Hel igen efter amputation – og vejen dertil - Danske Fysioterapeuter

Elisabeth Bomholt 

Østergaard 

Hel igen efter 

amputation 

– og vejen dertil 

Fagfestival marts 2009, Odense 

Elisabeth Bomholt Østergaard 

Lektor, PT, MSA, Dip.pæd. 

VIA University College 

Fysioterapeutuddannelsen i Århus 

Videncenter for Sundhedsfremme, -teknologi og rehabilitering


Østergaard 

Hel igen efter amputation 


En antropologisk undersøgelse af 

…hvordan mennesker, der har fået amputeret en del af et 

ben, oplever sig selv og deres krop i forløbet efter 

amputationen og i genoptagelsen af et hverdagsliv 

…om de oplever at føle sig hele igen og at blive 

reintegreret i samfundet 

…og hvad der har afgørende betydning


Østergaard 

Ny indsigt i 

Hvad der kan medvirke til 

• at føle sig hel igen efter en benamputation 

• at føle sig reintegreret i samfundet og opnå et 

tilfredsstillende hverdagsliv 

Kropsforandringers indflydelse på identiteten 

Rehabilitering i rituel belysning med fokus på 

kroppens rolle


Østergaard 

Deltagere 

• 9 mennesker, som havde fået en del af et 

ben amputeret og som havde fået protese: 

– 5 kvinder og 4 mænd i alderen 42-67 år - med 

amputationen på forskellig tidsmæssig 

afstand: ½-10 år 

• 6 sundhedsprofessionelle: 

– 4 fysioterapeuter, 1 læge, 1 serviceassistent


Østergaard 

Metoder 

2 mdr’s feltarbejde i Danmark med anvendelse af 

– Deltagerobservation: passiv og moderat (6), aktiv (utallige) 

– Fokusgruppeinterview (1) 

– Kvalitative interviews: semistrukturerede (19), ustrukturerede 

(utallige) 

– Opfølgende telefon-interviews (6) 

• Feltarbejdet foregik hjemme hos nogle af deltagerne, på 

en café, på en af deltagernes arbejde og på et 

fysioterapeutisk genoptræningscenter


Østergaard 

Resultater 

Alle informanter følte sig hele som personer + kropsligt, og 

at de var blevet sig selv igen – i en ny tilstand 

• For de fleste var protesen (efter ½-3 år) blevet 

inkorporeret, så den nu føltes som en del af dem, og så 

den aktive følelsesradius var blevet forlænget 

• De fleste informanter oplevede nu, at kroppen igen 

kunne være fraværende efter i en periode at have 

krævet opmærksomhed 

• De fleste følte, at de igen var en del af samfundet


Østergaard 



Konklusion: I et rituelt perspektiv havde deltagerne bevæget sig fra separation gennem liminalitet til integration. 

Afgørende herfor var de transformerende faktorer: 

Separation 

Adskilt fra 

tidligere liv, krop, 

ved 

Beskeden om amputation 

/ amputation 

Liminalitet 

Ikke længere klassificeret 

og endnu ikke klassificeret, 

ikke sig selv, 

udenfor samfundet 

og med en ukendt fremtid 

Transformation gennem: 

Integration 

Integration i sig selv, 

egen krop 

i samfundet 

– nu I en ny tilstand 

1. Opnå og bibeholde fantomfornemmelser 

2. Inkorporation af protesen 

3. Se fotografier af benet, som det så ud inden amputationen 

4. Sige farvel (?) 

5. En fraværende krop 

6. Specifik fysisk træning 

7. Prøve grænser af og opleve sejr 

8. Føle sig set 

9. Møde andre i samme situation 

10. En bil 

11. Et arbejde 

12. Et uafhængigt hverdagsliv


Østergaard 

1. Fantomfornemmelser 

Informanterne skelnede mellem: 

Fantomsmerter 

og 

Fantomfornemmelser


Østergaard 


• Birgitte mediterede dagligt for at opnå 

fantomfornemmelser 

• Henning fortalte at, der i starten havde været 

fantomsmerter, men at disse fortonede sig og 

forsvandt helt: 

”Nu er der fantomfornemmelser, og det er 

egentlig hyggeligt at have dem, og protesen 

føles heller ikke som et unaturligt vedhæng, 

når der er fantomfornemmelser”


Østergaard 

Fantomfornemmelser 

kunne medvirke til at protesen 

føltes mere naturlig 

og kunne måske styrke processen i 

at genvinde en oplevelse af 

helhed (NB! også uden protese!!!)


Østergaard 


Perspektivering 

• arbejde aktivt med at 

opnå fantomfornemmelser 

bibeholde fantomfornemmelser 

• Forskellige midler i fysioterapi, fx spændingafspænding, 

mærke efter, visualisering, bevæge 

den amputerede del (myoplastiske øvelser), 

information om, at det er helt naturligt at opleve 

fantomfornemmelser…


Østergaard 



• Fantomfornemmelser kan 

være et mål i sig selv! 

• …og ikke kun en mekanisk faktor ift fx vippe med fod 

– Øge cirkulation 

– Øge heling af væv 

– Nedsætte smerter


Østergaard 

2. Inkorporation af protese 

Fotografi: Joe McNally. Fra artiklen: Gore, Rick (2000) 

Menneskets stræben efter den uovervindelige krop, National 

Geographic, sept., p 63

•Afhæve 

• Formes 


Østergaard 

Efter amputationen 

inden bandagisten kan tage mål til protese; 

hvorefter der går endnu en periode med at 

færdiggøre protesen 

(Engstrom 1999; Lindahl 1998)


Østergaard 

Ventetid 

Henning: 

”Efter den lange ventetid kom benstumpen 

ud som en ’kogt porretop’ 

[…] Benstumpens muskler var blevet ekstremt 

svage, så det var meget hårdt at komme i gang 

med at træne, og benet var meget usikkert at stå 

på” 

(Østergaard 2006a:15) 

Foto fundet på www.vagbladet.no/bilder/ventetid.jpg 

25.08.06 via www.google.com (søgeord: ventetid)

Protesen er fremmed 

Når protesen var færdig og skulle tages i brug 

oplevedes den som tung, klodset og fremmed. 

– Ellen: ”Bare tyngden af protesen - den var så tung – 

det chokerede” 

– Lone fortalte, at protesen mere var en klods om benet 

på hende 

Protesen var ikke inkorporeret. 

Foto fundet på www.cdha.nshealth.ca/.../images/prostheses.jpg 

25.08.06 via www.google.com (søgeord: prosthesis leg) 


Østergaard 

(Østergaard 2006a:15)


Østergaard 

Inkorporation af protese 

Filosoffen Drew Leder (1990): 

’Inkorporation’ = ’bringe indenfor kroppen’. 

Ex: 

•Stok 

•Pen


Østergaard 


• Den amerikanske filosof S. Kay Toombs (1999), 

der selv har dissemineret sclerose: 

– hvis nogen begynder at skubbe hendes kørestol uden 

hendes tilladelse, så føler hun, at kroppens grænser 

overskrides og krænkes. 

• Toombs (1999) argumenterer for, at 

sundhedsprofessionelle bør udvikle større 

opmærksomhed på og forståelse for, hvilke 

måder mennesker oplever inkorporation af 

diverse redskaber (kørestol, proteser, 

pacemaker…)


Østergaard 


Jeanette, 48: 

”Om aftenen, når jeg tager den af, så tager jeg en 

del af mig af. […] Der står en del af mig, som jeg 

tager på. […] Benet blev nok en del af mig, da 

jeg begyndte på arbejde, fordi jeg så skulle 

bruge det mere” 


”Protesen skal blive en del af dig 


Østergaard 

som person” 

sagde fysioterapeuten, og anbefalede, at 

protesen var på fra morgen til aften og fortsatte: 

”Det tager ca. tre år med diverse frustrationer 

inden protesen bliver en del af en selv” 

(Østergaard 2006a:16-17)

”Protesen skal blive en del af dig som 


Østergaard 

person” 

På GS indgik ”foden/benet” i mange af øvelserne, fx: 

”Du vipper højre fod opad, holder spændingen, slapper 

af og foden bliver tung, og du mærker at højre fod er 

varm” 

At protesen skulle blive en del af Henning som person, blev 

også understøttet under øvelser i gangbarren: 

Fysioterapeuten instruerede Henning i at lægge vægten 

på protesefoden og rulle hen over forfoden. 

Det handlede om at turde, at mærke at protesebenet 

godt kunne holde, og at genvinde kropsfornemmelsen. 

(Østergaard 2006a:16-17)


Østergaard 


Protesen blev for de flestes vedkommende 

inkorporeret 

– så den føltes som en del af dem som person 

og som en del af kroppen, der forlængede 

deres følelsesradius


Østergaard 


Denne inkorporering indtraf for seks af informanternes 

vedkommende i løbet af ½-3 år: 

• Birgitte: ½-1 år 

• Erling: knap ½ år 

• Jeannette: ½ år 

• Kaj: 1 år 

• Lone: 3 år 

• Henning: Efter ¾ år midt i processen = næsten inkorporeret 

To informanter følte ikke (efter ½ år og 4 år), at protesen 

var blevet en del af dem: 

• Anna: Ikke inkorporeret ½ år efter amputation (smerter/kramper) 

• Ellen: Ikke inkorporeret 4 år efter amputation (mange smerter)


Østergaard 


Ikke kun tiden! 

En aktiv indsats kan 

medvirke til inkorporation af 

protesen! 

Protesen skal bruges! 



Østergaard 

Protesen skal bruges! 

• I øvelser/træning 

• På arbejde 

• I hverdagen 

– Handle ind… 

– Gøre rent 

– Til fritidsinteresser 

Det kan give oplevelser af, at protesen hører med 

til kroppen/en selv 

Foto fra Watkins, Lisa (2005) Amputees Across America Bicycling Odyssey on Road Again, Fourth 

Year, The O&P Edge, http://www.oandp.com/edge/print.asp?article_id=2005-08_11 den 27.02.06


Østergaard 

2. Inkorporation af protese 


Relevant 

• at arbejde aktivt med inkorporering af protesen 

• at fokusere på at opnå indsigt i: 

hvilke specifikke elementer (øvelser, 

teknikker…), der evt. i særlig grad 

medvirker til inkorporation 

Selvfølgelig når ’basis’ er i orden, dvs. 

• en veltilpasset, velfungerende protese 

• en velfungerende, stærk, ikke smertende stump 

der gør at protesen kan bruges mest muligt.


Østergaard 

3. Fotografier 

• Flere af informanterne havde spekulationer om, hvordan 

benet egentlig havde set ud; om der kunne have været 

gjort mere for at bevare det, og på hvad der egentlig var 

blevet af det. 

• Informanterne følte sig ikke informerede og havde heller 

ikke spurgt. 

• En enkelt havde tilfældigt oplevet, at fotografier af benet, 

som det havde set ud før amputationen, efterfølgende 

gav vished, ro og afklaring.


Østergaard 

Fotografier 

Ved et tilfælde havde Lone ca. 1 md. efter 

amputationen set fotografier af sit ben, som det 

havde set ud før amputationen, hvilket gav 

vished, ro og afklaring: 

”Han (lægen) viste og fortalte, og jeg kunne selv 

se, at det ikke kunne have været reddet, hvilket 

jeg ellers havde spekuleret på. Jeg kunne ikke 

holde ud at se på benet inden (det skulle 

amputeres). Det var godt at se billederne”. 

(Østergaard 2006a: 28)


Østergaard 

3. Fotografier 


Fotografier og information hjalp 

én! Kan det tænkes, at det vil 

kunne hjælpe andre? 

• Sådan en nem ting at sørge for 

• Enkel 

• Vise, hvis vedkommende får behov


Østergaard 

4. Sige farvel 

I den indledende fase af projektet 

slog det mig: 

Gad vide om man kan have brug 

for at sige farvel til sit ben? 

Psykologer og psykiatere sammenligner tab af 

en legemsdel med tab af en elsket person. 

Sorgen og krisen herefter kan sammenlignes. 

Waites, Benna & Anne Zigmond (1999) 

Maguire, P. & C.M. Parkes, (1998)


Østergaard 

Sige farvel 

Jeg har siden læst en lille god bog: ”At flyve uden vinger” 

(1979) af Bernt Eklundh og Gunnel Engby: 

Bernt der stod for at skulle have benet amputeret 

fortalte, at hans mor for nylig sagde: 

”Jeg ville så gerne kærtegne og kysse dit stakkels 

ben inden de tager det” (p 27)

… jeg tænker stadig: 


Østergaard 

4. Sige farvel 


Gad vide om man kan have brug for at 

sige farvel til sit ben?


Østergaard 

5. Glemme kroppen 

De fleste af informanterne oplevede, 

at de nu kunne 

glemme kroppen 

og dermed have fokus andre steder, 

efter at kroppen i en periode havde 

gjort krav på fokus


Østergaard 

Den fraværende krop 

(body dis-appearance) 

I det daglige er kroppen fraværende… 

…opmærksomhed mod det, vi er i gang med 

(Drew Leder 1990; Østergaard 2006a:20)


Østergaard 

Den dysfremtrædende krop 

(body dys-appearance) 

Kroppen melder sig oftest negativt, dvs. først når vi får 

ondt, eller hvis en færdighed ikke er inkorporeret, rettes 

opmærksomheden mod kroppen. 

I sådanne situationer kan det smertende/uinkorporerede 

sted til gengæld ’stjæle’ fokus, energi og 

opmærksomhed fra det, vi ellers ville være optaget af at 

opleve eller gøre. 

Kroppen kan således melde sig ved fx smerte og miste sin 

fraværende position. 

(Leder 1990; Østergaard 2006a:20)


Østergaard 

Den fraværende krop 

Henning, Jeanette, Erling, Lone og Birgitte 

tænkte ikke længere på kroppen, når de fx gik, 

svømmede, cyklede, dansede, løb på løbehjul, tog i 

byen eller besøgte venner. 

Kroppen ’glemtes’ og mærkedes ikke i situationen. 

Lone og Henning 

fortalte, at de gang på gang var blevet overraskede over 

den overvældende træthed bagefter, hvor de så 

mærkede kroppen. 



Østergaard 

5. Glemme kroppen 


• I fysioterapi er der ofte fokus på kropsbevidsthed og det 

at mærke kroppen. Der arbejdes med forskellige former 

for kropsbevidtheds-træning for at opnå større 

kropsbevidsthed og for at kunne mærke kroppen. 

• Leders teori om ’den fraværende krop’, som 

understreges af resultaterne i dette studie, viser, at der 

er et led mere: 

At få fokus væk fra kroppen igen, 

så kroppen atter kan blive fraværende og dermed frigive 

plads til at kunne rette opmærksomheden andre steder 

hen.


Østergaard 


– var afgørende for at få fysisk, psykisk, 

og socialt overskud 

– minimerede eller fjernede sekundære 

gener som ondt i ryggen 

Fotos 25.08.06 på www3.kk.dk/.../%C3%B8sterbro.bmp 

512 x 384 pixels - 589878k 

og på www.clethbridge.qc.ca/sit 

e/article_print_en.php?id 

a%3D87%26idp%3D5%26cat%3D1 

og på www.santerehab.com/Ampute 

e.htm


Østergaard 

Specifik fysisk træning 

Det fysiske overskud 

fx i form af god muskelstyrke, balance og 

udholdenhed, 

var en forudsætning for inkorporering af protesen, 

og det gav overskud til at komme ud i naturen og 

samfundet, hvilket igen gav psykisk overskud.


Østergaard 

7. Prøve grænser af 

Opleve sejr / jeg kan! 

Foto: Poul Andreasen, fra artiklen: 

Salomon, Ib (2001) Ud at løbe – uden ben. Krop og Fysik, nr 4, pp 1-3. Lokaliseret den 

25.08.06 på: http://www.krop-fysik.dk/Artikel_singleview.122+M52729d20aa5.0.html


Østergaard 

Prøve grænser af 


Forskellige grænseoverskridende 

oplevelser af sejr betød noget for 

identiteten (jeg kan, jeg er) og 

havde på forskellig vis afgørende 

betydning for den enkelte.


Østergaard 

Prøve grænser af 


De fleste trak en særlig oplevelse frem, som havde været særlig 

betydningsfuld og som handlede om at prøve grænser af – og som 

havde givet en oplevelse og følelse af sejr og succes: ’Jeg kan!’ 

• Henning nævnede, at den største oplevelse ubetinget var en 

sommerhusferie med børnene, inden han fik protese. Henning var 

nervøs, men ”Det gik så godt!” 

• Jeannette fremhævede en kanotur, som hendes søster kærligt 

pressede hende til at tage med på inden hun fik sit proteseben. 

Jeannette fandt ud af noget om balance og gjorde god brug af styrke 

i overkrop og arme. ”Det var hårdt, men godt!” 

• Ellen omtalte en løbeskole som grænseoverskridende, fordi det var 

meget svært at løbe, når hun ikke havde noget knæ, men det 

lykkedes; og en ro-dag som havde givet Ellen lyst til at ro og måske 

melde sig ind i en roklub. 



Østergaard 

7. Prøve grænser af, opleve sejr / jeg kan! 


Det er relevant, at fysioterapeuter og 

sundhedsprofessionelle 

- Medvirker til at sætte succes som delmål 

- Tænker i at kreere eller motivere til at 

prøve grænser af 

Fordi det kan give oplevelser af sejr, 

og fordi ’jeg kan’ indvirker på ’jeg er’ ud fra 

et kroppen som subjekt perspektiv


Østergaard 


”Lægens tilgang gjorde, 

at jeg følte mig set” 

(Birgitte 42) 

Birgitte huskede tydeligt, at lægen satte sig ned og tog 

sig god tid til at snakke med hende, og at han talte om, 

at der er mange muligheder, selvom man har fået et ben 

amputeret. 

Birgitte vendte senere tilbage til dette møde med lægen 

som værende betydningsfuldt for hele forløbet. 



Østergaard 

Føle sig set 

Erling: ”Lægen satte sig ikke engang ned” 

Kaj: ”Jeg fik beskeden: Vi bliver nødt til 

at amputere! Det var så det! Intet 

mere. De gik bare igen. Ingen 

psykologhjælp, som ved en 

busulykke. Man får allermindst 

hjælp til det psykiske”. 



Østergaard 

Føle sig set 

At føle sig set som den person man er, 

havde stor betydning for informanterne. 

På GS oplevede informanterne, at de blev 

set, og at det var godt at komme et sted, 

hvor ’de kærer sig om mig – som den jeg 

er!’


Østergaard 



• Det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle har 

fokus på at give den enkelte en oplevelse af at 

føle sig set 

• Man skal blive ved med at være obs på det!!! 

Ikke glemme det, og måske lave ritualer om det 

for at huske det, fordi det betyder så meget. 

• Kropssproget er vigtigt, i særdeleshed at 

’sætte sig ned’ 

– ud over at lytte, se, give god tid

9. Møde andre i ’samme’ situation 


Østergaard 

var rart og gjorde fx 

• håb om … fx at gå igen 

• ikke følte sig fuldstændig alene 

• bedre kunne sætte sig i hinandens 

situation 

• bedre kunne udveksle følelser, tanker, 

problemer, erfaringer, ideer og få ny 

inspiration


Østergaard 



• Vigtigt at sundhedsprofessionelle på 

sygehuset som minimum oplyser – og 

helst opfordrer til at kontakte 

’Amputationskredsen’ (i Danmark) og få 

besøg af en, der har prøvet det selv 

• Være opmærksom på at tilrettelægge 

tilbud til grupper

Amputationskredsen 


Østergaard 

for ben- og armamputerede 

i Danmark 

under Dansk Handicap Forbund 

Se aktuelle telefonnumre på: 

http://dhf-net.dk/kontakt


Østergaard 

10. En bil 

var afgørende, fordi den 

muliggjorde den helt konkrete 

bevægelse ud i samfundet 

Fotos fundet på www.3d-screensaver-downloads.com/.../big3.jpg 

25.08.06 via www.google.com (søgeord: car) og om filmen ’Cars’ den 28.08.06 på 

http://film.tdconline.dk/publish.php?id=3706

”Bil – et spørgsmål om at komme ud i 


Østergaard 

samfundet igen” 

…sagde deltagerne i fokusgruppediskussionen. 

Informanterne var blevet mere afhængige af en 

bil end tidligere. Det var altafgørende at have en 

bil, hvilket kunne være svært at få hjælp til fra 

kommune/amt. 



Østergaard 

En bil – luksus? 

• Ellen - afslag fra amtet på både handicapbil og 

minicrosser: ”luksus” 

• …turde ikke bruge offentlige transportmidler - 

havde svært ved at holde balancen i en bus - 

følte sig meget begrænset ift 

– træning 

– fritidsinteresser 

– handle ind 

– besøge sin familie (i den anden ende af landet) 


11+12. Et uafhængigt hverdagsliv 


Østergaard 

og et arbejde 

Et uafhængigt hverdagsliv og et arbejde, 

var stærkt medvirkende til at føle sig som 

en del af samfundet igen, 

og det medvirkede også til at, protesen 

blev brugt, hvilket var afgørende for, at 

den blev inkorporeret.


Østergaard 



Konklusion: I et rituelt perspektiv havde deltagerne bevæget sig fra separation gennem liminalitet til integration. 

Afgørende herfor var de transformerende faktorer: 

Separation 

Adskilt fra 

tidligere liv, krop, 

ved 

Beskeden om amputation 

/ amputation 

Liminalitet 

Ikke længere klassificeret 

og endnu ikke klassificeret, 

ikke sig selv, 

udenfor samfundet 

og med en ukendt fremtid 

Transformation gennem: 

Integration 

Integration i sig selv, 

egen krop 

i samfundet 

– nu I en ny tilstand 

1. Opnå og bibeholde fantomfornemmelser 

2. Inkorporation af protesen 



5. En fraværende krop 





10. En bil 




Østergaard 

Afgørende 

1. Arbejde med at opnå og bibeholde fantomfornemmelser 

2. Arbejde aktivt med inkorporation af protesen 



5. Glemme kroppen: Arbejde på at den dysfremtrædende krop atter bliver 

fraværende 





10. En bil 




Østergaard 

Litteratur: 

• Eklundh, Bernt og Gunnel Engby (1979) At flyve uden vinger. 

København: Samleren 

• Engstrom, Barbara & Catherine Van de Ven (1999) Therapy for 

Amputees. London: Churchill Livingstone 

• Eriksen, Thomas Hylland (1998) Små steder – store spørgsmål, 

Oslo: Universitetsforlaget 

• Fotografi: Joe McNally. Fra artiklen: Gore, Rick (2000) Menneskets 

stræben efter den uovervindelige krop, National Geographic, sept., p 

63 

• Goffman, Erving (1990 [1963]) Stigma: Notes of the Management of 

Spoiled Identity. London: Penguin Books 

• Iuel, Alexandra Louise & Kristian Larsen (2005) Bør sundhedsfaglig 

information være andet end ord? Plastickirurgiske patienters 

oplevelse af at se kliniske fotografier. I: Ugeskrift for læger, 167/40, 

pp 3789-3792


Østergaard 

Litteratur: 

• Leder, Drew (1990) The Absent Body. Chicago: The University of 

Chicago Press 

• Lindahl, Marianne (1998) Med stok over sten. København: FADL 

• Maguire, P. & C.M. Parkes, (1998) Coping with loss. Surgery and 

loss of body parts. British Medical Journal, 316, pp1086-1088.I: 

Edvall, Catrin & Marita Wälivaara (2004) Att leva med ett amputerat 

ben. Luleå: Luleå Tekniska Universitet, examensarbete, 2004:55 HV 

• Merleau-Ponty, Maurice (1994 [1945]) Kroppens fænomenologi. 

København: Det lille forlag 

• Murphy, Robert F.; Jessica Scheer; Yolanda Murphy & Richard 

Mack (1988) Physical disability and social liminality: A study in the 

rituals of adversity. Social Science and Medicine, vol 26, no 2, pp 

235-242 

• Murphy, Robert F. (1990 [1987]) The Body Silent, New York: W. W. 

Norton & Co.


Østergaard 

Litteratur: 

• PTU, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, 

hjemmeside lokaliseret den 17.03.06 på www.ptu.dk 

• Sacks, Oliver (1990 [1984]) Et ben at stå på [A leg to stand on]. 

Oversat fra engelsk af Ebba Rønne. Viborg: Spektrum 

• Socialministeriet (2005a) Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter 

servicelovens § 99. BEK nr. 20 af 11/01/2005. Lokaliseret den 

17.03.06 på world wide web: 

http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/B2005/0002005.htm 

• Socialministeriet (2005b) Vejledning om støtte til køb af bil efter 

servicelovens § 99. VEJ nr. 5 af 11/01/2005. Lokaliseret den 17.03.06 

på world wide web: 

http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/C2005/0000560.htm 

• Spradley, James P. (1980) Participant Observation. 

Australia: Wadsworth. Thomson Learning


Østergaard 

Litteratur: 

• Toombs, S. Kay (1999) What does it mean to be somebody? 

Phenomenological reflections and ethical quandairies. I: Cherry, M.J. 

(ed.) Persons and their Bodies: Rights, Responsibilities, 

Relationships. Dordrecht, The Netherlands: Kluwer Academic 

Publishers, pp 73-94 

• Turner, Victor W. (1996 [1970]) Betwixt and Between: The Liminal 

Period in Rites de Passage. I.: Eriksen,T.H. Sosialantropologiske 

Grunntekster, Oslo: Gyldendal Norsk Forlag, pp 508-523 

• van Gennep, Arnold (1909) Les Rites de Passage. Paris: Librairie 

Critique 

• van Gennep, Arnold (1999 [1909]) Rites de Passage: Overgangsriter 

[Les rites de passage]. Oversat fra fransk til norsk af Erik Ringen. 

Oslo: Pax Forlag 

• Waites, Benna & Anne Zigmond (1999) Psychological impact of 

amputation. I: Engstrom, Barbara & Catherine Van de Ven (ed.) 

Therapy for Amputees. London: Churchill Livingstone, pp 27-40


Østergaard 

Litteratur: 

• WCPT World Confederation for Physical Therapy (2007) WCPT 

Congress 2007. Call for Abstracts. Vancouver, Canada: World 

Physical Therapy 2007. Lokaliseret den 13.02.07 på: 

http://www.wcpt.org/common/docs/ISC2007/Documents/CallforAbstr 

acts/AbstractCall.pdf , pp 1-8 

• Østergaard, Elisabeth Bomholt (2006a) Protesen er også mig. En 

antropologisk undersøgelse af, hvordan mennesker, der har fået 

amputeret en del af et ben, oplever at føle sig hele, at benprotesen 

inkorporeres og at blive reintegreret i samfundet. Masterspeciale i 

Sundhedsantropologi. København: Institut for Antropologi, 

Københavns Universitet. Lokaliseret den 05.07.06 på: 

http://www.ffy.dk/sw9427.asp 

• Østergaard, Elisabeth Bomholt (2006b) Hel igen efter 

benamputation. Fysioterapeuten nr.19, pp 6-14. Lokaliseret den 

04.12.06 på: 

http://www.fysio.dk/graphics/PDF/Fysioterapeuten/2006/fagblad-19- 

2006.pdf

Hel igen efter amputation – og vejen dertil - Danske Fysioterapeuter

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?