Download PDF - WebProof

kr fa 

TEMA: 

LEDELSE 

SIDE 8-13 

magasinet 

– et værdifuldt valg 

Nr. 3. 2012 

FARVEL TIL KARL 

SMART-CHEFEN 

Goddag til faderidealet 

side 8 

CHEF-TERROR: 

Chikaneret dagligt af chefen 

side 10 

JONAR FIK EN GOD IDE 

og vandt 25.000 kr. 

side 16 

LØNTILSKUD 

blev vejen til fast job 

side 20 

Unge iværksættere: 

Vi har r da hørt om tiden før krisen 

side 4

Kristelig Fagbevægelse 

Klokhøjen 4 

8200 Aarhus N 

Tlf.: 8911 2233 Fax: 7227 7200 

www.krifa.dk 

KRISTELIG FAGBEVÆGELSE 

Formand 

Søren Fibiger Olesen 

Mobil: 2544 4008 

info@ 

ÅBNINGSTIDER 

Mandag 10-16 

Tirsdag-fredag 10-14 

Ansvarshavende redaktør: 

Sekretariatschef Allan Bruhn 

redaktion@krifa.dk tlf.: 7227 7007 

Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. 

Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse 

modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme 

husstand, sendes bladet til den ældste. 

Eftertryk kun efter aftale. 

Oplag: 195.350 

Telefonerne er åbne kl. 7-22 

Chatten er åben på 

krifa.dk/chat fra kl. 8-16 

AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE 

Klokhøjen 4,8200 Aarhus N 7227 7800 

ØVRIGE KUNDETILBUD 

KRIFA JURA www.krifajura.dk 7227 7227 

KRIFA FORSIKRING www.krifaforsikring.dk 8227 8228 

Udkommer fem gange om året. 

Krifa Magasinet 3/2012 er udgivet 19. juni. 

Næste nummer udkommer 11. sept 2012. 

Forside: IT Minds 

Foto: Highlight A/S 

Grafisk Design: Highlight A/S 

ISSN 1901-5291 

Magasinet er trykt på miljøvenligt papir 

på et miljøgodkendt trykkeri 

Er du tilfreds 

med din leder? 

I dette nummer stiller Krifa Magasinet skarpt på god ledelse. 

Jeg har altid selv haft gode ledere. Men god ledelse er ikke en selvfølge. 

Her i bladet kan du fx læse om en butiksassistent, der hver morgen frygtede 

at møde sin chef. Så meget, at det satte sig som kvalme i kroppen. 

Eksperter giver deres bud på kravene til fremtidens ledere. En god 

leder ser ikke bare medarbejdere som arbejdskraft, men som mennesker, 

der skal mødes med anerkendelse og respekt. 

Mød også Ditte, der var jobsøgende og erfarede, at vejen til nyt job 

gik igennem hendes netværk. Og så kan du få gode råd om ferieregler, 

og vores eksperter giver gode råd til kunder med ”knas på jobbet”. 

God læselyst. 

Allan Bruhn 

Ansvarshavende redaktør 

KRISTELIG FAGBEVÆGELSES AFDELINGER 

BALLERUP ........Energivej 15, 1. 2750 Ballerup .......................... 7227 7238 

BORNHOLM .....Store Torv 15A, 1. sal, 3700 Rønne .............. 5695 6715 

BRØNDBY ......... Sdr. Ringvej 35A, 1, 2605 Brøndby .................. 7227 7353 

ESBJERG ............Storegade 33, 6701 Esbjerg ........................... 7513 0822 

FYN ......................Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ .................. 6611 0236 

HERNING ..........Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning ............... 9722 5700 

HILLERØD .........Møllestræde 9, 3400 Hillerød ........................ 4826 7700 

HOLBÆK ...........Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk .......... 5944 4590 

KOLDING ..........Merkurvej 21, 6000 Kolding ........................... 7550 3355 

NÆSTVED .........Mosevej 12, 4700 Næstved ................................... 5577 0505 

RANDERS...........Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ............ 8643 6611 

ROSKILDE..........Ro’s Torv, Københavnsvej 29-39 , 4000 Roskilde 4632 0700 

SØNDERJYLLAND....Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro .................. 7462 2560 

THISTED .............Asylgade 32, 1., 7700 Thisted............................... 9792 1922 

AALBORG ..........Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg ......................... 9811 7000 

AARHUS .............Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N ................................. 8610 0711

04 

10 

12 

18 

20 

31 

SIDE22 

UNGE IVÆRKSÆTTERE 

Vi har da hørt om, hvordan de 

skovlede penge ind før krisen 

CHEF-TERROR 

Hvad stiller man op med en dårlig leder 

SET, HØRT OG FORSTÅET 

Alle har brug for anerkendelse 

fra chef og kolleger 

ALLE ANSØGNINGERNE VÆRD 

Sara sendte op til fire ansøgninger 

om dagen. Det gav job 

LØNTILSKUD 

blev vejen til fast job 

KLAR TIL FERIEN? 

Få styr på alle reglerne omkring ferie 

Jura på jobbet 

VÆR OPMÆRKSOM PÅ JURAEN, 

NÅR DU SKAL I FERTILITETSBEHANDLING


Vi har ikke 

banket i 

bordet endnu 

Aarhusianske IT Minds er braget frem i en tid, hvor alle andre har trådt 

vande. De to unge iværksættere leder dagligt unge mennesker på deres 

egen alder og gør brug af ældre mentorer til at stille de vigtige spørgsmål. 

Tekst: Anne Bjerregaard Bang, abb@krifa.dk 

Foto: Highlight 

4 KRIFA MAGASINET JUNI 2012

IT-verdenens forgård ligger i en 

baggård i Aarhus. Bag skærmene titter 

unge hoveder frem. Luften indenfor i 

fælleskontoret er mærkbart varmere 

end udenfor, og på gulvet ligger en 

henkastet golfbane i kunstgræs. 

Og det lyder lidt som et hole in 

one, når de to unge partnere bag IT 

Minds fortæller. Hvordan en god ide 

på studiet i 2009 i dag beskæftiger 

50 ansatte og samarbejder med de 

store drenge i branchen som KMD, 

G4S og Fujitsu. 

- Vores udgangspunkt var, at vi 

fik en god ide. Det var ikke, fordi vi 

decideret ville være iværksættere, siger 

Jonas Grosen Vognsen, der sammen 

med Morten Astrup Christensen er 

hjernerne bag IT Minds. De to kender 

hinanden fra Finance og International 

Business på Handelshøjskolen i Aarhus. 

De dygtigste hjerner 

Men sådan blev det altså. Iværksætteri. 

Bygget op omkring unge talenter – 

de dygtigste IT-studerende fra universiteterne 

og ingeniørhøjskolerne 

– og så dem selv, Jonas og Morten. 

Selvom de på intet tidspunkt 

taler om dem selv på den måde, 

så taler omgivelserne for dem. Et 

IT-konsulenthus startet på krisens 

højderyg og med ansatte uden lange 

CV’er med referencer og erfaring. Og 

alligevel vækster og vokser de i et for 

2012 uhørt tempo. 

- Vi har hørt om tiden før krisen, 

hvor virksomhederne skovlede 

penge ind, siger Jonas og lader forstå, 

at sådan er virkeligheden ikke mere. 

- Men virksomheder startet i 

krisetider klarer sig tit bedre end 

andre, supplerer Morten. 

Kandidat-afhandlingen skrev han 

på weekendbasis sammen med forretningspartneren 

Jonas. Om noget 

helt andet end IT Minds, som de selv 

siger. De valgte begge muligheden 

for et trygt lønmodtagerliv fra, da de 

stod med eksamensbeviset i hånden 

for et år siden, og IT Minds-projektet 

har givet dem indkomst fra dag et. 

Nu har Aarhus-virksomheden lige 

åbnet en Københavner-filial, og i 


efteråret hædrede Børsen dem som 

”Ugens Iværksætter”. 

Mentorer er guld værd for 

unge iværksættere 

Med 50 ansatte er det noget af en 

ledelsesopgave, de to forretningspartnere 

står over for på daglig basis, 

og hos IT Minds er den konservative 

og traditionelle ledelsesstil bevidst 

lagt på hylden. Chefkontoret i hjørnet 

gør det ud for et udmærket møderum, 

og både Jonas og Morten sidder ude 

blandt de ansatte til daglig. 

- Mange af vores medarbejdere 

sidder ude ved vores kunder og 

arbejder, og derfor har vi en meget 

virtuel kultur, hvor den enkelte medarbejder 

har meget ansvar selv, siger 

Morten, der definerer ledelse som en 

personlig egenskab, der hele tiden er 

under udvikling. 

- Vores medarbejdere er på 

samme alder som os, og vi har det 

godt sammen socialt og fagligt. Vi 

har ikke banket i bordet endnu. 

Inspiration til ledelse får de udefra. 

(fortsættes næste side) 

JUNI 2012 KRIFA MAGASINET 5


"Vi har hørt om tiden før krisen, hvor 

virksomhederne skovlede penge ind" 

(fortsat fra forrige side) 

- Mentorer bruger vi meget. Vi gør 

jo det hele for første gang, mens vores 

mentorer har gjort det 20 gange før. Det er 

vitalt for os at have nogen udefra, der stiller 

os de rigtige spørgsmål, siger Morten. 

Drømme om udlandet 

Hverken han eller Jonas er nået i mål 

med IT Minds endnu. Nu er de nemlig 

ovre den kritiske fase og klar til at bygge 

videre. De drømmer om at bruge deres 

uddannelse inden for international 

forretning og tage konceptet med uden 

for Danmarks grænser. 

- Når vi kommer uden for Danmark, 

bliver det rigtig sjovt. Og jo mere vi får 

brug for vores uddannelse, jo mere har vi 

at byde ind med, siger Jonas og pointerer, 

at konceptet bag IT Minds står fast. Det vil 

også fremover handle om studerende. 

- Hele vores forretning er bygget op 

om at rekruttere de dygtigste studerende 

og om de relationer, vi skaber, siger Jonas 

og kalder det en succes, når en af hans 

medarbejdere går videre i fast arbejde 

ved en af de virksomheder, IT Minds 

arbejder for. Og det sker ofte, når de 

IT-studerende er færdiguddannede og 

flyver fra reden i IT Minds. 

- Vores medarbejdere er glade for at få 

et arbejde, vores kunder er glade for at få 

kvalificeret arbejdskraft, og vi er glade for 

at kunne stille netværket til rådighed for 

den konstellation, siger Morten. 

Han er glad for, at de dygtige 

studerende også henviser deres venner 

til at søge arbejde hos IT Minds. Og at virksomhederne 

ved, det unge konsulenthus 

leverer varen. Et kvalitetsstempel de 

to fyre bag IT Minds er glade for, siger 

Morten: 

- Folk ved godt, hvem vi er. 

6 KRIFA MAGASINET JUNI 2012 

IT Minds er et ungt IT-konsulenthus, 

der blev grundlagt i 2009 

af kandidatstuderende Morten 

Astrup Christensen og Jonas 

Grosen Vognsen. Hos IT Minds er 

medarbejderne blandt de bedste 

business- og IT-studerende fra 

universiteterne og ingeniørhøjskolerne 

i henholdsvis Aarhus og 

København. IT Minds leverer konsulentydelser 

til virksomheder, 

der ønsker at købe en medarbejder 

i en tidsbegrænset periode 

eller til et projekt. Fordi IT Minds 

har studerende ansat, er der især 

gode muligheder for at tage sig 

af de opgaver, som er for små til 

de store konsulenthuse, og virksomheden 

betegner også sig selv 

som et supplement til de eksisterende 

udbydere på markedet. IT 

Minds går under mottoet Young 

Minds – excellent solutions. 

IT Minds beskæftiger i dag 50 

medarbejdere og har filialer i 

både Aarhus og København.

3-pattede 

forhandlinger 

Af Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse 

Der er noget 3-pattet over regeringens 

forhandlinger med de såkaldte 

arbejdsmarkedets parter. Det fremstilles, 

som om regeringen lytter til 

lønmodtagerne. Men sandheden er, 

at de kun lytter til nogle udvalgte. 

Næsten hver anden 

holdes udenfor 

De fagforeninger, der er med til trepartsforhandlingerne, 

repræsenterer 

næsten kun halvdelen af lønmodtagerne. 

40 procent af alle på arbejdsmarkedet 

er med i andre fagforeninger 

eller slet ikke med i en fagforening. 

Tavs statsminister 

Jeg har skrevet til statsminister Helle 

Thorning-Schmidt om, hvad Kristelig 

Fagbevægelse gerne vil byde ind med 

i trepartsforhandlingerne. I skrivende 

stund er det mere end en måned siden, 

men hun har overhovedet ikke svaret. 

Søren Fibiger Olesen: "Du er 

velkommen til at kommentere mine 

synspunkter og komme med dine ideer 

til at få flere i arbejde. Du kan gøre 

det på bloggen på krifa.dk eller ved at 

skrive direkte til mig på sfo@krifa.dk " 

Mindre stress 

Vi ville gerne have givet ideer til, hvordan 

vi kan få mere arbejdskraft ved at 

gøre mere for trivsel og sundhed på 

vores arbejdspladser. 

Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt 

pga. stress. Stress koster samfundet 

14 milliarder kroner om året 

på grund af sygefravær, tidlig død og 

udgifter til sundhedsvæsenet. 

Mere sundhed 

Vi synes, der skal findes måder at 

arbejde på, som stresser os mindre, 

og som gør os raskere, sundere og 

mindre syge. 

Det vil være en god og positiv måde 

at få mere arbejdskraft på frem for at 

presse os til at arbejde mere, så der 

bare er flere, der går ned med stress. 

Større fleksibilitet 

Vi foreslår også et mere fleksibelt 

synspu n kt 

kr fa 

arbejdsmarked som en positiv løsning 

til, hvordan vi kan producere 

mere. Det er lidt tosset, at vi alle 

møder på arbejde på stort set samme 

tidspunkt og tager hjem på samme 

tidspunkt. Det ville frigøre tid fra 

køerne på vejene, hvis vi arbejdede 

mere forskudt i forhold til, hvornår 

det passer den enkelte bedst. 

Større innovation 

Vi ser også muligheder i at være 

innovative og finde på nye måder at 

arbejde på frem for bare at knokle 

mere på den samme gamle måde. 

For eksempel giver de nye digitale 

kommunikationsværktøjer nye 

muligheder. Der kan spares udgifter 

til arbejdspladser, hvis flere har 

hjemmearbejdspladser, og videomøder 

er tidsbesparende, fordi man 

ikke skal bruge tid på transport 

frem og tilbage til hinanden. 


TEMA | LEDELSE 

Gamle 

dyder 

er hotte 

Det er slut med drengerøve og 

Karl Smart-typer på chefkontorerne. 

Årene efter finanskrisen kalder på det 

klassiske faderideal 

8 KRIFA MAGASINET JUNI 2012

- For den ansvarsbevidste, faderlige leder er 

medarbejderne ikke bare arbejdskraft, de er 

mennesker, påpeger lektor Birgitte Norlyk 

fra Institut for fagsprog, kommunikation og 

informationsvidenskab på Syddansk Universitet. 

Tekst: Anette Broberg Knudsen Foto: Lene Munch 

Tiden er løbet fra storsmilende, 

selvsikre ledertyper som Stein Bagger 

og Klaus Riskær, der i de buldrende 

overflodsår mest havde fokus på sig 

selv. I dag skal chefen ikke være den 

smarte og frække storebror, men 

snarere den gode familiefar, der tager 

ansvar for fællesskabet. 

- En lidt gammeldags far, ikke en 

legefar, der roder rundt på gulvet 

med ungerne, understreger Birgitte 

Norlyk, der forsker i virksomhedskommunikation 

på Syddansk Universitet. 

Det kulturelle DNA 

Birgitte Norlyk har undersøgt, hvilke 

historier virksomhederne fortæller 

om sig selv i årsrapporter, i stillingsopslag 

og på hjemmesider. Her 

ser hun en tendens til, at lederen i 

dag ikke skal være den store ener, 

der skaber hurtige 

"Ydmyghed er også et ord, der pludselig 

bliver brugt i erhvervslivet i dag." 

resultater. I stedet skal 

direktøren for det hele være den 

stabile, samvittighedsfulde faderskikkelse, 

der tager ansvar for medarbejderne, 

fordi han har ansat dem. 

- I skiftet fra individualist til den 

favnende leder taler vi i dag om, 

at virksomhederne skal bevæge sig 

væk fra handlinger, der bygger på 

hovmod, arrogance og grådighed. 

Bankverdenen, der passer på vores 

penge, burde udvise dyder som 

mådehold og beskedenhed, men 

det gjorde de ikke. Deres historie 

holdt ikke, fordi den ikke var sand, 

siger hun. 

- Her er vi tilbage ved de gamle 

begreber om dødssynder og kardinaldyder. 

I dag taler vi moderne 

business-sprog og siger i stedet etik 

og corporate social responsibility, 

altså virksomhedernes sociale ansvar. 

Det handler om, at virksomhederne 

skal opføre sig som ordentlige og 

ansvarlige mennesker for fællesskabets 

skyld. 

- Vi er helt nede ved vores 

kulturelle DNA. De her begreber 

stammer dels fra antikkens 

Grækenland og Rom, og dels fra 

kristendommen. Ydmyghed er også 

et ord, der pludselig bliver brugt i 

erhvervslivet i dag. Det handler om 

at træde et skridt tilbage og have 

realistiske forventninger. I dag er 

ydmyghed og beskedenhed en del 

af tilværelsen; vi skal alle sammen 

være her. Det er ord med religiøst 

tankegods, som handler om at være 

bevidst om, at det, man gør, har konsekvenser 

for andre. 

- I dag taler man meget 

om, at lederen skal 

være autentisk. 

Man skal gøre 

det, man siger, 

i stedet for at 

fortælle vidtløftige historier, der ikke 

holder. 

Som eksempler på ledere af 

fadertypen nævner Birgitte Norlyk 

Mærsk McKinney-Møller, der døde i 

april, og Legos topchef Jørgen Vig 

Knudstorp, der er vellidt og har høj 

troværdighed. Men hun er også 

sikker på, at der findes mange ledere 

med faderlige dyder i de mange små 

og mellemstore virksomheder. De 

kommer bare ikke i medierne. 

Et helt menneske 

For at blive en moderne, faderlig 

leder skal man ikke bare være 

fagligt kompetent. Man skal have 

sig selv med og være parat til at 

tage ansvar for den enkelte medarbejder, 

virksomheden, ja, hele 

samfundet. Et helt menneske. 

- Og det er ikke noget, man bare 

lærer på et kursus, erklærer Birgitte 

Norlyk. 

- Hvis virksomhederne skal 

tiltrække den slags ledere, skal de 

have et mere nuanceret syn på 

ledelseskompetencer. De skal have 

fokus på, at ledere skal være modne 

mennesker med livserfaring. Jeg tror, 

vi kommer til at se flere modne og 

ældre ledere fremover. 

Hun understreger, at det ikke kun 

er mænd, der kan udfylde faderrollen 

som den autentiske, ansvarsbevidste 

leder. Det kan kvinder selvfølgelig også. 

Godt for medarbejderne 

Birgitte Norlyk vurderer, at medarbejdernes 

forhold er bedre under en 

leder med faderfigurens ansvarlighed. 

- Man er selv en del af arbejdspladsens 

historie og kan være stolt af 

at være i en virksomhed, der gør det 

godt. Det var de ansatte i IT Factory 

nok også, men det var ikke en ægte 

historie, og da sandheden kom frem, 

smuldrede det hele. 

- Jeg tror også, at den ansvarsbevidste 

leder har sværere ved at lukke 

en afdeling i en håndevending. For det 

er ikke bare en ansat, lederen fyrer. Det 

er Finn, der har en familie. For den her 

type leder handler det ikke bare om 

arbejdskraft; de ansatte er mennesker. 

Hun peger på, at ansvaret for 

virksomheden og samfundet også 

kan vise sig nede i de små ting 

som økologisk mad i kantinen og 

indkøb af miljømærket papir og 

bæredygtige pc’er. 

Men hvor længe denne trend 

varer ved, tør hun ikke spå om. Måske 

kun til det næste opsving. 

LEDELSE | TEMA 



Ar A tikl klen ens s na navn vne er opd pd pdig igte tet t af hen ensy sy s n ti til l de fforsk 

skel e lige parte ter r og dder 

er e es e 

ko konflikt. De D re res s ri r gt gtig ig ige e na navne e er kken 

en endt d af f re r da daktione n n. 

Bange for chefen 

Det var en kamp for Anna at komme ud af sengen og på arbejdet. Hun 

var angst over for sin leder, som næsten hver dag skældte hende ud 

Tekst: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk 

Foto: Modelfoto 

I en periode kastede 19-årige Anna 

op på toilettet, når hun kom hen på 

arbejdet. Hun var bange for at møde 

sin chef, og det satte sig som kvalme 

i kroppen. Allerede når hun vågnede 

om morgenen, tænkte hun på, om 

chefen ville være på arbejde den dag. 

Anna mødte oftest op på arbejde 

fem kvarter før, butikken åbnede, 

fordi det passede dårligt med bussen. 

Hun havde en aftale med chefen 

om, at hun kunne sidde og spise sin 

medbragte morgenmad i ventetiden. 

Men i dag var der ikke mulighed for at 

spise morgenmad. 

Chefen, Paul, havde i en hård tone 

givet hende besked på at rengøre 

butikkens aircondition. Risten skulle 

bankes, og boksen rengøres. Anna 

gik ud for at rengøre risten, men Paul 

fulgte efter hende. 

- Du banker ikke risten hårdt nok! 

Det går for langsomt. Gør den ren med 

vand og sæbe, skældte han på hende, 

inden han igen gik ind i butikken. 

Inde i butikken fortsatte hun med 

at gøre boksen rundt om airconditionen 

ren. Hun kunne høre Pauls 

skridt bag sig, og hun vidste, det var 

tid til skældud igen. Det løb hende 

koldt ned ad ryggen. 

- Det her burde kun tage fem 

minutter – ikke ti! Og hvorfor i 

alverden gør du rent med koldt vand, 

snerrede Paul og hev kluden ud af 

hånden på hende. 

Anna blev forskrækket. 

- Jamen vi har jo ikke noget varmt 

vand i butikken, svarede hun forsigtigt. 

I to år har hun gjort alt for ikke at 

græde over for sin chef. Men denne 

gang kunne hun ikke lade være. 

Tårerne strømmede ud. Paul sendte 

hende et udtryksløst blik og gik. 


Duk hovedet 

Manglende lønsedler, forsinket løn og 

glemte vagtplaner var ikke det, Anna 

fandt værst i de to år, hun arbejdede 

i en butik, hvor forholdet til chefen 

gik helt skævt. Det var derimod den 

næsten daglige skældud, som hun 

stod i første række til at modtage. 

- Jeg vil bare gerne tales pænt til. 

Jeg kan godt forstå, at hvis jeg har 

lavet en fejl, så skal jeg have det at vide. 

Noget andet var, at det ikke altid var 

fejl, jeg havde begået, fortæller hun. 

Én af de første arbejdsdage havde 

en kollega advaret hende om chefens 

humør. En dag havde chefen spurgt 

”om hun var dum eller hvad”, fordi 

hun havde gentaget en instruks for 

at sikre sig, at hun havde forstået 

ham rigtigt. Efter to år i butikken var 

hun mentalt nede. Hun var blevet 

vant til at dukke hovedet og undgå 

chefen. 

En tidligere kollega, der havde 

sagt fra, da chefen skældte ud, var 

blevet bedt om at pakke sine ting og 

gå. Det turde Anna ikke forsøge. 

- Jeg har brug for hjælp. Jeg har 

nogle problemer med min chef, og nu 

kan jeg ikke mere, sagde Anna, da hun 

ringede til Kristelig Fagbevægelse 

for at høre om sine muligheder og 

snakke sin situation igennem. 

Kort tid efter gik hun til sin læge, 

hvor hun blev sygemeldt på ubestemt 

tid med stress. 

En vej ud 

For Anna var det svært at ringe til 

arbejdet og fortælle, at hun var blevet 

sygemeldt. Hun besluttede sig for at 

ringe til Irene, som er Pauls kone og 

medejer af butikken. Irene er daglig 

leder i en af parrets andre butikker, 

og hun var den, der oprindeligt havde 

ansat Anna. 

Tidligere på året havde Anna fået 

en svær depression, og dengang 

havde hun ringet til Irene for at 

sygemelde sig. Problemer i privatlivet 

var kulmineret med angsten 

for at gå på arbejde, men da Anna 

havde ringet, havde Irene blot sagt i 

telefonen: 

- Du skal bare ud og gå en god tur 

og få noget solskin, så skal du nok få 

det fint igen og komme på arbejde. 

Dengang havde Anna ladet sig 

overtale til at komme tilbage på 

arbejde. Men denne gang ville Anna 

ikke overtales, hun ville gøre alt for 

ikke at skulle møde sin chef Paul igen. 

Anna ringede op, men nåede at 

smide på, inden hun hørte den ringe. 

Det gjorde hun et par gange, inden 

hun endelig fik samlet modet til sig. 

Irene tog telefonen, og Anna 

fortalte, at hun var blevet sygemeldt 

med stress. Irene ville vide hvorfor. 

- Jeg kan ikke længere klare 

den måde, Paul behandler mig på, 

forklarede Anna. 

- Nå, men så er det jo bare ikke 

her, du skal være længere! Lød det 

prompte fra Irene. 

Anna blev forvirret. 

- Betyder det, at jeg er fyret? 

spurgte hun. 

- Nej, det betyder bare, at du skal 

finde et andet sted at være, svarede 

Irene. 

Anna var målløs. For hende lød 

det som en indirekte fyring, men det 

kunne hun ikke gøre noget ved nu. 

Telefonsamtalen var overstået, og 

Anna åndede lettet op. Nu skulle hun 

koncentrere sig om at bruge tiden 

som sygemeldt på at få det godt igen.

"- Jeg vil bare gerne tales pænt til. 

Jeg kan godt forstå, at hvis jeg har 

lavet en fejl, så skal jeg have det at vide. 

Noget andet var, at det ikke altid var fejl, 

jeg havde begået" 

Hvad stiller 

du op med en 

dårlig leder? 

Af personalekonsulent i Kristelig Fagbevægelse 

Pernille Aagaard. 

1. Respektér dig selv 

Det er vigtigt, at du respekterer 

dig selv som menneske. Ingen 

skal finde sig i at blive behandlet 

dårligt. 

2. Sig fra 

Mærker du, at dine grænser bliver 

overskredet, så sig det til den, der 

gør det. Brug ”girafsproget”, start 

med at fortælle, hvad du har hørt 

eller set. Fortæl, hvad det gør ved 

dig, og hvad du har brug for. Slut af 

med at formulere, hvad du gerne 

vil have i stedet. 

3. Tal med kolleger 

Gå ikke alene med dine problemer. 

Tal med dine kolleger. Måske 

oplever de det samme som dig, så 

I sammen kan forsøge at tale med 

jeres chef. 

4. Inddrag din tillidsrepræsentant,arbejdsmiljørepræsentant 

og fagforening 

Hvis det ikke er muligt at få en 

dialog med chefen om problemerne, 

så gå til din tillidsrepræsentant,arbejdsmiljørepræsentant 

og fagforening. 

5. Tag benene på nakken 

Hvis det stadig ikke er muligt at 

få en fornuftig dialog med chefen 

om problemerne, og der ikke er 

udsigt til forandring, så læs nr. 1 

igen. Respektér dig selv og søg et 

andet job, før du bliver syg af de 

dårlige arbejdsforhold. 




Set, hørt og forstået 

Når vi holder et spædbarn i armene, er det vigtigt at se på det og skabe øjenkontakt. 

Mennesket mister ikke det grundlæggende behov for at blive set, fordi det bliver ældre. 

Men hvordan kan vi imødekomme det behov hos os selv og andre på vores arbejdsplads? 

Tekst: Line Højen Væggemose 

Den anerkendende tilgang har 

de senere år vundet frem på 

arbejdspladser. Anerkendelse handler 

om, hvor vigtigt det er for mennesker 

at blive set og hørt og at opleve at 

høre til og bidrage til et fællesskab. 

Hvis vi kan anerkende hinanden, kan 

vi ofte få et langt bedre forhold til 

vores kolleger. 

Se på intentionerne 

”Vi bedømmer andre ud fra deres 

handlinger, men os selv ud fra 

vores intentioner,” siger man i 

psykologien. Men anerkendelse 

handler om også at se på, hvilken 

intention andre har med det, de gør, 

påpeger Anna Margrethe Nebel, 

der er psykolog og organisations- 

og ledelseskonsulent i Attractor, 

Rambøll Management Consulting. 

- Hvis vi kan tro på, at vores 

kolleger handler på en måde, der er 

meningsfuld for dem, er vi kommet 

langt i vores forhold til dem. Så kan 

vi være nysgerrige og undrende og 


spørge, i stedet for bare at trække 

på skuldrene eller ryste på hovedet. 

Anerkendelse er en grundlæggende 

indstilling, som smitter af på vores 

tilgang til mennesker omkring os, 

forklarer Anna Margrethe Nebel. 

Ikke et værktøj 

Anerkendelse i denne forståelse må 

ikke forveksles med ros. Anerkendelse 

er en filosofi og en tilgang til andre 

mennesker. Den kan altså ikke blot 

reduceres til et værktøj. 

Det bliver reduceret til et værktøj, 

når vi fx bare udskifter ordet 

problemer med udfordringer. 

- Det er en faldgrube, at vi bliver 

for mekaniske i vores tilgang til 

andre mennesker. Du anerkender 

ikke et andet menneske ved pr. 

automatik at bruge ordene ”jeg 

forstår og hører, hvad du siger.” 

Anerkendelse handler om at komme 

hinanden ved som mennesker og se 

bag om det åbenlyse, forklarer Anna 

Margrethe Nebel. 

Selvom hun advarer imod, at vi 

forveksler anerkendelse med ros, står 

ros ikke i modsætning til anerkendelse. 

- Men ros bliver ligegyldig, hvis den 

ikke er oprigtig. Den skal være oprigtig, 

hvis den skal rykke noget ved os. 

Hvad med konflikterne? 

Anna Margrethe Nebel er optaget af, 

at anerkendelse kalder på handling, da 

den ellers bliver tom. Vi har et ansvar for, 

hvordan vi taler med andre mennesker. 

- Er en medarbejder i knæ over et 

stort pres, så har man både som leder 

og kollega en forpligtelse til at handle 

”jeg ser dig, og derfor gør jeg noget.” 

Hvem kender ikke til den evne til at 

yde noget ekstra, der kommer af at 

arbejde sammen med en kollega eller 

en leder, der både trækker det gode 

frem i én og tager en alvorligt? 

Nogle steder har man brugt den 

anerkendende tilgang til at afvise at 

tale om problemer og konflikter, men 

Anna Margrethe Nebel forstår slet 

ikke den udlægning: 

"Det handler i høj grad om at tage 

udgangspunkt i sig selv i stedet for at pege 

fingre. Det skaber en langt bedre samtale."

- Hvis en situation er konfliktfyldt og 

ubehagelig, kan det være afgørende, 

at vi starter med at anerkende det, der 

er, og som fylder. Ofte kommer vi bare 

ingen steder ved at blive ved med at 

fokusere på det. Det kører i ring. Derfor 

må vi på et tidspunkt træde ud af den 

ring og se på, hvor vi skal hen sammen, 

og hvad vi håber på, siger hun og 

fortsætter: 

- Nogle gange må vi dvæle længe 

ved det vanskelige. Men taler vi 

udelukkende om problemet, bliver 

vi eksperter på dét. Taler vi om 

løsninger og vejen frem, bliver vi 

eksperter på dét. 

Vær anerkendende på din 

egen måde 

For at undgå at vores relationer til 

hinanden bare bliver et spørgsmål 

om, hvilke ord vi bruger, er det vigtigt 

at vi finder vores egen måde at møde 

andre mennesker på. 

- Det handler i høj grad om at 

tage udgangspunkt i sig selv i stedet 

for at pege fingre. Det skaber en 

langt bedre samtale, at du fx siger 

”når vi snakker sammen, oplever jeg 

en stemning af … Jeg kunne godt 

tænke mig, at …” I stedet for ”du 

er irriterende at arbejde sammen 

med, fordi …” 

Anerkendelse kan 

måske lyde lidt abstrakt, men det 

handler i sidste ende om at gøre 

det praktisk i sine egne relationer. 

Et praktisk eksempel på, hvordan vi 

kan se, høre og forstå en kollega er 

måden, vi starter en samtale på. 

- Ofte kan det redde meget, at vi 

har klare aftale med vores kolleger, så 

vi hver især ved, hvilken bane vi spiller 

på, og hvad det er, vi skal sammen, 

forklarer Anna Margrethe Nebel. 

- I stedet for blot at starte en 

samtale med en kollega, der sidder 

begravet i arbejde, kan du sige: ”Jeg 

vil gerne tale med dig om det her. Har 

du 10 minutter til det nu eller senere 

i dag?” Så kan kollegaen svare: ”Nej, 

det har jeg ikke nu, men jeg har det 

over middag.” Så ved begge parter, 

hvad det handler om, og hvor lang 

tid det tager. Og så skal man selvfølgelig 

overholde den aftale. På den 

måde viser du din kollega, at du også 

respekterer hendes dagsorden. 

Den konfliktsky leder 

Nogle gange kan en leders insisteren 

på at fokusere på det positive være 

et dække over konfliktskyhed. Det er 

et problem, for en leder skal kunne 

blive i frustration, sorg og skuffelse 

sammen med medarbejderne. 

- En leder må ikke undvige sit 

ansvar. Undlader han at tage en 

konflikt op med en medarbejder, 

anerkender han hverken de andre 

medarbejdere eller sin egen rolle, 

påpeger Anna Margrethe Nebel. 

Ifølge hende er der bag enhver frustration, 

brok og vrede en drøm om, at 

noget var anderledes. En skuffelse. 

- En leder skal kunne spørge ind 

bag vreden, undersøge drømmen og 

turde indgå i dialog i stedet for bare 

at kalde det brok. Anerkendelsen 

består ikke i, at medarbejderen får 

det, vedkommende vil have, men i at 

blive mødt og taget alvorligt. 

Kan man så fyre på en anerkendende 

måde, eller hvor går grænsen? 

- Det mener jeg faktisk godt, at 

man kan, siger Anna Margrethe Nebel. 

- Men det betyder ikke, at medarbejderen 

går derfra uden sorg, frustration 

og vrede. Lederen står i et 

krydspres og skal vise anerkendelse i 

mange retninger: såvel over for organisationens 

mål, medarbejderflokken 

og sine egne fornemmelser. Det 

krydspres skal medarbejderne også 

lære at anerkende. 

Anna Margrethe Nebel mener, at vi skal 

være nysgerrige over for, hvordan kollegerne 

handler. Så kommer vi langt i 

forholdet til dem. 


"Undlader en leder at tage en konflikt op 

med en medarbejder, anerkender han hverken 

de andre medarbejdere eller sin egen rolle." 


VÆKST I KRIFA 

Fakta 

Kunder i Kristelig Fagbevægelse 

pr. 1.1. 2012 

Det totale antal: 211.435 

Kristelig A-kasse: 190.706 

Kristelig Fagforening: 131.092 

De fem største fagforeninger og 

deres medlemstal pr. 1.1.2012 

3F: 344.396 

HK: 290.306 

FOA: 195.955 

Kristelig Fagforening: 131.092 

Metal: 118.595 

Nej til 

tvangsoverenskomster 

Restaurant Vejlegården i Vejle 

er blokeret af 3F, som vil tvinge 

restauranten væk fra deres Krifaoverenskomst 

og over på en 

3F-overenskomst. Det mener Kristelig 

Fagbevægelse er urimeligt. 

- Når en virksomhed allerede har 

en overenskomst, så der er klare 

aftaler om løn og arbejdsforhold, 

burde det være ulovligt at blokere 

virksomheden for at få den til at 

skifte overenskomstpartner. Når en 

arbejdsgiver siger "nej, jeg har en over- 


Krifa i 

overhalingsbanen 

Af: Ove Klausen, ove@krifa.dk 

Kristelig Fagforening er nu Danmarks 

fjerde største fagforening. Det viser 

nye tal fra Danmarks Statistik. Det 

er én plads frem i forhold til 2011. 

Kristelig A-kasse er stadig landets 3. 

største a-kasse. 

- Kristelig Fagforenings avancement 

gør det endnu en gang tydeligt, 

at Kristelig Fagbevægelse er blandt 

de store aktører på det danske 

arbejdsmarked. Det bliver derfor mere 

og mere udemokratisk, når vores 

kunders stemme ikke bliver hørt, for 

eksempel i trepartsforhandlinger, siger 

Kristelig Fagbevægelses landsformand 

Søren Fibiger Olesen. 

Tager også større ansvar 

Kristelig Fagbevægelse er også klar 

over, at det forpligter at være blandt 

de store. 

- Jo større rolle, vi spiller på 

arbejdsmarkedet, jo større ansvar 

må vi påtage os. Det er vi også parate 

enskomst til anden side", 

skal det respekteres. Vi 

er imod tvangsoverenskomster, 

siger Kristelig 

Fagbevægelses formand 

Søren Fibiger Olesen. 

Tiden er løbet fra de røde 

Venstres folketingspolitiker 

Michael Aastrup Jensen mener, 

at LO må erkende, at de ikke har 

monopol på at være fagforening. I 

et læserbrev i Randers Amtsavis har 

til. Det gælder både i forhold til at 

sikre vores kunder deres individuelle 

rettigheder og i forhold til at arbejde 

for kollektivt bestemte rettigheder 

på arbejdsmarkedet, siger Søren 

Fibiger Olesen. 

Værdi for pengene 

Søren Fibiger Olesen ser fremgangen 

som udtryk for, at Kristelig 

Fagbevægelse giver sine kunder 

værdi for pengene. 

- Den kritiske forbrugerbevidsthed 

gælder også i forhold til a-kasser 

og fagforeninger. Man vil have det 

bedste produkt til den bedste pris. 

Samtidig handler det om at være 

tryg ved det produkt, man køber. Det 

oplever vi, at vores kunder er, og det 

kan de også være, for vi har en række 

advokater og juridiske konsulenter, 

der er parate til at tale deres sag og 

føre den hele vejen igennem retsmaskineriet, 

hvis det er nødvendigt. 

han blandt 

andet skrevet: 

”Tiden er rendt 

fra de røde fagforeninger, 

blokader 

og deres insisteren på at 

være de eneste, der kæmper 

for lønmodtagerne. Det danske 

arbejdsmarked har ændret sig en 

hel, siden Louis Pio for langt over 100 

år siden svingede den røde fane på 

Nørre Fælled i København.

DET KUNNE VÆRE BEDRE 

Danmark skal have vækst og nye arbejdspladser. 

Det har Kristelig Fagbevægelse 

tilbudt statsminister Helle Thorning-Schmidt 

at hjælpe til med ved trepartsforhandlingerne. 

Desværre kom vi ikke med. 

Det er ærgerligt for resultaterne. Vi tror, at 

Danmark og lønmodtagerne kunne have 

fået en bedre samlet aftale, hvis landets 3. 

største a-kasse og 4. største fagforening 

også havde været med. 

DET ARBEJDER VI FOR 

På vegne af jer – vores nu 213.000 kunder – ville vi have arbejdet for 

Øget samlet arbejdstid ved at bekæmpe stress og sygefravær 

Ny beskæftigelsesindsats med fokus på muligheder i stedet for 

kontrol 

Uddannelse som drivkraft for vækst - bedre sammenhæng og 

fl ere praktikpladser 

Bedre lønmodtagerrettigheder på det danske arbejdsmarked 

- for alle 

Vi vil blive ved med at arbejde for disse ting på andre måder end ved 

trepartsforhandlingerne, hvor vi ikke kom med. I denne omgang.

OPFINDER 

Fik en god idé og 

vandt 25.000 kr 

Da Region Sjælland tidligere på året udskrev en konkurrence om gode 

ideer og opfindelser fra de ansatte til fremtidens sygehus, vandt Jonar 

Jakobsen med en hospitalsseng, der kan laves om til en stol. 

Tekst: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk 

Jonar Jakobsen fra Kalundborg er en 

alsidig mand med hovedet fyldt med med 

gode idéer. Han er social- og sundhedsassistent 

og arbejder hver anden 

uge uge som nattevagt i psykiatrien på 

en lukket akut modtagerafdeling i 

Ballerup. Derudover er han præst ved 

den lokale Pinsekirke i byen. Og som 

han selv siger: Det handler jo om 

mennesker begge begge e dele. 

Sengen, Se S ngen, der også er en stol 

I Region Sjællands d innovationskonkurrence 

blev blandt andet de 

ansatte ansatte i regionen opfordret til at at 

komme med gode idéer til en service 

eller et produkt, som ku kkunne nne styrke 

patienternes livskvalitet og forbedre 

sygehusene. sygehuse s ne. Jonar deltog med en 

hospitalsseng, der kan laves om til en 

stol, som han havde opfundet. . 

- Sengen er bygget op af a en 

almindelig almindelig hospitalsseng, hos o pitalsseng, hvor der der i i 

bunden er monteret en mekanisme, 

der hjælper patienten pati t enten op at sidde e 

med fødderne på å gulvet - vel at 

mærke uden hjælp lp fra personalet. 

På samme måde kan ka k n patienten 

komme ned at ligge iigen 

gen uden 

hjælp. Sengen kan fx være re med til at 

forebygge forebygge tryksår, ligesom dden 

den kan 

spare personalet for mange tunge 

løft, siger Jonar Jakobsen. 

Idéen til sengen havde Jonar Jona nar 

fået mange år tidligere under sin 

uddannelse, uddannelse, hvor han på et tidspunkt 

havde havde ansvaret for en stue med 

fire tunge patienter. 


Han mente, at der måtte være en 

nemmere måde måde at at få patienter op og 

ned på. Idéen n har han gennem årene 

udviklet udviklet på. Og da konkurrencen var 

der, tilmeldte han sin sin opfindelse og 

sikrede sikrede sig vinderpladsen for den 

bedste medarbejder-idé. 

- Jeg har været overbevist om 

idéen, men det er rart at få andres 

anerkendelse, fortæller den stolte 

vinder, som m regner er med, at de 

e første 

ordrer på sengen meg meget e et snart duk dukker u ker 

op. For ud over den kontante præm præmie æmie 

på 25.000 kr. har r Jonar r fået hjælp til at aat 

få ideen sat i produ produktion. d ktion. n 

Hvor Hv H or kommer id ideerne fra 

Jonar har altid hovedet hovede det fuld aaf 

f gode 

ideer. idee eer. Lige nu har han omkri omkring ring n 30 

idéer r liggende, hvoraf en n tredjedel tredje jedel 

er inden for plejesektoren. Men 

han 

tager én iide 

de ad gangen og ar arbejder 

videre med med. ed. 

- Jeg tænker tænk n er både konkret og o 

abstrakt og ha har let let ved at få idéer. idéer. 

De De kommer ofte ud uud 

fra, at jeg ser et 

behov. Sådan som det de d t har været med 

kombinationen ko kombinationen af seng 

g og stol. Jeg 

prøver prøv øver hele tiden at se ting 

ng i et andet 

perspektiv. 

På spørgsmålet spø pørgsmålet om, hvordan mman 

an 

så holder fast fa fast s ved en ide, siger Jonar Jonar: ar: 

- Man skal have en bæredygtig 

bæredygtig 

idé og selv tro på p på den. 

Det kræver 

udholdenhed, og at man er noget noget 

af en ildsjæl. Jeg er af natur optimis optimist, i t, 

hvor jeg betragter hvert et afsl afslag slag på 

en idé som at være 

re et skridt skridt nærmere 

målet. For så er den side side af af en en idé 

prøvet prøv ø et af, og og så er der de d r ikke så langt, 

før det de d t lykkes. 

En cyk cykel y el med fører førerhus erhus 

Jonar får få får også mange reaktioner rea eaktioner på 

sine idéer fra familie og koll kolleger. lleger. 

- Flere Flere e kalder mig Ole Opf Opfinder, p inder, 

og jeg må å indrømme, at jeg ggodt 

godt 

kan virke lidt dt fraværende, når jeg 

e 

sidder og og tænker e over en idé. Mine e 

kolleger spørger mig ofte til råds, hvis 

de har en problematik, problemati tik, de skal finde 

en en løsning på. 

- Hvad min vildeste op opfindelse 

har været? væ været? Ja, Ja, det må nok ok vvære 

ære 

den, jeg llavede 

lavede som 12-årig 12-årig hjemme m 

på Færøerne, Færøern rne, hvor jeg kommer fra. 

Her regner det 

et ssom 

om bekendt meget. 

Så Så jeg byggede ganske gganske 

enkelt en 

cykel cyke kel l med førerhus. Så SSå 

var det 

kun benene, be bene n ne, der blev blev våd våde, å e, 

kommer ko komm m er det et med et smil fra 

opfinderen opfind nderen Jonar Jonar. a .

Foto: : 

Ruth Jakobsen 

Foto: : Jan Djenne Djenner 

Jonar Jakobsen Jakobs bsen vandt 25.000 kr. for opfindelsen af en hospitalsseng, 

der mekan mekanisk anisk kan ka rejse patienten op i foden af sengen og på den 

måde skåne plejepersonalets ple 

rygge for hårdt fysisk arbejde. 

OPFINDER 


JOBSØGNING 

Krifa som seriøs træningspartner 

Et job er ikke noget, man får. Det er noget, man søger. 

Krifa opprioriterer indsatsen for at få jobsøgende i arbejde. 

Af: Anne Bjerregaard Bang, abb@krifa.dk 

Kristelig Fagbevægelse vil gerne 

være med til at holde søgefrekvensen 

og humøret højt gennem kundernes 

jobsøgningsforløb. 

- Vi vil gerne være en seriøs 

træningspartner på vej mod næste 

job. Det kræver, at vi inspirerer og 

opmuntrer. Men det kræver også, at vi 

stiller krav og lægger en realistisk plan 

for vores kunders jobsøgning, som 

tager udgangspunkt i, hvad der skal 

til for at få et job, siger a-kassechef i 

Krifa, Thomas Højen. 


Og ifølge ham er der ingen vej 

udenom, når det kommer til jobansøgninger. 

Et job er nemlig ikke noget, 

man får, det er noget, man søger. Også 

selvom man skal søge meget. 

Men det kan godt være svært at 

holde humøret oppe, når der tikker 

afslag ind. 

- Vi vil inspirere, motivere og støtte 

dig. Vise, hvordan du søger jobbene 

på den bedste måde, hvor de ledige 

stillinger er, hvordan du brænder 

igennem til jobsamtalen. I det hele 

Af: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk 

Foto: Modelfoto 

Da Sara Ahrends Delaini i juni 2011 

blev færdig som fysioterapeut gik 

den store jobjagt ind. 

- Jeg sendte tre til otte ansøgninger ud 

om ugen i håb om 

at finde et arbejde 

som fysioterapeut, 

fortæller 36-årige 

Sara. 

Men som tiden 

gik, fik hun afslag 

efter afslag. 

- Jeg ville ikke 

lade afslagene 

knække mig, så jeg 

tænkte: ”Nu søger jeg bare 

endnu flere job” , fortæller Sara. 

Et godt skelet 

Da Sara søgte flest, var hun oppe 

på fire ansøgninger dagligt alt 

afhængig af, hvor mange jobannoncer 

hun kunne finde. Hun 

taget kan du som jobsøgende i Krifa 

forvente at møde konsulenter, der 

fokuserer på, hvad der skal til, for at du 

kommer i arbejde, og ikke bare, hvad der 

skal til, for at du kan få dagpenge, siger 

Thomas Højen, der har store ambitioner 

på sine kunders vegne: 

- Der er ingen mennesker, der 

drømmer om en lang periode på 

dagpenge. Men næsten alle har en 

drøm om et godt arbejdsliv. Den 

drøm vil vi gerne hjælpe vores kunder 

med at realisere. 

Alle ansøgningerne værd 

Afslag på afslag tog ikke modet fra Sara Ahrends Delaini. 

Hun sendte bare endnu flere ansøgninger ud. Til sidst gav 

det gevinst. 

havde udvidet sit søgefelt, så hun 

søgte alt lige fra arbejde som fysioterapeut 

til receptionist og pædagogmedhjælper. 

- Jeg fik lavet et godt skelet til 

mine ansøgninger, som jeg kunne 

genbruge. Nogle gange skulle jeg kun 

ændre fem-syv linjer i ansøgningen 

afhængig af jobbet, jeg søgte. På den 

måde kunne jeg søge rigtig mange 

job, fortæller hun. 

Det hele værd 

Ansøgningerne begyndte at give flere 

jobsamtaler, og til sidst kom jobbet i 

hus. Et år efter, hun blev jobsøgende, 

kan Sara starte som fysioterapeut på 

et sygehus. 

- Nu er jeg bare super glad, og jeg 

tænker, at det har været alle ansøgningerne 

værd, at jeg har fået et 

arbejde, siger Sara.

Bortvist 

Shantis ansættelse i en tøjbutik endte brat, da hun blev bortvist af 

chefen, der beskyldte hende for at have taget af kassen. Byretten har 

kendt fyringen uberettiget. Men det sidste punktum er ikke sat i sagen. 

Tekst: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk 

Foto: Privatfoto 

Shanti Andersen var udlært i 

butikken, hvor hun havde været ansat 

siden 2004. Et spændende job, hvor 

forholdet til chefen også var i orden. 

- Vi var nærmest på venindeplan. 

Hun havde altid givet udtryk for, at hun 

kunne stole på mig, fortæller Shanti. 

Chefen tog på ferie 

Da tøjbutikkens indehaver på et 

tidspunkt tog på ferie, skulle Shanti 

stå for butikken. Som medhjælp fik 

hun en ung pige, der kom nogle dage 

om ugen. 

- Da chefen kom fra ferie, fortalte 

hun, at hvis indtjeningen ikke blev 

bedre, skulle jeg gå ned på timeløn. 

Hvor mange timer kunne hun ikke 

fortælle. Det, hun havde sagt, skrev 

hun ned på et stykke papir, som jeg 

skulle skrive under på. Jeg ville ikke 

skrive under på, at jeg accepterede 

at gå ned i tid, men blot at jeg havde 

læst det. Desuden ville jeg 14 dage 

senere få en ny kontrakt. Jeg tænkte 

ikke mere over det, for jeg skulle på 

ferie ugen efter. 

Bortvist 

Mandagen, hvor Shanti vendte, 

tilbage fra ferien undrede det hende, 

at chefen allerede var kommet. 

- Jeg skulle ikke åbne butikken, 

sagde hun. Hendes revisor var på vej, 

og der var tre stole og et bord sat op 

i butikslokalet 

Da revisoren kom, blev Shanti 

anklaget for, at der i den periode, 

hvor chefen var på ferie havde været 

for mange annullerede kasseboner. 

11 stk. Nu skulle hun stå til regnskab 

for hver enkelt af dem. 

- Jeg kunne ikke huske alle 

bonerne. Det var i den periode, hvor 

den nye unge pige blev sat ind i 

kasseapparatet. Det kom meget bag 

på mig, at annullerede boner skulle 

være et problem. Det havde det ikke 

været i de seks år, jeg havde arbejdet 

i butikken. Det mere end lå i luften, at 

jeg havde taget af kassen. Jeg fik tre 

valgmuligheder: Enten fortalte jeg 

om bonerne, eller de ringede efter 

politiet. Men jeg kunne også blive 

bortvist og få 14 dages feriepenge. 

Shanti var i chok. Hun ville gerne 

ringe til sin fagforening. Men det fik 

hun ikke lov til. 

- Politiet skulle ikke komme og 

hente mig, så jeg valgte at blive 

bortvist. Da jeg kommer ud af 

butikken, brød jeg helt sammen. Jeg 

ringede til min mand, og vi fik talt 

med Krifa, der allerede dagen efter 

kørte sagen om min bortvisning for 

mig. 

Kunne intet bevise 

Shantis bortvisning kom et 

år senere for byretten. 

Her kunne hendes 

arbejdsgiver ikke 

bevise påstanden 

om, at hun skulle 

havde taget 

penge ved at 

annullere boner. 

- Jeg vidste, at jeg 

havde min ryg fri. Men 

derfor var jeg alligevel 

nervøs i retten. For hvad 

ville min arbejdsgiver sige, og 

hvad ville jeg blive spurgt om? 

I dommen fra byretten blev 

Shanti tilkendt en erstatning for 

uberettiget bortvisning. 

- Vi fik medhold i alt. Men i stedet 

for at betale, ankede min arbejdsgiver 

dommen til landsretten. Heldigvis 

har jeg en god sag at gå videre med, 

og jeg har været meget glad for den 

hjælp, jeg har fået gennem Krifa. Jeg 

har ikke fortrudt, at jeg gik til min 

fagforening, siger Shanti, der i dag er 

butiksbestyrer i en anden 

tøjforretning. 

FAGLIG SAG 


LØNTILSKUD 

Hos SUMOpix var de så 

glade for at have Ditte 

Bech-Larsen i løntilskud, at 

de efter seks måneder valgte 

at fastansætte hende. 


Fandt 

genvej 

til fast 

arbejde 

Vejen til et fast job blev ikke helt, som 

Ditte Bech-Larsen havde forestillet sig. 

"- Jeg ville gerne bevise, at jeg selv kunne finde et 

job på den traditionelle måde, så jeg synes, det var 

svært at komme dertil, hvor jeg skulle i løntilskud.”

I gang med 

virksomhedspraktik 

Du kan komme i praktik 

i en offentlig eller privat 

virksomhed. Håbet er, at det 

kan føre til et ordinært job 

eller et løntilskudsjob. 

Perioden kan vare op til fire 

uger for ledige medlemmer 

af en a-kasse og op til 13 uger 

for kontanthjælpsmodtagere. 

Du får ikke løn under 

virksomhedspraktik, men 

fortsætter med dagpenge 

eller kontanthjælp. 

Tekst: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk Foto: Lars Stig Madsen 

Ni lange måneder. Sådan beskriver 

Ditte Bech-Larsen sin ledighed. 

- Ledigheden satte selvtilliden lidt på 

prøve. Jeg kunne ikke lade være med 

at tænke ”hvad er der galt med mig, 

siden ingen har lyst til at ansætte 

mig?”, fortæller 30-årige Ditte. 

Ditte har læst markedsføringsøkonomi 

og fik efter endt 

uddannelse hurtigt et arbejde, som 

hun havde i halvandet år. Så sagde 

hun op for at søge nye udfordringer. 

Det var i marts 2009. Lige rundt 

om hjørnet var finanskrisen først 

begyndt at tage rigtig fat, og i det 

første halve år af 2009 steg arbejdsløsheden 

kraftigt. 

Hey, I har brug for mig! 

Man sender jobansøgninger ud, 

kommer til samtale og bliver ansat. 

Sådan havde Ditte regnet med, at 

hun ville finde nyt job. Men da jobsøgningen 

ikke gav resultat, gik det 

op for hende, at hun nok ikke ville 

komme i arbejde på den måde. 

Jobcentret og Kristelig A-kasse 

havde oplyst hende om muligheden 

for at komme i virksomhedspraktik 

eller løntilskud, men umiddelbart 

tiltalte de løsninger hende ikke. 

- Jeg ville gerne bevise, at jeg 

selv kunne finde et job på den traditionelle 

måde, så jeg synes, det 

var svært at komme dertil, hvor jeg 

skulle i løntilskud. 

I job med løntilskud 

En ansættelse med løntilskud kan være med til at styrke dine kompetencer og 

forøge muligheden for et fast arbejde. 

Løntilskudsjob varer typisk 6-12 måneder. 

Det er dit jobcenter, der bevilger ansættelsen i en jobplan. 

Hos en offentlig arbejdsgiver kan det bevilges fra første dag som ledig. Her kan 

du højst få løn, der svarer til din dagpengesats. 

Hos en privat arbejdsgiver kan løntilskud bevilges efter seks måneder som 

ledig. Du får løn efter den gældende overenskomst eller den løn, der normalt 

udbetales for det pågældende arbejde. 

Hvis du ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt niveau 

eller højere, er over 50 år, eller enlig forsørger, skal du ikke have været ledig i 

seks måneder, før jobcentret kan bevilge løntilskud hos en privat virksomhed. 

Læs mere på www.krifa.dk under aktivering. 

Næste skridt var at finde en 

virksomhed, der ville tage imod 

hende i enten virksomhedspraktik 

eller løntilskud. Men det var ikke helt 

nemt for Ditte. 

- Jeg har aldrig været sælgertypen. 

Så det var ikke nemt for mig at skulle 

gå ud og sige: ”Hey, her er jeg, I har 

virkelig brug for mig”, fortæller hun. 

Telefonen ringede 

I sin søgning besluttede Ditte 

Bech-Larsen sig for at tage 

udgangspunkt i sit netværk. 

- Jeg skrev en mail til én i mit 

netværk om at komme i virksomhedspraktik 

hos dem, men inden 

jeg nåede at sende den, ringede 

telefonen. 

Det var Morten Storgaard, som 

havde været ekstern sælger hos 

et firma, Ditte tidligere havde 

arbejdet hos. 

Morten Storgaard havde nu startet 

sin egen virksomhed, SUMOpix, 

en onlinevirksomhed, der har specialiseret 

sig i print af billeder på 

lærred. Han ville høre, om Ditte 

havde lyst til at komme i virksomhedspraktik 

hos dem. Det havde hun, 

og kort tid efter begyndte hun. Efter 

en måned i virksomhedspraktik kom 

hun i løntilskud samme sted. 

- Jeg var glad for at komme i gang, 

for jeg ville gerne have noget at lave. 

Målet var stadig, at jeg skulle have et 

fast job, fortæller Ditte. 

Undervejs kunne hun mærke, at de 

var glade for at have hende i virksomheden, 

og efter seks måneder i 

løntilskud blev hun fastansat den 1. 

september 2010. 

- Det har været en god løsning for 

både mig og firmaet. Et nystartet 

firma som SUMOpix kunne begynde 

med en lidt billigere arbejdskraft, og 

det har hjulpet mig i et fast job. 

Ny sikkerhed 

Fastansættelsen kom meget belejligt. 

Ditte var kort tid forinden blevet 

gravid, og samtidig var hun sammen 

med sin mand Filip gået i gang med 

at bygge hus. 

- Et fast job gav den sikkerhed og 

ro på tilværelsen, som der var brug for 

med alle de spændende ting, der var 

ved at ske i mit privatliv. 

I dag er hun stadig ansat hos 

SUMOpix, hvor hun blandt andet 

arbejder med kundesupport og billedredigering 

og indimellem har 

fingrene i marketing og administrative 

opgaver. 

- Perioden som ledig har givet 

mig en stor forståelse for, hvor frustrerende 

det kan være at gå ledig. 

Når jeg møder andre, der er ledige, 

taler jeg altid varmt om muligheden 

for løntilskud, for det har hjulpet mig 

godt i gang, siger Ditte. 

LØNTILSKUD 


JURA PÅ JOBBET 

Pas på jobbet, når du skal 

i fertilitetsbehandling 

Hvis du som lønmodtager står over for at skulle i fertilitetsbehandling, er der 

nogle juridiske forhold, du bør overveje, inden du oplyser din arbejdsgiver 

om behandlingen. Det skyldes en ny dom fra Højesteret. 

Tekst: Advokat (L) Jane Kjær Klausen 

Højesteret slog tilbage i 2002 fast, 

at fertilitetsbehandling også er 

omfattet af ligebehandlingslovens 

regler om beskyttelse mod opsigelse. 

Mange tror fejlagtigt, at det 

betyder, at en arbejdsgiver ikke må 

fyre en medarbejder, der er gravid, 

eller, som her, er i fertilitetsbehandling. 

Men det betyder blot, at 

en arbejdsgiver ikke må fyre en medarbejder, 

der er gravid eller i fertilitetsbehandling, 

fordi medarbejderen 

er gravid eller i fertilitetsbehandling. 

Det har ført til mange retssager. 

For en arbejdsgiver vil som oftest 

bruge andre begrundelser for 

opsigelsen. 

Højesteret tager stilling 

Her i 2012 har Højesteret taget stilling 

til en sag, hvor en kvinde fik lavet en 

såkaldt § 56-aftale i november 

2008. En § 56-aftale giver 

arbejdsgiveren mulighed for 

at få refusion fra kommunen 

allerede fra første fraværsdag. 

Det er samtidig et bevis 

for medarbejderen på, at 

arbejdsgiveren er bekendt 

med fertilitetsbehandlingen, 

da det vil fremgå af aftalen. 

14 dage efter § 56-aftalen 

var lavet, blev kvinden fyret 

samtidig med fem andre 

medarbejdere. I februar 2009 

begyndte medarbejderen 

på hormonbehandling, og i 

marts 2009 fik hun oplagt æg. 

Højesteret mente ikke, at 

opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven, 

fordi man ikke 


mente, at beskyttelsen i ligebehandlingsloven 

også omfatter den såkaldte 

udredningsfase. Der manglede således 

fortsat nogle prøver, der kunne fastslå, 

hvilken type fertilitetsbehandling 

medarbejderen skulle gennemgå, og 

der var ikke begyndt en ”egentlig fertilitetsbehandling”, 

da hun blev opsagt. 

Flere retssager på vej 

Højesteretsdommen giver anledning 

til en række spørgsmål, som formentlig 

vil føre til en lang række nye domme, 

der skal fastslå rækkevidden af højesteretsdommen. 

Nogle advokater, der 

repræsenterer arbejdsgivere, mener, 

at medarbejderen nu kun er omfattet 

af beskyttelsen i ligebehandlingsloven 

fra tidspunktet for inseminationen 

eller æg-oplægningen 

og til, at det kan konstateres, 

om 

medarbejderen opnåede graviditet. 

Det betyder, at medarbejderen fx ikke 

er beskyttet mellem de forskellige 

fertilitetsforsøg. 

Det synes dog som en meget 

vidtgående fortolkning af højesteretsdommen. 

For i landsretsdommen, 

som Højesteret stadfæstede, er der 

nævnt ordet ”hormonbehandling”, og 

i højesteretsdommen fra 2002 var 

kvinden imellem to behandlinger. 

Et godt råd 

Skal du gennemgå en fertilitetsbehandling, 

vil det juridisk være mest 

sikkert at vente med at oplyse om fertilitetsbehandlingen, 

til du skal i gang 

med selve behandlingen. Meget tyder 

på, at dét er tidspunktet for hormonbehandlingens 

start. Du bør sikre dig 

bevis for, at din arbejdsgiver kender 

til fertilitetsbehandlingen ved fx at 

sende en mail og sikre dig en kopi af 

mailen og/eller få lavet en § 56-aftale.

Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Ekspeditionsgebyr fra kr. 59,-. Se betingelser på www.dtf-travel.dk Feriedage 

Læserrejse – KRIFA MAGASINET gør det muligt! 

i Sønderjylland 

- gå på opdagelse i skønne byer og smukke landskaber 

Spar 

op til 

1.496,- 

Hotel Norden 

5 overnatninger 

5 morgenbuffeter 

Indendørs swimmingpool 

Gratis trådløst internet 

Hotel Norden ligger centralt i Haderslev, tæt på 

fjord, skov og strand. Haderslev er et hyggeligt 

møde med gamle bygninger fra 1500- og 

1600-tallet, brostensbelagte gader, spændende 

butikker, hyggelige cafeer og musiksteder. 

Oplev historien i det sønderjyske grænseland 

ved bl.a. Dybbøl Mølle og på Sønderborg Slot. 

En shoppetur til Flensborg kan også anbefales! 

Se ankomster på vores hjemmeside. 

Bestil på dtf-travel.dk 

Cees van Roeden 

Annoncekode: KRIFA MAGASINET 

Tlf: 70 23 14 10 

SAMLET PRIS 

1.499,pr. 

person i minidobbeltvær. 

SPAR OP TIL 1.496,- 

Også mulighed for 2 nætter for 

kun 645,- per pers. i minidbl.vær.

RÅDGIVNING 

KNAS PÅ JOBBET? 

- eksperterne svarer 

Hver dag kontakter hundredvis af kunder 

Kristelig Fagbevægelse via nettet eller 

telefonen, fordi de har ondt i jobbet. Her kan 

du se nogle af spørgsmålene og svarene 

Her i bladet bliver 

spørgsmålene besvaret af: 

MU-samtale og lønforhøjelse 

Ved sidste års MU-samtale 

lovede min chef mig en lønforhøjelse. 

Den er ikke blevet 

til noget, og nu skal jeg snart 

til MU-samtale igen. Min chef 

siger, at han ikke kan huske 

noget som helst om lønforhøjelsen. 

Hvad skal jeg gøre til 

den kommende MU-samtale? 

Svar fra Jens Sørensen 

Det er en god ide at bede om 

et referat fra en MU-samtale. 

Opsagt på grund af manglende 

kvalifikationer 

Jeg er blevet sagt op med henvisning til, 

at mine kvalifikationer ikke passer til de 

fremtidige opgaver i min afdeling. Der 

er ikke planer om strukturelle ændringer. 

Jeg har ikke fået skriftlige eller mundtlige 

advarsler og har aldrig fået kritik af mit 

arbejde. Kan min arbejdsgiver bare fyre 

mig? Hvad har jeg af muligheder? 

Svar fra Søren Grinderslev 

En virksomhed har lov til løbende at tilpasse 

arbejdsstyrken i virksomheden for 

at kunne være konkurrencedygtig og derved 

bevare arbejdspladsen. 


Advokat Ad k t (H) 

Søren Grinderslev 

Referatet bør laves under samtalen. 

Hvis du ikke får aftalen 

om lønforhøjelse på skrift, er 

det vigtigt, at du straks reagerer, 

når det viser sig, at lønnen 

ikke er i overensstemmelse 

med det aftalte. Når en lønforhøjelse 

er aftalt mundtligt, 

skal den naturligvis overholdes. 

Udfordringen er, at mundtlige 

aftaler kan være vanskelige at 

bevise. I dette tilfælde er det 

dig som medarbejder, der skal 

bevise den mundtlige aftale. 

Socialrådgiver 

S 

Irene Nørskov 

Men fornemmer du, at det skyldes 

andre grunde end det, som er angivet til 

opsigelsen, skal du straks henvende dig 

i fagforeningen. Vi kan kontakte arbejdsgiver 

for at få uddybet begrundelsen. 

På den måde kan vi kontrollere, om det 

er den rigtige grund, eller om du har 

mulighed for at rejse krav om erstatning 

for usaglig afskedigelse. Vi kan også 

undersøge, om du har fået det korrekte 

opsigelsesvarsel. Tag din ansættelseskontrakt 

og lønsedler med og undersøg, 

om du har fået feriepenge og pension 

fra din arbejdsgiver. 

Det fremgår ikke af dit spørgsmål, 

hvad du laver, og hvor længe du har 

Faglig konsulent 

Jens Sørensen 

Juridisk konsulent i a-kassen 

Susan Daugaard 

Nyt arbejde i opsigelsesperiode 

Jeg er i slutningen af min opsigelsesperiode, opsagt den 

31. marts – tre måneders opsigelse. Jeg har nu fundet 

et kort vikariat på tre uger. Hvis jeg nu bliver ledig efter 

vikariatet, vil mine timer i vikariatet så skulle modregnes i 

mine dagpenge? 

Svar fra Susan Daugaard 

Hvis du bliver ledig efter dit vikariat, og du i perioden forud 

for ledigheden har fået fuldtidsløn både fra den arbejdsgiver, 

hvor du er opsagt fra og fra vikariatet, så vil du, hvis du 

bliver ledig, skulle have opgjort overskydende timer. Dvs. at 

det antal timer, du har fået løn for, der er over 481 timer, skal 

du afspadsere, før du kan få dagpenge. Du skal dog aldrig 

afspadsere mere end fem uger. 

været på arbejdspladsen. Det kan være 

afgørende for, om du kan kræve erstatning. 

Det skal afklares, om du er funktionær 

eller arbejder. 

Hvis du på arbejdspladsen har oplyst, 

at du er gravid, eller hvis du er en af 

de ældre medarbejdere, kan det måske 

være grunden til, at du er blevet sagt 

op. Der findes forskellige lovgivninger, 

som man kan kræve erstatning efter. 

Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad 

den egentlige grund er til opsigelsen. 

Hvis arbejdsgiver efter du er sagt op, 

har ansat en anden med samme kvalifikationer, 

kan det være noget, som skal 

undersøges nærmere. 

Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på, kan du kontakte Kristelig Fagbevægelse på 

krifa.dk/kontakt. Så får du svar i løbet af to arbejdsdage. Du kan også chatte med os på krifa.dk/chat

Kom og mød os 

Få inspiration og indflydelse, når vi til efteråret holder generalforsamlinger. 

Vi inviterer til en bid brød fra kl. 18, og selve programmet starter kl. 18.45. 

I næste nummer af Krifa Magasinet følger mere information om arrangementerne. 

På kortet kan du se, hvilken region du hører til. 

Du kan tilmelde dig på krifa.dk/arrangementer. 

NORDJYLLAND 

Torsdag 1. november 

Vejgaardhallen 

Vejgaard Torv 3 

9000 Aalborg 

VESTJYLLAND 

Tirsdag 6. november 

Rofi-Centret 

Kirkevej 26, Rindum 

6950 Ringkøbing 

SYDJYLLAND 

Mandag 29. oktober 

Blue Water Arena 

Gl. Vardevej 82 

6700 Esbjerg 

FYN 

Tirsdag 23. oktober 

Mødecenter Odense 

Skibhus 17:48 

Buchwaldsgade 48 

5000 Odense C 

ØSTJYLLAND 

Fredag 9. november 

Krifa Aarhus 

Klokhøjen 4 

8200 Aarhus N 

BORNHOLM 

DEMOKRATI 

Mandag 22. oktober 


Store Torv 15, 1. sal 

3700 Rønne 

NORDSJÆLLAND 

Onsdag 24. oktober 


Møllestræde 9 

3400 Hillerød 

HOVEDSTADEN 

Tirsdag 30. oktober 

Håndværkeren - Restaurant 

og selskabslokaler 

Hersegade 9 

4000 Roskilde 

SYD- OG 

VESTSJÆLLAND 

Torsdag 8. november 

Hotel Kirstine 

Købmagergade 20 

4700 Næstved 


Læs meget mere eller 

hent brochuren på www.trinity.dk/da/meditationsophold 

Weekendophold - 

3 dage med meditation 

og selvforkælelse 

17.-19. august, 14.-16. september, 

12.-14. oktober, 21.-23. november 

1.995,- 

PR. PERSON I DELT DOBBELTVÆRELSE 

Sommerophold på Trinity 

LÆS MERE PÅ 

WWW.TRINITY.DK 

SOMMERPRISER FRA 

333,- 

PR. PERSON /NAT 

Tilbuddet gælder i perioden: 

29.6 til 9.8 2012 

Nyd et afslappende ophold på Trinity Hotel. Vi er kendt for vores 

smukke omgivelser ved Lillebælt og for vores gode køkken 

AFTENBUFFET KUN 

180,- 

PR. PERSON 

Tilbuddet gælder i perioden: 

29.6 til 9.8 2012 

Skal du købe eller sælge bolig? 

Få styr på skødet og den 

tunge jura i bolighandlen 

Fast lav pris 6.425 kr. 

Find flere juridiske 

tilbud på krifajura.dk 

QR kode Krifa Jura 

CAFE GERHARD 

PANORAMARESTAURANT 

GL. FÆRGEVEJ 30 - 7000 FREDERICIA 

TLF. 8227 1717 - WWW.TRINITY.DK 

®

Færdig med uddannelsen - hvad så? 

Hvis du afslutter en uddannelse, skal du kontakte din a-kasse 

senest 14 dage efter, du er blevet færdig. Så har du nemlig ret til 

at få dagpenge som nyuddannet. Det er en forudsætning, at du 

har taget en erhvervsmæssig, offentligt anerkendt uddannelse, 

der varer mindst 18 måneder. 

Medlem af a-kassen 

Har du været medlem af a-kassen i mindst et år, skal du skrive til 

a-kassen inden 14 dage for at få rettigheder som dimittend. Så 

har du ret til dagpenge, dagen efter du er færdig med uddannelsen. 

Har du et job, er det alligevel vigtigt, at du søger om rettigheder 

som nyuddannet. Så er du nemlig sikret dagpenge, hvis 

det ikke går som forventet i dit nye job. 

Ikke medlem af a-kassen 

Er du ikke medlem af a-kassen, skal du melde dig ind senest 14 

dage efter, du er blevet færdig. Så har du ret til dagpenge en 

måned efter, du er færdig med uddannelsen. Har du et job, er det 

stadig vigtigt, at du bliver meldt ind i a-kassen for at sikre, at du 

har ret til dagpenge. 

Tilmelding 

Du skal melde dig som jobsøgende hos jobcentret senest den 

dag, du søger om dagpenge fra. For a-kassen må ikke udbetale 

dagpenge, før du er tilmeldt. 

Læs mere 

Det er en forudsætning for at få dagpenge, at du i øvrigt opfylder 

de regler, der er på området. Dem kan du læse mere om på krifa. 

dk/nyuddannet. Her kan du også se, hvordan du melder dig ind i 

a-kassen, tilmelder dig jobcentret og får udbetalt dagpenge. 

Som nyuddannet kan du som fuldtidsforsikret få 13.997 kr. om 

måneden, som svarer til 82% af højeste dagpengesats. 

Fra ledig til jobsøgende 

De, der får dagpenge, kaldes i samfundet for ledige. Dem vil 

Krifa gerne kalde for jobsøgende. 

- I har som kunder vist os den tillid at være jeres fagforening 

og a-kasse. Vi skylder jer derfor først og fremmest en 

ordentlig service og kvalitet, fortæller kommunikationschef i 

Krifa, Trine Puggaard på blog.krifa.dk. 

- Vi tror, at I opfatter jer selv som jobsøgende, og vi vil 

gerne stimulere den aktive jobsøgende adfærd. Ordet ”ledig” 

er negativ ladet. Jobsøgende er mere positivt og noget, som 

vi mere eller mindre er alle sammen – nogle gange også selv 

om vi har et arbejde. 

Efterlønspengene ruller ud af kassen 

106.186 af Krifas nuværende og tidligere kunder fik i marts at vide, 

at de har mulighed for at få deres efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. 

Over 43.000 har søgt og fået udbetalt deres efterlønsbidrag. 

Alene i Krifa har vi udbetalt mere end 1,5 milliard kroner. 

Du kan stadig nå det 

Du kan stadig nå at få dine efterlønspenge udbetalt. Til og med 

1. oktober 2012 har du mulighed for at søge om udbetaling. 

Derefter kan pengene ikke udbetales skattefrit, men i stedet 

overføres skattefrit til en pensionsordning. 

Læs mere om dine muligheder på krifa.dk/reform. 

Videregående uddannelser hitter 

Et rekordstort antal - 39.000 - har søgt ind på videregående uddannelser 

via kvote 2. Det viser tal fra Uddannelsesministeriet. Som altid 

er der tabere og vinder inden for fremtidens stillingsbetegnelser. 

21 procent flere har i år søgt ind som ergoterapeut, 10 procent 

flere som datamatiker og fem procent flere som pædagog. Til gengæld 

vil 19 procent færre i forhold til sidste år være folkeskolelærer 

og fire procent mindre være finansøkonom i en bank. 

Fristen for kvote 1 udløber til juli. Så herefter ligger det endelige 

antal ansøgere og optagne fast. 


Kollektiv ferielukning 

En arbejdsgiver har ret til at foretage kollektiv ferielukning af 

hele arbejdspladsen. I den situation er der særlige regler. Din 

arbejdsgiver skal varsle hovedferien med tre måneder, og restferien 

skal varsles med en måned. 

Overholder din arbejdsgiver ikke varslerne, og protesterer 

du over dette med kort varsel, vil du have krav på løn under 

ferielukningen. Det betyder, at du ikke skal bruge optjente 

feriedage på lukningen. 

Har du ikke optjent ret til løn under ferie/feriepenge, vil du 

i visse tilfælde være berettiget til feriedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge. 

Kontakt a-kassen og hør, om du har optjent 

feriedagpenge. Har du ikke ret til 

nogen af delene, må du holde 

fri for egen regning. 

Meld din ven ind 

Vinder af rejsegavekortet på 5.000 kr. til Spies i 1. kvartal 2012 er: 

Puk Lysell von Stökk Selnø, Taastrup. 

Du har også chancen for at vinde et rejsegavekort, hvis du melder 

en ven ind i Kristelig Fagbevægelse. 

Se mere på krifa.dk/ven 


Meld fravær på jobnet.dk 

Du skal som ledig jobsøgende kun anmelde fravær ét sted – nemlig 

under ”min side” på jobnet.dk. 

Nu får a-kassen direkte besked, når du melder fravær på jobnet.dk. 

Sygdom 

Meld dig syg på jobnet.dk. 

Det er vigtigt, at du melder dig syg allerede på første sygedag, 

ellers får du ingen sygedagpenge fra første sygedag. 

Husk at melde dig rask igen på jobnet.dk. 

Ferie 

Meld din ferie på jobnet.dk. 

Husk at melde din ferie 14 dage før, da du ellers kan blive indkaldt 

til en samtale på jobcentret. 

6 ugers selvvalgt 

Husk at give jobcentret besked inden du starter på selvvalgt 

uddannelse, så du ikke bliver aktiveret i perioden. 

Husk 

Når du er i aktivering, fx virksomhedspraktik eller på kursus, skal 

du stadig melde fravær til skolen og/eller arbejdsgiver. Her er det 

altså ikke nok at melde fravær på jobnet.dk. 

Hvornår kan jeg få mine penge? 

Hvis du får penge fra a-kassen, kan du se her, hvornår du får dem. 

For uge Til udbetaling 

Uge 21-24 Fredag den 22. juni 

Uge 25-29 Fredag den 27. juli 

Uge 30-33 Fredag den 24. august 

Uge 34-38 Fredag den 28. september 

Sådan gør du 

Gå ind på krifaselvbetjening.dk og udfyld dit dagpengekort 

eller dit kort til en anden udbetaling fra a-kassen. Kristelig 

A-kasse skal have dit kort senest mandagen før udbetalingsdatoen. 

Har du ikke adgang til 

internettet, kan du sende 

kortet med posten. 

OBS: Hvis du er på fleksibel 

efterløn og er tilmeldt halvårserklæringen 

eller på 

gammel efterløn, skal du 

ikke aflevere noget kort.

Burde du stå som kunde i Krifa Erhverv? 

Er du ansat i din ægtefælles virksomhed? 

Hvis du kan svare ja til dette spørgsmål, så er du faktisk som 

hovedregel selvstændig i a-kasselovgivningens forstand. 

Som ansat i ægtefælles virksomhed har du pligt til at lade dig 

overflytte til en a-kasse for selvstændige. Her står Krifa Erhverv til 

rådighed, hvor mere end 12.500 andre selvstændige er forsikrede. 

Du kan ringe til os på 7227 7800 og blive overflyttet. 

Dine fordele er blandt andet: 

Billigere kontingent 

Målrettet information til selvstændige 

Som specialister på området kan vi fortælle dig om betingelser 

for dagpenge til ansatte i 

ægtefælles virksomhed. 

Er du ansat i egen virksomhed? 

Her er du også som udgangspunkt 

selvstændig i a-kasselovgivningens 

forstand. 

Det gælder også, hvis du er 

ansat med løn i et selskab, 

som du ejer eller er medejer 

af. Du kan ringe til os på 

7227 7800 og blive overflyttet. 

Fordelene er de samme, 

som er beskrevet ovenfor. 

Ændret dagpengesats for nogle 

Den 5. marts 2012 trådte en ny bekendtgørelse om beregning af 

dagpengesats for lønmodtagere i kraft. Det betød, at alle skattepligtige 

lønindtægter, der var indberettet af din arbejdsgiver for 

de sidste tre måneders lønperioder nu kunne medtages. 

Hvem er omfattet? 

Ændringen betyder, at nogle, som har fået beregnet deres dagpengesats 

i perioden 1. maj 2011 til 5. marts 2012, kan få foretaget 

en ny beregning af deres sats, hvis ikke alle lønandele har været 

taget med. Og i visse tilfælde også få reguleret udbetalte ydelser 

for perioden. Vi har i den forbindelse kontrolleret de beregnede 

satser og forventer at have ændret satsen for alle de berørte. 

Hvis du har fået beregnet din dagpengesats i perioden 1. 

maj 2011 til 5. marts 2012 og er i tvivl om, at du har fået den 

korrekte sats, har du indtil udgangen af 2012 ret til at få en ny 

beregning af din sats. 

Syg under ferien 

DEMOKRATI 

En ændring i ferieloven har fra den 1. maj gjort det muligt, at du 

kan kræve erstatningsferie, hvis du bliver syg under din ferie. 

For at få erstatningsferie skal du have optjent fuld ferie. Du 

har mulighed for at kræve erstatningsferie efter 5. sygedag. Det 

betyder, at du ikke kan få erstattet de første fem dokumenterede 

sygedage under ferie. 

Bliver du syg under ferie, skal du melde dig syg hos din 

arbejdsgiver efter reglerne, der er på din arbejdsplads, og du skal 

kunne dokumentere lægeligt, at du er syg. Du skal selv betale 

udgifterne til den lægelige dokumentation. 

Har du ikke optjent fuld ferie, har du mulighed for at kræve 

erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage 

under ferien. 

Syg før ferie 

Hvis du bliver syg før din ferie, har du ikke pligt til at holde den 

aftalte ferie. Du kan udskyde ferien, hvis du oplyser sygdommen 

til din arbejdsgiver hurtigst muligt. De regler er der ikke 

lavet om på. 

Sådan sygemelder du dig 

Det er dig, der skal bevise, at du har meldt dig syg til arbejdsgiveren. 

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt du har sygemeldt dig 

korrekt til din arbejdsgiver, er det dig, der skal bevise, at du har 

gjort, som du skulle. 

Mange sygemelder sig via telefon. Men det viser kun, at der har 

været kontakt mellem jer. Det er naturligvis bedre end ingenting. 

Men det bedste vil være, at du efterfølgende bekræfter i en mail, at 

du netop har sygemeldt dig pr. telefon. Så vil du stå langt stærkere, 

hvis der skulle opstå uenigheder omkring din sygemelding. 

Alt om ferie - se krifa.dk/altomferie 

Der er mange regler om ferie, feriedagpenge, kollektiv ferielukning 

og så videre. På vores hjemmeside har vi samlet alle oplysninger ét 

sted. Klik ind på krifa.dk/altomferie og find det, du har brug for. 


EFTERTANKE 

Frihed til at vælge 

Af: specialkonsulent Carl E. Kristensen. 

For nylig var jeg på dagligvareindkøb i en butik i det 

lokale storcenter. Her studsede jeg over butikkens 

markedsføring, hvor de meget bevidst havde brugt 

dette slogan: ”Frihed til at vælge”. 

Det fik mig til at reflektere over, hvad begrebet 

”frihed” egentlig dækker over. 

Hvis jeg spurgte forskellige personer i følgende 

situationer, ville jeg sikkert få vidt forskellige svar: En 

studerende, som snart er færdig med eksamen, og 

har sommerferien vinkende forude. En person, som 

har levet under det tidligere styre i Libyen, Syrien 

eller et lignende sted. En tidligere misbruger, som 

- ved egen og andres indsats - er kommet fri af sit 

misbrug. En person, som i Danmark har oplevet både 

9. april 1940 og 4. maj 1945. En bestemt restaurationsejer 

i Vejle, som har været ramt af blokade 

Vi kan sikkert ikke alle blive enige om én bestemt 

definition af ”frihed”. Men jeg tror, at de fleste kan 

blive enige om, at frihed er værd at kæmpe for og 

værne om. Og personligt minder disse reflektioner 


mig om, at vi i Danmark har en udstrakt frihed 

på mange områder, som vi skal være taknemlige 

for. Men samtidig at der er andre områder, hvor vi 

fortsat må kæmpe for øget frihed. 

Vores valg 

I Bibelen siger Jesus også noget om frihed: ”Hvis 

altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie”. 

For mig er det med til at understrege, at vi også 

her har en frihed til at vælge. Vælger jeg at tro på 

de løfter, Han giver mig? Eller siger jeg nej tak? For 

mig har det en rækkevidde - et evighedsperspektiv 

- som rækker langt ud over de valg, som jeg også må 

træffe i min dagligdag. 

Med tanke på dem, der er afskåret fra mange 

af vore grundlæggende rettigheder, kan vi minde 

hinanden om de områder, hvor vi har friheden 

til at vælge. Og vi kan hjælpe hinanden til konstruktivt 

at benytte os af denne frihed - i respekt 

for hinanden. 

Synes godt om os på Facebook 

Så kan du deltage i debatter om arbejdsmarkedet, dele erfaringer 

med fx jobsøgning, få nyt om arrangementer og meget mere. 

Find os på facebook.com/fagforening

Hold da helt ferie! 

Når sommersolen danser, kalder hængekøjen hurtigt på et par ugers ferie. 

Men hvordan er det med optjening, varsling og afholdelse af din ferie? 

Tekst: Rebekka Torp Boileau og Henrik Lund Thorsen 

Som lønmodtager har du ifølge 

ferieloven ret til fem ugers ferie om 

året. Men det er ikke det samme som 

at have ret til fem ugers betalt ferie. 

Hvis du ikke har optjent ferie med løn, 

skal ferien betales af egen lomme. 

Du optjener ferie pr. kalenderår, 

mens din ferie følger ferieåret (1. 

maj til 30. april). Som udgangspunkt 

optjener du ret til 2,08 feriedage om 

måneden, hvilket svarer til 25 dage 

eller 5 ugers ferie om året. 

Placering af din ferie 

Inden du pakker kufferten og 

tager på ferie i Syden, skal 

ferien planlægges mellem dig 

og din arbejdsgiver. Hvis der er 

uenighed om, hvornår din ferie 

skal holdes, er det i sidste ende din 

arbejdsgiver, der bestemmer, og som 

skal varsle din ferie. 

De fem ugers ferie er delt op i to. 

Hovedferien, som er de første 15 

dage, skal din arbejdsgiver varsle om 

tre måneder inden ferieafholdelse. 

Det resterende ferie skal varsles 

med en måned medmindre andet er 

aftalt med arbejdsgiveren. 

Du har ret til at holde to ugers sammenhængende 

ferie i perioden 

fra 1. maj til 30. september. Din 

arbejdsgiver kan ikke pålægge dig at 

holde mere ferie, end du har optjent 

betaling for. Hvis arbejdspladsen 

holder lukket, kan du dog 

pålægges ferie i den periode, selvom 

du ikke har optjent det. 

Løn under ferien 

Som lønmodtager er der to 

muligheder for løn under ferien – 

feriegodtgørelse eller løn under ferie 

med ferietillæg. 

Feriegodtgørelse 

Hvis du ikke har optjent ret til ferie 

med løn, kan du have optjent feriegodtgørelse 

- også kaldet feriepenge. 

Timelønnede optjener feriegodtgørelse 

i stedet for ferie med 

løn. Feriegodtgørelsen udgør 12,5 

procent af din løn. Hvis du som 

månedslønnet fratræder din stilling 

eller er i en tidsbegrænset ansættelse, 

får du den ferie, du har til gode, med 

dig videre som feriegodtgørelse. 

Hvis du modtager dagpenge, 

modregner vi automatisk feriepenge 

udbetalt fra ATP. 

Du kan søge om at få dine feriepenge 

udbetalt fire uger før feriens start. Hvis 

din arbejdsgiver har indbetalt dine 

feriepenge til FerieKonto, kan du se 

på www.feriekonto.dk, hvor mange 

feriepenge, du har tilbage. 

Ferietillæg 

Hvis du er ansat på 

fast månedsløn og 

får løn under ferie, 

får du et ferietillæg 

på én procent af din 

løn. Ferietillægget 

skal udbetales med 

1/25 pr. feriedag, du 

holder. Men ofte bliver 

det hele udbetalt 

ved udgangen af 

april, umiddelbart før 

ferieåret begynder. 

FERIE 


01 

Hjælp til plan B 

Af: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk 

Et afslag på optagelse på Politiskolen slog 

31-årige Frank Binderup omkuld. Lige nu 

er han i et midlertidigt job i en butik, men 

det udløber til august. Plan A med at 

uddanne sig til drømmejobbet som politibetjent 

lykkedes i første om gang ikke. 

- Det var lidt af en midtvejskrise, og 

jeg tænkte, at nu faldt det hele sammen, 

fortæller Frank. 

Han ringede til Kristelig Fagbevægelse 

for at tale om sin situation. Her fik han 

tilbudt at tale med en jobrådgiver. 

Én der lytter 

- Samtalen med jobrådgiveren gav mig 

ro. Der var én, der lyttede og havde forståelse 

for min situation, siger Frank, der for ti 

år siden blev uddannet i butik, men efter 

nogle år fandt ud af, at han var havnet på 

den forkerte hylde. 

Der fulgte en periode, hvor han gik 

ledig. Men for at komme i job tog han 

igen arbejde i butiksbranchen. Og så var 

Frank er én af de første kunder, der har 

haft kontakt med Krifas nye jobrådgivere. 

De hjælper kunder, der er blevet 

sagt op i deres nuværende stilling, og 

som har et opsigelsesvarsel på mere 

end 14 dage, eller som Frank er i en midlertidig 

stilling og på vej ud i ledighed. 

Håbet er, at man ikke bliver ledig, men 

kommer direkte videre i et nyt job eller 

i uddannelse. 

Jobrådgivningen sker over telefonen. 

Jobrådgiverne giver et start-kit med en 

række online-værktøjer og inspiration til 

det, at han gav drømmestudiet et forsøg, 

men fik afslag. 

- Hvad med min fremtid? Det var rart 

at snakke muligheder med nogen. Ellers 

kan man godt blive lidt snæversynet, 

siger Frank. 

Plan B 

Sammen blev jobrådgiveren og Frank 

enige om, at han ikke skal blive i butiksbranchen, 

men finde en uddannelse, der 

passer ham. En slags plan B, hvis det ikke 

senere lykkes at komme ind på Politiskolen. 

Jobrådgiveren gav gode råd, henviste 

til hjemmesider og anbefalede, at Frank 

benytter tilbuddet om en personlig karriererådgivningssamtale, 

som kunder i 

Kristelig Fagbevægelse har adgang til. 

- Jobrådgiveren kan selvfølgelig ikke 

tage et valg for én, det skal man selv gøre, 

men man kan blive peget i den rigtige 

retning, siger Frank. 

Ny indsats for kunder på vej i ledighed 

jobsøgningen. Derudover kan de også 

give karriererådgivning. 

Ledige får naturligvis stadig tilbudt 

hjælp til deres jobsøgning, hvor medarbejderne 

på afdelingskontorerne rundt i 

landet har kontakten. 

Kontakt en jobrådgiver 

Ring på tlf. 7227 7227.

Download PDF - WebProof

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?