14657/12 hsm DG E RÅDET FOR DE EUROPÆISKE U IO ... - Europa

RÅDET FOR
DE EUROPÆISKE UIO
Bruxelles, den 5. oktober 2012 (08.10)
(OR. en)
14657/12
EER 399
MI 605
TELECOM 172
TRAS 320
FØLGESKRIVELSE
fra: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Europa-Kommissionen
modtaget: 1. oktober 2012
til: Uwe CORSEPIUS, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union
Komm. dok. nr.: C(2012) 4701 final
Vedr.: MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
- INTELLIGENTE BYER OG SAMFUND - DET EUROPÆISKE
INNOVATIONSPARTNERSKAB
Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - C(2012) 4701 final.
Bilag: C(2012) 4701 final
14657/12 hsm
DG E DA

EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.7.2012
C(2012) 4701 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIOE
ITELLIGETE BYER OG SAMFUD -
DET EUROPÆISKE IOVATIOSPARTERSKAB
DA DA

1. IDLEDIG
MEDDELELSE FRA KOMMISSIOE
ITELLIGETE BYER OG SAMFUD -
DET EUROPÆISKE IOVATIOSPARTERSKAB
Med Europa 2020 er der udviklet en omfattende strategi, som skal fremme intelligent,
inklusiv og bæredygtig vækst i Europa, og som giver EU en ramme til at komme styrket ud af
den nuværende finans- og økonomikrise. Innovation er en central del af 2020-strategien,
eftersom Europas konkurrenceevne og kapacitet til at skabe nye arbejdspladser afhænger af at
fremme innovation vedrørende produkter og tjenester. Det er også det bedste middel til at
tackle store samfundsmæssige udfordringer som klimaændringer og energieffektivitet.
Med Innovation i EU indførtes de europæiske innovationspartnerskaber (EIP'er), som har til
formål at mobilisere aktører i hele innovationscyklussen og på tværs af sektorer med det
overordnede mål at udvikle innovative løsninger på samfundsmæssige problemer, bl.a. de
store energi- og transportmæssige udfordringer i byer og samfund.
Intelligent byteknologi kan yde et vigtigt bidrag til den bæredygtige udvikling af Europas
byer. 68% af EU's befolkning bor i byområder, og denne andel vokser i takt med den fortsatte
urbaniseringstendens i Europa 1 og resten af verden 2 .
EIP'et om intelligente byer og samfund (Smart Cities and Communities, i det følgende
forkortet SCC) er et partnerskab på tværs af energi, transport og information og
kommunikation, som har til formål at katalysere udviklingen på de områder, hvor
produktion, distribution og anvendelse af energi, mobilitet og transport samt informations- og
kommunikationsteknologier (ikt) hænger tæt sammen og giver nye tværfaglige muligheder for
at forbedre tjenesterne og samtidig reducere energi- og ressourceforbruget samt udledningen
af drivhusgasser og anden forurening (figur 1). Det logiske næste skridt er på en omfattende
og integreret måde at optrappe bestræbelserne under afsnittet om energieffektivitet i byerne i
den strategiske energiteknologiplan i 2011 3 . SCC fokuserer på industridrevet innovation som
den vigtigste forudsætning for at opnå økonomiske og sociale ændringer i byområder og
støtter foranstaltninger på tværs af innovationscyklussen og på tværs af forskellige sektorer.
Det vil støtte eksisterende og kommende EU-initiativer for byområder inden for miljø (dvs.
ressourceeffektivitet, vand, affald, forurening, grønne infrastrukturer) og klimapolitik.
1
Eurostat (2011) Regionalstatistisk årbog 2011: Europæiske byer. Byområder er områder med over
10 000 indbyggere.
2
UN Habitat (2011) State of the World's Cities 2010/2011: Bridging the urban divide.
3
SET-planens initiativ om intelligente byer og samfund (SET Plan Smart Cities and Communities
Initiative).
DA 2 DA

Produktion
og
anvendelse
af byenergi
Informations- og
kommunikationstek
nologi i byerne
Bytransport
og -
mobilitet
Figur 1. SCC fokuserer på grænsefladen mellem energi, transport og ikt
EU har udviklet en fælles vision om bæredygtig bymæssig og territorial udvikling.
Europæiske byer skal være et sted med avanceret social udvikling og miljømæssig fornyelse
samt et attraktivt sted at være og en drivkraft for økonomisk vækst, som bygger på en
integreret helhedsstrategi, hvor der er taget højde for alle aspekter af bæredygtighed. 4 SCC
bør yde et vigtigt bidrag til EU's overordnede politiske dagsorden.
2. KOVERGES MELLEM EERGI, TRASPORT OG IKT I BYERE
Byer i hele Europa er pionerer for overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi.
Deres planlægning og handlinger er allerede nu rettet mod en mere bæredygtig fremtid, der er
kendetegnet ved investeringer i innovative integrerede teknologier og tjenester såsom
bygninger, opvarmning/køling, mobilitet, belysning, bredbåndskommunikation og andre
forsyningstjenester. Flere europæiske byer har udviklet programmer, der integrerer energi-,
transport- og ikt-sektoren, for at kunne give deres indbyggere mere effektive tjenester.
Men denne udvikling vil ikke ske fra den ene dag til den anden. I Europa udgør nye bygninger
på årsbasis eksempelvis kun omkring 1 % af alle bygninger, og under 10 % af alle køretøjer
bliver nyregistreret hvert år 5 , hvilket betyder, at det vil tage tid at indføre nye teknologier i
eksisterende byer. Europa har knappe ressourcer til eksperimenter og er derfor tvunget til at
finde frem til og dele de mest omkostningseffektive og bæredygtige lavemissionsmetoder for
at kunne realisere intelligente byer. Det betyder, at de eksisterende infrastrukturer skal
genopfriskes og om muligt have flere anvendelsesområder. Samtidig vil de teknologier, som
er til rådighed i dag, måske blive overgået og erstattet i løbet af de næste 10 år. De bør udvikle
sig, så de kan efterkomme den nye efterspørgsel på markedet. Endvidere skal løsningerne
være holdbare, men samtidig også fleksible nok til at kunne udnytte nye gennembrud og ny
innovation og ikke skabe nye hindringer for markedsadgang såsom leverandørafhængighed
eller ikkeinteroperable protokoller og regler 6 .
4
"Morgendagens byer – Udfordringer, visioner, løsninger", Europa-Kommissionen (2011).
5
Eurostat (2011) Transportdata.
6
Nye deltagere på markederne kan være organisationer, som ikke traditionelt har deltaget i
energiforsyning og transporttjenester som telekommunikations- eller ikt-virksomheder eller små og
innovative aktører på eksisterende markeder.
DA 3 DA

Interoperabilitet er en klar forudsætning for intelligente teknologier. Endvidere skal de
relevante data være generelt tilgængelige, hvis man vil fremme udvikling og indførelse af nye
anvendelser, som har potentiale til at forbinde og opfylde borgernes behov og præferencer i
realtid.
Europæiske leverandører af komponenter, systemer og tjenester til intelligente bymæssige
anvendelsesformål skal være klar til at tage disse udfordringer op. De kommer således til at
spille en stadig vigtigere rolle. Mange af de komponentteknologier, som kan levere intelligent
og ressourceeffektiv mobilitet og energiproduktion og –anvendelse, er allerede udviklet. Nu
må industrielle aktører fra forskellige sektorer gå sammen om at udvikle og anvende
løsninger, der f.eks. imødekommer efterspørgslen efter energieffektivitet, alternative
brændstoffer og ikt i energieffektive anvendelser i byerne.
Samtidig er der stadig en risiko forbundet med opskalering og integration af disse løsninger.
Det skyldes og hænger bl.a. sammen med lovgivningsmæssig usikkerhed, manglende
risikovillighed ved offentlige indkøb, der indebærer innovative løsninger, manglende
standarder og et marked, der ikke er modent til reelt integrerede energi-, transport- og iktløsninger.
Den tid, der går, inden disse løsninger bliver markedsført, skal afkortes væsentligt,
og synergierne med de eksisterende infrastrukturer skal udnyttes fuldt ud, hvor det er muligt,
for at minimere de initiale investeringer og fremme innovative indkøb. Svarene på
Kommissionens offentlige høring om initiativet om intelligente byer og samfund under SETplanen
bekræftede betydningen af disse spørgsmål 7 .
SCC vil hjælpe med til at begrænse disse risici gennem foranstaltninger, der demonstrerer og
udbreder omkostningseffektive teknologiske og innovative højteknologiske løsninger, som er
på nippet til at kunne markedsføres.
Nogle virksomheder omstrukturerer deres drift og går væk fra en énsektorstrategi og tilbyder i
stedet samlede og integrerede systemløsninger, der omfatter en række offentlige tjenester
såsom energi, transport og digital kommunikation.
På europæisk plan skal SCC fremme denne dannelsesproces og dermed hjælpe med at
mindske risikoen ved investeringerne og skabe muligheder for de byer og virksomheder, som
endnu ikke er på vej i den retning. Det skal understøttes af udvikling af nye
"løsningsmodeller", som, når deres succes er demonstreret, kan vinde generel udbredelse i
EU. I dag er investeringer i innovative løsninger imidlertid forbundet med visse pionerrisici
for byer såvel som virksomheder. SCC har ligeledes til formål at fastholde og endda styrke
EU's industris teknologiske førerposition. SCC skal derfor samle efterspørgslen efter og
udbuddet af innovative løsninger.
Byerne er bekymrede over en mulig teknologi- og leverandørafhængighed,
ekstraomkostninger ved ikkestandardiserede løsninger, vanskeligheder med at fremme
innovation i offentlige indkøb og usikkert udbytte af investeringerne. Virksomhederne kan på
den anden side ikke umiddelbart anvende innovative teknologier og systemer, som er ukendte
og dyre for brugerne, til trods for de potentielle besparelser på omkostninger og forurening på
langt sigt. Dette er især et problem på regulerede markeder. Kun hvis disse nye løsninger
accepteres, dvs. at borgere og interessenter på et tidligt tidspunkt inddrages i udformningen af
7 Se http://ec.europa.eu/energy/technology/consultations/20110513_smart_cities_en.htm.
DA 4 DA

dem, og der indgår ikketeknologiske elementer i den endelige "pakke", vil de hurtigt vinde
generel udbredelse.
Denne type markedssvigt kan afhjælpes ved hjælp af koordinerede og korrigerende
foranstaltninger på EU-plan og bør sammen med andre EU-initiativer indgå i SCC, som kan
hjælpe med at udvikle de første markeder for disse løsninger og sikre deling af bedste praksis.
Initiativet vil blive styrket af Kommissionens forslag om, at balancen mellem den finansielle
støtte til produktdemonstrationsaktiviteter, prototyper og produktvalidering i pilotlinjer bliver
ændret som led i Horisont 2020.
Opmærksomheden vil i særlig grad også blive rettet mod muligheden for opskalering og
replikation, så SCC-projekter kan fungere som springbræt for udbredelse over hele Europa.
Det er vigtigt, at denne integration understøttes ved, at alle muligheder for synergier mellem
de relevante politikområder udnyttes fuldt ud. Endvidere vil det være afgørende, at SCC kan
sætte borgere og byer i stand til at træffe de rigtige investeringsbeslutninger som informerede
indkøbere af innovativ teknologi og løsninger, der er svaret på deres energi- og
transportproblemer.
SCC skal ikke blot koordinere forsknings- og innovationsprojekter, men også sætte ind på
efterspørgselssiden f.eks. med nye og bedre forretningsmodeller for energi-, transport- og ikttjenester
og offentlige indkøb, der fremmer initiativer, der også rummer fordele inden for
ressourceeffektivitet og energibesparelser. Det skal også præge fremtidige lovrevisioner og
revisioner af standarder, f.eks. de, der ligger til grund for installation og drift af intelligente
elmålere.
Målene for SCC vil være inden 2020 at udpege og opskalere mindst 20 større innovative
løsninger, der kombinerer energi-, transport- og ikt-teknologier og sætter pionerbyer i stand til
at overgå EU's mål for reduktion af CO2-udledninger, anvendelse af vedvarende energikilder
og forøgelse af energieffektiviteten. Sådanne resultatindikatorer bør udvikles som led i
gennemførelsen.
3. VIRKELIGGØRELSE AF ITELLIGETE BYER OG SAMFUD
Initiativet har til formål at demonstrere kommercielle løsninger nogle få steder og dermed
hjælpe europæiske byer og samfund til at opfylde deres forpligtelser inden for f.eks. energi,
transport, luftkvalitet eller begrænsning af klimaændringer. Den første fase omfatter
udarbejdelsen af 2013-arbejdsprogrammet for det syvende rammeprogram (RP7), så det
afspejler, at energi, transport og ikt i byerne er integreret. I det arbejdsprogram er emner
vedrørende SCC blevet samlet, så projekterne får størst mulig indvirkning på de tre sektorers
grænseflade. Bilag I indeholder eksempler på tværgående temaer.
Selv om denne type projekter vil øge ambitions- og integrationsniveauet, skal de suppleres af
foranstaltninger på efterspørgselssiden som f.eks. udvikling af nye forretningsmodeller,
fremme af indkøb af innovative løsninger, udvikling af nye standarder eller bedre
lovbestemmelser. Under den næste flerårige finansielle ramme vil der blive gjort brug af
finansieringsmuligheder, herunder Horisont 2020. I denne senere fase vil der blive fokuseret
på store EU-fyrtårnsprojekters forbindelser til andre nationale og regionale programmer samt
udvikling af efterspørgselsforanstaltninger.
DA 5 DA

3.1. Fyrtårnsprojekter
Fyrtårnsprojekterne skal tackle spørgsmål i grænsefladen mellem transport, energi og ikt.
Projekterne bør udløse strategiske partnerskaber mellem innovationsdrevne virksomheder fra
de tre sektorer, der handler på tværs af geografiske grænser. De bør danne stærke
partnerskaber med lokale ledere og kommunale myndigheder for at få den vigtige støtte og
synlighed, som er nødvendig for at inddrage og styrke borgere og lokale interessenter i at
reducere drivhusgasemissioner og energiforbrug og mere overordnet at forbedre bymiljøet.
Igennem hele SCC vil byerne få mulighed for at fremhæve deres projektplaner, vigtige
interesseområder og langsigtede ambitioner for potentielle konsortier. De foreløbige
forventninger til disse projekter er uddybet i bilag II.
Fyrtårnsprojekter bør tilbyde løsninger til Europas byers meget forskellige geografiske,
fysiske og demografiske kendetegn. De bør indeholde en projektudviklingsfase, hvor
forskellige byggesten udvælges, og en integrationsfase, hvor disse sættes sammen og i mange
tilfælde også integreres med forældede infrastrukturer og systemer med henblik på
demonstration og validering på et niveau, som er tilstrækkeligt til at sikre systemiske
ændringer i anvendelser, som endnu ikke er blevet udnyttet erhvervsmæssigt. Dette bør
efterfølges af en kontrolfase, hvor resultater og omsættelighed vurderes. Industrikonsortier
ventes at være stærkt engagerede i anvendelsen af åbne standarder for at fremme
interoperabilitet på tværs af systemer og gøre alle relevante data så bredt tilgængelige som
muligt.
Fyrtårnsprojekter kan finansieres af en række kilder, bl.a. EU-finansiering, national og
regional finansiering og private investeringer. Kommissionens forslag til Horisont 2020
omfatter de forskellige mulige finansieringsinstrumenter som f.eks. tilskud til forsknings- og
innovationsforanstaltninger, teknisk bistand (f.eks. efter Elena-modellen), innovative
finansielle instrumenter såsom finansieringsfaciliteten for risikodeling, den europæiske fond
for energieffektivitet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) samt
Samhørighedsfonden og andre relevante EU-fonde.
EU's samhørighedspolitik kan yde støtte til forskning og innovation på disse områder. Især vil
udviklingen af forsknings- og innovationsstrategier til intelligent specialisering, som
Kommissionen har foreslået som en vigtig forudsætning for at anvende EFRU i den næste
programmeringsperiode, bidrage til mere målrettet EFRU-støtte og en strategisk og integreret
tilgang til at udnytte mulighederne for intelligent vækst i alle regioner og byer 8 .
Indførelsen af innovative tjenester og nye teknologier på markedet kan også stimuleres
gennem prækommercielle indkøb, som kan udløse yderligere offentlige og private midler.
3.2. Horisontale foranstaltninger for samarbejde om vigtige udfordringer
Kommissionen vil støtte udvalgte horisontale aktiviteter for at løse bestemte problemer,
fremme samarbejdet på tværs af projekter og fremme en fælles tilgang (se figur 2). Det bliver
i form af arbejdsgrupperne under interessentplatformen (se kapitel 4.2) og specifikke
foranstaltninger for formidling af resultaterne til interessenterne. Endvidere samles
muligheder for EU-politiske initiativer, fremtidig regulering og standardisering, der fremmer
udbredelsen på markedet. Det betyder, at der bliver brug for resultatdata og andre oplysninger
8 http://ipts.jrc.ec.europa.eu/activities/research-and-innovation/s3platform.cfm.
DA 6 DA

fra fyrtårnsprojekterne, bl.a. standarder og præstationsparametre, til at måle de miljømæssige
og andre relevante konsekvenser, fælles praksis for dataindsamling og integration,
finansiering og styrket borgerindflydelse og -engagement.
F&U og
valideringer af
vigtige dele af SCCinitiativet
Horisontale foranstaltninger, der skal præge SCC-initiativet,
bidrage til forskningsprogrammer og håndtere markedsbarrierer
Indledende
demonstrationer af
SCC-konceptet i
bymiljøer
F&U-finansiering, f.eks. RP7 og Horisont 2020
Fuldskalademonstrationer
af
SCC-konceptet i
bymiljøer
Horisont 2020 og
andre
finansieringskilder
Figur 2. Stadier i SCC-innovationsprocessen
Innovationsprocessen
Kommerciel
udbredelse i
bymiljøer
Teknisk bistand,
strukturfonde,
risikodelingsfaciliteter
mv.
Et vigtigt mål for SCC er at finde frem til brugbare forretningsmodeller, der kan tilpasses til
lokale forhold, stimulere innovation, skabe lokale arbejdspladser og mobilisere iværksættere.
De høje og sandsynligvis stadig stigende priser på energi og andre ressourcer betyder, at det
hurtigt kan betale sig at begrænse forbruget med deraf følgende store økonomiske og
miljømæssige fordele. Men der forekommer i dag en række markedssvigt, som begrænser, i
hvor høj grad disse fordele kan realiseres 9 . Nye forretningsmodeller kan bl.a. omfatte flere
forskellige anvendelser af eksisterende infrastruktur, serviceorienterede virksomheder såsom
energitjenesteselskaber samt bedre og standardiseret tilgængelighed og forvaltning af data,
navnlig data fra offentlige myndigheder. Behovet for at foregribe infrastrukturens skiftende
karakter i takt med, at forvaltning af oplysninger bliver lige så vigtigt som at eje fysiske
9 Se SEK(2011)0277.
DA 7 DA

aktiver og naturlige monopoler. Hvor det er relevant, kan byerne integrere denne erfaring i
deres bæredygtige byudviklingsstrategier med støtte fra EFRU.
3.3. Indikatorer og konsekvensanalyse
SCC-indikatorer vil give kendskab til, hvordan individuelle aktiviteter gør det muligt at nå
mere overordnede mål. De vejleder industrielle partnere ved at tydeliggøre de forventede
resultater af teknologier og andre innovative løsninger, som de vil blive valideret i forhold til.
De enkelte projektaktiviteter vil blive karakteriseret ved et begrænset antal indikatorer
svarende til prioriteter på EU-plan og centrale energi-, transport- og ikt-problemer som f.eks.:
miljøpræstationer, distrikters og byers energipræstationer, vedvarende energis andel af
energiforbruget, delt anvendelse af infrastruktur, reduceret ikt-fodaftryk, tilgængelige data i
almindelige formater, forvaltning af bytransport samt udbredelse på markedet af foreslåede
løsninger. Overvågning af intervention ved hjælp af indikatorerne vil også indebære vurdering
af konstaterede og ekstrapolerede forbedringers omkostningseffektivitet, i videst muligt
omfang under hensyntagen til beregningsmetoderne for livscyklusomkostninger, samt
foranstaltningernes konsekvenser for beskæftigelsen. SET-planens informationssystem
(SETIS 10 ) giver et godt udgangspunkt for denne overvågning på EU-plan.
Overvågningssystemet bør fremme brug af fælles metoder og parametre til fastsættelse af
referenceniveauer og måling af præstationsforbedringer og stemme overens med eller bygge
videre på eksisterende metoder, som anvendes i borgmesteraftalen, prisen som Europas
miljøhovedstad, det grønne digitale charter og CIVITAS-forummet.
Indikatorernes præcise ambitionsniveau skal defineres af byerne selv i samarbejde med
industrikonsortierne, så man fremmer inddragelse ikke blot af de byer, som har truffet mange
foranstaltninger på vejen mod bæredygtighed, men også af andre byer, som dermed får et
incitament til at fremskynde og hæve deres ambitionsniveau på længere sigt. Kommissionen
ønsker derfor at støtte forbedringer i alle typer byer, uanset deres udgangspunkt.
3.4. Internationalt samarbejde
Kommissionen opfordrer til at dele erfaringer og bedste praksis-løsninger på globalt plan,
navnlig med lande, som har innovative, omkostningseffektive og socialt integrerende
løsninger, der forbedrer livskvaliteten i byerne og samtidig reducerer deres kulstofaftryk. Med
den nuværende hastighed vil befolkningen i verdens byer fordobles hvert 40. år 11 . Mens
urbaniseringen taber fart mange steder, bl.a. i Europa, har den globale udfordring nået et hidtil
uset niveau. I mange vækstøkonomier bygges der helt nye byer, og nogle byer bygges om helt
fra grunden. Inden 2030 vil befolkningen i verdens byer være steget fra 3,3 mia. til næsten
fem mia. mennesker 12 . Hastigheden af denne udvikling og de konsekvenser, den har for de
enkelte økonomier, betyder, at viden og udveksling af bedste praksis med byer i vækstlandene
(f.eks. Kina) bliver et særligt fokusområde 13 . Samarbejde mellem EU og tredjelande kan
medvirke til at lede alle regioner i en mere bæredygtig retning og udvikle betydelige globale
markeder for europæisk industri.
10 http://setis.ec.europa.eu.
11 FN (2010) World Urbanization Prospects. 2009-udgaven.
12 UNFPA (2007) State of the World Population 2007. Unleashing the potential of urban growth.
13 I 2011 aftalte EU og Kina f.eks. at lancere Partnerskabet mellem EU og Kina om urbanisering baseret
på borgmesteraftalen.
DA 8 DA

3.5. Forbindelse til overordnet EU-støtte til byudvikling og energieffektivitet
Samhørighedspolitikken støtter integreret bæredygtig byudvikling i hele EU gennem
investeringer fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske
Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden. Regionalpolitikken giver en bredere integreret
ramme for bæredygtig byudvikling, som SCC med sit fokus på industridrevne byteknologiske
anvendelser inden for energi, transport og ikt kan yde et vigtigt bidrag til. Projekter, som er
rettet mod teknologi- og innovationsudfordringerne under det aktuelle initiativ, vil på EU-plan
hovedsagelig blive finansieret gennem RP7 og senere gennem Horisont 2020, men de kan
tjene som inspirationskilde og tilpasses, så de opfylder behovet hos andre byer og samfund,
som søger om regionalpolitisk finansiering. Regionalpolitikken kan således støtte overførsel
af vellykkede demonstrationsprojekter fra intelligente byer og samfund til mange flere
byområder inden for rammerne af integrerede strategier for bæredygtig byudvikling.
Der findes også en række mere fokuserede sektorinitiativer, som supplerer den mere
overordnede tilgang til byudvikling, som støttes af EU's regionalpolitik. Disse omfatter, men
er ikke begrænset til: borgmesteraftalen, Concerto, CIVITAS, det grønne digitale charter, det
fælles programmeringsinitiativ for byer i Europa, prisen som Europas miljøhovedstad, det
offentligt-private partnerskab "energieffektive bygninger", det europæiske program for grønne
bygninger, det europæiske initiativ for grønne biler og den europæiske
energiforskningsalliances (EERA) fælles program om intelligente byer og ETI's videns- og
innovationsfællesskaber. EU's rammeprogrammer for forskning har gentagne gange specifikt
investeret i forskning og innovation om transport, ikt og energi i byerne siden 1980'erne. For
nylig har lanceringen af et europæisk innovationspartnerskab (EIP) om vand søgt at optimere
den bymæssige dimension af vandtjenester i Europa, og den giver mulighed for yderligere
samarbejde med SCC. Endvidere findes der talrige relevante initiativer vedrørende
intelligente byer på nationalt og regionalt plan.
Disse initiativer har meget til fælles, men har indtil videre ikke været rettet mod grænsefladen
mellem energi, transport og ikt. SCC vil bygge videre på disse initiativer ved at udvikle
sammenhængende, overordnede og dedikerede rammer, som skal rationalisere og konsolidere
bestræbelserne på at udnytte det store potentiale for innovation.
3.6. Belønning af succes
For at demonstrere god praksis og tilskynde byerne til at fortælle deres succeshistorier vil
kommissærerne for energi, transport og den digitale dagsorden uddele en pris hvert andet år,
første gang i 2014. Prisen tildeles et SCC-projektpartnerskab, som har haft en stor indvirkning
(f.eks. løsninger vedrørende udbredelse på markedet). Et uafhængigt ekspertudvalg skal
evaluere forslagene på grundlag af de gennemførte projekter og potentialet til at inspirere til
en intelligent og effektiv overgang til større bæredygtighed.
4. VEJLEDIG OG FORVALTIG
Til at styre udviklingen af SCC bliver der udviklet der en forvaltningsstruktur, hvori der
indgår bidrag fra relevante interessenter. Strukturen skræddersys, så den svarer til den
tilsigtede intervention i byerne og til foranstaltningernes kompleksitet i grænsefladen mellem
de tre forskellige sektorer. SCC-forvaltningsstrukturen kommer til at bestå af to enheder: en
gruppe på højt niveau og interessentplatformen. Platformen skal have forbindelse til SETplanens
styregrupper for at sikre sammenhæng mellem de nationale bestræbelser og
bestræbelserne på EU-plan. Den operationelle støtte styrkes gennem aktiviteter under den
DA 9 DA

næste flerårige finansielle ramme og Horisont 2020. Forvaltningsstrukturen skal ikke afløse
eller erstatte andre initiativer eller instrumenter og bliver én af mange vigtige bidragydere til
definitionen af forskningsprioriteter i de årlige arbejdsprogrammer for EU-forskning og
innovationsfinansiering. Forvaltningsrammerne træder i kraft i andet halvår af 2012.
4.1. Gruppen på højt plan
Gruppen på højt plan rådgiver Kommissionen og har højtstående repræsentanter for
industrien, byerne, civilsamfundet, relevante EU-initiativer på området og Kommissionen
som medlemmer. Gruppen på højt plan ledes af de tre kommissærer for energi, transport og
den digitale dagsorden, som vælger medlemmerne af gruppen på højt plan på gennemsigtig
vis. Det ventes også, at repræsentanter for myndigheder, standardiseringsorganer eller
tilknyttede sektorer deltager. Gruppen skal rådgive om EIP'et for intelligente byer og
samfunds strategiske retning og styre udviklingen af den strategiske gennemførelsesplan for
EIP'et for intelligente byer og samfund ved at:
• identificere flaskehalse, som blokerer eller bremser udviklingen og anvendelsen af
teknologier og deres udbredelse på markedet, med henblik på at løse presserende
samfundsmæssige behov
• identificere de foranstaltninger, der skal træffes for at fjerne disse flaskehalse. Dette
kan omfatte mere effektiv anvendelse af EU-finansering samt de nødvendige
foranstaltninger vedrørende offentlige indkøb, standardisering og lovgivning.
Gruppen skal også:
• vurdere de fremskridt, som opnås gennem SCC og gøre opmærksom på eventuel ny
udvikling, som kan påvirke opnåelsen af SCC-målene
• være et forbillede for udvikling og fremme af initiativer, der hjælper med at realisere
SCC-målene
• fremme SCC i fora i Europa og internationalt.
Gruppen skal mødes mindst to gange om året.
4.2. Interessentplatform
Interessentplatformen vedrørende intelligente byer og samfund udformes under hensyntagen
til byer, samfund og andre offentlige myndigheder, borgere, ngo'er og relevante industrielle
sektorer 14 . Den er åben for deltagelse for alle interessenter og rapporterer til Kommissionen:
Dens opgaver er følgende:
• At støtte udviklingen af den strategiske gennemførelsesplan inden 2013 og overvåge
planens gennemførelsen under vejledning fra gruppen på højt plan. Den forelægger
således Kommissionen forslag om konkrete typer af aktiviteter og foranstaltninger,
som udarbejdes sammen med de første indkaldelser af forslag under Horisont 2020.
14 http://eu-smartcities.eu.
DA 10 DA

• At rapportere om markedets krav – som f.eks. forretningsmodeller, standardisering,
offentlige indkøb og lovgivning – for at støtte "løsningsmodellerne" og nye teknologier
og ikketeknologiske innovative løsninger på deres vej mod kommerciel udbredelse og
bæredygtighed 15 .
• At sikre udveksling af viden og fungere som katalysator for udvikling af partnerskaber
på tværs af sektorer og mellem industri- og forskningsaktører og lokale aktører.
• At sikre europæiske vurderings-, outreach- og kontaktaktiviteter, der fremmer
gennemførelsen af SCC.
Platformen skal omfatte arbejdsgrupper, som skal drøfte og analysere bestemte emner, og
sikre sammenhæng mellem SCC-aktiviteterne og andre relevante foranstaltninger i EU og
medlemsstaterne. Interessentplatformen vil drage fordel af medlemsstaternes repræsentanters
støtte og aktive deltagelse, og relevante elementer af den strategiske energiteknologiplan
(SET-planen) bliver integreret deri.
5. KOKLUSIO
SCC har til formål at fremskynde udbredelsen af innovative teknologier,
organisationsmæssige og økonomiske løsninger, som kan øge ressource- og
energieffektiviteten betydeligt, forbedre bytransportens bæredygtighed og reducere
udledningerne af drivhusgasser i byområder drastisk. SCC er et industriledet initiativ, som er
skræddersyet, så det passer til den planlagte intervention i byer og samfund og til de
komplekse foranstaltninger i grænsefladen mellem de tre sektorer ved at:
• katalysere indførelsen på markedet af innovative og integrerede energi- og
transportteknologier og -tjenester og bane vej for ikt i bymæssige anvendelser
• lære af afprøvede "løsningsmodeller", som hjælper med slå bro over
innovationskløfter og stimulere industrielle værdikæders konvergens i energi-,
transport- og ikt-sektoren og åbner mulighed for replikation i byer over hele Europa
• træffe horisontale foranstaltninger og forme politikker og markedsorienterede
foranstaltninger, der kan validere og fremskynde den kommercielle udbredelse
• udbygge, styrke, rationalisere og konsolidere den nuværende portefølje af politikker
og dermed sikre sammenhæng i politikkerne for regulering og standardisering samt
tilvejebringe innovations- og projektfinansiering.
Første skridt er at udarbejde de relevante dele af 2013-arbejdsprogrammet under det syvende
rammeprogram (RP7), så de afspejler, at energi, transport og ikt i byerne er integreret.
Efterfølgende skridt omfatter udvikling af en strategisk gennemførelsesplan inden 2013 for at
øge ambitionsniveauet og integrationen blandt de tre sektorer under Horisont 2010, rettidig
formulering af fælles indikatorer for overvågning, evaluering og målretning samt en solid
15 Dette skaber en fælles industrikøreplan for intelligente byer som identificeret i forbindelse med den
digitale dagsorden for Europa: http://ec.europa.eu/information_society/digital-agenda/index_en.htm.
DA 11 DA

støtteramme for den efterfølgende fulde udbredelse af innovative systemer og løsninger i
Europas byer.
I forbindelse med opnåelsen af de aktuelle partnerskabsmål vil der blive fokuseret på
innovative teknologier og løsninger i grænsefladen mellem energi-, transport- og ikt-sektoren
og dermed ydet et bidrag til andre vigtige områder af bæredygtig byudvikling (dvs. vand- og
affaldsforvaltning, klimatilpasning). Partnerskabet skal forblive i overensstemmelse med by-,
miljø- og klimapolitikkerne og søge at udnytte komplementariteter og gensidige fordele med
andre EIP'er.
Kommissionen opfordrer Rådet og Parlamentet til at:
– støtte SCC og inddrage alle interessenter i en omfattende og integrerende tilgang
– opfordre medlemsstaterne til at:
– dele oplysninger om resultaterne af EU-projekter på landsplan og på tværs af
medlemsstaterne
– benytte erfaringerne fra SCC-projekter til at fremme udbredelsen af innovation,
der støtter en omdannelse af nutidens byer og samfund til intelligente byer og
samfund, ved at sikre sammenhæng og synergi mellem SCC og sådanne
støtteinstrumenter som EFRU og Samhørighedsfonden
– fremme brug af fælles standarder for indsamling og fremlæggelse af energi- og
emissionsoplysninger vedrørende projekter og byer for derved at opnå større
pålidelighe og nytteværdi på EU-plan
– maksimere brugen af innovationskriterier i offentlige indkøb som inspiration
for udbredelsen af innovative løsninger på markedet.
DA 12 DA

Bilag I – Forventninger til SCC-fyrtårnsprojekter
Kommissionen forventer, at de konsortier, der deltager i SCC, har følgende kendetegn:
• Et kompakt, resultatorienteret konsortium med innovationsdrevne industrielle
teknologipartnere og centrale leverandører af tjenester fra energi-, transport- og iktsektoren,
der arbejder i partnerskab med byer og andre innovatorer.
• Aktiv inddragelse i konsortiet af byer og samfund fra mindst to medlemsstater eller
associerede stater for at sikre, at løsningerne kan overføres og tilfører EU-merværdi.
• Et stærkt engagement hos konsortiemedlemmerne til åbne standarder, der fremmer
interoperabilitet på tværs af systemer, forebygger leverandørafhængighed og
fremmer konkurrencen.
• Tilsagn om at støtte opskalering, innovationsindkøb og replikation i byen, i andre
byer og i andre situationer.
• Tilsagn om at måle, indsamle og videregive oplysninger i fælles formater, som er
nødvendige for yderligere replikation og udvikling af anvendelsesområder, navnlig
oplysninger om omkostninger og indvirkninger (energibesparelser, CO2-reduktion,
finansielle besparelser, jobskabelse, miljøvirkninger mv.).
• Udvikling og gennemførelse af en forretningsmodel for generel udbredelse, som ved
en løftestangsvirkning kan udløse omfattende offentlig og/eller privat
medfinansering og dermed sikre en ambitiøs udbredelse og maksimal udnyttelse af
EU-finansieringen.
• Kapacitet til at inddrage borgere og slutbrugere i et tilstrækkeligt omfang til at sikre
systemiske ændringer (f.eks. en bydel eller en korridor) ved at give dem bedre
oplysninger og dermed fremme en gensidig tilpasning efter de modtagne bidrag.
DA 13 DA

• Intelligente bygninger og kvarterer
Bilag II – Tværgående SCC-temaer
Eksempler: integration og forvaltning af lokale og vedvarende energikilder; ikt-løsninger til
udformning og drift af bydele eller korridorer med forskellige bygningstypologier; højeffektiv
opvarmning og køling (ved hjælp af bl.a. biomasse, solvarme, varmepumper og geotermisk
energi med varmelagring, kraftvarme og fjernvarme); udvikling af grøn infrastruktur til
reduktion af varme- og kølebehov og reduktion af luftforurening; intelligent gadebelysning;
opførelse af næsten energineutrale bygninger og energipositive bygninger og kvarterer;
omfattende renovering af eksisterende bygninger og bæredygtige byggematerialer
(energibesparelse på mindst 50 %).
• Bedre oplyste borgere via intelligente udbuds- og efterspørgselssystemer
Eksempler: dækning af efterspørgsel; formidling af data og oplysninger til borgere og
slutbrugere om energiforbrug/produktion og multimodale transport- og mobilitetstjenester;
affaldsfrembringelse, intelligent måling og dertil knyttede tjenester vedrørende energi, vand o
affald; overvågning og balancering af elnettet; energiforvaltning i realtid; energilagring
(herunder virtuel energilagring) og -forsyning til stationære anvendelsesområder og køretøjer;
fælles dataformater; feedbackmekanismer og adaptive systemer.
• Bæredygtig mobilitet i byer
Eksempler: energi- og brændstofinfrastruktur og drift af flåder af køretøjer, der kører på
alternative energibærere, til offentlig transport, fragtdistribution, alternative
transportmuligheder og privat transport, der anvender ikt-baserede løsninger til bytrafik og
transportforvaltning, der støtter reduktionen af energiforbrug og emissioner. Disse kunne
være:
• Tilpasning af energiforsyning fra distribuerede vedvarende elektricitetsproduktion i
bygninger til det forventede energiforbrug i bygninger og til transport ved hjælp af
intelligente opladningssystemer til elkøretøjer og intelligente elnet, som styres af ikt.
• Elkøretøjer til offentlig transport (f.eks. trolleybusser, sporvogne, metrokøretøjer), som
kan udveksle overskydende energi (bremse- og accelerationsenergi) med
energisystemet – idet ikt anvendes til at styre energistrømmene.
• Brug af brint som energibærer til lagring af energi og balancering af efterspørgslen i
byerne efter energi og stationær kraft – styret af ikt ved hjælp af prognoser for
efterspørgselsmønstre baseret på vejrprognoser, planlægning af begivenheder,
køretøjers kørselsmønstre mv.
• Intelligente og bæredygtige digitale infrastrukturer
Eksempler: reduktion af internettets kulstofaftryk, navnlig hvad angår datacentre og
telekommunikationsudstyr, herunder bredbånd; intelligente løsninger til opvarmning, køling
og belysning; udnyttelse af synergier mellem de krav, som intelligente net og
bredbåndsinfrastruktur stiller, herunder deling af ingeniørarbejde og genbrug af
infrastrukturer og tjenester.
• Strategisk planlægning til identifikation, integration og optimering af strømme
(energi, emissioner, mennesker, varer, tjenester)
DA 14 DA

Eksempler: integration og optimering af forskellige energi-, transport- og datastrømme;
trafikstyring ved hjælp af informationssystemer; logistik; udvikling af grøn infrastruktur og
brug af intelligent ikt til styring deraf; optimeret affaldsindsamling og energiproduktion deraf,
optimeret vandbehandling og -distribution; forretningsmodeller; åbne dataplatforme, inklusive
semantik og datadeling.
DA 15 DA