chief Happiness 

Officer i Projekt Arbejdsglæde. 

Giv hånden 

Jon Kjær Nielsen opfordrer til, at vi 

lige tænker over vores humør, før vi 

træder ind på arbejdspladsen, og gør 

os umage med at hilse ordentligt på 

hinanden. 

- Vi skal ikke bare kigge tomt ud i 

lokalet og sige godmorgen, men i stedet 

sige godmorgen, hvor vi ser hinanden 

i øjnene og lige veksler nogle 

få ord. Det lyder banalt, men er faktisk 

meget afgørende, for det er med til at 

knytte forbindelsen mellem os. Det 

bekræfter den gode relation, vi 

har, pointerer Jon 

Kjær Nielsen, som 

også mener, at 

berøring som f.eks. 

et håndtryk kan være 

på sin plads, selv om det 

er de samme mennesker, vi møder 

hver eneste morgen. 

- For mig er det ikke spor mærkeligt, 

for det siger, at jeg har set dig, og 

du interesserer mig. 

Pleje af relationer 

Flere undersøgelser viser, at vores kolleger 

er det vigtigste for os, når det 

handler om trivsel på arbejdspladsen. 

- Når vores kolleger rangerer så 

højt, og det måske er de mennesker, 

vi tilbringer mest tid sammen med, 

så er det også vigtigt, at vi kan lide 

at være sammen og gør noget for at 

pleje relationerne. Negative følelser 

over for hinanden skaber stress og 

har stor indvirkning på trivslen og i 

sidste ende på vores produktivitet, 

siger Jon Kjær Nielsen. 

Venner på jobbet 

- Tal bekræfter, at de med størst engagement 

og trivsel er dem, der også 

kan svare ja til, at de har venner på 

arbejdspladsen, siger Jon Kjær Nielsen, 

hvis erfaring er, at mange virksomheder 

i dag bevidst går efter medarbejdere 

med et godt humør. 

- De har valgt en virksomhedskultur, 

hvor der er optimisme og glæde, for de 

ved, at for mange brokkehoveder tapper 

energi og giver lavere produktivitet. 

Det betyder jo ikke, at der ikke er plads 

til, at man har en dårlig dag, og det 

betyder, at der også er plads til, at man 

tager en mere rolig dag. 



Kolleger på 

langdistance 

De fleste dage er Flemming Laursen alene på jobbet som sælger for 

Vitfoss, hvor han besøger landmænd eller arbejder hjemme. Firmaet 

ligger flere hundrede kilometer væk. Alligevel føler han sig ikke ensom. 

Tekst og foto: Mette Swartz 

Flemming Laursen overvejede det 

meget, inden han sagde ja til jobbet 

som sælger af mineraler og vitaminer 

for Vitfoss: Ville det blive for ensomt, 

og kunne han trives uden kolleger i 

umiddelbar nærhed? 

- Det var selvfølgelig svært at 

definere, hvor meget alene jeg ville 

blive, og hvad det ville gøre ved mig 

som menneske. Ville jeg f.eks. blive 

lidt sær og mærkelig af det? spørger 

Flemming Laursen og smiler. 

Som han sidder i stuen i parcelhuset 

i Aulum med seks års erfaring som 

kørende sælger, virker han imidlertid 

meget normal. Han kan lide sit job 

og elsker friheden og fleksibiliteten 

ved selv at bestemme sin hverdag. De 

manglende kolleger er ikke et problem, 

for han kompenserer på andre 

måder. F.eks. er telefonen hans livline 

til kollegerne, hvoraf de to nærmeste 

bor inden for en radius af 20 km. 

Nærvær trods afstand 

- Når jeg slutter arbejdsdagen i f.eks. 

Thisted, har jeg en lang tur hjem og 

masser af tid til at tale med de andre 

sælgere, som også er på landevejen de 


I mange timer er sælger Flemming Laursen 

alene, enten på hjemmekontoret eller på 

landevejen. Han kompenserer for de manglende 

kolleger ved via telefonen at sørge for 

stor åbenhed og fortrolighed med de andre 

sælgere, der også kører på landevejene. 

fleste dage. De arbejder jo på samme 

måde som mig, og har også behov 

for at snakke med nogen. Vi har stor 

fortrolighed, og på trods af afstandene 

er jeg faktisk tættere på disse kolleger 

end dem, jeg sad på kontor med 

hver dag i mit tidligere job, vurderer 

Flemming Laursen. 

- Jeg føler mig som en del af et 

fællesskab, selv om jeg måske en dag 

er i Vestjylland, og mine nærmeste 

kolleger er i andre dele af landet. For 

mig er en god kollega en, der er nærværende, 

ærlig og hjælpsom, og det 

kan man godt være, selv om det er på 

afstand. Mine kolleger opfylder det, 

siger Flemming Laursen, som kører ca. 

30.000 km for firmaet om året. 

Hvem griber 

Alle sælgerne sørger for at mødes flere 

gange årligt. Dels mødes de to dage i 

firmaet i Gråsten 7-8 gange årligt. Dels 

mødes sælgerne og deres familie to 

gange årligt til et socialt arrangement 

med overnatning. 

- Det betyder rigtig meget, at vi 

kender hinanden og hinandens familie. 

Det opvejer de mange timer, hvor 

vi er alene i bilen og på kontoret, hvor 

man skal motivere sig selv og kunne 

strukturere sin hverdag. 

Flemming Laursen kan godt spekulere 

på, om nogen opdager, hvis man f.eks. 

har det dårligt eller en kollega ligefrem 

får en depression. 

- Når vi er så meget alene, kan 

der godt være en kollega, der gemmer 

sig, ig, uden nogen opda 

ger det. et. I hvert fald 

i begyndelsen. 

gyndelsen. 

Derfor r kræver 

det også, gså, når 

man arbejder 

på å den den 

her måde, åde, at 

man selv er 

åben, opsøger 

det et sociale, 

sørger r for at 

have et godt godt netværkog 

har et tæt 

forhold d til i hvert 

fald et t par kolleger, 

selv om m de er langt langt 

væk, lyder yder de gode 

råd fra ra Flemming 

Laursen. en.

Vær en 

god kollega 

Er du opmærksom på dine kolleger, er 

der også større sandsynlighed for, at de 

ser dig og gør noget godt for dig. 


ENGAGEMENT 

Tag dig tid til dine kolleger. Gode relationer 

kræver, at man ikke lukker sig 

inde, men engagerer sig i hinanden. 

Det bliver sjovere at gå på arbejde, 

hvis du kender dine kolleger godt. 

Interessér dig for deres børn, interesser 

i fritiden osv. 

OVERRASKELSER 

Bag en lækker kage, køb din kollegas 

favorit-chokolade eller noget andet, 

som dine kolleger vil blive glade for. 

Server det om eftermiddagen, når 

blodsukkeret er helt i bund. 

HEJS FLAGET 

Hvis det betyder noget for din kollega 

at fejre gode anledninger så sæt 

et flag på bordet, så snart der er en 

anledning. Og husk at synge fødselsdagssang, 

når nogen fylder år. 

HØR EFTER 

Vær god til at lytte til andre. Når dine 

kolleger fortæller noget, så tag dig tid 

til at lytte, og lad være med at afbryde 

og feje vedkommende af med dine 

egne færdigproducerede meninger. 

SLADDER 

Selv om det er fristende at fortælle 

videre, hvad du har hørt om en fra 

regnskabsafdelingen, så er det smartest 

at lade være. I hvert fald hvis du 

gerne vil være med til at bevare en 

god stemning på din arbejdsplads. 

Det kunne jo være dig, der blev talt 

om næste gang. 

GIV ROS 

Fortæl din kollega, at hun ser godt 

ud, er fagligt dygtig, eller at du elsker 

hendes smittende latter. Du kender 

det sikkert fra dig selv. Ros kan redde 

selv den værste dag. 

OPMÆRKSOMHED 

Ligner din kollega noget, katten har 

slæbt ind, når vedkommende møder 

om morgenen? Det kan selvfølgelig 

have mange årsager, men du er en 

bedre kollega, hvis du reagerer, når 

din kollega ændrer opførsel eller ser 

trist ud. Vær nænsom og tilbyd din 

hjælp i stedet for at overrumple med 

spørgsmål. 

KONSTRUKTIV KRITIK 

Det er altid godt at have en god sparringspartner 

på jobbet. Én, som ved, 

hvordan man tænker, og som ikke er 

bange for at give ærlig og konstruk- 

tiv kritik, hvis der er brug for det. Du 

skal selvfølgelig selv kunne modtage 

ærlig kritik fra vedkommende. Det 

kan hjælpe jer begge til at blive 

dygtigere. 

GØR MØDERNE BEDRE 

Udover gode mødevaner, som for 

eksempel at overholde tiden, kan det 

være en god idé at peppe et møde 

op. Overrask med noget spiseligt eller 

arrangér en lille gimmick, for eksempel 

en rose-runde, hvor alle bliver rost. 

TAG KONFRONTATIONERNE 

Der findes ikke noget værre for stemningen 

end mukken i krogene og 

sure miner. Ingen bliver gladere af at 

være med i en brokkeklub. Hvis noget 

går skævt, så sig det. Fortæl din kollega, 

hvis vedkommende gør dig ked 

af det eller vred. Find i stedet noget 

positivt at være fælles om. 



PORTRÆT | MIKKEL HANSEN 

Man er ikke 

bedre end det 

svageste led 

Håndboldspiller Mikkel Hansen blev topscorer under VM i håndbold og 

scorede samtidig forsider i medierne. Trods den store eksponering er han 

ikke i tvivl om, at man kun har succes i holdspil i kraft af andre 

Tekst: Mirian Steffensen Foto: Highlight 

Håndboldspilleren Mikkel Hansen 

blev ved VM i Malmø turneringens 

topscorer med 68 mål. Han blev 

fotograferet, interviewet og kom på 

manges læber. Ikke desto mindre er 

Mikkel Hansen trods den eksponering 

ikke i tvivl om, at fællesskabet 

er en af de helt store styrker ved at 

spille håndbold. 

- Man får et stort netværk gennem 

holdsport. Masser af venner og et 

stærkt fællesskab, fortæller han efter 

en træningskamp med sin klub, AG 

København. 

- Det er sjovt at træne hver dag, 

men det bliver iver endnu sjovere, når 

der er nogle at træne og snakke med. 

Nogle, som man både kan have det 

sjovt med, og g som man kan læne sig 

op ad i træningen. ingen. 

Ikke plads s til ego’er 

Mikkel Hansen sen begyndte egentlig 

med at spille ille fodbold, men blev 

hevet med til håndbold af nogle 

venner. På et tidspunkt måtte han 

vælge, om det skulle være fodbold 

eller håndbold. old. 

- Der er selvfølgelig både udfordringer 

og frustrationer rustrationer ved at være 

Hovedsponsor i AG G København 

Kristelig Fagbevægelse se har indgået en 

flerårig aftale med AG København som 

hovedsponsor i klubben. n. AG København indtager 

suverænt førstepladsen ladsen i den danske 

håndboldliga og har proklameret, oklameret, at ambitionen 

er at blive verdens bedste håndboldhold. 

håndboldhold. 


så tæt sammen på et hold. 

Det er vigtigt, at man kan 

med hinanden. Nogle gange hører 

man om hold, hvor store ego’er er 

et problem, siger Mikkel Hansen, 

der er glad for, at han ikke selv har 

oplevet store konflikter med holdkammerater. 

Stor afhængighed 

- Det vigtige er, at man kan adskille 

det private fra det, der sker på banen. 

Men netop fordi vi er afhængige af 

hinanden, kommer frustrationerne 

nogle gange uden på tøjet, siger 

Mikkel Hansen og uddyber: 

- Målmanden er afhængig af forsvaret 

og en forsvarer er afhængig af 

sin makker. Derfor skal man følge sin 

rolle til punkt og prikke. Ellers bliver 

der ikke lavet mål. Begynder man at 

bryde ud af rollerne, bliver de andre 

usikre, siger siger Mikkel Hansen. 

Stærkt sammenhold 

Især sammenholdet oplevede Mikkel 

Hansen som godt 

" - Det vigtige er, at man kan adskille de 

private ting fra det, der sker på banen" 

under VM i Malmø, hvor landsholdet 

vandt sølv. 

- Vi vidste ikke, hvor vi stod, inden 

turneringen begyndte. Men det var 

overvældende at opleve den attitude 

og den tro, der var på, at vi 

kunne vinde. Det bedste var, når man 

kunne se i sin makkers øjne under 

kampene, at de stadig strålede af 

selvtillid, og at troen på, at vi kunne 

vinde, stadig var der, selv om vi var 

bagud, siger Mikkel Hansen. 

- På den måde er holdspil 

uforudsigeligt nogle gange. 

Hvis man selv er på 100 

procent, kan det godt 

være, at de andre kun er 

på 70 procent og nogle 

gange omvendt. Det er 

r 

nok den største udfordring: 

For alle skal være 

klar og ofre sig for sin makker. 

Det er altafgørende. 

Man er ikke bedre 

end det svageste 

led. 

- Alle skal være klar og ofre sig for 

sin makker. Det er altafgørende. 

Man er ikke bedre end det svageste 

led, siger Mikkel Hansen.

Blå 

bog 

• Født 22.oktober 1987 

• Siden sommeren 2010 spillet 

for AG København, som blev 

danske pokalmestre i 2010. 

• Tidligere klubber: FC 

Barcelona, GOG, Virum, 

Helsingør. 

• Debut på det danske 

håndboldlandshold i 2007. 

• Ved VM i 2011, hvor 

Danmark vandt sølv, var 

han en af holdets mest 

markante spillere. Han blev 

turneringens topscorer 

med 68 mål og udtaget til 

turneringens All Stars-hold. 

Hvad er lean 

Lean er en metode til at skære overflødigt fedt 

fra i virksomheders administration og 

produktion, hvor der er gentagne processer. 

Lean er at lytte til medarbejderne og se, 

hvordan de reagerer på de udfordringer, 

der er i deres hverdag. 

Lean giver en række værktøjer til at 

få overblik og overskud til at 

udvikle virksomheden. 

Jeg har ikke fortrudt, 

at jeg blev selvstændig 

Erna Storgaard skiftede i 2010 lønsedlen ud med et 

visitkort til eget firma. Et valg, hun ikke har fortrudt 

Tekst: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk 

- Det har både været udfordrende og 

lærerigt, konkluderer Erna Storgaard, når 

hun skal sætte ord på sit første år som selvstændig 

konsulent inden for lean. 

Trang til ny 

Erna er oprindelig udlært speditør og 

arbejdede i samme firma i 17 år. Men i 

2004 skulle der ske noget. 

- Jeg fik nyt job hos DSV – De 

Samvirkende Vognmænd - altså stadig 

inden for transportbranchen. Da der kom et 

internt opslag om, at man søgte folk, der 

ville arbejde med lean i firmaet, slog jeg til. 

Det var fantastisk. Vi arbejdede med hele 

DSV-transportkoncernen og kom rundt 

mange steder. 

Men en mandag efter vinterferien i 

2010 blev de seks ansatte i lean-gruppen 

sagt op. Selvom de havde opnået gode 

resultater, ville man ikke satse på at have 

en afdeling til lean. 

Erna ville ikke tilbage i jobbet som speditør. 

Så tanken om at blive selvstændig 

kom ret hurtigt. 

- Jeg kunne mærke, at jeg brændte 

for at blive selvstændig. Jeg fik talt med 

min mand om det, og han støttede mig 

i mit valg. Økonomien var på plads, og 

samtidig var vores børn blevet store, så 

det var nu, jeg skulle slå til. 

- Som selvstændig er man sig selv og 

skal kunne stå inde for det, man laver. Og 

det kan jeg med mit lean-arbejde. Det skal 

jeg ud at sælge. Man skal være rimelig 

SELVSTÆNDIG 

skarp på sine kompetencer og værktøjer 

og ikke bare være en lille mus. Der har jeg 

en god ballast fra mit tidligere job, fordi jeg 

der var vant til at tale med topchefer og 

folk på direktionsgangene. 

At turde sælge sig selv 

I begyndelsen gik meget af Ernas tid med 

at lave hjemmeside, materiale til markedsføring, 

tage på iværksætterkursus og at 

skabe kontakter til virksomheder. 

- Det er hårdt arbejde og nogle gange 

op ad bakke at bygge et firma op, siger 

Erna, der har givet sig selv en frist til sommeren 

2011 for at se, om det hele hænger 

sammen. 

- Jeg er optimist og går ikke i et sort hul, 

når jeg får et nej. Er der en strategi, som 

ikke virker, så er det op på hesten igen og 

finde en ny, der gør det. 

A-kassen og netværk 

Da Erna Storgaard blev selvstændig, kunne 

hun blive stående i Kristelig A-kasse. Hun blev 

flyttet over i Krifa Erhverv. En af fordelene ved 

at være med her er net-I-værk-grupper. Her 

henter Erna sammen med andre selvstændige 

inspiration til arbejdslivet. 

- Selvom vi ikke lige beskæftiger os med det 

samme, så giver det en masse. Vi prøver blandt 

andet nye tiltag i vores virksomheder af på hinanden. 

Hvad virker, hvad virker måske ikke? Vi 

lytter og sparrer med hinanden. Så net-I-værk 

er ikke bare en hyggeklub, siger Erna. 

Læs mere om Krifa Erhverv på Krifaerhverv.dk 


TA’ CYKLEN PÅ JOB 

CYKELGLÆDE 

Billigere, nemmere, hurtigere – og skønt! 

Cyklen er manges foretrukne transportmiddel til jobbet. Især i København ses det tydeligt 

i morgentrafikken – og af mange gode grunde. Ifølge cykelentusiaster er cyklen både 

billigere, nemmere – og så kan den også være flot i gadebilledet 

Tekst: Mirian Steffensen 

”Jeg cykler hele året. Til og fra arbejde, 

til fest, koncerter og i teater, til 

stranden. Cyklen er støjfri og forurener 

ikke som en bil. Nem at finde 

parkeringsplads til. Cyklen er mit 

pakæsel, når jeg er på indkøb. Jeg 

sidder aldrig i kø med min cykel. Jeg 

kommer vidt omkring. Jeg bliver i 

godt humør af at cykle.” 

Sådan skriver en begejstret cyklist 

på hjemmesiden mitKBH på spørgsmålet 

om, hvordan det er at cykle i 

København. Betragter man trafikken 

i København en tidlig forårsdag, ser 

det ud til, at skribenten ikke er ene 

om begejstringen. 

Ven i hverdagen 

Ved Dronning Louises Bro mellem 

Nørrebro og indre by er det ikke kun 

busserne, der gasser op ind over 

broen: Cykelsværmene er mindst lige 

så konstante. Gang på gang stimler 

en ny hob cyklister sammen ved 


lyskrydset. Nogle sidder med højre 

fod klar til at trykke ned i pedalen og 

komme så hurtigt af sted som muligt 

ved taxagrønt. Andre står med begge 

ben på jorden. Andre igen har grebet 

fat i en lygtepæl eller et vejskilt og 

balancerer på cyklen, så længe der 

er rødt. I samme øjeblik der bliver 

grønt, sætter flokken i gang. Hurtige 

racere kommer bagfra og overhaler 

det meste af hoben med et sving ud 

på gaden. Andre tungere cykler med 

lad eller anhængere trædes langsommere 

i gang. 

At cyklen er en god ven i hverdagen 

gælder for Anna på 26 år. 

- Jeg cykler hver dag fra Nørrebro 

til min skole, som ligger i Valby. Jeg 

synes både, det er billigere og nemmere. 

Samtidig kan jeg godt lide at 

få frisk luft, inden jeg kommer hen 

til skolen og skal sidde ned i mange 

timer, fortæller Anna, der er ved at 

montere en taske bag på sin cykel. 

- Jeg synes, det er skønt at cykle. 

Også selvom det nogle gange kan 

være lidt klaustrofobisk i myldretiden, 

hvor der er rigtig mange mennesker og 

også mange, der kan være utålmodige. 

Hurtigst på cyklen 

I cykelforretningen Saxilcykler på 

Blågårdsgade finder man både en 

faldskærmscykel fra D-dag og en cykel 

af plast fremstillet af Volvo-fabrikkerne 

i 70’erne. Derudover har butikken et 

stort arsenal af klassiske sorte herrecykler, 

racere og praktiske damecykler. 

Cykelhandleren i butikken, Stinus, 

er ikke i tvivl om, hvorfor så mange 

vælger cyklen på jobbet. 

- Når man bor i København, ved 

man godt, at det altid går hurtigst på 

cyklen. Biler er ikke et hverdagstransportmiddel 

herinde. Det har derfor 

altid været meget populært at cykle. 

Ifølge Stinus stiller cyklisterne 

mange krav til cyklen.

- Mange spørger til vedligeholdelse. 

De fleste vil gerne have en 

cykel, som er driftsikker. Noget, der 

virker hver dag. Derfor sælges mange 

af de enkle og lette modeller, forklarer 

Stinus og peger nogle forskellige cykler 

ud på rækkerne. 

Det rigtige look 

Den samme tendens spores hos 

cykelforhandleren Loke Cykler på 

Nørrebrogade. 

- Der er flere og flere, som også 

bruger cyklen til de længere strækninger 

til og fra arbejde, hvor man måske 

skal cykle ud af byen. Det betyder, at 

flere gerne vil have mange gear 

og bedre cykler. Der bliver 

stillet flere 

Hyldest til cykling: 

Se billeder fra det københavnske 

cykelliv på den internationalt 

kendte fotoblog. 

Copenhagencyclechic.com 

krav til, hvad cyklen skal kunne. De 

skal bruges til noget og skal kunne 

holde til at køre langt hver dag, fortæller 

Tom fra Loke Cykler, der i denne 

tid har travlt med at reparere cykler 

efter vinterens slid. 

- Folk har også fundet ud af, at det 

altså også koster lidt at have en cykel, 

når man bruger den så meget. Men 

det er jo stadig langt billigere end 

andre transportmidler. 

Ud over kvalitet og rentabilitet 

peger Tom fra Loke Cykler dog også 

på en tredje og afgørende faktor, når 

der skal købes cykel: 

- Looket betyder også meget. 

Cyklen skal helst have noget ekstra. 

Det kan være enkle ting, som 

nogle farvestriber på en ellers klassisk, 

sort cykel. Mange cykler sælges 

med øjnene, fortæller Tom, inden 

han vender tilbage til arbejdet med 

de mange cykler, der skal være klare 

til forårets cykelsæson. 

TA’ CYKLEN PÅ JOB 

FORÅRETS 

POPULÆRE 

CYKLER: 

1. Skovcykel 

En let og enkel cykel, som er 

blanding mellem den populære 

klassiske herremodel og den helt 

lette racercykel 

2. Kronan-cyklen 

En solid cykel, der er bygget 

efter svensk militærmodel 

3. ”Bedstemorcyklen” 

eller Raleigh-cykler 

Stadig en cykel, der især 

foretrækkes af kvinder 

4. Banecykel / Fixi 

En cykelmodel med fixed gear, som 

oprindeligt er lavet til banecykling 

og siden brugt af cykelbude. Nu en 

populær cykel for alle, der gerne vil 

hurtigt frem. 


UDDANNELSE 

Overblik 

over uddannelsesmuligheder 

Jeg har egentlig lyst til at tage noget mere 

uddannelse, men jeg kan ikke leve af SU 

Tekst uddannelseskonsulent Henri Hummelmose Brorson 

Kommentaren er typisk for en voksen 

person, når snakken falder på uddannelse. 

Økonomien og et manglende 

overblik over, hvilke muligheder man 

reelt har, afholder mange fra at gå i 

gang med en uddannelse. 

Mine og dine muligheder 

Derfor har Kristelig Fagbevægelse 

investeret i en online-guide eksklusivt 

til vores kunder, der netop tager fat på 

disse problemstillinger: Hvad skal jeg 

leve af? Hvilke uddannelsesmuligheder 

har jeg? 


Det er et meget enkelt program, 

der ud fra et par indtastninger fra brugeren 

indsnævrer de mange muligheder, 

der er i Danmark for at tage 

uddannelse, som er relevant for den 

enkelte bruger. Samtidig får man et 

overblik over økonomien for hver af de 

enkelte muligheder. 

Programmet hedder Mine muligheder 

og kan findes under www.krifaselvbetjening.dk. 

Klik på Min karriere 

og Muligheder for uddannelse, og du 

er allerede i gang. 

God fornøjelse! 

Hvad siger 

brugerne? 

- Jeg synes, at guiden var meget brugervenlig 

og letforståelig. Sådan siger 

Jan Filtenborg (46 år), der har arbejdet 

som tømrer, men nu gerne vil i gang 

med en uddannelse til socialrådgiver. 

- Jeg er sikker på, at mange, der er 

yngre end mig, vil få meget hjælp af 

guiden. Lige i min situation pegede 

guiden ikke på så mange muligheder. 

Men det var også, hvad jeg havde 

forventet på grund af min alder, siger 

Iben Christensen (55 år). 

Iben har altid arbejdet på kontor, 

og vil til at tage et bogholderkursus. 

- Guiden giver et hurtigt overblik over 

muligheder lige netop til mig. Så spilder 

man ikke tiden med alt muligt, 

der ikke er relevant. Man behøver 

ikke at være en computernørd for at 

bruge guiden. Den er til at finde ud af 

for almindelige mennesker, siger Per 

Damkjær (49 år). Per søger arbejde 

ved Banedanmark.

Tegn Extra Sikring 

så du slipper for 

økonomiske bekymringer, 

hvis du bliver ledig 

Du kan få: 

• Op til 21.000 kr. oven i dagpengene 

• Professionel hjælp til jobsøgning 

• Vejledning og sparring 

af en erfaren Job Coach 

Ring 7227 7227 eller se mere 

på krifa.dk/extra 

KOLLEGE 

Extra Sikring 

Tryghed for dig og din familie 

QR-kode Extra Sikring

UDDANNELSE 

Pengetællere 

er funktionærer 

Er jobbet som pengetæller et kontorarbejde? Ja, for Kristelig Fagbevægelse 

har lige vundet en principiel sag i Østre Landsret for en kunde. 


I et lille mørkt kælderlokale i København 

sad en 31-årig kvinde og havde 

mange tusinde kroner – faktisk flere 

millioner – gennem hænderne. 

Hun var ansat som pengetæller i et 

firma, der håndterer omsætningen 

fra store varehuse og supermarkeder. 

Mange forretninger gør det ikke 

selv, men får et firma til det. Det 

var i et sådant firma, at kvinden var 

ansat. Vagter kom med pengene, 

hvorefter hun sorterede, talte og 

registrerede pengene på computer. 

Efter ni måneders ansættelse 

blev kvinden fyret med et opsigelsesvarsel 

på syv dage – selvom 

kontoransatte har krav på tre 

måneders opsigelsesvarsel ifølge 

funktionærloven. Det var her 

uenigheden opstod. For er jobbet 

Hvad er relevant for dig? 

Vi vil rigtig gerne kommunikere med dig om emner, der betyder noget for dig 

som kunde i Kristelig Fagbevægelse. 

Vi sender allerede nyhedsmails. Men i løbet af 2011 vil vores nyhedsmail blive 

mere målrettet dig og din arbejdssituation. Det er vigtigt for os, at nyhedsmailen smailen 

både er aktuel, interessant og relevant for dig at læse. 

Gennem nyhedsmailen vil vi gerne bidrage til at gøre dit liv som lønmodtager dtager bedre. 

Jeg vil derfor opfordre dig til at tilmelde dig nyhedsmailen allerede i dag! 

Mange hilsner 

Line, kommunikationsmedarbejder i Kristelig Fagbevægelse 

som pengetæller kontorarbejde 

eller ej? 

Vandt principiel sag 

Det ønskede Kristelig Fagbevægelse 

at få afgjort i en principiel sag, hvor 

man ville argumentere for, at pengetællere 

er funktionærer. Kristelig 

Fagbevægelse vandt sagen, hvilket 

betyder, at kvinden skulle have haft 

tre måneders opsigelse. 

- Der er helt rigtigt, at arbejdet 

også indebar manuel håndtering af 

mange pengesedler. Men det er også 

kontorarbejde og dermed funktionærarbejde. 

Desuden brugte hun 

det meste af tiden på tastearbejdet, 

som klart er kontorarbejde, siger 

advokat i Kristelig Fagbevægelse 

Henning Friis Overgaard og tilføjer: 

Får du ikke nyhedsmailen? 

Tilmeld dig på Krifa Selvbetjening under Mine Oplysninger 

og Kontaktoplysninger. Tjek samtidig dine personlige oplysninger 

på Krifa Selvbetjening. Så er du sikker på at modtage en nyhedsmail 

målrettet dig 


- Der er de seneste 

ti år kommet 

mange 

nye typer af 

jobs som 

f.eks. pengetællere, 

og 

det er vigtigt 

at få afklaret, 

om det er 

funktionærarbejde 

eller 

ej ikke mindst i forbindelse 

med længden 

af opsigelsesvarsler og 

retten til løn under sygdom. 

Den afklaring vil vi 

godt kæmpe for for kunderne, 

siger advokaten. 

Line

Hver dag kontakter hundredvis af kunder 

Kristelig Fagbevægelse via mail eller telefon, 

fordi de har ondt i jobbet. Her kan du se 

nogle af svarene 

Her i bladet bliver 

spørgsmålene besvaret af: 

1. Kollegerne kom med ved konkurs 

Min arbejdsgiver er pludselig gået konkurs 

for et par dage siden, og jeg har 

aldrig fået taget mig sammen til at blive 

meldt ind i fagforeningen. Så nu står jeg i 

en meget skidt situation. 

Jeg har tre kollegaer, der er kunder 

hos jer, og de har fortalt mig, at I muligvis 

2. En lønstigning er for alle 

Jeg arbejder på en arbejdsplads, hvor der er en 3F 

overenskomst. Er jeg så berettiget til samme lønstigning 

som mine kolleger, som er medlem af 3F? 

Svar fra Jens Sørensen: 

Alle medarbejdere på arbejdspladsen, eller den 

afdeling som har tiltrådt overenskomsten, vil som 

udgangspunkt være omfattet af aftalerne i den. 

Det gælder også de lønstigninger, der er nævnt 

i overenskomsten. De fleste overenskomster er 

områdeoverenskomster, som gælder for alle ansatte 

på en arbejdsplads, uanset hvor de er organiseret. 

4. Tilskud til kurser 

Jeg er chauffør og skal på et lovpligtigt 

kursus – skal jeg selv betale? Kan jeg få 

kursustilskud fra Kristelig Fagbevægelse? 

Advokat Ad k t (H) 

Søren Grinderslev 

Socialrådgiver 

S 

Irene Nørskov 

godt vil tage min sag, fordi I allerede fører 

en sag for dem mod samme arbejdsgiver. 

Er det korrekt? 

Svar fra Jens Sørensen: 

Hvis vi på vegne af en af dine kolleger 

fører en konkurssag, er det rigtigt, at vi 

gerne fører sagen for dig. Det er naturligvis 

Svar fra Susan Daugaard: 

Hvor vidt du selv skal betale, afhænger 

af, hvad der står i den overenskomst, du 

er ansat under, din ansættelsesaftale eller 

hvad der er praksis på din arbejdsplads. 

Faglig konsulent 

Jens Sørensen 

3. Feriedagpenge, men 

kun hvis du holder ferie 

Jeg kan se på selvbetjeningen, 

at jeg har 11 dage med feriedagpenge 

til gode. Kan det udbetales, 

hvis jeg ikke når at holde 

dem inden den 1. maj? 

Svar fra Susan Daugaard: 

Feriedagpenge er en særlig form 

for dagpenge, som du som medlem 

af en a-kasse under visse 

betingelser kan få udbetalt. 

RÅDGIVNING 

KNAS PÅ JOBBET? 

- eksperterne svarer 

Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på, kan du kontakte Kristelig Fagbevægelse på 

krifa.dk/kontakt. Så får du svar i løbet af to arbejdsdage. Du kan også chatte med os på krifa.dk/chat 

Specialkonsulent i a-kassen 

Susan Daugaard 

en betingelse, at du melder dig ind i fagforeningen 

i samme forbindelse. Hvis du 

giver os fuldmagt, kan vi dermed anmelde 

tilgodehavender til Lønmodtagernes 

Garantifond og i konkursboet. Det gælder 

som udgangspunkt alene i konkurssager. 

Du optjener ikke feriedagpenge, 

men derimod et antal 

dage med en mulig ret til feriedagpenge. 

Det er disse ”mulige” 

dage, som du har 11 til gode af. 

Disse feriedagpengedage kan 

kun komme til udbetaling, hvis 

du holder ferien inden ferieårets 

udløb. Du kan altså ikke få udbetalt 

de 11 dage med feriedagpenge, 

hvis du ikke har holdt din 

ferie inden den 1. maj. 

Du kan søge om kursustilskud fra Kristelig 

Fagbevægelse på op til 1000 kr. om året. 

Du kan læse mere om det på krifa.dk under 

Find svar, eller du kan kontakte din afdeling 

21 KRIFA MAGASINET APRIL 2011

KØR SELV 


Kæmpe jubilæumsfest 

med fantastisk billige ferier 

8 dage på stemningsfuldt hotel i østrigske Salzburgerland 

Inkl. 6 tre-retters middage 

500 meter til vandland 

Hotel Pinzgauerhof, der har dansk personale, er et 

stemningsfuldt hotel 2 km fra den populære by Zell am 

See. Glæd jer til at opleve Salzburgerlands prægtige 

natur med flotte bjerge, blanke søer og imponerende 

vandfald og nyde livet ved den kendte sø, Zeller See. 

– Og gå ikke glip af en dagstur til prægtige Salzburg! 

Ankomst 2011: 

Juni: 25. / Juli: 2. 9. 16. 23. 30. / Aug.: 6. 13. 20. 27. 

6 familiedage i Midtjylland med halvpension 

1 barn op til 6 år gratis i forældres seng 

3 børn op til 14 år kr. 1.550- pr. barn 

i egen seng 

Gælder ved 2 betalende voksne pr. værelse. 

Hotel Medi ligger i Ikast, kun 500 m fra det 

subtropiske vandland i Ikast Svømmecenter. Ikast ligger 

perfekt for at tage på udflugt til LEGOLAND ® og 

Givskud Zoo. Tilbage på hotellet kan I slappe af i den 

populære Café Chr. X. 

Ankomst 2011: 

Juni: 25. 30. / Juli: 5. 10. 15. 20. 25. 30. / Aug.: 4. 9. 14. 

**2 retter (hovedret og isdessert) eller børnebuffet med 

is samt saft og sodavand ad libitum til maden. 

1 barn t.o.m. 8 år gratis i forældres seng. 

1 barn t.o.m. 13 år kr. 1.107,- 

i forældres værelse. 

Gælder ved 2 fuldt betalende voksne eller ved 1 fuldt betalende 

voksen, der også betaler enkeltværelsestillæg (bestilles pr. tlf.) 

TRANSPORT INDGÅR IKKE I PRISEN. 

* i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud. Kan bestilles t.o.m. 15.07.2011. Inkl. slutrengøring. 

Ekskl. miljøtillæg. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1061. 

Bestil nu og kig forbi jubilæumsfesten på 

www.dtf-travel.dk el. 70 23 14 10 

Annoncekode: Krifa Magasinet 

SPAR OP TIL 246,-* 

3.043,- 

pr. person i dobbeltværelse 

BESTIL I DAG! 

7 overnatninger 

7 morgenbuffeter 

6 kaffe/the/saft/juice og 

kage fra kl. 16-17.30 

6 tre-retters middage 

inkl. bordvin, øl og 

softdrinks til maden 

Cykeludlejning - 100 m 

SPAR OP TIL 482,-* 

2.015,- 

pr. person i minidobbeltværelse 

INKL. HALVPENSION 

5 overnatninger 

5 morgenbuffeter 

5 tre-retters middage/ 

buffeter 

Gratis is og drikkevarer 

til børnene** 

5 eftermiddagskaffe med 

hjemmebag 

5 Before-Dinner-Drinks 

KUN HOS OS! Ring og afbestil 

uden grund indtil kl 12 dagen 

før. Kun 149,- pr. person.

Log på 

Selvbetjening 

Fra den 1. juni 2011 er der kun 

adgang til Selvbetjening med NemID 

og Digital Signatur. 

De fleste kender NemID fra netbank. 

Det er ét sikkert login til det hele fx 

Jobnet, SKAT og e-Boks. 

Når du bruger NemID, skal du i dag 

bruge et nøglekort. I løbet af 2011 

forventer vores leverandør at tilbyde 

et program til din mobil, så du 

får koderne fra nøglekortet på din 

mobil og kan logge på med mobilen. 

Meld din ven ind 

Kender du nogen, der kunne få brug for trygheden i Kristelig 

Fagbevægelse? Så giv dem et tip og få en fl ot gave. 

Læs mere på krifa.dk/ven. 

Gaver kan ikke byttes i detailforretninger eller til kontanter. 

Ansatte i Kristelig Fagbevægelse kan ikke deltage. 

GAVER 

1 

Ole Lynggaard 

hjertevedhæng 

i snor med 

sølvender 

4 Bodum 

picnic-grill 

“Fyrkat” 

7 Zippo 

Outdoor 

Utility lighter 

2 

5 

8 

Nye stregkoder? 

Du har måske allerede opdaget, at vi flere steder i bladet har brugt stregkode-lignende 

figurer i nogle af vores annoncer. Koderne er også kendt som 2D- eller QR koder, og kan 

forbinde den fysiske verden med den digitale. 

På rette sted i et splitsekund 

Du skal bruge din telefon til at scanne koderne, som derefter leder dig ind på det sted på 

nettet, hvor du for eksempel kan finde mere information om emnet. 

iPod/iPhone 

docking station 

i retro-design 

med AM/FM 

radio, digitalur 

og alarm 

Bodum 

grillpalet 

og grilltang 

“Fyrkat” 

Supergavekort 

på 200 kr. 

Se mere på 

krifa.dk/ven 

3 Hummel 

“Old School” 

sportstaske 

60 x 32 x 24 cm. 

6 

DET ER NEMT 

Det eneste, det kræver, er, at din telefon har et program, 

som kan læse 2D- / QR koder. Der findes flere forskellige 

udbydere, men du kan hente en gratis udgave ved at: 

• Send en sms, der indeholder ordet scan til 1220. 

• Du modtager en sms med et link 

• Klik på linket og download programmet til din 

smartphone. 

Herefter skal du bare åbne programmet og holde kameraet 

op foran koden. 

Bodum 

knivblok i sort 

plastmateriale. 

Tåler opvaskemaskine 

9 Hjælp 

2 gadebørn 

i Honduras via 

Leve Børnene 

Se mere på 

krifa.dk/ven 

VIND 

en drømmerejse 

Alle, som skaff er nye kunder, deltager 

automatisk i en lodtrækning om et 

rejsegavekort på 5.000 kr. Vi trækker 

lod hvert kvartal. 

QR kode: 

Meld din ven ind

SEXCHIKANE 

I kløerne på 

sexgal chef 

Pia Triers arbejdsgiver talte dagligt om sex og viste 

hende sexlegetøj. Efter godt fire måneder var hun så 

psykisk nedbrudt, at hun en morgen havde fået nok. 

Tekst: Mette Swartz Modelfoto: Lars Stig Madsen 

Det er torsdag morgen den 19. 

november 2009. Pia Trier får i det øjeblik 

hun møder på arbejde besked på 

at køre med chefen til Vejle. Da hun 

sætter sig i bilen, begynder chefen, 

som er en jysk storentreprenør, at 

overdænge hende med beskyldninger 

om alle de kærester hun har i 

byen, at hun har relationer til rockermiljøet, 

at hun er med i et komplot 

mod ham, og at han har sat bagmandspolitiet 

på hende. Intet af det 

har hold i virkeligheden. 

Bilen med de to passagerer når 

kun til udkanten af Herning. Da de 

holder for rødt, tumler Pia Trier ud 

af bilen. Hun er svimmel, har kvalme, 

hulker løs og hun er overbevist om, at 

hun aldrig vil se sin arbejdsgiver igen. 

"Kristelig Fagbevægelse har ført sagen 

for Pia Trier. Og hun har netop fået 

tilkendt 112.000 kr." 

- Jeg er ellers en stærk person, 

men vælger alligevel at stå ud af 

bilen midt i et lyskryds. Jeg var drevet 

ud i det. Han ringer bagefter og siger, 

at han vil jagte mig helt ind i helvede, 

fortæller Pia Trier, som netop 

har fået besked om, at arbejdsgiveren 

skal betale 112.000 kr. til hende. 

Dels godtgørelse for manglende løn 

i to måneder og skyldige feriepenge. 

Dels 40.000 kr. for overtrædelse 

af Ligebehandlingsloven, hvilket i 

Pia Triers tilfælde omfatter verbal 

sexchikane. 


Ringede konstant 

Forud for den famøse morgen i 

Herning er gået godt fire måneder, 

hvor arbejdsgiveren i ekstrem grad 

har været manipulerende, dagligt 

har udbredt sig om sit sexliv, vist 

sexlegetøj frem og har overvåget 

Pia Trier i fritiden. 

- Inden jeg fik jobbet faldt det mig 

ikke ind, at der var noget galt. Kun at 

han, før jeg begyndte, inviterede mig 

ud at spise sammen med min søn. 

Men det var jo kun pænt af ham at 

gøre det, siger Pia Trier, der blev ansat 

som sekretær. 

- Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke 

var en helt almindelig arbejdsplads. 

Jeg måtte f.eks. ikke få kode til kontoret, 

eller være der alene. Flere gange 

om ugen var min chef ude at 

køre, og hver gang var jeg med, 

selv om det egentlig ikke havde 

en funktion. 

Helt fra begyndelsen af ringede 

arbejdsgiveren til Pia Trier 

5-7 gange hver eneste aften. 

- Jeg havde aldrig ro, og det handlede 

jo om ingenting, når han ringede, 

men det var udelukkende for 

at kontrollere mig. Hvis jeg f.eks. var 

sammen med mine veninder, bad han 

om lov til at tale med dem. Flere af 

dem sagde, at han var rablende gal, 

og det syntes jeg også, men jeg vidste 

ikke, hvad jeg skulle gøre. 

Kraftig manipulation 

- Han kunne være rigtig led og ondskabsfuld 

og beskylde en for alt 

muligt, som ikke havde hold i vir- 

keligheden. Han havde også detektivbureau 

til at overvåge mig og 

den tidligere sekretær, og når jeg 

konfronterede ham med det, indrømmede 

han det, som om det var 

det mest naturlige. Han kunne i de 

tilfælde begynde at græde, og bede 

om forladelse. I starten fik jeg ondt 

af ham. Men jeg fandt ud af at det 

var skuespil, og indimellem var han 

også flink og betalte for, at jeg kunne 

gå ud og spise med en veninde, fortæller 

Pia Trier, hvis dømmekraft blev 

svagere og svagere. 

- Han havde også kode til min 

computer og kunne pludselig spørge 

til mennesker, som jeg kendte langt 

tilbage i tiden, og det undrede mig, 

hvordan han vidste noget om dem, 

indtil jeg fandt ud af, at han havde 

adgang til min computer. Til sidst 

turde jeg hverken maile eller ringe fra 

min telefon. 

Fik sagt fra 

I begyndelsen sagde Pia Trier ikke så 

meget til sin mærkelige chef, når han 

var vulgær i sit sprog. Men hun blev 

mere og mere træt af at høre på ham 

og begyndte at sige fra. Men i stedet 

begyndte beskyldningerne om, at hun 

var med i et komplot mod ham, og 

hun blev mere og mere traumatiseret. 

- Jeg fik truffet et forkert valg i 

forhold til det job, og det har haft 

store økonomiske og menneskelige 

omkostninger. Jeg har heldigvis fået 

god hjælp fra Kristelig Fagbevægelse, 

siger Pia Trier, som hurtigt fik et nyt job 

i et rejsebureau, som hun er glad for.

Saml beviser 

Hvis du oplever sexchikane, manipulerende 

opførsel eller noget tredje, som ikke hører til på 

en arbejdsplads, skal du have følgende for øje. 

1 Man 

er tilbøjelig til at acceptere for meget af frygt for at 

miste sit job – men lad være med at gå for langt i accepten 

af utilstedelig opførsel. 

2 

Du skal kende dine grænser og håndhæve dem. Lyt til din 

intuition i forhold til, hvad du vil være med til. 

3 

Er 

du blevet klar over, at der er noget galt, skal du sikre dig 

beviser i form af mails og SMS´er. Det gjorde Pia Trier, hvilket 

var godt i den senere retssag. 

4 

Kontakt gerne Kristelig Fagbevægelse inden det går helt 

galt. Vi har erfaring og har mødt lignende situationer og 

kan rådgive dig om, hvad du skal gøre. 

5 

Er du dårlig enten psykisk eller fysisk, skal du søge læge 

frem for at vente på, at tingene bliver bedre eller går over 

af sig selv – og du skal ikke gå alene med tingene. 

6 

Forlader du pludseligt din arbejdsplads er det vigtigt, at du 

siger, at du er dårlig og sygemelder dig. Det har afgørende 

betydning i en eventuel sag. Du må aldrig sige, at nu går du 

hjem, og aldrig kommer igen. Det er det samme som, at du 

har sagt op. 

SEXCHIKANE 

APRIL 2011 KRIFA MAGASINET 25 

Modelfoto

NOTER 

Forebyg mobning 

Mobning kan ramme selv den 

bedste arbejdsplads, hvis omstændighederne 

er til det. Men det er 

bedre at forebygge mobningen, 

skriver Annie Høgh og Eva Gemzøe 

Mikkelsen i bogen ”Forebyggelse af 

mobning på arbejdspladsen”. Bogen 

indeholder mange gode råd, bl.a.: 

• Indfør en mobbepolitik 

• Sæt fokus på kommunikation 

og omgangstone 

• Arbejd med at ændre en 

negativ kultur. 

Kolleger er gode for helbredet 

Hold-ånd mindsker sygefravær 

Frugtordning og fitness på jobbet er godt for 

Om man bliver liggende i sengen eller alligevel vælger at 

helbredet. Men gode sociale relationer til sine 

tage på arbejde, når næsen løber, og man føler sig småsløj, 

kolleger er mindst lige så vigtige for ens helbred. 

kan have noget at gøre med, om man føler sig som en del 

Det viser en undersøgelse, der er lavet af Annika 

af et team på arbejdspladsen. 

Härenstam, professor i arbejdsvidenskab ved 

Morten Emil Berg, som forsker på Institut for ledelse og 

Göteborgs Universitet, og Erik Berntson, forsker 

organisation ved den norske Handelshøjskole påpeger, at 

på Stockholms Universitet. Hovedkonklusionen 

muligheden for læring og involvering er med til at mind- 

er, at ansatte med dårligt helbred ikke har noget 

ske sygefraværet. Han bruger til sammenligning et billede 

fællesskab med deres kolleger, ligesom de også 

af trommeslageren i et jazzband, der ikke melder sig syg, 

oplever en lav grad af støtte fra kolleger og chefer. 

selv om han har ondt i ryggen. Trommeslageren får nemlig 

Gode sociale relationer fungerer modsat som 

tre vigtige ingredienser ved at møde frem: Glæde, læring 

skjold mod for høje arbejdsmæssige krav. 

og det at kunne bidrage sammen med andre. 

- Vi ser, at mange, der har et godt kollegialt fælles- 

- Han er nødvendig for bandet. Uden ham bliver der ikke 

skab, også trives. Gruppen giver ikke bare bekræf- 

den rette synergi og det gode samspil. Samspil bygger på 

telse og opbakning, men fungerer tilsyneladende 

også g som et værn mod for høj j belastning. g I grup- g 

p 

pen kan man man diskutere, hvordan man håndterer håndt håndterer 

tillid, og tillid indebærer, at vi vil hinanden det bedste. 

forskellige krav, og finde den smarteste måde 

at 

arbejde rbejde på, siger si siger r Annika Annika Härenstam Härenstam til til hhjemmesi hjemmmes 

es esiden 

den en sundtliv.nu. 

sundtliv sund su nu 

Motion Motio ion og kolleger 

En engelsk engels engelsk sk undersøgelse viser, , at at t der der er er en direkte direkt dire direkte sa sammenhæng 

menhæng mellem mmellem 

det psykiske ykiske arbejdsmiljø og 

de 

ansattes ansattes motivation motiva vation for at lave motion. En række kontor- kont 

torto medarbejdere med m smerter ter i nakke og ryg fik instruk- in instru uk 

tion i øvelser, de kkunne 

kunne lave ave for for at at mindske mindske smer smerter smerterne. rne. 

De De personer, ersoner, der ha havde det det bedst bedst med deres kolleg ko kolleger ger er 

og g i øvrigt øvrigt havde et godt godt g psykisk arbejdsmiljø, fik ttræn 

trænet net n t 

mest st i en testperiode 

på 10 0 uger. uger. Det Det skriver skriver hjemme hjemmesi- 

hjemme esi- 

den arbejdsmiljoforskning.dk 

arbejdsmiljoforskn 

26 KRIFA MAGASINET APRIL 2011

Skal du købe eller sælge bolig? 

Få styr på skødet og den 

tunge jura i bolighandlen 

Fast lav pris 6.425 kr. 

Find fl ere juridiske 

tilbud på krifajura.dk 

QR kode Krifa Jura 

KOLLEGE 

RING 

70 22 03 33 

– husk at oplyse at du 

er kunde i Kristelig 

Fagbevægelse 

Jura -halvsidet.indd 1 15-03-2011 13:04:59 

super sommertilbud til 

Kristelig Fagbevægelses kunder 

BED & BREAKFAST TILBUD 

Overnatning i 

dobbeltværelse, , 

pr. værelse 

pr. nat: Fra: 

MINIFERIE 

4 dage/3 nætter 

i dobbeltværelse 

pr. værelse 

Fra: 

495,- 

1.296,- 

Bestil direkte på tlf. 8227 1717 

Det er med glæde, at vi i 2011 kan tilbyde 

helt specielle priser til Kristlig Fagbevægelses 

kunder. 

Vi har sammensat en række spændende sommertilbud, 

som nu tilbydes til alle Kristlig 

Fagbevægelses kunder. 

Læs meget mere om de mange muligheder 

på www.krifa.dk/sommertilbud 

hvor du også kan hente en brochure. 

FRA UGE 26 

TIL OG MED UGE 31 

GL. FÆRGEVEJ 30 - SNOGHØJ -DK 7000 FREDERICIA 

TLF. 8227 1717 - WWW.TRINITY.DK 

®

Færdig med uddannelsen - hvad så? 

Hvis du afslutter en uddannelse, skal du kontakte din a-kasse senest 

14 dage efter, du er blevet færdig. Så har du nemlig ret til at 

få dagpenge som dimittend. Det er en forudsætning, at du har 

taget en erhvervsmæssig, offentlig anerkendt uddannelse, der 

varer mindst 18 måneder. 

Medlem af a-kassen 

Har du været medlem af a-kassen i mindst et år, skal du skrive til 

a-kassen inden 14 dage efter, at du har afsluttet din uddannelse, for 

at få rettigheder som dimittend. Så har du ret til dagpenge, dagen 

efter du er færdig med uddannelsen. Har du et job, er det alligevel 

vigtigt, at du søger om rettigheder som dimittend inden 14 dage 

efter uddannelsens afslutning for at sikre, at du har ret til dagpenge. 

Ikke medlem af a-kassen 

Er du ikke medlem af a-kassen, skal du melde dig ind senest 14 

dage, efter du er blevet færdig. Så har du ret til dagpenge en 

Ansatte på LM Wind Power 

kan få erstatning 

Efter den senere tids omtale af arbejdsmiljøforholdene på LM 

Wind Powers fabrikker opfordres tidligere og nuværende ansatte 

til at anmelde formodede arbejdsskader i forbindelse med arbejde 

med stoffet styren. 

Kontakt 

Arbejdsskadestyrelsen 

Ansatte eller tidligere ansatte, der 

har en mistanke om, at de kan 

være blevet syge af at have arbejdet 

med styren, bør kontakte 

Arbejdsskadestyrelsen, der vil 

behandle alle anmeldelser. Du kan 

kontakte Arbejdsskadestyrelsen 

på hjemmesiden www.ask.dk og 

på telefonnummer 72 20 60 00. 

Beskæftigelsesminister Inger 

Støjberg understreger, at alle, 

der er blevet syge af arbejdet 

med styren, vil få den erstatning, 

de har krav på. 

Kristelig Fagbevægelse 

står til rådighed med hjælp 

og vejledning. 

Ring på 7227 7227. 

28 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2011 

måned efter, du er færdig med uddannelsen. Har du et job, er det 

alligevel vigtigt, at du bliver meldt ind i a-kassen for at sikre, at du 

har ret til dagpenge. 

Tilmelding 

Du skal melde dig som arbejdssøgende hos Jobcentret senest 

den dag, du søger om dagpenge fra. For a-kassen må ikke udbetale 

dagpenge, før fra den dato, hvor du er tilmeldt. 

Læs mere 

Det er en forudsætning for at få dagpenge, at du i øvrigt opfylder 

de regler, der er på området. Dem kan du læse mere om på krifa. 

dk. Her kan du også se, hvordan du melder din ind i a-kassen, 

tilmelder dig Jobcentret og får udbetalt dagpenge. 

Som nyuddannet kan du som fuldtidsforsikret få 13.368 kr. om 

måneden. Det svarer til 82 procent af dagpengesatsen. 

Pas på med sygemeldinger 

via telefoner med taletidskort 

Af advokat Carl S. Madsen 

Bliver du syg og ikke kan møde på arbejde, skal du huske at 

sygemelde dig. Gør du ikke det, kan du blive bortvist, fordi du 

ikke mødte op. 

Det er ikke nok, at du husker at sygemelde dig. Du skal også 

gøre det på den rigtige måde. 

Mangler beviset, kan du blive bortvist 

Ofte ringer medarbejderen til arbejdsgiveren og melder sig 

syg. Det giver langt de fleste gange ingen problemer. Men i 

Kristelig Fagforening oplever vi dog indimellem, at arbejdsgiveren 

benægter, at medarbejderen har ringet og sygemeldt sig, 

hvorefter medarbejderen blev bortvist. 

Det er rent faktisk lønmodtageren, der skal bevise, at sygemeldingen 

har fundet sted. Er det sket via telefon kan det bevises ved, 

at lønmodtageren fremlægger telefonlister, hvor det fremgår, at 

en opringning har fundet sted den pågældende dag. 

Det er straks værre, hvis lønmodtageren har et 

taletidskort. Her findes der ingen telefonlister, og 

så er det svært at bevise, at telefonsamtalen har 

fundet sted. Sker sygemeldingen 

fra en telefon med 

taletidskort, er det derfor en 

god ide at bekræfte sygemeldingen 

på en mail, hvor man 

skriver, at man har ringet og 

sygemeldt sig og hvornår.

Husk at søge feriedagpenge 

Når du optjener feriepenge, er det for hvert kalenderår. Ferieåret 

er så året efter, hvor du har ret til at holde ferie fra maj til maj. 

Feriepenge tjent i 2010, skal du holde ferie for fra maj 2011 til 

maj 2012. Når du har optjent feriepenge fra en arbejdsgiver, er 

det dine penge. 

Feriedagpenge 

Feriedagpenge derimod er ikke dine egne. For at få dem udbetalt, 

skal du opfylde visse betingelser. 

Hvis du fik dagpenge eller andre udbetalinger fra din a-kasse i 

2009, har du sidste år fået en opgørelse over, hvor mange dage med 

feriedagpenge du har ret til i ferieåret 2010/2011. Har du stadig 

dage tilbage, skal du søge om dem inden den 31. maj 2011. 

Hvis du har haft arbejde og optjent ferie, skal du først holde den, 

før du kan få feriedagpenge. 

Feriedagpenge kan ikke overføres til det næste ferieår. 

Klik og send 

På krifa.dk/ferie kan du se, hvor mange dage du har til gode med 

feriedagpenge, og hvordan du søger om dem. Hvis du vil have 

dine feriedagpenge udbetalt inden ferien, skal du søge om dem 

en måned før. 

Feriedagpenge til næste år 

Hvis du har fået en opgørelse over 

feriedagpenge i år, handler det om 

feriedagpenge i ferieåret 2011/2012. 

Sidste frist for at søge om de feriedagpenge 

er 31. maj 2012. 

Feriekort 

Hvis du får et feriekort fra Feriekonto/ 

Atp kan du få dine feriepenge udbetalt 

via din telefon eller på selvbetjening. 

Læs mere på www.atp.dk. 

Alle andre feriekort skal underskrives 

af enten arbejdsgiver, a-kassen eller 

kommunen. 

Alt om ferie - se krifa.dk/ferie 

Der er mange regler om ferie, feriedagpenge, kollektiv 

ferielukning og så videre. På vores hjemmeside har vi 

samlet alle oplysninger ét sted. Klik ind på krifa.dk/ 

ferie og find det, du har brug for.dk/ferie og find det, 

du har brug for. 

Jobsøgning i udlandet 

Du kan rejse ud til et andet land for at søge job i op til tre måneder, 

mens du får dagpenge. Det kan du gøre i lande, der er omfattet 

af EØS-aftalen (EU-landene plus Norge, Island, Liechtenstein og 

Schweiz). Du skal være ledig og tilmeldt Jobcentret i mindst fire 

uge, før du rejser. Hvis du skal med din ægtefælle, der skal begynde 

arbejde i landet, så behøver du ikke være ledig inden afrejsen. 

Du skal stadigvæk ansøge om retten til danske dagpenge i udlandet, 

inden du rejser fra Danmark. 

Hvordan søger jeg? 

Tidligt fire uger før du rejser, kan du søge om at få dagpenge med 

til udlandet. Du må ikke være rejst før ansøgningstidspunktet. 

Mens du er i udlandet, skal du være tilmeldt arbejdsformidlingen 

dér, og du skal betale kontingent til din a-kasse i Danmark. 

Mens du er af sted, får du dagpenge udbetalt fra a-kassen - du 

skal udfylde og sende et EØS-dagpengekort til os. Rejser du til 

Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, skal du søge om at få 

dagpenge udbetalt via de landes dagpengesystem. 

Hvis du får job i udlandet, skal du forsikres mod arbejdsløshed 

der i landet. Hvis det ikke lykkes at få arbejde, skal du rejse hjem 

og tilmelde dig Jobcentret, inden de tre måneder er gået. Ellers 

mister du retten til dagpenge. 

Læs mere på krifa.dk/udland 

Jobsamtale i udlandet 

Du kan få dagpenge med til udlandet i op til fem dage, hvis du 

skal til jobsamtale. 

Men inden du tager af sted, skal du henvende dig til din a-kasse 

for at aftale, at du tager af sted. Vi kan vejlede dig mere om, hvad 

du kan og må i forbindelse med samtaler i udlandet. For eksempel 

så skal den udenlandske arbejdsgiver bekræfte, at du skal til 

jobsamtale. Ud over a-kassen skal Jobcentret også have besked 

om, hvor længere du er væk. 

Vær opmærksom på, at hvis du er rejst ud i mere end fem dage, 

mister du dagpengene for alle de dage, du har været i udlandet. 

FEBRUAR 2011 KRIFA MAGASINET 29

Hvornår kan jeg få mine penge? 

Får du penge fra a-kassen, kan du se her, hvornår du får dem. 

For uge Til udbetaling 

12, 13, 14 og 15 Tirsdag den 26. april 

16, 17, 18, 19 og 20 Torsdag den 26. maj 

21, 22, 23 og 24 Torsdag den 23. juni 

OBS: Hvis du er på fleksibel efterløn og er tilmeldt halvårserklæringen 

eller på gammel efterløn, skal du ikke aflevere kort. 

Sådan gør du 

Gå ind på krifaselvbetjening.dk og udfyld dit dagpengekort eller 

dit kort til en anden udbetaling fra a-kassen. Du kan også vælge 

at sende kortet med posten. Ligegyldigt hvordan du udfylder det, 

skal Kristelig A-kasse have dit kort senest mandag morgen efter 

den sidste uge på kortet. 

VEU-godtgørelse sat ned 

Er du er i arbejde eller selvstændig, kan du i nogle tilfælde få 

støtte til voksen- og efteruddannelse. VEU-godtgørelsen har 

været maks. dagpengesatsen. Men for kurser, der begyndte fra og 

med den 7. februar 2011, er satsen nu sat ned til 80 procent, hvis 

du arbejder fuld tid. Arbejder du på deltid, sættes godtgørelsen 

ned, så den svarer til dit konkrete tab af arbejdstimer. 

Vær også opmærksom på, at du ikke optjener feriedagpenge af 

VEU-godtgørelse fra og med 3. januar 2011. 

Du kan læse mere om VEU på 

krifa.dk/fs/kurserudd/tilskud/veu-loenmod. 


Nyt indkomstregister 

Der er vedtaget en lov om et indkomstregister. Det har betydet 

nogle ændringer i den måde, vi som a-kasse administrerer på. 

Ingen beskyttelse af dagpengesats 

Har du haft et arbejde på mindre end 37 timer om ugen, har du 

kunnet beskytte din dagpengesats ved at være tilmeldt Jobcentret 

som ledig. Men fra den 1. maj er det slut. 

Bliver du ledig og opfylder betingelserne for at få beregnet en 

ny dagpengesats, skal du have det gjort. Det skal for eksempel 

ske, hvis din dagpengesats er mere end et år gammel, eller når du 

som nyuddannet har haft arbejde i en periode, der giver ret til at 

få beregnet en sats, og det er mindst 6 måneder siden, du har fået 

dagpengeret. 

Som a-kasse beregner vi din nye sats på baggrund af de sidste 

3 måneder/12 ugers arbejde, hvis du har haft mindst 320 timer/296 

timers arbejde på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. 

Ikke aflevere lønsedler 

Fra 1. maj skal vi som a-kasse hente dine lønoplysninger i indkomstregistret. 

Det betyder, at du ikke længere skal aflevere lønsedler, 

når du skal have beregnet dine dagpenge. Oplysninger om 

din lønindtægt og arbejdstimer er indberettet af din arbejdsgiver. 

Hvis din arbejdsgiver ikke har indberettet dine arbejdstimer, vil 

din lønindtægt blive omregnet med den gældende omregningssats. 

Det kan derfor være en god ide, at du lige tjekker med din 

arbejdsgiver, at han indberetter dine løntimer. 

Afskaffelse af 9 måneders beregninger 

Det har hidtil været muligt at få beregnet en dagpengesats på 

baggrund af indtægten i ni måneder. For eksempel hvis du har 

haft flere job som lønarbejder ved fiskeri, på provisionsbasis eller 

som dagplejer, og du har haft perioder både med provisionsløn og 

perioder med tidløn. 

Fra 1. maj 2011 er det ikke længere muligt. Dagpengesatsen skal 

herefter beregnes på de seneste tre måneder/12 ugers arbejde, der 

opfylder betingelserne for en beregning.


krifa01-11_s02-31.indd krifa01-11_s02-31.indd 18 18 

Gave tur/retur 

Af: politisk konsulent Gitte Krogh Nørgaard 

Der stod en stor papirpose på min 

trappesten, da jeg kom hjem fra arbejde 

for noget tid siden. Den viste sig at 

indeholde en masse dejlige ting: Tøj, 

der passede mine to ældste sønner, 

en bamse til den yngste, hjemmelavet 

hybenmarmelade og meget mere. 

Sikke en skøn overraskelse. Vi følte os 

meget forkælede. 

Ingen afsender 

Der var ikke nogen afsender på posen. 

Efter et par forgæves forsøg på at finde 

ud af, hvem giveren var, opgav jeg. Som 

min mand sagde: hvis man gerne vil 

give en anonym gave, skal man have 

lov til det. Så vi satte marmeladen i 

køleskabet, bamsen fik sin plads i tremmesengen, 

og den ældste søn fik sine 

KRYDSORD 

SEND&VIND 

Vi sætter 10 gange 2 biografbilletter + guf på højkant. 

Find kodeordet i det lyseblå felt, gå ind på krifa.dk og tast svaret ind. Så er du med i lodtrækningen 

om gratis oplevelser på det store lærred. Sidste frist for at sende ind er 18. februar. Vinderne 

får direkte besked, og navnene offentliggøres i næste nummer af Krifa Magasinet. 

nye jeans på i skole næste dag. Da jeg i 

vuggestuen fortalte om den anonyme 

gave, slog én af pædagogerne hænderne 

sammen og udbrød: ”Tænk, at det 

kan lade sig gøre i dagens Danmark”. 

Nedtur 

Jeg var knap kommet ind ad døren 

på mit arbejde næste dag, før en kollega 

spurgte: Har du den pose med, 

som min svigerinde stillede på din 

trappesten i går? Jeg har sendt dig en 

besked og bedt dig tage posen med 

til mig? Pinligt, nedslående og også 

ret morsomt. Så måtte bamsen op af 

tremmesengen igen, marmeladen puttes 

tilbage i posen og hele herligheden 

leveres retur. 

Ingen tilbagelevering 

Heldigvis findes der mange gaver, 

der ikke skal leveres retur. Essensen 

i den kristne fortælling er, at Guds 

kærlighed til os er sådan en gave. Han 

tager den ikke retur. Og han stiller 

ikke krav om, at vi skal være særligt 

gode mennesker for at 

modtage den. Han 

tilbyder gaven til 

alle mennesker 

og ønsker, at vi 

tager imod den, 

udforsker indholdet, 

tager 

den med os i 

hverdagen og 

deler ud af 

den til andre. 

TIL EFTERTANKE 

Sådan undgår du skader ved pc’en 

Computerarbejde er et præcisionsarbejde, hvor 

man gentager mange små bevægelser. Man 

ender let i fastlåste arbejdsstillinger, der belaster 

musklerne i nakke, skulder, underarm og hænder. 

Det kan give en del smerter og besvær. 

Variation forebygger smerter 

Det bedste, man kan gøre, er at variere arbejdet 

så meget som muligt. Den mest enkle 

form for variation er at sidde mindre tid foran 

computeren. Men selve computerarbejdet kan 

også varieres: 

• Undgå at arbejde med ensidige bevægelser 

ved computeren i lang tid ad gangen. 

• Undgå at dobbeltklikke med musen. 

Dobbeltklik spidsbelaster muskelfibrene. 

Brug den alternative mulighed, som alle mus 

bør have - fx en særlig knap til dobbeltklik. 

• Skift mellem forskellige arbejdsredskaber, 

fx tastatur, mus eller skriveplade. Gør 

det ondt i den ene side, hjælper det ikke 

bare at tage musen i den anden hånd. 

• Hold pauser fra computeren, hvor både 

krop og sind bedre kan slappe af. 

• Tag kroppens faresignaler alvorligt. Hyppig 

træthed, smerte, ubehag og stress er tegn 

på, at din arbejdssituation skal ændres. 

Fra hjemmesiden jobogkrop.dk 

Vindere i krydsordskonkurrencen 

I Krifa Magasinet 1 satte vi 10 x 2 biografbilletter med guf på højkant i krydsordskonkurrencen. 

Vi har udtrukket følgende 10 vindere, der alle har modtaget deres præmier: 

Anita Rahbek, Billund. Flemming Christiansen, Korsør. Ole Carstensen, Slagelse. Marianne Høgsted, 

Lystrup. Eva B. Jensen, Søndersø. Margit Hansen, Nibe. Irene B. Madsen, Skive. Claus Danner, Them. 

Kim Jensen, Skælskør. Heine Egeberg, Svendborg. 

FEBRUAR 2011 KRIFA MAGASINET 31

01 

Navn 

Telefon 

KRIFA 

FAMILIEDAG 

Årets store cirkusoplevelse 

Kristelig Fagbevægelse inviterer alle kunder til en 

forrygende familiedag i Cirkus Arena 

Vi begynder på cirkuspladsen, hvor I hilser på alle dyrene, oplever Pjerrot på 

slap line og deltager i en masse sjov. Derefter foregår det i manegen. Cirkus 

Arena er klar med deres helt nye forestilling, som både er klassisk cirkus og show. 

Århus, Tangkrogen: lørdag den 23. april kl. 10.30 -14.30 

Holstebro, Nørre Boulevard: lørdag den 30. april kl. 10.30 -14.30 

Aalborg, Fjordmarken: torsdag den 5. maj kl. 17.00 -21.00 

Kolding, Tvedvej: torsdag den 2. juni kl. 14.00 - 18.00 

Lyngby, Firskovvej: lørdag den 6. aug. Kl. 10.30 -14.30 

Antal billetter 

Billetterne bestilles direkte ved Cirkus Arena fra den 14. april 

Ring på 4030 3040 alle hverdage 11.00-18.30 

Bestil hurtigt - de bedste pladser fordeles først! 

Billetterne kan kun hentes på selve dagen 

Op til 5 billetter pr. kunde i Kristelig Fagbevægelse 

Pris: 50 kr. pr. billet, som vi giver direkte 

videre til Danske Hospitalsklovne. 

Der kan købes mad og drikke på pladsen. 

Medbring denne kupon ved afhentning af billetter 

Tag hele 

familien 

med! 

Se mere på 

krifa.dk/cirkus

Download PDF - WebProof

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?