23.07.2013 Views

Download PDF - WebProof

Download PDF - WebProof

Download PDF - WebProof

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

§<br />

sygefraværssamtaler - hvor og hvordan?<br />

dET jUridiSKE HJØRNE<br />

formålet med samtalen er, at arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab finder frem til, hvornår den sygmeldte medarbejder kan<br />

forventes at kunne vende tilbage til arbejdet.<br />

Samtalen skal afdække spørgsmål som: Hvor længe forventer den<br />

sygemeldte, at sygemeldingen vil vare? Hvis sygdommen er langvarig,<br />

er det så muligt, at den sygemeldte kan komme hurtigere<br />

tilbage på arbejde ved at starte gradvist op?<br />

Samtalen kan også være en mulighed for at afdække, om medarbejderens<br />

sygefravær påvirkes af forhold i arbejdsmiljøet, eller om<br />

der er forhold omkring arbejdet og arbejdsopgavernes udførelse,<br />

der skal ændres for en hurtigere tilbagevenden, herunder specielle<br />

skånehensyn, ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder, hjemmearbejde<br />

mv. Eksempelvis kan en dårlig ryg betyde, at medarbejderen<br />

ikke kan sidde ned så længe ad gangen, og derfor har brug<br />

for en speciel stol, eller brug for at holde flere pauser.<br />

Den lovpligtige samtale kan finde sted når som helst i sygdomsforløbet,<br />

dog skal den afholdes inden fire ugers sygefravær. Der<br />

stilles ingen formkrav til indkaldelsen til samtalen. Det betyder, at<br />

indkaldelsen kan ske såvel mundtligt pr. telefon, eller skriftligt pr.<br />

brev eller e-mail, men af bevismæssige årsager er det mest hensigtsmæssigt,<br />

at indkaldelsen sker skriftligt.<br />

Som udgangspunkt har medarbejderen pligt til at deltage i samtalen,<br />

medmindre sygdommen forhindrer det. Det får dog ingen<br />

konsekvenser for retten til sygedagpenge, hvis medarbejderen ikke<br />

ændring af medarbejderes ansættelsesvilkår<br />

cykelbranchen 18 Nº 5 2012<br />

deltager i samtalen. Derimod kan det efter omstændighederne<br />

få ansættelsesretlige konsekvenser, hvis arbejdsgiveren pålægger<br />

medarbejderen at deltage i en sygefraværssamtale, og medarbejderen<br />

uden rimelig grund udebliver fra samtalen.<br />

Samtalen skal som udgangspunkt ske ved personligt fremmøde på<br />

virksomheden. Hvis sygdommen eller praktiske omstændigheder<br />

gør det umuligt at holde personlig samtale, kan samtalen holdes<br />

telefonisk. Hvis en telefonisk samtale heller ikke er muligt, holdes<br />

der ikke samtale. Arbejdsgiver vil dog kunne kræve friattest, hvor<br />

lægen tilkendegiver, at samtale ikke er mulig.<br />

Helbredsoplysningsloven begrænser, hvad arbejdsgiver kan spørge<br />

medarbejderen om. Der må herunder ikke spørges til, hvad<br />

medarbejderen fejler, selve diagnosen, men alene spørge til, hvilke<br />

funktionsbegrænsninger medarbejderen har i forhold til arbejdet.<br />

Det er vigtigt, at samtalen afholdes i en tryg atmosfære, herunder<br />

med en god dialog mellem arbejdsgiver, den sygemeldte, lægen<br />

og kommunen i forsøget på at få den sygemeldte gradvis tilbage<br />

til arbejdet. Medarbejderen kan vælge at tage en bisidder med til<br />

samtalen.<br />

Kilde: Dansk Erhverv<br />

formålet med samtalen er, at arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab finder frem til, hvornår den sygmeldte medarbejder kan<br />

forventes at kunne vende tilbage til arbejdet.<br />

Af Helene Amsinck advokat og Mikkel Haahr Thomsen, advokatfuldmægtig, Kromann Reumert<br />

I løbet af en ansættelse sker der næsten altid større eller mindre<br />

ændringer af de ansættelsesvilkår, som blev aftalt ved ansættelsens<br />

begyndelse. kravene til at foretage ændringer i en medarbejders<br />

ansættelsesvilkår er forskellige, alt efter ændringernes væsentlighed.<br />

Alt efter hvor væsentlig en ændring, der ønskes foretaget, kan<br />

ændringen foretages uden varsel, med et rimeligt varsel (kortere<br />

end opsigelsesvarslet) eller med arbejdsgiverens opsigelsesvarsel<br />

overfor medarbejderen.<br />

Hvornår er en ændring væsentlig?<br />

For at vurdere en ændrings væsentlighed er det nødvendigt<br />

at fastlægge vilkårene for stillingen og derefter sammenholde<br />

ændringen hermed. Vurderingen tager udgangspunkt i medarbejderens<br />

ansættelseskontrakt og forudsætningerne ved ansættelsen<br />

i øvrigt.<br />

Er accept af ændringen medtaget som et vilkår i medarbejderens<br />

ansættelseskontrakt, vil medarbejderen almindeligvis være forpligtet<br />

til at acceptere gennemførelsen af ændringer, så den kan fore-<br />

tages uden varsel. Det afgørende er imidlertid, om medarbejderen<br />

har kunnet forvente, at ændringen ikke ville blive gennemført.<br />

Mindre væsentlige og uvæsentlige ændringer<br />

Uvæsentlige ændringer kan gennemføres ensidigt af arbejdsgiveren<br />

uden afgivelse af et varsel, da de falder under arbejdsgiverens<br />

ledelsesret. Det kan f.eks. være indførelse af en it-politik. Andre<br />

ændringer, der ikke er væsentlige, kan gennemføres med et rimeligt<br />

varsel. Det er vanskeligt med sikkerhed at sige, hvilke ændringer<br />

der ikke er uvæsentlige, men heller ikke væsentlige og dermed<br />

kan gennemføres med et rimeligt varsel . Der må altid foretages en<br />

konkret vurdering. Et eksempel, hvor et rimeligt varsel kan være tilstrækkeligt,<br />

vil være ved en ændring af arbejdsstedet i forbindelse<br />

med virksomhedens flytning, hvor den længere afstand til arbejdspladsen<br />

ligger inden for, hvad medarbejderen må tåle.<br />

Ændringer, som er af helt midlertidig karakter, vil ofte skulle tåles<br />

af medarbejderen og kan foretages uden varsel. Det gælder også,<br />

hvis der er tale om væsentlige ændringer. Midlertidige ændringer<br />

kan f.eks. være nødvendige i forbindelse med sygdom hos kolle-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!