ART LUX - VBN - Aalborg Universitet

ART LUX
Bac3-13 2009
Arkitektur og Design

Synopsis
Temaet for 3. semester hovedprojektet er Lys og Bevægelse ud fra det, er der arbejdet med at udforme
et lysdesign til Utzon Centerets atriumgård.
Der ses nærmere på hvordan gården har indflydelse på oplevelsen af Utzon Centeret. Ved hjælp af undersøgelser
af gårdens funktioner og interview, har vi klarlagt de forskellige problemer og potentialer
i gården, samt bevægelsesmønstrerne ind og ud af gården. Vi har ud fra de forskellige undersøgelser
opsat nogle parametre som skal indlægges i skabelsen af lysdesignet til Utzon Centerets atriumgård.
Der er ud over det indsat et parameter for design, som tager udgangspunkt i naturens matematik. Designet
skal udfordre beskueren til at undersøge lampen nærmere.
Titelblad
Aalborg Universitet - Arkitektur og Design
Titel: Art Lux
Hovedtema: Lys og Bevægelse Oplag: 11
Undertema: Oplevelse og Produkt Sideantal: 64
Projektperiode: 01/10 - 14/12- 2009 Bilag: 8
Projektgruppe: 3. semester gruppe 13
Hovedvejledere:
ID: Mette Milling
DD: Esben Skouboe Poulsen
Teknisk bivejleder:
Sven Hvid Nielsen
Gruppemedlemmer
Anne Krag Christoffer Batsberg
Julius Kirchert Mads Harder Danielsen
Maria Reenberg Beck Mathias Palle

Forord
Denne rapport er udarbejdet af gruppe 13
på Arkitektur & Design, 3. Semester, ved
Aalborg Universitet. Projektperiodens
hovedtema er Lys og Bevægelse, hvor
undertemaet er
Oplevelse og Produkt.
I projektet arbejdes der med at skabe et
lysdesign til Utzon Centerets gård.
Rapporten er en arbejdsrapport, som både
handler om procesforløbet og produktudviklingen.
Sideløbende med projektforløbet, har vi
fået undervisning i kurset Statik og Konstruktion,
hvortil der skal afleveres udregninger
til et lignende lysdesign.
3

Indholdsfortegnelse
Arbejdsmetoder 5
Indledning 6
Utzon Center 8
Plan over Utzon Centere 10
Atriumgården 11
Initierende problemstilling 12
Additiv arkitektur 14
Naturinspiration 16
Belysning 17
Opsamling 18
Designparametre 19
Problemafgrænsning 20
Problemformulering 21
Formstudier 22
Beskrivelse af mønster 26
Beskrivelse af form 28
Materialer 30
Præsentation 32
Konklusion 44
Perspektivering 45
Litteraturliste 46
Illustrationsliste 47
Bilag
Tekniske tegninger
Statik

Arbejdsmetode
Igennem kurset Designmetodik 3.2 ved Marianne Stockholm blev vi introduceret til den metodiske
vinkel på designarbejdet. Vi valgte, at tage udgangspunkt i Erik Lerdahls pyramidemodel, hvor man
ud fra en vision (værdier for designet) bevæger sig gennem ”story” (scenarier for designet i brug) til
”product principles” (produktudkast/koncepter for design) for at ende ved ”product details” (specificering
af produktets form). Bevægelsen gennem pyramiden følger dog ikke en ret linje ned gennem
pyramiden, men indeholder en række hop tilbage til de foregående lag ved mødet med komplikationer.
Derved fokuseres der på den iterative proces, hvor forhindringer i designprocessen producerer
nye forudsætninger for designet.
Vi vil i vores designfase fremhæve de vigtigste forudsætningsændringer, som vi har opstillet efter at
have bevæget os frem og tilbage mellem de forskellige lag i pyramiden ved mødet med komplikationer
i designet.
Concrete
Abstract
\\fileserver2.aod.aau.dk\shares\semestre\Bachelor-3._
sem\2009\Hovedprojekt\Designmetodik
Philosophy
Story
Product principles
Product details
VISION
Spiritual
Contextual
Principal
Material
DOCUMENTATION
5

6
Indledning
Formålet med projektet var, at skabe et
lysdesign til Utzon Centeret i Aalborg.
Jørn Utzon ønskede med Utzon Centeret,
at skabe et center for kreativitet og udstilling,
der er tilgængeligt for hele Aalborgs
befolkning. Ved at kigge nærmere på Utzon
Centeret og dets rum i form af casestudies,
fandt vi ud af, at atriumgården
havde et uudnyttet potentiale, i det at
rummet er velegnet til udstilling af kunstgenstande.
Vi valgte derfor at arbejde
med et lysdesign, der skulle kunne give
den bedst mulige belysning af skulpturer
i atriumgården. Igennem projektforløbet
har vi arbejdet med mange forskellige
former, og studeret lys i anvendelse. Indledningsvis
har vi desuden hentet inspiration
fra parametrisk design i workshopugen,
System Thinking.

8
Placeret på Aalborgs havnefront
danner Utzon Centeret
ramme om et dynamisk og
eksperimenterende udstillings-
og videnscenter. Jørn
Utzons arkitektur og design
bruges som inspiration til formidling
af kunst, arkitektur
og design, dog uden at Utzon
Centeret bliver et decideret
Utzon-museum. Ønsket er
at samle arkitektur, design,
kunst, kultur, events og arrangementer
på et sted og
derved skabe øget formidling
og øget tilgængelighed for
Aalborgs almene befolkning.
Ved at tage skridtet fra at
være et udstillingscenter til et
kulturcentrum, er det hensigten
at skabe et værested, hvor
innovation, kreativ tænkning,
forskning og realisering af
ideer kan blomstre fra.
(Aalborgbibliotekerne.dk,
Visiaalborg.com, Cowi.dk).

n Center Utzon Associates - 17.09.2007
Utzon Centeret er placeret på Aalborgs nye havnefront, hvor det er hensigten, at flere volumener bygger
op til Utzon Centers markante aluminiumstage (kal-zip.dk). Utzon Centers bygningselementer er
bygget op som lukkede elementer omkring en centralt placeret gårdhave, således at søjlegangen ud til
gårdhaven med store glaspartier, fungerer som forbindelse mellem de forskellige elementer. Derved
er der skabt transparens om centrum i bygningen, og der tillades visuel kontakt på tværs af gårdhaven.
Hensigten har været at gårdhaven bliver et sted, som udvikler sig således, at udstillede skulpturer,
planter eller andet tilføjer Utzon Centeret en rigdom i form af en variation (nrsbgym.dk).
9

Plan over Utzon Centeret
10
Gårdrummet

Atriumgården
Vi har valgt at se nærmere på atriumgården og dens potentialer gennem en rumanalyse.
Gårdrummet har flere forskellige anvendelsesmuligheder, bl.a. som udstillingsrum, rygerum, samt
opholdssted for besøgende. Når der ikke er udstillinger i gården, er der kun få møbler, samt et paradisæbletræ.
Gården opfattes som værende meget steril i dagstimerne, og samtidig virker det meget tomt i aftentimerne,
da den eneste belysning i gården, stammer fra det lys der strømmer ud gennem vinduerne fra
de oplyste gange. Ved at placere et lysdesign i gården, fjernes noget af fokus fra det mørke, tomme
rum, til i stedet at fokusere på lysdesignet, dermed ofres det eventuelt upåvirkede kig til stjernehimlen.
Udover at stjernehimlen ofres til fordel for lysdesignet, vil det muligvis udgøre et forstyrrende
element i dagstimerne, hvilket kan være problematisk, og dette skal der selvsagt tages højde for.
Gården giver mulighed for interaktion mellem det indre og ydre rum, mellem gangene og gården samt
gangene indbyrdes.
Når den besøgende entrére Utzon Centeret, uanset indgang, vil vedkommende blive ledt hen til centrets
midte, hvorfra den besøgende vil bevæge sig rundt i og omkring gården.
Illustrere bevægelsen i og omkring gårdrummet
Gården udgør en væsentlig del af Utzon Centerets udstillingsfaciliteter, men belysningsmæssigt mangler
der noget effektbelysning, således at rummet virker mere indbydende og i højere grad trækker de
besøgende ud i gårdrummet. Udnyttelsen af gårdrummets potentiale som udstillingsrum skal derfor
optimeres.
11

Initierende
Problemstilling
Vi har valgt at skabe en udendørslysdesign som skal opstilles i
gården på Utzon Centeret. Denne skal have funktion som udstillingslys,
men også kunne fungere i rummet, når der ikke er udstilling.
12

Additiv Arkitektur
Under ophold i Sverige og Finland fra 1942-1947 var Jørgen Utzon under påvirkning af Aaltos inspiration
af naturen, og han udgav sammen med Tobias Faber i 1946 artiklen ”Tendenser i nutidens
Arkitektur”, som talte for at iagttagelse af ”Naturens arkitektur” f.eks. krystaller, plantestrukturer og
sandaflejringer bedre kan benyttes til at udvikle arkitektonisk fornemmelse end iagttagelse af arkitekthistorien
(Keiding 2004: 32-36).
Jørgen Utzons naturinspiration er dog ikke kommet til udtryk i et rendyrket organisk formsprog men i
form af Jørgen Utzons tanker om bygninger som organismer, der kan forandre sig f.eks. ved tilbygning
uden at bygningens samlede udtryk ændres – som et træ hvorfra der vokser en ny gren ud. Dette
har medført en formgrammatik, hvor komponenter samlet angiver arkitektoniske helheder, uanset
hvor i processen af samlingen af komponenter man befinder sig. På grund af Utzons inspiration fra
naturen, er hans arkitektur blevet betegnet som morfo-strukturalisme - en blanding af bio-morfs naturinspiration
og strukturalismens formmæssige udviklingsmønstre (Keiding 2004: 46-48).

Utzon betegner selv denne type arkitektur som additiv arkitektur – ikke forstået som en mekanisk
repetition, men som den naturinspirerede varierede gentagelse over et tema (Keiding 2004: 242).
Denne tankegang er kommet til udtryk i en række af Jørgen Utzons projekter: Utsep og Utok (møbler),
Farum Bycenter, Eksportskolen i Herning, Jeddah Stadion, Kingohusene, Fredensborgsterrasserne og
Espansiva-husene – alle projekter der er konstrueret ud fra princippet om varieret gentagelse. I de tre
sidstnævnte arbejdede Jørgen Utzon ligeledes med gårdhaver som rammer for privatlivet i enfamiliesboliger
og ikke i en offentlig bygning som Utzon Centeret.
Tankerne om additiv arkitektur kan lade sig integrere i et lysdesign på to måder: Man kan arbejde med
varieret gentagelse indenfor den enkelte lyskilde, således at denne består af en række delelementer,
der sammensat udgør formen. I større sammenhæng kan der arbejdes med flere lyskilder. På den måde
kan variationen opstå i brugen af flere lyskilder, dette kan for eksempel opnås ved brug af forskellige
placeringer af lamper, forskellige størrelser af lamper eller forskellige lysstyrker. Således kan der arbejdes
med en familie af varierede lyskilder, der tilsammen udgør et lyssystem. De to muligheder kan
også kombineres, sådan at der arbejdes med variation inden for den enkelte lyskilde og samtidig arbejdes
med sammenhængen med andre udgaver af samme lyskilde, ud fra ideen om varieret gentagelse.
15

Naturinspiration
I kraft af ønsket om at arbejde med Utzons additive princip og i forlængelse af Utzons fascination
af strukturer i naturen, valgte vi, at søge inspiration i naturen til valg af fænomen til Grasshopperworkshoppen
i uge 44. Her deltog vi i en workshop, hvor vi arbejdede med Grasshopper, et plug-in
program til 3D programmet Rhino Cheros. Formålet med ugen var at tilegne os en grundlæggende
forståelse af Grasshoppers interface. Grashopper kræver ikke umiddelbart kendskab til programmering
eller scripting, til trods for det umiddelbare slægtskab. Programmet giver altså med forholdsvis
få midler mulighed for at lave forskellige former for parametrisk design. I workshoppen skulle dette
komme til udtryk i mønstre genereret ud fra arbejdet i Grasshopper med et valgt fænomen. Ud fra
billeder som vi undersøgte i gruppen, fandt vi vores struktur, som vi kunne bruge som fænomen. Vi
kiggede blandt andet på spiralmønstre i kaktusser, kogler og solsikker og valgte derfra Fibonaccis talrække,
fordi vi så et stort potentiale i forhold til at skabe nye mønstre ud fra allerede klart definerede
regler.
Talrækken blev første gang beskrevet i 1202 af den italienske matematiker Leonardo da Pisa, også
kendt som Fibonacci (forkortelse af Filius Bonacci). Et tal i Fibonaccis talrække er summen af de to
foregående tal:
Talrækken forløber således:
0, 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21 …
Den er fremkommet ved følgende sammenlægninger:
0+1=1, 1+1=2, 1+2=3, 2+3=5, 3+5=8, 5+8=13, 8+13=21
Ved at inddrage Utzons additive principper og Fibonaccis talrække som parametre i vores designfase
var hensigten at bygge videre på Utzons grundlæggende tanker om principperne i arkitekturen og på
denne måde opsætte et opbygningsprincip eller et mønster i lysdesignet. På denne måde var målet,
at have et lysdesign der uden direkte at forholde sig til Utzon Centerets arkitektur alligevel havde
forbindelse med konteksten.

Belysning
Efter at have fået en bedre
forståelse af additiv arkitektur,
samt fænomenet Fibonacci, vil vi
nu begynde at undersøge lys og
hvordan lys anvendes til belysning
af arkitektur, kunst og skulpturer,
samt hvilken påvirkning
lysets placering, farve og styrke
har på beskueren. Derfor er forskellige
lyskilder afprøvet, med
henblik på at finde ud af, hvilken
lyskilde der giver det mest optimale
lys til belysning af skulpturer.
Derudover har et interview
med Poul Hasbeck fra Louisiana
givet os indblik i, hvorledes de
belyser skulpturer mest ideelt.
For at få en bedre forståelse af, hvordan udendørs udstillingslys fungerer,
har vi set nærmere på forskellige eksempler. Vi valgte at tage rundt
i Aalborg og Nørresundby efter mørkets frembrud, for at finde inspiration
til vores produkt. Her studerede vi forskellige typer af belysning,
hvor der blev kigget på farver, mønstre, refleksioner mm.
Det stod klart efter turen, at det mest almindelige er, at en skulptur eller
bygning oplyses ved hjælp af forskellige typer af spots når det er mørkt.
Dette sætter fokus på skulpturen/bygningen, da den kommer til at fremstå
mere tydeligt i forhold til sine mørke omgivelser.
Vi fandt det også meget relevant, at undersøge hvordan forskellige belysningsvinkler
påvirker det oplyste element. Derfor valgte vi, at kigge
på tre forskellige perspektiver: Frø-, knæ- og normalperspektiv. Disse
perspektiver har de bedste forudsætninger for det lys, som vi ønsker at
skabe og vil opfylde vores krav.
For at kunne danne sig et billede af hvordan disse forskellige lamper
fungere, har vi undersøgt fordele og ulemper ved de tre placeringer af
lamperne.
Frøperspektiv:
Iagttagelsespunktet er under motivet. Stemningen vil derfor være dramatisk.
Hvilket evt. vil være godt til effektbelysning. Skyggerne rammer
ikke jorden, men evt. elementer højere oppe, såsom f.eks. en husgavl.
Knæperspektiv:
Iagttagelsespunktet er ved knæhøjde. Området omkring lampen får en
større skygge end ved frøperspektiv.
Normalperspektiv:
Den neutrale synsvinkel. Iagttagelsespunktet er på højde med motivet.
Skyggen kastes derfor langt fra objektet.
17

Opsamling
Undersøgelsen af de forskellige perspektiver har vist os, at knæperspektiv giver den mest optimale
belysning på skulpturer, samt det der blænder mindst. Eef¬fektbelysningen fungerer bedst nedefra
hvor skyggerne lægger sig på skulpturen og skaber en form for effektbely¬sning. Derfor ser vi nærmere
på forskellige lyskilder, for at finde den mest optimale lyskilde, som skal anvendes i spottet.
Vi har undersøgt tre forskellige lyskilder: halogenspot, elsparespot (9W)samt et LED-spot med 21
dioder.
Lyskildernes styrke, vidde samt hvordan lyset reflekteres på overflader af f.eks. læder og sølvpapir. Vi
har også undersøgt belysning fra forskellige vinkler og set på skyggerne der dannes alt efter vinkel.
Vi har fundet ud af at halogenpæren har en meget jævn lyskegle og farvergengivelsen virker rolig og
mere naturlig end fra de andre pærer. Derfor vil den være mest ideel at tage med videre. Brugen af
halogen spot som det bedste udstillinglys bekræftes også i et interview med Poul Hasbeck, driftschef
for Louisiana. (bilag 6), Han fortalte om deres ud¬stillingsmetoder på Louisiana, hvor de primært anvender
halogenspot som lyskilder, der er monteret og placeret på jorden. Specifikt bruger de halogen
eller metal halogenpære, da disse giver den højeste lumen.
På baggrund af vores empiriske undersøgelser og interview med en professionel har vi valgt at lave et
spot med halogenpære eller metalhalogenpære, og ud fra undersøgelserne af forskellige perspektiver,
har vi valgt en blanding mellem frø- og knæperspektiv.
Da vi har fundet den ønskede lyskilde, samt fra hvilket perspektiv spottet skal komme fra, har vi
undersøgt markedet for spots der opfylder en eller flere af disse krav. Vi har valgt at se nærmere på
en af de bedste og mest alsidige spotlys på markedet lige nu, Martin Gruppens Exterior 200, der kan
tilpasses et utal af forskellige scenarier. (se bilag x) Fra Exterior 200 har vi valgt at tage følgende
funktionelle principper med:
- Vinkel regulering i givet interval
- Intensitets regulering
- Pæren (150 W Philips CDM-SA/T 150)
- Udskiftelige linser, med standard linsen (Medium (Fresnel linse) (21°))

Designparametre
Gennem analyser, case studies, interview og undersøgelser er vi kommet frem til, at vi vil designe et
spotlys til Utzon Centerets atriumgård. Spottet skal kunne justeres, således at det giver det mest optimale
lys fra forskellige afstande og vinkler på en given belysningsgenstand.
Ud over at kunne anvendes som spot til belysning af udstillinger, ønskes det at udstillingsdesignet kan
oplyse sig selv, når der ikke er udstillinger i gården, samt være æstetisk pæn dag som nat, tændt som
slukket. Disse iagttagelser har givet følgende design krav til vores udstillingsdesign.
- I og med at lampen skal anvendes udendørs skal den opfylde nogle standard krav, IP64.
Hvilket vil sige, at den skal være støvtæt: Ingen indtrængen af støv, samt være beskytet mod vandsprøjt:
vand sprøjtende mod den aflukkede form fra enhver retning må ikke have skadelig virkning.
- Vores valgte fænomen, Fibonaccci talrækken, skal ud fra et additivt princip integreres i
udformningen af overflademønsteret på lysdesignet.
- Lysdesignet skal tilpasses konteksten i Utzon Centeret.
- Lysdesignet skal placeres på jorden, da det mest optimale spot belysning er uplight
belysning. Derudover skal det være muligt at flytte rundt på den.
- Det skal være muligt at justere pærens længde ift. Linsen, udskiftning af forskellige
linser, samt ændre spotvinklen mellem 10 o og 70 o grader. Ændringen af disse faktorer skal ske gennem
en låge i skallen.
- Lysdesignet skal virke ved udstillinger, samt kunne stå alene i rummet og oplyse sig
selv, og være æstetisk pæn i tændt som slukket tilstand, samt i dagslys og mørke.
19

Problem afgrænsning
Det har ikke været hensigten at designe det ideelle spot til atrium gården, men at skabe en hybrid
mellem udstillingslys og en udstillingsgenstand. Sådan at der vil være en oplevelsesfaktor selv når
lampen er slukket.
Der er ikke taget hensyn til produktionsudgifterne eller produktionsvanskelighederne ved de små
udskårne huller i mønsteret. Der er heller ikke taget hensyn til brug af billige materialer ved fremstilling.
Den tekniske del er ikke gennemarbejdet, men er vejledende, da vi ikke har den nødvendige viden
indenfor teknik, og har derfor valgt ikke at gå nærmere ind på det.
20

Problemformulering
Vi vil skabe et udendørslysdesign til Utzon Centres atriumgård. Lysdesignet skal kunne udgive 2
forskellige slags lys - et som spotlys på udstillede genstande og et som udstillingsgenstand i sig selv.
Lysdesignet skal placeres frit på jorden i atriumgården, med mulighed for at flytte rundt på den.
21

Formstudier
Vores formproces er foregået i forskellige trin, hvor vi har bevæget os frem og tilbage ved mødet med
forskellige typer af problemstillinger. Ud fra Erik Lerdahls metode har vi inddelt vores formproces i
fire hovedfaser A, B, C og D.
A - Fase: problemer på konceptplan
22
Et simpelt forsøg på, at lege med differentiering og graduering
af lyset ved hjælp af flere lag. Giver et flot lys og har forskellige
lysstyrke, alt efter hvor mange skaller lyset skal passere.
Modellen strander på konceptplan, da spotlysfunktionen umiddelbart
er svær at integrere i formen.
Et forsøg på at lege med lys i forskellige vinkler ud fra tanken
om at kunne oplyse i flere retninger samtidigt. Spotlyset kommer
ud fra “kroppen” i mange forskellige retninger.
Modellen strander på konceptplan, da der ikke er sammenhæng
mellem spot og krop.
Et forsøg på at integrere et mønster i overfladen. Når nogle lag
overlappes fremkommer der forskellige lysstyrker. Strander på
konceptplan grundet sin flade form, der er umiddelbart svær at
integrere et spot i.
Værditillæg:
- Spotlyset skal indtænkes som en del af formen.
- Spotlyset skal kunne reguleres og der skal være sammenhæng mellem spotfunk
tionen og selve lysdesignet.
- Integration af mønster i spot eller i lysdesignet overflade.

B - Fase: problemer med specificering af form
Modeller med udgangspunkt i sammenhængen mellem 2 slags
lys og arbejdet med mønsteret.
I den første model er der arbejdet med åbne/lukke-princip med
skaller, der vil kunne regulere lyskeglens intensitet. Dette giver
et æstetisk flot lys i både udfoldet og lukket form.
Modellen strander ved den tekniske løsning af åbne/lukke funktionen
samt den eventiuelle organisation af skallerne efter mønster.
Model med dobbeltkrum overflade hvor mønsteret lader lyset
intensivere ind mod spottets centrum. Organisation af mønster
efter Fibonaccispiralen.
Modellen strander ved arbejdet med at integrere mønstret i de
dobbeltkrummeflader.
Værditillæg:
- Konstruktionsmæssigt skal det være simpelt evt. lav teknologisk.
- Der skal arbejdes med kantede figurer sådan at dobbeltkrumme overflader
undgås.
C - Fase: problemer på konceptplan
Modeller med overflade bestående af deformerede trekanter/
polygoner.
Den anden model er mere kompliceret i kraft af antallet af sider
på formen. Fælles for de to modeller er at det er svært at integrere
spotlyset i overfladen og samtidig svært at integrere et
mønster i overfladen på grund af de mange forskellige trekanter/
polygoner.
Værditillæg:
- Spot skal integreres i overfladen.
- Der skal arbejdes med overflade bestående af
ensartede elementer.
23

- på vej mod D-fasen
Grundet kravene fra de ovenstående formstudier og vores designparametre har det været nødvendigt at få
det indre design på plads. Uden dette vil det ikke være muligt at få skabt en minimal form med et velintegreret
indre design.
Ved at have skabt et indre design ud fra vores design parameter og formstudier har vi nu også fået nogle
ekstra krav til ydre design. Formgivningsprocessen mellem det indre og ydre design går altså nu fra at
have været forholdsvis opdelt til nu igen at smelte sammen. Nedenfor ses det indre design og dets bestandele.
En regulerings stang til indstilling af den vertikale vinkel i intervallet 10˚ - 70˚. Stangen har monteret et
gevind således det er muligt at låse cylinderøret i en given position. Dette interval er valgt ud fra en krav
om at spottet skal kunne lyse en genstand med højde på tre meter op fra mellem en og ti meters afstand.
(Udregninger se bilag x) (1)
En stang monteret i cylinderens bagplade, hvor pæren og fatningen sidder på. Stangen har monteret et
gevind således det er muligt at låse pladen i en given position. Dette bruges til at indstille den ønskede
vidde på spotlyset. Pladen kan flyttes 15 cm frem mod linsen.
(2)
En fresnel linse (21°) med en diameter på 15 cm, monteret forrest i linserøret (3)
En fatning med tilhørende pære, monteret på cylinderformet bagplade (4)
En tværgående cylinderstang lampen kan rotere om (5)
En fod/bund hele konstruktionen hviler på. (6)
Et cylinder formet linserør (7)
24
(2)
(5)
(1)
(4)
(6)
(7)
(3)

D - Fase: problemer på konceptplan
Idet det indre design nu er på plads så arbejdes der videre med
formgivningen af det ydre design. Ude fra spottets bevægelse
fra den ene yderposition til den anden forsøges der nu at finde
en minimal form. Modellerne tager udgangspunkt i en 14 kantet
polygon figur, der giver mulighed for at spottet kan rotere i de
ønskede positioner uden at støde på den ydre kant.
linsens afstand til den yderste kant er for lang og lyskeglen vil
blive afskåret således at den bliver rund i top og bund og kantet
i siderne. Formen skal optimeres således at lyskeglen fra spotlyset
ikke brydes.
Pasformen er optimeret og formen er lavet til et minimum. Ved
at hæve 14 kanten op fås en næsten fuldendt 14 kant, der ikke
afskære lyset i siderne, dog er der et problem i forhold til stabiliteten ved en næsten rund form, på
grund af den lille berøringsoverflade med jorden.
Værditillæg:
- tilpas størrelse efter spot
- større overflade mod jord
Disse sidste værditillæg har sammen med resten af de opstillede
parameter ledt os frem til denne form. De to af de tre 14
kanter er differentieret i størrelse med en skalering på 90% og
80%, samtidig med at disser er roteret med 60˚ og sat sammen
omkring 14 kanten med spottet. Formen giver en god og
naturlig mulighed for integration af spotåbningen, Bredden er
lavet, så et mønster bestående af ligesidet trekanter vil være
nemt at integrere. Den er æstetisk flot at se på og virker til at
være i balance.
25

Beskrivelse af mønster
Sideløbende med formstudierne fortsatte vi udviklingen af formens overflade struktur. I uge 44 arbejdede
vi i workshoppen System Thinking med et valgt fænomen i Grasshopper-funktionen, der er
tilknytter Rhino. Vi valgte at arbejde med Fibonaccis talrække som fænomen (bilag 3). Efter workshoppen
fortsatte vi med at generere mønstre i Grasshopper ud fra Fibonacci, men kompleksiteten og
uensartetheden i de genererede mønstre gjorde, at vi valgte at gå væk fra Grasshopper-funktionen.
Dette skyldtes, at vi ønskede at integrere mønsteret i vores lampes overflade og ikke blot lægge den
på som et tapet, når vi havde en form. Vi endte op med det sidste, så længe vi arbejdede med dobbeltkrummeflader;
så i takt med at vi skiftede fokus fra dobbeltkrummeflader til 2D-flader i formgivningsprocessen,
skiftede vi også retning i udarbejdelses af et mønster. Problemerne med at få de
komplekse mønstre genereret af Grasshopper integreret i en form fik os til at tænke mønstret ud fra
et regulært mønster. Dette ville tillade os at styre enkelte dele af mønstret og inspireret af Utzons
additive arkitektur danne et mønster ud fra sammensætningen af variationer af disse enkeltdele. Vi
tog udgangspunkt i ligesidede trekanter, da vi ved at fastlægge forbindelsespunkter på trekanters
sider ville kunne forbinde trekanterne ud fra et sæt regler og dermed lade trekanterne gentage sig i
et mønster. Igen blev Fibonacci inddraget som inspiration og generator for forbindelsespunkterne på
trekanterne sider.
26
1
2
3
5
8
13
De 3 trekanter stiger i kompleksitet
ved at have forbindelsesliner fra henholdsvis
1, 2 og 3 hjørner til de modstående
sider. Punkterne er fastlagt
ved at afstanden mellem punkterne
følger Fibonaccis talrække i deres
stigende indbyrdes afstand. Ved at
trekanterne trods forskelligheden stadig
er i familie med hinanden kommer
den varierede gentagelse til udtryk i
et mønster, der er opdelt i moduler i
form af de ligesidede trekanter.

Trekanterne blev organiseret efter en række regler vi opsatte:
- Trekanter skal kunne skæres ud i 1 sammenhængende stykke
- Forbindelsespunkter for mønsteret i en trekant skal mødes af forbindelsespunkter fra anden
trekant med mindre trekanten støder op til ydersiden af det samlede mønster
- Trekanter med linjer i 3 retninger må ikke støde op til trekanter med linjer i 1 retning
- 2 trekanter af samme type 1 og 3 må ikke have sider der støder op til hinanden, trekanter af type
2 må gerne ligge i par men ikke med forbindelsespunkter op mod hinanden
Fjortenkanten blev modelleret ud fra kravet om at lysudfaldet fra spottet ikke måtte ramme siderne i
fjortenkanten samt at afstanden mellem de to sider skulle stemme overens med at der kunne ligge en
ligesidet trekant på hver rette stykke linje på omkredsen af siderne i Fjortenkanten. Dette betød at de
ligesidede trekanter også blev parameter i designet af formen.
27

Beskrivelse af form
28
Vores endelige form er tre
cylindere roteret om sig selv,
indvendig et der placeret et
spot. Spottet har mulighed
for at rotere i et omfang fra
10 grader over jordoverflade
til 70 grader over jordoverfladen.
Cylinderen
med spottet integreret har
en bredde på 21,95 cm og er
43,84 cm høje. Cylinderen er
en 14 kant, der er skåret over
lidt under midten, dette bevirker
at formen stadig har
et rundt udtryk. Den anden
cylinder er skaleret ned til
90% af den oprindelige form.
Den er derefter drejet i 120
grader i forhold til den store
cylinder. Den mindste cylinder
er skaleret ned til 80% af
den oprindelige størrelse og
er drejet 60 grader. De ligger
nu alle med midten ind mod
den store cylinder og skaber
en form i balance. På cylin-
dernes bånd(overflade)
ligger vi et mønster inspireret
af Fibonacci.

Materialer
Vi har valgt at bruge aluminium til siderne og mønstret i vores lysdesign og plexiglas til de transparente
dele. (se bilag x)Da vores lampedesignet skal stå på jorden, skal den kunne holde til at en person
kommer til at sætte sig på den, derfor har vi valgt at aluminiums delene skal lavet i en tykkelse på 3
mm. Vi forestiller os at vores lysdesign skal skæres ud med en form for lasercutter. Lampedesignets
skal består af 44 hoved bestandele. De er nemme at opstille i en skabelon og der ved undgå for meget
spild. Vi har selv sat nogle skarbeloner op, som vi brugte til at få vores model skåret ud.
30

Præsentation
32

PRÆSENTATION
33

Konklusion
Problemstillingen i problemformuleringen er løst i projektet. I konklusionen vil problemformuleringen
derfor blive holdt op i mod det endelige lysdesign.
”I processen har vi arbejdet med både analoge og digitale modeller. Vi har, kunne konstatere at nogle
metoder er bedre end andre afhængigt af formålet. Nedenfor har vi her opstillet de fordele og ulemper
for de to typer af modelarbejde.”
Formgivningsmæssigt er der arbejdet med, at skabe et spot der giver den rette belysning for kunst.
Dette er også årsagen til at vi har valgt at bruge en metal halogen pære i vores design. Dette fik vi
også bekræftet af vores lysforsøg med forskellige typer af pære. Ved at studere andre udstillings spots
og deres funktioner er vi har fået skabt nogle funktionelle krav der har skabt den indre form. Ved at
definere og skabe det indre først har vi fået nogle krav til det ydre. På den måde har det indre design
sammen med en tolkning af naturens interferens mellem systematik og tilfældighed skabt det ydre
design. Dette ses klart i lysdesignets overflademønster, der består af trekanter inddelt med en forskydning
efter fibonaccitalrækken. Efter at have benyttet denne systematik har vi ud fra få regler fjernet
nogle felter i mønsteret, hvorved vi har tilføjet det meget systematiske et tilfældigt præg. Dette virker
særdeles godt i forhold til ønsket om at give lysdesignet mulighed for at stå og være en oplevelse i
sig selv, når den ikke fungere som spot. Hermed har vi også gjort brug af Utzons additive arkitektur
princip, om at danne et mønster ud fra sammensætningen af variationer af enkeltdele.
44
Materialemæssigt har vi valgt at lade os inspirere af Utzons centerets
materialer og farver. Lysdesignet består således af aluminium
og matteret glas. Ved at vælge disse materialer forholder lysdesignet
sig til sin kontekst på en sympatisk måde, samtidig med
at den er et attraktiv i sig selv når den ikke fungere som katalysator
for promoveringen af en anden udstillings genstand. Vores
lysdesign er derfor mere end et spot. Selve lampen overholder
IP64 kravene, hvilket også har præget udformningen.
Man kan forholde sig til lysdesignet på flere forskellige niveauer.
Nogle vil synes at spottet er ideelt som udstillings lys, mens at
andre fascineres af blandingen af system og kaos i lysdesignets
overflade.
Ved at bevæge sig rundt om spottet opleves diversiteten i designet.
Spottets form og mønster danner tilsammen en forholds¬vis
kompleks form, der er forskellig fra alle vinkler. Hvis den besøgende
bevæger sig ud i gården og helt hen til spottet, vil man opnå
en ny forståelse for designet.

Perspektivering
I forhold til projektets fremtidige forløb kan der videreudvikles på enkelte områder.
Ser vi på selve spotlyset og styringen heraf, så vil det næste skridt være at udvikle en software til
spottet, ligesom Martin Lys har gjort til langt de fleste af deres spots. Ved at digitalisere lysdesignet
vil det blive lettere, at få flere lysdesigns til at interagere med hinanden og på den måde yderligere
optimere spotlyset på den udstillede genstand.
I forhold til skalbelysningen vil dette lys f.eks. kunne ændres til et lettere simrende lys, således at der
vil opstå en glødeeffekt. Dette vil tilføje mere liv til lysdesignet, og oplevelsen af den vil især når det
er mørkt blive mere spektakulær. En anden ting, der kunne undersøges er muligheden for at bruge
fiberlys til at lyse selve skallen op i stedet for de spots vi har valgt. Fiberlys er en speciel belysningsform,
hvor lyskilde og lys er adskilt. Lyset fra en lyskilde fordeles via fiberkabler til et varierende og
fleksibelt lysudtag. Den store fleksibilitet fiberlys tilbyder, vil være særdeles brugbart i forhold til, at
skulle have en jævn fordeling af lys i skallen, der har en forholdsvis kompleks former. Herudover vil
det også betyder at vi vil kunne nøjes med en lyskilde til belysning af skallen og derved også skåne
miljøet og spare penge. Problemet med fiberlys er dog imidlertid at det er meget dyrt at anskaffe, idet
det stadig er et forholdsvist nyt produkt.
Hvad angår lysdesignets konstruktion er de primært to ting der kan ses nærmere på; et samleprincip
og dimensionering af tykkelsen på aluminiumssiderne. Vi har ikke designet noget samleprincip, men
forestiller os at lysdesignet kan samles vha. en form for liste kliksystem. Med hensyn til dimensionering
af tykkelsen på aluminiumsvæggene i den ydre skalstruktur ikke dokumenteret tilstrækkeligt. I
og med at vi har valgt at gården er åben for besøgende, så kan det også ske at et barn eller en voksen
sætter sig på lysdesignet og så er det væsentligt at den ikke går i stykker. Vi har ikke regnet på dette,
men har som det fremgår af teksten givet et realistisk bud på en dimensioneret tykkelsen, som vi har
sat til 3 mm. Viser det sig at den tiltænkte løsning ikke er mulig, må konstruktionen og eventuelt et
andet materiale tages i brug.
Til fremtidige projekter kan lampen udvikles på forskellige måder. Man kunne f.eks. skalere den op
eller ned i størrelse, hvilket ville gøre det muligt at placere lampen på vægge eller i loftet. Det vil
være muligt at bruge det additive arkitektur princip, udtænkt af Utzon, til at udbygge lampen i forhold
til flere forskellige principper. Konceptet med vores lysdesign kan med det parametriske design udvikles
til andre rum, ved at parametrene tilpasses ligesom vores lampe er tilpasset Utzon Centrets
atriumgård.
45

Kilder
Litteraturliste
Bøger
(Keiding 2004)
Keiding, M. og Dirckinck-Holmfeld., K. 2004, Utzon og den nye tradition, Arkitektens Forlag,
København
Websider
(Aalborgbibliotekerne.dk)
http://www.aalborgbibliotekerne.dk/Visning_af_temaer-97.aspx?ProductID=PROD512&PID=495
(Visiaalborg.com)
http://www.visitaalborg.com/danmark/da-dk/menu/turist/oplevelser/attraktioner/produktside/
gdk023843/utzon-center.htm?CallerUr
(Cowi.dk)
http://www.cowi.dk/menu/projects/bygninger/kulturogidraetsbyggeri/Pages/UtzonCenteriAalborg.
aspx
(Kal-zip.dk)
http://www.kal-zip.dk/Galleri/DK/galleri_DK13.htm
(Nrsbgym.dk)
http://fc.nrsbgym.dk/~ns/FOV1-000294A4/Utzon%20Center%20Pr%C3%A6sentationsmappen.pdf
(Vvsu.dk) materialer
http://www.vvsu.dk/alumin.htm
(Martinentertainment.dk)
http://www.martinentertainment.dk/spec/compositespec.asp?pp=1&popspec=1&extratext=on&bulle
ts=on&photo=on&region=US&lang=0&product=exterior200
Illustrationsliste:
For- og bagside
Eget billede
Forord
Eget billede
Indholdsfortegnelse
Eget billede

Ardejdsmetode
\\fileserver2.aod.aau.dk\shares\semestre\Bachelor-3._sem\2009\Hovedprojekt\Designmetodik
Indledning
Eget billede
Utzon Center
Eget billede
Skitse: http://fc.nrsbgym.dk/~ns/FOV1-000294A4/Utzon%20Center%20
Pr%C3%A6sentationsmappen.pdf
Plan over Utzon Centeret
Egen illustration
Atriumgården
Egen illustration
Initierende problemstilling
Eget billede
Additiv arkitektur
Eget billede
Naturinspiration
http://www.flickr.com/photos/timstone/583210786/
Belysning
Alle illustrationer er egne
Opsamling
Alle billeder er egne
Problem afgrænsning
Alle billeder er egne
Form studier
Alle billeder og illustrationer er egne
Beskrivelse af mønster
Alle illustrationer er egne
Beskrivelse af form
47

Alle illustrationer er egne
Præsentation
Alle billeder og illustrationer er egne
Konklusion
Eget billede
Bilag 2, 3, 4
Egen illustration
Bilag 5
http://www.martinentertainment.dk/spec/compositespec.asp?pp=1&popspec=1&extratext=on&bulle
ts=on&photo=on&region=US&lang=0&product=exterior200
Bilag 7
http://kenall.com/IP64---UL-Classified-IP64.khtml?cid=1001&iid=565
48

Bilag 1
Ip64-krav til udendørs lampe
50
IP64
IP64
Explanation of IP “Ingress Protection” Numbers
for degrees of protection for Architectural High Abuse
Degrees of protection indicated by the first characteristic numeral
Numeral Short Description Brief details of objects which will
be “excluded” from the enclosure
0 Non-protected No special protection
1 Protected against solid objects A large surface of the body, such as a hand (but no
greater than 50mm protection against deliberate access). Solid objects
exceeding 50mm in diameter.
2 Protected against solid objects Fingers or similar objects not exceeding 80mm in
greater than 12mm length. Solid objects exceeding 12mm in diameter.
3 Protected against solid objects Tools, wires, etc., of diameter or thickness greater than
greater than 2.5mm 2.5mm. Solid objects exceeding 2.5mm in diameter.
4 Protected against solid objects Wires or strips of thickness greater than 1.0mm.
greater than 1.0mm Solid objects exceeding 1.0mm in diameter.
5 Dust-protected Ingress of dust is not totally prevented but dust does
not enter in sufficient quantity to interfere with
satisfactory operation of the equipment.
6 Dust-tight No ingress of dust
Degrees of protection indicated by the second characteristic numeral
Numeral Short Description Brief details of objects which will
be “excluded” from the enclosure
0 Non-protected No special protection
1 Protected against dripping water Dripping water (vertically falling drops) shall have
no harmful effect.
2 Protected against dripping water Vertically dripping water shall have no harmful effect
when tilted up to 15° when the enclosure is tilted at any angle up to 15° from
its normal position.
3 Protected against spraying water Water falling as a spray at an angle up to 60° from
the vertical shall have no harmful effect.
4 Protected against splashing water Water splashed against the enclosure from any
direction shall have no harmful effect.
5 Protected against water jets Water projected by a nozzle against the enclosure from
any direction shall have no harmful effects.
6 Protected against heavy seas Water from heavy seas or water projected in powerful
jets shall not enter the enclosure in harmful quantities.
7 Protected against the effects of Ingress of water in a harmful quantity shall not be
immersion possible when the enclosure is immersed in water
under defined conditions of pressure and time.
8 Protected against submersion The equipment is suitable for continuous submersion in
water under conditions which shall be specified by the
manufacturer.
NOTE – Normally, this will mean that the equipment is
hermetically sealed. However with certain types of equipment
it can mean that water can enter but only in such a
manner that it produces no harmful effects
NOTE: Not all manufacturers listing IP ratings have been validated by an independent laboratory.
The author thanks the International Electrotechnical Commission (IEC) for permission to
reproduce definitions for IP64 and IP65 from its International Standard IEC 60529. All such
extracts are copyright of IEC, Geneva, Switzerland. All rights reserved. Further information
on the IEC is available from www.iec.ch. IEC has no responsibility for the placement and context
in which the extracts and contents are reproduced by the author; nor is IEC in any way
responsible for the other content or accuracy therein.
1020 Lakeside Drive Gurnee, Illinois 60031 847-360-8200 FAX 847-360-1781 www.kenall.com

Bilag 2
Zoneinddeling i gården
Inddelingen af gården er tænk ud fra hvordan man vil opsætte udstillinger. Det grå markederede område
viser hvor der er størst sandsynlighed for at have udstillinger, da der tæt op af væggene og foran
dørerne ikke kan udstilles på grund af at, man skal kunne komme nemt ind og ud af dørene.
51

Bilag 3
System Thinking Workshop
I uge 44 havde vi en workshop uge, hvor vi har arbejdet med Grasshopper, et plug-in program til 3D
programmet Rhino Cheros. Formålet med ugen var at tilegne os en grundlæggende forståelse af Grasshoppers
interface, og desuden skabe et mønster ud fra vores valgte fænomen Fibonacci. Grashopper
kræver ikke umiddelbart kendskab til programmering eller scripting, til trods for det umiddelbare
slægtskab. Programmet giver altså med forholdsvis få midler mulighed for at lave forskellige former
for parametrisk design. I vores opgave arbejdede vi som tidligere nævnt med Fibonacci fænomenet.
Vi startede med at få Grasshopper til at genere nogle simple strukturer, opbygget af polygoner med et
antal kanter bestemt af Fibonacci talrækken.
52

I løbet af ugen fik vi generet nogle forskellige mønstre med
udgangspunkt i vores fænomen. Vores resultat til sidst i ugen
var planchen og mønsteret på billedet. Her har vi fået Grasshopper
til at genere tre forskellige cirkelmønstre, der så efterfølgende
er placeret på nogle linjer, der er inddelt med divide
lenght under curve værktøjet i Grasshopper interfacet. Endelig
er de generede linjer med mønstre roteret og flyttet manuelt i
Rhino. Vi forsøgte at få Grasshopper til at generer roteringen
og flytningen af de forskellige linjer, men mødte her en grænse
for hvad vi og Grasshopper kan klare med de funktioner vi kan
og har lært.
53

Bilag 4
Værdimission
For at kunne holde fokus har vi lavet en værdimissionsskive, der er vist her. Skiven har fået påsat
nogle gule labels hvorpå vores højest prioriterede krav står på. I gennem forløbet har sedlernes placering
ændret sig i takt med, hvor i processen vi har været.
54

Bilag 5
Godt Spotlys
Et spotlys er en fokuseret stråle af lys. Lystypen er hyppigt anvendt til belysning af såvel arkitektur,
som kunstgenstande. Grundet de mange forskellig måder at anvende spotlys på, skal det også være
meget alsidigt. Det er derfor vigtigt at finde ud af nøjagtigt hvilket spotlys, der er det bedste i den
situation vi vil bruge det i.
Spotlyset kan bl.a. varieres ved at ændre på linsen. Vi har derfor set nærmere på en af de bedste og
mest alsidige spotlys på markedet lige nu, Martin Gruppens Exterior 200. Dette spotlys har mange
forskellige funktioner, der gør det muligt at tilpasse det til mange forskellige scenarier. Måden den
gør det på, er ved at skifte rundt på de 6 forskellige indbyggede linser. Der bruges eksempelvis en ”PC
Lens” til det meget smalle spot og en ”Super Wide Lens” til det meget bredde spot (Martinentertainment.dk).
56
Her ses data på Exterior 200.
• 150 W metal halide lamp
• CMY color mixing system
• Choice of optical systems: very narrow,
narrow, medium, wide or very wide
• 0-100% intensity control
• High optical performance: uniform
distribution of light and color
• Weatherproof rating: IP65
• Extensive range of optical accessories
• Ellipsoidal beam shaping options
• DMX, stand-alone, synchronized (master/
slave)
• On-board light sensor

Bilag 6
Interview P.Hasbeck,Louisiana
Belysning af skulpturer
For at blive klogere på hvilket lys der vil være mest optimalt at belyse en skulptur med, snakkede vi
med Poul Hasbeck, som er driftschef på Louisiana. Vi spurgte til hvilke lyskilder de anvendte, antallet
af dem, afstanden til det belyste objekt samt styrken på lyskilden.
Poul nævnte hurtigt at det er meget individuelt fra skulptur til skulptur, og der derfor ikke er nogen
”skabelon” at følge, og at det afhænger meget af skulpturen.
For det meste anvender de halogen eller metal halogen pære, men til tider også arbejdslamper. Med
en halogenpære fås et optimalt lys, da halogen giver det højeste lumen.
Det er vigtigt at belyse en skulptur så meget så muligt, for at undgå slagskygger, derfor anvendes der
også gerne 3-4 lampe, placeret rundt om objektet, og enten i en afstand på 5-7 meter eller nedenunder
skulpturen. Skal vi tage hensyn til det?
Poul har bedst erfaringer med at anvende ”uplight”, lyse nedefra, hvilket modvirker blændinger på
beskueren, hvilket ville fremkomme ved lys oppefra. Dette er også med til at vi har valgt at lave en
”uplight”
For at få det bedste lys på en skulptur anvender Poul power-belysning, hvor de bruger en 350 W eller
500 W pære, kombineret med forskellige smal og bred sporet spots, med forskellige lysstyrker og
vinkler på skulpturen.
Poul Hasbeck, drifts- og sikkerhedschef på Louisiana Kunstmuseum, uddannet civilingeniør.
Mobil: 28 58 50 60
Mail: ph@louisiana.dk
57

Bilag 7
Materialer
Aluminium er et metal som har en gråhvid overflade, det er et blødt materiale som er let at arbejde
med. Det bliver ofte brugt som tagbeklædning, som det er også er på Utzon Centerets meget markante
tage. Aluminium er det mest almindelige grundstof på jorden, derfor er det ikke dyrt at producerer i.
Aluminium er stærkt og brudsikkert, det har et smeltepunkt på 659 grader. Det er modstandsdygtigt
over for vejret og kan tåle en temperatur forskel fra – 15 til 115 grader uden at det har nogen indflydelse
på bæreevne eller holdbarhed. Taget på Utzon Centeret er beklædet med kalzip-alutagbaner.
Aluminium danner et meget tyndt lag aluminiumdioxid som beskytter overfladen, og hvis det bliver
ridset kommer der straks en ny overflade på (Vvsu.dk).
Akrylglas, også kendt som Plexigals, er et nyt materiale i byggeindustrien, det kan bruges på samme
måde som glas og har endda en bedre styrke end glas. Det er karakteriseret ved gode mekaniske egenskaber,
fremragende optiske egenskaber, god vejrbestandighed, klarhed og transparens. Det bliver
ikke pårvirket af vand og vind. Temperaturforskelle vil heller ikke have nogen indflydelse på materialet.
De bliver for det meste anvendt i form af vinduer, men nu bliver det ogås brugt som andre
byggematerialer, såsom facade beklædning.
58

Bilag 8
Beregninger af vinkel på spot
For at finde ud af hvor meget vores spot skal kunne justeres i vinkel, har vi regnet på at den skal kunne
belyse en genstand på 3 meter, op fra 1 meters afstand. Ved hjælp af sinus relationen, finder vi frem
til at vinkel på spottet skal være 71,56o. Vi vurderer derfor at vores lampe skal kunne justeres, så det
kan lyse mellem 10o-70o grader, da vi ikke vil lyse op langs jorden.
sin =a/c →sin 3/3,16 = , o grader
3 meter, b 3,16 meter, c
1 meter, a
1 + 3 = 3,16
59