Purchase Price Allocation – en introduktion - OpenArchive@CBS
Purchase Price Allocation – en introduktion - OpenArchive@CBS
Purchase Price Allocation – en introduktion - OpenArchive@CBS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
WP 2009-05<br />
<strong>Purchase</strong> <strong>Price</strong> <strong>Allocation</strong> <strong>–</strong> <strong>en</strong> <strong>introduktion</strong><br />
by<br />
Partner Tinus Bang Christ<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, Deloitte<br />
Partner Hans Jørg<strong>en</strong> Knuds<strong>en</strong>, Ernst & Young<br />
Professor Thomas Pl<strong>en</strong>borg, CBS<br />
INSTITUT FOR REGNSKAB OG REVISION, Handelshøjskol<strong>en</strong> i Køb<strong>en</strong>havn<br />
Solbjerg Plads 3, C.4., 2000 Frederiksberg<br />
Tlf.: 38 15 23 20 Fax: 38 15 23 21<br />
DEPARTMENT OF ACCOUNTING AND AUDITING, Cop<strong>en</strong>hag<strong>en</strong> Business School<br />
Solbjerg Plads 3, C.4., DK-2000 Frederiksberg<br />
Phone: +45 38152320 Fax: +45 38152321<br />
uk.cbs.dk/forskning_vid<strong>en</strong>/institutter_c<strong>en</strong>tre/institutter/rr
1 Indledning<br />
Sid<strong>en</strong> 2004 har danske virksomheder, der aflægger regnskab efter internationale regnskabsstandarder,<br />
skullet foretage allokering af købesum, også kaldet <strong>Purchase</strong> <strong>Price</strong> <strong>Allocation</strong> (PPA) ved<br />
virksomhedsovertagelser. PPA er reguleret i IFRS 3 Business Combinations og betyder i praksis, at man<br />
ikke kan allokere forskell<strong>en</strong> mellem købesumm<strong>en</strong> og d<strong>en</strong> bogførte værdi af aktiverne til goodwill. I stedet er<br />
det påkrævet at indregne alle overtagne aktiver til dagsværdi, herunder også aktiver der ikke tidligere har<br />
været id<strong>en</strong>tificeret i balanc<strong>en</strong>. Det vil typisk være immaterielle aktiver såsom kundelister, varemærker og<br />
teknologi.<br />
Formålet med d<strong>en</strong>ne artikel er at udbrede vid<strong>en</strong> om PPA, herunder redegøre for hvordan <strong>en</strong><br />
købesumsallokering bliver foretaget i praksis. Der fokuseres i artikl<strong>en</strong> på følg<strong>en</strong>de områder:<br />
• Introduktion til IFRS 3<br />
• Id<strong>en</strong>tifikation af immaterielle aktiver ifølge IFRS 3<br />
• Værdiansættelse af immaterielle aktiver ifølge IFRS 3<br />
• Regnskabsmæssige konsekv<strong>en</strong>ser ved PPA<br />
• Ekstern rapportering<br />
D<strong>en</strong>ne artikel er d<strong>en</strong> første af to artikler om PPA. Nærvær<strong>en</strong>de artikel er <strong>en</strong> <strong>introduktion</strong> til PPA, da dette<br />
emne stadig er relativt nyt for <strong>en</strong> lang række danske virksomheder. Næste artikel går mere i dybd<strong>en</strong> med<br />
fordel<strong>en</strong>e ved at lave købesumsallokering tidligt i opkøbsprocess<strong>en</strong> - kaldet pre-deal PPA eller indikativ PPA.<br />
Der er mange fordele for virksomheder, der formår at b<strong>en</strong>ytte PPA aktivt som strategisk værktøj, og dermed<br />
bevæger sig væk fra d<strong>en</strong> r<strong>en</strong>t lovmæssige opfyldelse af regnskabsreglerne. Det er vores oplevelse, at meget<br />
få virksomheder udnytter d<strong>en</strong>ne mulighed i praksis.<br />
2 Introduktion til IFRS 3 og PPA<br />
Allokering af købesum er reguleret i IFRS 3 Business Combinations. Standard<strong>en</strong> blev implem<strong>en</strong>teret i 2004,<br />
m<strong>en</strong>s <strong>en</strong> revideret udgave er trådt i kraft for regnskabsår, der begynder d<strong>en</strong> 1. juli 2009 eller s<strong>en</strong>ere. D<strong>en</strong>ne<br />
artikel tager udgangspunkt i d<strong>en</strong> reviderede udgave, som dog i forhold til købesumsallokering kun indeholder<br />
mindre ændringer.<br />
IFRS 3 omfatter de fleste overtagelser, dog er <strong>en</strong> række transaktioner ikke omfattet såsom joint v<strong>en</strong>tures,<br />
transaktioner mellem selskaber, der er under samme parts kontrol, og g<strong>en</strong>sidige selskaber.<br />
Standard<strong>en</strong> indeholder retningslinjer for følg<strong>en</strong>de emner:<br />
• Id<strong>en</strong>tifikation af køber<br />
• Fastlæggelse af overtagelsesdag<strong>en</strong><br />
• Id<strong>en</strong>tifikation og indregning af immaterielle aktiver<br />
• Indregning af ev<strong>en</strong>tualforpligtelser<br />
• Grænser for indregning af restruktureringsh<strong>en</strong>sættelser<br />
• Amortisering af goodwill (ikke tilladt)<br />
• Indregning af indtægt ved højere værdi af aktiverne <strong>en</strong>d d<strong>en</strong> betalte købesum<br />
IFRS 3 skal ses i samm<strong>en</strong>hæng med IAS 36 Impairm<strong>en</strong>t of Assets samt IAS 38 Intangible Assets, da<br />
emneområderne er nært forbundne. Vi vil i d<strong>en</strong>ne artikel primært fokusere på id<strong>en</strong>tifikation og indregning af<br />
immaterielle aktiver overtaget i forbindelse med <strong>en</strong> virksomhedsovertagelse.<br />
PPA er også relevant for virksomheder, der aflægger årsrapport efter årsregnskabslov<strong>en</strong>, idet ÅRL § 122<br />
kræver, at id<strong>en</strong>tificerbare aktiver og forpligtelser i d<strong>en</strong> overtagne virksomhed indregnes til dagsværdi på<br />
overtagelsestidspunktet, uanset om aktiverne eller forpligtelserne var indregnet i virksomhed<strong>en</strong>s balance før<br />
overtagels<strong>en</strong>. Der er visse forskelle mellem ÅRL og IFRS i relation til hvilke krav, der skal være opfyldt for at<br />
aktiver og forpligtelser kan indregnes i overtagelsesbalanc<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> principperne er de samme.
3<br />
2.1 ”Overtagelsesmetod<strong>en</strong>”<br />
Kerneområdet i IFRS 3 er ”Overtagelsesmetod<strong>en</strong>”, hvilket er d<strong>en</strong> metode, der skal anv<strong>en</strong>des på alle<br />
transaktioner omfattet af IFRS 3. Metod<strong>en</strong> anskuer transaktion<strong>en</strong> som købers erhvervelse af<br />
nettodriftsaktiverne i d<strong>en</strong> overtagne virksomhed og behandler indregning og måling af aktiver og forpligtelser<br />
(inkl. ev<strong>en</strong>tualforpligtelser) overtaget ved købet. D<strong>en</strong>ne indregning inkluderer også aktiver og forpligtelser,<br />
der ikke tidligere har været indregnet i regnskaberne for d<strong>en</strong> overtagne virksomhed. Til g<strong>en</strong>gæld er købers<br />
allerede erhvervede aktiver og forpligtelser på overtagelsestidspunktet ikke omfattet af transaktion<strong>en</strong>, hvorfor<br />
de indregnes som hidtil.<br />
Selv om ”Overtagelsesmetod<strong>en</strong>” omhandler alle overtagne aktiver vil d<strong>en</strong>ne artikel al<strong>en</strong>e fokusere på de<br />
immaterielle aktiver. Ved <strong>en</strong> fuld PPA værdiansætter man dog også materielle anlægsaktiver, finansielle<br />
anlægsaktiver, omsætningsaktiver samt visse forpligtelser, herunder ev<strong>en</strong>tualforpligtelser, til dagsværdi, m<strong>en</strong><br />
vi har valgt at indsnævre fokus til de immaterielle anlægsaktiver, og de udfordringer virksomhederne møder<br />
ved id<strong>en</strong>tifikation, indregning og måling af disse.<br />
2.2 Grundtank<strong>en</strong> i PPA<br />
De aktiver, som ikke tidligere har været id<strong>en</strong>tificeret, m<strong>en</strong> som efterfølg<strong>en</strong>de indregnes i købers regnskab i<br />
kraft af ”Overtagelsesmetod<strong>en</strong>”, vil oftest være immaterielle aktiver. En praksis, hvor man allokerer hele<br />
forskell<strong>en</strong> mellem købesumm<strong>en</strong> og d<strong>en</strong> bogførte værdi til goodwill, kan ikke accepteres. I stedet for skal man<br />
id<strong>en</strong>tificere og værdiansætte de <strong>en</strong>kelte aktiver til dagsværdi, som illustreret i figur 1.<br />
Figur 1: Allokering af købesum<br />
Som det også fremgår af figur<strong>en</strong>, skal aktiver med bestemmelig levetid amortiseres over deres forv<strong>en</strong>tede<br />
restlevetid. Immaterielle aktiver med ubestemmelig levetid skal ikke amortiseres, m<strong>en</strong> årligt testes for et<br />
ev<strong>en</strong>tuelt nedskrivningsbehov. Goodwill er eksempel på et immaterielt aktiv med <strong>en</strong> ubestemmelig levetid.<br />
Varemærker kan være et andet eksempel. En naturlig konsekv<strong>en</strong>s af kravet om udskillelse og særskilt<br />
indregning af overtagne immaterielle aktiver er, at goodwillbeløbet bør udgøre <strong>en</strong> relativt mindre del af<br />
købesumm<strong>en</strong>.<br />
Grundtank<strong>en</strong> i PPA er dermed at reducere størrels<strong>en</strong> af goodwill, der altid har været <strong>en</strong> uig<strong>en</strong>nemskuelig<br />
post i regnskabet. I stedet skal regnskaberne i højere grad afspejle de aktiver, der reelt er overtaget ved<br />
transaktion<strong>en</strong>, hvilket kræver, at man får udført <strong>en</strong> PPA med id<strong>en</strong>tifikation af de relevante aktiver og<br />
indregning til dagsværdi. En naturlig konsekv<strong>en</strong>s af de reglerne for PPA er <strong>en</strong> større transpar<strong>en</strong>s omkring
4<br />
virksomhedsakkvisitioner i regnskabet, hvilket alt andet lige forbedrer informationsværdi<strong>en</strong> for<br />
regnskabsbrugerne.<br />
3 Id<strong>en</strong>tifikation og indregning af immaterielle aktiver<br />
Det første skridt ved udarbejdelse af <strong>en</strong> PPA er at id<strong>en</strong>tificere de immaterielle aktiver, der er overtaget ved<br />
transaktion<strong>en</strong>. En korrekt id<strong>en</strong>tifikation kræver, at man forholder sig til indregningskriterierne i IFRS 3 samt<br />
b<strong>en</strong>ytter <strong>en</strong> struktureret proces, så det sikres, at alle relevante immaterielle aktiver bliver id<strong>en</strong>tificeret.<br />
3.1 Indregningskriterier for immaterielle aktiver<br />
IFRS 3 refererer til IAS 38 vedrør<strong>en</strong>de definition<strong>en</strong> af immaterielle aktiver. Et immaterielt aktiv er således et<br />
ikke-monetært aktiv ud<strong>en</strong> fysisk substans, som <strong>en</strong>t<strong>en</strong> kan udskilles selvstændigt eller er resultatet af<br />
kontraktlige/juridiske rettigheder. Aktivet skal være under kontrol af d<strong>en</strong> pågæld<strong>en</strong>de virksomhed, og der<br />
skal være fremtidige økonomiske fordele ved brug af aktivet. Indregningskriterierne er illustreret i figur 2.<br />
Figur 2: Indregningskriterier for immaterielle aktiver<br />
En stor del af arbejdet ved PPA er id<strong>en</strong>tifikation og vurdering af immaterielle aktiver. Hvis transaktion<strong>en</strong>s<br />
primære drivkraft, som det meget ofte er tilfældet, er overtagelse af immaterielle aktiver, vil disse ofte have<br />
<strong>en</strong> betydelig værdi. Det vil typisk være varemærker, kundelister eller pat<strong>en</strong>ter. Herudover kan der være flere<br />
andre immaterielle aktiver, der har været af mindre betydning for transaktion<strong>en</strong>s g<strong>en</strong>nemførelse, m<strong>en</strong> som<br />
skal id<strong>en</strong>tificeres og indregnes. Det kan eksempelvis være fordelagtige leasingaftaler. En oversigt over<br />
eksempler på immaterielle aktiver er vist i figur 3.<br />
Figur 3: Eksempler på immaterielle aktiver<br />
Det er <strong>en</strong>dvidere ofte <strong>en</strong> udfordring at skelne mellem immaterielle aktiver samt at definere, hvorvidt der er<br />
tale om et eller flere aktiver. Et eksempel er overtagels<strong>en</strong> af et varemærke. Varemærket er ikke
5<br />
nødv<strong>en</strong>digvis det <strong>en</strong>este aktiv, der fastholder <strong>en</strong> giv<strong>en</strong> omsætning af det pågæld<strong>en</strong>de produkt. Der kan også<br />
være tale om kunderelationer og kundelister. I d<strong>en</strong>ne situation er spørgsmålet, om man står overfor et<br />
immaterielt aktiv i form af varemærket, eller der reelt er tale om flere immaterielle aktiver, dvs. varemærke,<br />
kunderelationer og kundelister. I det følg<strong>en</strong>de vil vi uddybe id<strong>en</strong>tifikationsprocess<strong>en</strong> af de immaterielle<br />
aktiver.<br />
3.2 Id<strong>en</strong>tifikationsproces<br />
Når de immaterielle aktiver skal id<strong>en</strong>tificeres, er det vigtigt at have <strong>en</strong> struktureret proces, så id<strong>en</strong>tifikation<strong>en</strong><br />
er grundig og effektiv. I figur 4 ned<strong>en</strong>for er opstillet et eksempel på <strong>en</strong> id<strong>en</strong>tifikationsproces. Indledningsvis<br />
bør virksomhed<strong>en</strong> vurdere rationalet bagved transaktion<strong>en</strong>. Hvis de medarbejdere, der udfører<br />
købesumsallokering<strong>en</strong>, ikke selv har deltaget i transaktion<strong>en</strong>, kan skriftligt materiale som pressemeddelelser<br />
og avisartikler samt and<strong>en</strong> off<strong>en</strong>tlig tilgængelig information give et hurtigt overblik over rationalet. Herudover<br />
eksisterer der typisk <strong>en</strong> række interne informationskilder i form af købskontrakter og due dilig<strong>en</strong>ce rapporter,<br />
som skal vurderes, da disse kan give <strong>en</strong> indikation af de vigtigste immaterielle aktiver i transaktion<strong>en</strong>.<br />
Efter bearbejdning af det skriftlige materiale vil det typisk være nødv<strong>en</strong>digt at interviewe nøglepersoner fra<br />
både d<strong>en</strong> køb<strong>en</strong>de virksomhed og d<strong>en</strong> opkøbte virksomhed. Man vil typisk konc<strong>en</strong>trere sig om de personer,<br />
der har varetaget transaktion<strong>en</strong>, og dermed besidder <strong>en</strong> dybere forståelse for rationalet bag.<br />
Udover at drøfte rationalet for transaktion<strong>en</strong>, er det helt c<strong>en</strong>tralt samtidig at forholde sig til, hvilket rationale<br />
andre pot<strong>en</strong>tielle købere måtte have. Id<strong>en</strong>tifikation og værdiansættelse af immaterielle aktiver ved udførsel af<br />
<strong>en</strong> PPA skal nemlig tage udgangspunkt i d<strong>en</strong> hypotetiske g<strong>en</strong>nemsnitlige markedsdeltager og ikke d<strong>en</strong><br />
konkrete køber. Dette betyder, at man ikke al<strong>en</strong>e skal forholde sig til sin eg<strong>en</strong> virksomheds opfattelse af d<strong>en</strong><br />
tilkøbte virksomhed, m<strong>en</strong> også inddrage betragtninger om d<strong>en</strong> g<strong>en</strong>erelle opfattelse af virksomhed<strong>en</strong>, og de<br />
aktiver d<strong>en</strong> indeholder.<br />
Figur 4: Id<strong>en</strong>tifikation af immaterielle aktiver<br />
Overvej køber og sælgers motiver<br />
G<strong>en</strong>nemse dokum<strong>en</strong>tation<br />
Information fra nøglepersoner<br />
Oversigt og udskillelse af imm. aktiver<br />
Fastlæg hierarkiet af imm. aktiver<br />
Id<strong>en</strong>tificer andre overvejelser<br />
•Hvilke aktiver bliver købt/solgt?<br />
•Hvad er rationalet bag transaktion<strong>en</strong>?<br />
•Oplysninger om target<br />
•Intern & ekstern information<br />
•Andre oplysninger<br />
•Business developm<strong>en</strong>t<br />
•Corporate Finance<br />
•Andre<br />
•Id<strong>en</strong>tifikation og udskillelse af alle immaterielle<br />
aktiver, der skal værdiansættes<br />
•Fastlægge samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong> mellem<br />
immaterielle aktiver<br />
•Rangere aktiverne efter bidrag til omsætning<br />
•Køber<strong>en</strong>s h<strong>en</strong>sigter og muligheder for synergi<br />
Som opsamling på id<strong>en</strong>tifikation<strong>en</strong> bør man udarbejde <strong>en</strong> oversigt, hvor samtlige immaterielle aktiver<br />
id<strong>en</strong>tificeres, og de aktiver, der opfylder indregningskriterierne udskilles til s<strong>en</strong>ere værdiansættelse og<br />
indregning i regnskabet. Til brug for d<strong>en</strong> s<strong>en</strong>ere værdiansættelse af de immaterielle aktiver vil det være<br />
h<strong>en</strong>sigtsmæssigt at fastlægge et hierarki af de immaterielle aktiver ordnet efter deres bidrag til d<strong>en</strong> samlede<br />
omsætning. Dette sikrer <strong>en</strong> afklaring af de indbyrdes samm<strong>en</strong>hænge mellem de immaterielle aktiver,<br />
herunder hvilke aktiver, der bidrager mest til omsætning<strong>en</strong> og de forv<strong>en</strong>tede fremtidige p<strong>en</strong>gestrømme.<br />
Alternativt kan aktiverne opdeles efter deres respektive bidrag til indtj<strong>en</strong>ing<strong>en</strong>. En sådan opdeling kan være
6<br />
h<strong>en</strong>sigtsmæssig i virksomheder, hvor <strong>en</strong>kelte aktiver i form af højere marginer bidrager forholdsmæssigt<br />
meget til d<strong>en</strong> samlede indtj<strong>en</strong>ing i virksomhed<strong>en</strong>.<br />
Id<strong>en</strong>tifikationsprocess<strong>en</strong> er som beskrevet ov<strong>en</strong>for omfatt<strong>en</strong>de og et af de vigtigste punkter i arbejdet med<br />
PPA. I d<strong>en</strong>ne proces får man forståelse for, hvilke aktiver der er overtaget, og køber<strong>en</strong> begynder at få <strong>en</strong><br />
dybere indsigt i, hvilk<strong>en</strong> virksomhed man reelt har købt. Id<strong>en</strong>tifikation<strong>en</strong> vil danne baggrund for d<strong>en</strong> s<strong>en</strong>ere<br />
værdiansættelse og dermed d<strong>en</strong> <strong>en</strong>delige allokering af købesumm<strong>en</strong> til de <strong>en</strong>kelte aktiver.<br />
3.3 Goodwill<br />
Selv om man id<strong>en</strong>tificerer <strong>en</strong> række immaterielle aktiver, vil der i de fleste tilfælde fortsat være <strong>en</strong> betydelig<br />
merværdi til goodwill. Som følge af allokering til andre aktiver vil goodwill dog udgøre <strong>en</strong> relativ mindre del af<br />
købesumm<strong>en</strong> <strong>en</strong>d ud<strong>en</strong> allokering.<br />
Goodwill har altid været <strong>en</strong> uhåndgribelig størrelse, som kan være svær at forklare. Jævnfør teori<strong>en</strong><br />
repræs<strong>en</strong>terer goodwill <strong>en</strong> virksomheds evne til at g<strong>en</strong>erere overnormal indtj<strong>en</strong>ing [Elling (2008)]. i<br />
I praksis<br />
kan goodwill bestå af mange forskellige forhold og som eksempler kan nævnes:<br />
• Værdi af arbejdsstyrke<br />
• Geografisk tilstedeværelse<br />
• Stærk positiv relation til medarbejderne<br />
• God kreditrating og adgang til kapitalmarkederne<br />
• Gode relationer til myndighederne<br />
• Synergi<br />
Samm<strong>en</strong>sætning<strong>en</strong> af goodwill vil være forskellig på tværs af transaktioner, m<strong>en</strong> fælles gælder det, at de<br />
skal bidrage til virksomhed<strong>en</strong>s evne til at skabe fremtidige p<strong>en</strong>gestrømme.<br />
Ved udarbejdelse af allokering<strong>en</strong> værdiansættes goodwill som residual<strong>en</strong> mellem øvrige aktiver og<br />
købesumm<strong>en</strong>. Dette betyder også, at såfremt man har købt virksomhed<strong>en</strong> til <strong>en</strong> værdi lavere <strong>en</strong>d de<br />
revurderede aktiver, vil der opstå ”negativ goodwill”. I dette tilfælde indtægtsføres residualværdi<strong>en</strong> efter <strong>en</strong><br />
revurdering af om alle id<strong>en</strong>tificerbare aktiver, forpligtelser og ev<strong>en</strong>tualforpligtelser er id<strong>en</strong>tificeret og<br />
indregnet og om dagsværdierne er opgjort korrekt.<br />
4 Værdiansættelse af immaterielle aktiver<br />
De id<strong>en</strong>tificerede immaterielle aktiver, der opfylder indregningskriterierne, skal værdiansættes til dagsværdi.<br />
Dagsværdi er defineret som det beløb et aktiv kan omsættes til ved handel mellem kvalificerede, villige og<br />
indbyrdes uafhængige parter. D<strong>en</strong>ne værdi tager ikke h<strong>en</strong>syn til købers specifikke synergieffekter, m<strong>en</strong><br />
definerer dagsværdi i forhold til d<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nemsnitlige markedsdeltager. Dette betyder, at værdiansættels<strong>en</strong><br />
tager udgangspunkt i markedsdeltagernes og ikke d<strong>en</strong> aktuelle købers anv<strong>en</strong>delse af det pågæld<strong>en</strong>de aktiv.<br />
Derfor skal et immaterielt aktiv id<strong>en</strong>tificeres og indregnes upåagtet, at køber<strong>en</strong> ikke ønsker at gøre brug af<br />
aktivet. Ønsker køber<strong>en</strong> ikke at anv<strong>en</strong>de aktivet, eller skønnes levetid<strong>en</strong> at være kort, indregner man det i<br />
åbningsbalanc<strong>en</strong>, hvorefter køber<strong>en</strong> afskriver værdi<strong>en</strong> over <strong>en</strong> kort periode eller foretager <strong>en</strong><br />
nedskrivningstest af aktivet og ev<strong>en</strong>tuelt nedskriver det til nul. Et eksempel på dette kunne være et<br />
varemærke, der er overtaget ved transaktion<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> som ikke passer ind i køber<strong>en</strong>s portefølje og derfor<br />
afvikles.<br />
4.1 Overordnede værdiansættelsesmetoder<br />
Der er tre overordnede metoder til at fastslå dagsværdi<strong>en</strong>. Det er h<strong>en</strong>holdsvis markeds-, indtj<strong>en</strong>ings- og<br />
omkostningsmetod<strong>en</strong>. ii<br />
Metoderne skal prioriteres i nævnte rækkefølge.<br />
Noterede markedspriser fra aktive markeder vil give d<strong>en</strong> mest præcise værdiansættelse af et immaterielt<br />
aktiv. Det er imidlertid undtagels<strong>en</strong>, at der forefindes et aktivt marked for det aktuelle immaterielle aktiv..
7<br />
Alternativt kan man finde samm<strong>en</strong>lignelige transaktioner, m<strong>en</strong> det vil kun være i ganske få tilfælde, at disse<br />
er tilgængelige.<br />
Figur 5: Hierarki for værdansættelsesmetoder<br />
Derfor er langt de fleste værdiansættelser af immaterielle aktiver baseret på indtj<strong>en</strong>ing, og er dermed<br />
opstilling af <strong>en</strong> variant af discounted cash flow-model (DCF-model). En DCF-model til brug for<br />
værdiansættelse af immaterielle aktiver er på afgør<strong>en</strong>de områder forskellig fra <strong>en</strong> traditionel<br />
værdiansættelse, da det ofte kræver <strong>en</strong> række indled<strong>en</strong>de beregninger, før man har isoleret d<strong>en</strong> del af<br />
indtj<strong>en</strong>ing<strong>en</strong>, der vedrører det pågæld<strong>en</strong>de immaterielle aktiv. I de følg<strong>en</strong>de afsnit vil vi g<strong>en</strong>nemgå de to<br />
hyppigst anv<strong>en</strong>dte indtj<strong>en</strong>ingsbaserede metoder, h<strong>en</strong>holdsvis Multi-period Excess Earnings og Relief from<br />
Royalty.<br />
4.1.1 Multi-period Excess Earnings<br />
Multi-period Excess Earnings-metod<strong>en</strong> (MEEM) anv<strong>en</strong>des primært til værdiansættelse af hovedaktivet.<br />
Metod<strong>en</strong> forudsætter, at man har værdiansat alle øvrige aktiver, da bestemmelse af værdi<strong>en</strong> af hovedaktivet<br />
tager udgangspunkt i d<strong>en</strong> indtj<strong>en</strong>ing, der er tilbage efter fradrag af kapitalomkostninger til øvrige aktiver<br />
(Excess Earnings). Når man udfører <strong>en</strong> PPA kan man som udgangspunkt kun værdiansætte et <strong>en</strong>kelt aktiv<br />
med MEEM. Metod<strong>en</strong> er illustreret i figur 6, hvor aktivet, der værdiansættes, er kunderelationer.
8<br />
Figur 6 Multi-periode Excess Earnings-metod<strong>en</strong> (MEEM)<br />
Som illustreret i figur<strong>en</strong> vil indtj<strong>en</strong>ing<strong>en</strong> være aftag<strong>en</strong>de, da kunderelationerne til de eksister<strong>en</strong>de kunder (på<br />
overtagelsestidspunktet) vil ophøre over tid. Kunderelationerne har derfor <strong>en</strong> bestemmelig levetid. MEEM er i<br />
praksis <strong>en</strong> anv<strong>en</strong>delig værdiansættelsesmetode, når man har id<strong>en</strong>tificeret og værdiansat alle øvrige aktiver.<br />
Ved id<strong>en</strong>tifikation af kunderelaterede aktiver er det vigtigt at skelne mellem forskellige typer af immaterielle<br />
aktiver. Har man f.eks. <strong>en</strong> kundegruppe, der er omfattet af kontrakter, m<strong>en</strong>s <strong>en</strong> and<strong>en</strong> kundegruppe al<strong>en</strong>e<br />
v<strong>en</strong>der tilbage pga. relationer ud<strong>en</strong> kontraktlige forpligtelser, så vil man kunne id<strong>en</strong>tificere to immaterielle<br />
aktiver: Kundekontrakter samt kunderelationer i tilfælde hvor flere kundegrupper er id<strong>en</strong>tificeret, må<br />
virksomhed<strong>en</strong>s samlede omsætning opsplittes på hver <strong>en</strong>kelt kundegruppe, såfremt MEEM-metod<strong>en</strong> ønskes<br />
b<strong>en</strong>yttet til at værdiansætte de <strong>en</strong>kelte kundegrupper. Dette kan ligeledes være tilfældet i situationer, hvor <strong>en</strong><br />
del af virksomhed<strong>en</strong>s omsætning stammer fra salg foretaget g<strong>en</strong>nem distributionsnetværk. I dette sc<strong>en</strong>arie<br />
skal det ligeledes bestemmes, hvorvidt distributionsnetværket er kvalificeret som et selvstændigt aktiv i<br />
h<strong>en</strong>hold til IAS 38. Regnskabsreglerne er ikke klare på dette område, m<strong>en</strong> praksis vil m<strong>en</strong>e, at<br />
distributionsnetværket skal medtages i det tilfælde, at størstedel<strong>en</strong> af værdiskabels<strong>en</strong> foretages af<br />
virksomhed<strong>en</strong>, og hvor distributionsnetværkets opgave mere eller mindre består af at flytte varer fra<br />
virksomhed<strong>en</strong> til slutbruger. Foregår salget og kontakt<strong>en</strong> til slutbruger<strong>en</strong> imidlertid i distributionsleddet og har<br />
virksomhed<strong>en</strong> som følge heraf ikke kontrol med distributionsleddet, bør dette ikke indregnes som et særskilt<br />
aktiv.<br />
4.1.2 Relief from Royalty<br />
Relief from Royalty-metod<strong>en</strong> er hyppigt anv<strong>en</strong>dt til værdiansættelse af f.eks. varemærker. Metod<strong>en</strong> tager<br />
udgangspunkt i, at man ved hjælp af <strong>en</strong> markedskonform royaltysats bestemmer d<strong>en</strong> del af indtj<strong>en</strong>ing<strong>en</strong>, der<br />
relaterer sig til varemærket. Værdi<strong>en</strong> af varemærket kan efterfølg<strong>en</strong>de bestemmes ved diskontering<strong>en</strong> af d<strong>en</strong><br />
fremtidige indtj<strong>en</strong>ing med <strong>en</strong> pass<strong>en</strong>de diskonteringsfaktor.
9<br />
Figur 7: Relief from royalty-metod<strong>en</strong><br />
Det kan i nogle tilfælde være <strong>en</strong> betydelig udfordring at bestemme royaltysats<strong>en</strong>. Størrels<strong>en</strong> på royaltysats<strong>en</strong><br />
vil afhænge af styrk<strong>en</strong> af varemærket. Stærke varemærker, der kan fastholde <strong>en</strong> relativt høj<br />
indtj<strong>en</strong>ingsmargin, vil typisk have <strong>en</strong> relativt højere royaltysats. Ved bestemmelse af royaltysats<strong>en</strong> vil man<br />
eksempelvis kigge på indgåede royaltyaftaler eller royaltyaftaler med samm<strong>en</strong>lignelige varemærker, hvorved<br />
man kan bestemme et niveau for royaltysats<strong>en</strong>. Efterfølg<strong>en</strong>de må man dog efterprøve d<strong>en</strong>ne royaltysats<br />
med nærmere analyser af virksomhed<strong>en</strong>s indtj<strong>en</strong>ing, herunder karakteristika på det pågæld<strong>en</strong>de marked.<br />
Samtidig skal man tage stilling til, om varemærket har ubestemmelig levetid eller om styrk<strong>en</strong> i varemærket<br />
aftager over tid, så det efter <strong>en</strong> årrække ikke bidrager til omsætning<strong>en</strong>.<br />
4.1.3 Omkostningsmetod<strong>en</strong><br />
Omkostningsmetod<strong>en</strong> værdiansætter et aktiv ud fra g<strong>en</strong>anskaffelsespris<strong>en</strong> eller de udviklingsomkostninger,<br />
der er b<strong>en</strong>yttet på det pågæld<strong>en</strong>de aktiv. Metod<strong>en</strong> b<strong>en</strong>yttes ofte til at værdiansætte aktiver, hvortil der ikke<br />
kan allokeres cash flows. Dette kan eksempelvis være internt udviklet software. G<strong>en</strong>anskaffelsespris<strong>en</strong> er <strong>en</strong><br />
estimering af de omkostninger, det ville kræve at opbygge et id<strong>en</strong>tisk immaterielt anlægsaktiv. For at<br />
g<strong>en</strong>anskaffelsespris<strong>en</strong> kan b<strong>en</strong>yttes, kræves det, at det opbyggede immaterielle anlægsaktiv har samme<br />
anv<strong>en</strong>delsesområde og karakteristika som det oprindelige.<br />
Udviklingsomkostningerne b<strong>en</strong>yttet på det pågæld<strong>en</strong>de aktiv kan ligeledes b<strong>en</strong>yttes til at værdiansætte det<br />
immaterielle anlægsaktiv, da det her antages, at disse omkostninger afspejler dagsværdi<strong>en</strong> af aktivet.<br />
Omkostningsmetod<strong>en</strong> bør b<strong>en</strong>yttes med forsigtighed, idet de omkostninger, der historisk er brugt til at<br />
opbygge det immaterielle anlægsaktiv, ikke nødv<strong>en</strong>digvis er et eksakt estimat for det immaterielle<br />
anlægsaktivs fremtidige værdi.<br />
4.2 Tax Amortisation B<strong>en</strong>efit<br />
Ifølge dansk lovgivning tillades erhvervede aktiver afskrevet skattemæssigt. Disse skattemæssige<br />
afskrivninger medfører <strong>en</strong> sparet skattebetaling for virksomhed<strong>en</strong> i de år, hvor afskrivningerne foretages,<br />
hvilket har <strong>en</strong> værdi for virksomhed<strong>en</strong>. Tax amortisation b<strong>en</strong>efit (TAB) udgør nutidsværdi<strong>en</strong> af d<strong>en</strong>ne<br />
skattefordel. Idet <strong>en</strong> pot<strong>en</strong>tiel køber af et aktiv vil have skattemæssige overvejelser inde i købsbeslutning<strong>en</strong>,<br />
vil køber<strong>en</strong> være villig til at betale for de skattemæssige fordele, der opnås ved køb af aktivet. TAB bør
10<br />
derfor inkluderes, når dagsværdi<strong>en</strong> af et aktiv skal opgøres ved hjælp af d<strong>en</strong> indtj<strong>en</strong>ingsbaserede metode<br />
eller omkostningsmetod<strong>en</strong>. Ved anv<strong>en</strong>delse af markedsmetod<strong>en</strong> er TAB allerede inkluderet i de multipler,<br />
som værdi<strong>en</strong> estimeres på baggrund af, og er dermed allerede inkluderet i d<strong>en</strong> estimerede dagsværdi.<br />
4.3 Bestemmelse af rester<strong>en</strong>de levetid<br />
Uanset valg af metode er det nødv<strong>en</strong>digt, at forholde sig til d<strong>en</strong> rester<strong>en</strong>de levetid for det <strong>en</strong>kelte<br />
immaterielle aktiv. Det er <strong>en</strong> c<strong>en</strong>tral del af PPA-process<strong>en</strong> at bestemme d<strong>en</strong> rester<strong>en</strong>de levetid på de<br />
immaterielle aktiver, da det har ganske stor indflydelse på d<strong>en</strong> fremtidige regnskabsaflæggelse og<br />
værdiansættels<strong>en</strong>, såfremt <strong>en</strong> indtj<strong>en</strong>ingsbaseret metode anv<strong>en</strong>des. Overordnet set skelner man mellem<br />
immaterielle aktiver med bestemmelig levetid og aktiver med ubestemmelig levetid<br />
Immaterielle aktiver med bestemmelig levetid vil blive indregnet i balanc<strong>en</strong> og amortiseret over d<strong>en</strong><br />
rester<strong>en</strong>de levetid. Amortisering<strong>en</strong> har direkte indflydelse på d<strong>en</strong> årlige indtj<strong>en</strong>ing og Earnings per Share<br />
(EPS) indtil aktivet er fuldt amortiseret.<br />
Immaterielle aktiver med ubestemmelig levetid vil også blive indregnet i balanc<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> bliver ikke<br />
amortiseret. I stedet bliver disse immaterielle aktiver nedskrivningstestet årligt. Der kommer dermed ing<strong>en</strong><br />
effekt på indtj<strong>en</strong>ing og EPS, medmindre der indtræffer et nedskrivningsbehov ved d<strong>en</strong> årlige<br />
nedskrivningstest. Immaterielle aktiver med ubestemmelig levetid, kan dermed give <strong>en</strong> mere volatil<br />
indtj<strong>en</strong>ing.<br />
Det er således af stor betydning, hvilk<strong>en</strong> levetid de <strong>en</strong>kelte aktiver har. Levetid<strong>en</strong> af et immaterielt aktiv skal<br />
defineres ud fra d<strong>en</strong> periode, hvor det forv<strong>en</strong>tes, at aktivet direkte eller indirekte vil bidrage til virksomhed<strong>en</strong>s<br />
indtj<strong>en</strong>ing. Hvis levetid<strong>en</strong> ikke kan bestemmes præcist, bør aktivet amortiseres over d<strong>en</strong> mest sandsynlige<br />
levetid.<br />
4.4 Afstemning af købesumsallokering<strong>en</strong><br />
Efter at have værdiansat de <strong>en</strong>kelte aktiver er det nødv<strong>en</strong>digt at afstemme hele købesumsallokering<strong>en</strong>. En<br />
afstemning skal sikre, at de <strong>en</strong>kelte værdiansættelser hænger samm<strong>en</strong> internt, og at der ikke er inkonsist<strong>en</strong>s<br />
eller svagheder ved antagelser og forudsætninger.<br />
En PPA er ikke færdig før afstemning<strong>en</strong> er lavet. Derfor skal afstemning<strong>en</strong> have samme fokus som<br />
værdiansættels<strong>en</strong> af de <strong>en</strong>kelte immaterielle aktiver.<br />
4.4.1 Kvalitativ afstemning<br />
Ved d<strong>en</strong> kvalitative afstemning bør man kaste et kritisk blik på de værdier, man har bestemt for de <strong>en</strong>kelte<br />
immaterielle aktiver. Man bør vurdere følg<strong>en</strong>de forhold:<br />
• Summ<strong>en</strong> af immaterielle aktiver relativt til købesumm<strong>en</strong><br />
• Værdi<strong>en</strong> af de <strong>en</strong>kelte immaterielle aktiver relativt til hinand<strong>en</strong><br />
• De <strong>en</strong>kelte immaterielle aktiver relativt til købesumm<strong>en</strong> (herunder samm<strong>en</strong>hæng med rationalet for<br />
transaktion<strong>en</strong>)<br />
• Værdi<strong>en</strong> af de immaterielle aktiver og goodwill relativt til industrig<strong>en</strong>nemsnit<br />
D<strong>en</strong>ne vurdering skal afdække inkonsist<strong>en</strong>s i allokering<strong>en</strong>. Efter at have opnået forståelse for aktiviteterne i<br />
d<strong>en</strong> opkøbte virksomhed samt rationalet for transaktion<strong>en</strong>, bør der være <strong>en</strong> r<strong>en</strong> intuitiv samm<strong>en</strong>hæng<br />
mellem de <strong>en</strong>kelte immaterielle aktivers værdi. Er dette ikke tilfældet, skal metoder, antagelser og<br />
forudsætninger vurderes og nødv<strong>en</strong>dige justeringer foretages.
11<br />
Antagelser og forudsætninger bør <strong>en</strong>dvidere samm<strong>en</strong>lignes på tværs af de <strong>en</strong>kelte værdiansættelser, så det<br />
sikres, at modstrid<strong>en</strong>de argum<strong>en</strong>ter ikke b<strong>en</strong>yttes.<br />
4.4.2 WACC-WARA afstemning<br />
Udover d<strong>en</strong> kvalitative afstemning indeholder <strong>en</strong> veludført allokering også <strong>en</strong> r<strong>en</strong> kvantitativ afstemning. En<br />
sådan afstemning foretager man ofte ved samm<strong>en</strong>ligning af weighted average cost of capital (WACC) med<br />
weighted average return on assets (WARA). Metod<strong>en</strong> bliver kaldt for WACC-WARA-metod<strong>en</strong>. D<strong>en</strong>ne<br />
metode kontrollerer, at der er samm<strong>en</strong>hæng mellem d<strong>en</strong> diskonteringssats (WARA), der anv<strong>en</strong>des på de<br />
<strong>en</strong>kelte aktiver og selskabets WACC. Et eksempel på dette er vist i figur 8.<br />
Figur 8: Eksempel på afstemning med WACC-WARA<br />
Aktiver Dagsværdi<br />
WARA er det vægtede afkast på de <strong>en</strong>kelte aktiver, dvs. nettoarbejdskapital, materielle og immaterielle<br />
aktiver, herunder goodwill. Vægt<strong>en</strong>e i beregning<strong>en</strong> er aktivets dagsværdi i forhold til d<strong>en</strong> totale dagsværdi.<br />
For at købesumsallokering<strong>en</strong> hænger samm<strong>en</strong>, skal det vægtede afkast på aktiverne WARA være id<strong>en</strong>tisk<br />
med det vægtede afkastkrav WACC for virksomhed<strong>en</strong>. Er der betydelig forskel hænger allokering<strong>en</strong> ikke<br />
samm<strong>en</strong>, hvorfor man må tilbage og vurdere værdiansættels<strong>en</strong> af de <strong>en</strong>kelte immaterielle aktiver, indtil der<br />
er over<strong>en</strong>sstemmelse i afstemning<strong>en</strong>. Først når dette er tilfældet, har man afsluttet allokering<strong>en</strong>.<br />
TAB har imidlertid det paradoks, at jo højere købesumm<strong>en</strong> er for det <strong>en</strong>kelte aktiv, jo højere bliver de<br />
skattemæssige afskrivninger og dermed værdi<strong>en</strong> af de fremtidige skattemæssige besparelser. En stigning i<br />
disse skattemæssige besparelser medfører ligeledes <strong>en</strong> stigning i værdi<strong>en</strong> af aktivet for køber<strong>en</strong>. Der er<br />
derfor cirkularitet i beregning<strong>en</strong> af TAB, hvilket man bør være opmærksom på, ved værdiansættelse af<br />
aktiver.<br />
5 Regnskabsmæssige konsekv<strong>en</strong>ser ved PPA<br />
PPA har direkte indflydelse på d<strong>en</strong> fremtidige regnskabsaflæggelse, hvorfor det er overord<strong>en</strong>tligt vigtigt, at<br />
der foretages <strong>en</strong> retvis<strong>en</strong>de allokering. Vi vil i de følg<strong>en</strong>de afsnit kort berøre påvirkning af købers<br />
årsregnskab.<br />
5.1 Påvirkning af købers årsregnskab<br />
diskonteringsfaktor<br />
Vægtet afkast<br />
Nettoarbejdskapital 900 3% 0,2%<br />
Materielle anlægsaktiver 8.000 5% 2,4%<br />
Varemærker 1.500 12% 1,1%<br />
Kunderelationer 1.300 12% 1,0%<br />
Goodwill 4.700 15% 4,3%<br />
Weighted Average Return on Assets (WARA) 16.400 9,0%<br />
Weighted Average Cost of capital (WACC) 9,0%<br />
Allokering<strong>en</strong> af købesumm<strong>en</strong> har stor indflydelse på købers fremtidige årsregnskab. En ukorrekt allokering<br />
skaber støj i indtj<strong>en</strong>ingsbilledet, idet der opstår <strong>en</strong> risiko for fejl i d<strong>en</strong> initiale værdiansættelse af det <strong>en</strong>kelte<br />
aktiv, hvilket kan resultere i fremtidige nedskrivninger, som ikke er begrundet i udvikling<strong>en</strong> af aktivets<br />
dagsværdi m<strong>en</strong> er af mere procesteknisk karakter. Derfor bør der foretages <strong>en</strong> grundig og så retvis<strong>en</strong>de PPA<br />
som muligt.<br />
En af de væs<strong>en</strong>tligste konsekv<strong>en</strong>ser ved <strong>en</strong> købesumsallokering er id<strong>en</strong>tificering og indregning af<br />
immaterielle aktiver, der ikke tidligere har været balanceført. En køber vil i de fleste tilfælde være vid<strong>en</strong>de om<br />
aktivernes eksist<strong>en</strong>s, og disse er ofte drivkraft<strong>en</strong> i transaktion<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> aktiverne er normalt ikke indregnet i<br />
sælgers regnskab eller er indregnet til relativt lave værdier, såfremt aktiverne er internt oparbejdet.<br />
I figur 9 er opstillet et illustrativt eksempel, der viser de regnskabsmæssige konsekv<strong>en</strong>ser ved et opkøb og<br />
efterfølg<strong>en</strong>de id<strong>en</strong>tifikation af immaterielle anlægsaktiver. Det har væs<strong>en</strong>tlig betydning for d<strong>en</strong> fremtidige
12<br />
regnskabsaflæggelse, hvilke immaterielle aktiver der id<strong>en</strong>tificeres, herunder hvilk<strong>en</strong> værdi, som indregnes<br />
samt deres rester<strong>en</strong>de levetid. Amortiseringerne vil indgå i d<strong>en</strong> fremtidige resultatopgørelse og påvirke EPS.<br />
Balance<br />
Figur 9: Eksempel på påvirkning af købers årsregnskab<br />
Id<strong>en</strong>tificerer man immaterielle aktiver med ubestemmelig levetid, vil man årligt skulle udføre <strong>en</strong><br />
nedskrivningstest på disse aktiver. Løb<strong>en</strong>de vil disse aktiver ikke belaste resultatopgørels<strong>en</strong> med<br />
amortiseringer, m<strong>en</strong> ved ændrede fremtidsudsigter kan det til g<strong>en</strong>gæld medføre <strong>en</strong> betydelig nedskrivning,<br />
da nedskrivningstest<strong>en</strong> vil indikere et nedskrivningsbehov. Derfor kan immaterielle aktiver med<br />
ubestemmelig levetid give <strong>en</strong> mere volatil indtj<strong>en</strong>ing frem for aktiver med bestemmelig levetid.<br />
6 Ekstern rapportering<br />
Bogført værdi før<br />
transaktion<br />
Dagsværdi (Tilgang<br />
til købers balance)<br />
Materielle anlægskativer<br />
Varedebitorer 7,500 7,500<br />
Lager 15,100 15,100<br />
Materielle anlægsativer 50,000 50,000<br />
I alt 72,600 72,600<br />
Rester<strong>en</strong>de<br />
levetid<br />
Årlig<br />
amortisering<br />
Immaterielle anlægsaktiver<br />
Varemærker Ikke tidligere id<strong>en</strong>tificeret 80,000 Ubestemmelig<br />
Teknologi Ikke tidligere id<strong>en</strong>tificeret 20,000 10 2,000<br />
Kundelister Ikke tidligere id<strong>en</strong>tificeret 80,000 8 10,000<br />
I alt 180,000 12,000<br />
Goodwill Ikke tidligere id<strong>en</strong>tificeret 200,000<br />
I alt 200,000<br />
Købesum 452,600<br />
Resultatopgørelse<br />
Før transaktion<br />
År -1<br />
Efter transaktion<br />
År 1 År 2 År 3<br />
EBITDA 70,000 72,000 74,000 76,000<br />
Restruktureringsomkostninger -10,000<br />
Afskrivninger (mat. anlægsaktiver) -5,000 -5,000 -5,000 -5,000<br />
Amortiseringer (immat. anlægsaktiver) -12,000 -12,000 -12,000<br />
Nedskrivninger (?) (?) (?)<br />
I alt -5,000 -17,000 -17,000 -17,000<br />
EBIT 65,000 45,000 57,000 59,000<br />
Ifølge IFRS 3 er det tilstrækkeligt at rapportere id<strong>en</strong>tificerede immaterielle aktiver erhvervet ved <strong>en</strong><br />
virksomhedstranaktion (business combination) under én samlet post. Imidlertid virker det paradoksalt, at<br />
standard<strong>en</strong> foreskriver virksomhederne at foretage komplekse interne beregninger samt id<strong>en</strong>tifikation og<br />
allokeringer til flere immaterielle aktiver, når virksomhederne kan nøjes med <strong>en</strong> relativ lav specifikationsgrad i<br />
d<strong>en</strong> eksterne rapportering. I langt de fleste tilfælde indeholder d<strong>en</strong> eksterne rapportering kun <strong>en</strong> relativ lav<br />
specifikationsgrad. Ind<strong>en</strong> virksomhed<strong>en</strong> vælger kun at følge minimumsspecifikationsreglerne bør flere<br />
faktorer overvejes.<br />
Hovedelem<strong>en</strong>tet vil typisk være <strong>en</strong> afvejning af at give markedet d<strong>en</strong> nødv<strong>en</strong>dige information, m<strong>en</strong> samtidigt<br />
ikke off<strong>en</strong>tliggøre informationer, der kan være konkurr<strong>en</strong>cefølsomme. Udfaldet af d<strong>en</strong>ne afvejning vil være<br />
forskelligt fra case til case, m<strong>en</strong> g<strong>en</strong>erelt er det vores holdning, at mange virksomheder kan specificere<br />
deres købesumsallokering yderligere ud<strong>en</strong> at frigive konkurr<strong>en</strong>cefølsomme informationer. Virksomhed<strong>en</strong> kan<br />
nøjes med at angive dagsværdi<strong>en</strong> (fair value) for de <strong>en</strong>kelte aktiver ud<strong>en</strong> at off<strong>en</strong>tliggøre bagvedligg<strong>en</strong>de<br />
budgetter, antagelser og strategier. Idet virksomhederne i de interne beregninger allerede har foretaget<br />
detaljerede beregninger, vil <strong>en</strong> større detaljeringsgrad i afrapportering<strong>en</strong> ikke øge ressourcebehovet hos<br />
virksomhed<strong>en</strong>. Derimod kan virksomhed<strong>en</strong> opnå <strong>en</strong> højere troværdighed i markedet, idet analytikere og<br />
investorer får bedre mulighed for at analysere de <strong>en</strong>kelte transaktioner.<br />
For at illustrere de faktiske udfordringer ved købesumsallokering<strong>en</strong> har vi taget udgangspunkt i <strong>en</strong> faktisk<br />
eksternt rapporteret købesumsallokering foretaget på <strong>en</strong> dansk virksomheds opkøb. Vi tager her<br />
udgangspunkt i et eksempel, hvor d<strong>en</strong> eksterne rapportering er detaljeret ud<strong>en</strong> at virksomhed<strong>en</strong> off<strong>en</strong>tliggør<br />
konkurr<strong>en</strong>cefølsomme oplysninger.
13<br />
6.1 Dako A/S<br />
Kapitalfond<strong>en</strong> EQT overtog d<strong>en</strong> 1. marts 2007 diagnostikselskabet Dako A/S. Dako A/S er ikke børsnoteret,<br />
m<strong>en</strong> EQT har valgt at følge de internationale regnskabsstandarder. Købesumsallokering<strong>en</strong> er derfor<br />
udarbejdet efter retningslinjerne i IFRS 3.<br />
Dako viser eksplicit, hvilke immaterielle aktiver, der er id<strong>en</strong>tificeret samt værdi<strong>en</strong> af disse. Tabell<strong>en</strong> i figur 10<br />
er h<strong>en</strong>tet fra Dakos årsrapport for 2007.<br />
DKK Thousand<br />
2007<br />
Acquired through business<br />
combinations<br />
Additions during the year<br />
Disposals during the year<br />
Transferred to assets held for sale<br />
Figur 10: Dako A/S: Købesumsallokering<br />
Goodwill<br />
Brands<br />
Know-how<br />
Customer<br />
contracts<br />
3.229.884 1.121.000 390.000 2.334.000 89.489 208.570 7.372.943<br />
Kilde: Dako A/S årsrapport 2007, s. 29<br />
Det fremgår klart af rapport<strong>en</strong>, hvilke immaterielle aktiver der er id<strong>en</strong>tificeret. Ligeledes fremgår værdi<strong>en</strong> af<br />
de <strong>en</strong>kelte immaterielle aktiver også eksplicit, og antagelser omkring levetid<strong>en</strong> for de <strong>en</strong>kelte aktiver er<br />
beskrevet efterfølg<strong>en</strong>de. D<strong>en</strong>ne rapportering giver regnskabslæser mulighed for at analysere transaktion<strong>en</strong>.<br />
Læser<strong>en</strong> kan derfor bedre vurdere, hvad opkøbet af Dako har omfattet, og hvordan købesumm<strong>en</strong> fordeler<br />
sig på de forskellige typer aktiver.<br />
Ligeledes opgører DAKO d<strong>en</strong> efterfølg<strong>en</strong>de regnskabsmæssige behandling, og ændringerne i de <strong>en</strong>kelte<br />
aktivers værdier kan klart følges af regnskabslæser fra år til år. I figur 11 ned<strong>en</strong>for er d<strong>en</strong> efterfølg<strong>en</strong>de<br />
rapportering fra DAKOs årsrapport 2008 vist<br />
Figur 11: Dako A/S: Rapportering<br />
Kilde: Dako A/S årsrapport 2008, s. 30<br />
Completed IT<br />
devel. Projects<br />
Pat<strong>en</strong>ts,<br />
lic<strong>en</strong>ses and<br />
similar rights<br />
5.561 5.561<br />
(585) (585)<br />
(4.302) (1.765) (6.067)<br />
Exchange rate adjustm<strong>en</strong>ts (2.048) (2.048)<br />
Cost at December 31 3.229.884 1.121.000 390.000 2.334.000 85.187 209.733 7.369.804<br />
DKK Thousand Goodwill Brands Know-how<br />
Cost at January 1, 2008 3.229.884 1.121.000 390.000 2.334.000 294.920 7.369.804<br />
Acquired through business<br />
combinations<br />
Additions during the year<br />
Disposals during the year<br />
Customer<br />
contracts<br />
Other<br />
intangibles<br />
Developm<strong>en</strong>t<br />
costs<br />
På d<strong>en</strong>ne baggrund bliver transaktion<strong>en</strong> mere g<strong>en</strong>nemskuelig for regnskabslæsere. Eksempelvis bliver<br />
regnskabslæsere bedre i stand til at forstå d<strong>en</strong> påtagne risiko. Risiko<strong>en</strong> afhænger blandt andet af, hvilke<br />
aktiver der er overtaget, eftersom at immaterielle aktiver så som pat<strong>en</strong>ter, lic<strong>en</strong>ser, varemærker m.m. typisk<br />
har <strong>en</strong> lavere risiko <strong>en</strong>d goodwill. Endvidere vil <strong>en</strong> udskillelse af købesumm<strong>en</strong> i <strong>en</strong>keltaktiver som alternativ til<br />
goodwill give <strong>en</strong> større forståelse for d<strong>en</strong> fremtidige indtj<strong>en</strong>ingsstrøm. Eksempelvis vil pat<strong>en</strong>ter give<br />
regnskabslæser<strong>en</strong> <strong>en</strong> vis sikkerhed for indtj<strong>en</strong>ing<strong>en</strong> i d<strong>en</strong> periode pat<strong>en</strong>tet løber. Opsummer<strong>en</strong>de viser<br />
ov<strong>en</strong>stå<strong>en</strong>de købesumsallokering, at det er muligt at rapportere id<strong>en</strong>tificerede immaterielle aktiver i<br />
Total<br />
4.644 4.644<br />
109.585 14.774 4.164 128.523<br />
(4.974) (20) (4.994)<br />
Exchange rate adjustm<strong>en</strong>ts (19.799) (648) (20.447)<br />
Cost at December 31 3.314.696 1.121.000 390.000 2.334.000 313.670 4.164 7.477.530<br />
Total
14<br />
årsrapport<strong>en</strong> ud<strong>en</strong> at off<strong>en</strong>tliggøre konkurr<strong>en</strong>cefølsomme oplysninger og samtidig forbedre<br />
informationsværdi<strong>en</strong> i regnskabet.<br />
7 Konklusion<br />
Vi har i d<strong>en</strong>ne artikel redegjort for indholdet i <strong>en</strong> veludført PPA. Arbejdet med købesumsallokering er <strong>en</strong><br />
relativt kompliceret øvelse, der kræver <strong>en</strong> grundig id<strong>en</strong>tifikationsproces samt k<strong>en</strong>dskab til de <strong>en</strong>kelte<br />
værdiansættelsesmetoder. Idet allokering<strong>en</strong>, herunder bestemmelse af aktivernes levetid, har indflydelse på<br />
d<strong>en</strong> fremtidige regnskabsaflæggelse, er det vigtigt at lave <strong>en</strong> grundig og korrekt købesumsallokering. Ved<br />
aflæggelse af årsregnskab vælger langt de fleste virksomheder <strong>en</strong> lav specifikationsgrad. Vi m<strong>en</strong>er, at<br />
virksomhederne i mange tilfælde kunne øge specifikationsgrad<strong>en</strong> ud<strong>en</strong> at afsløre konkurr<strong>en</strong>cefølsomme<br />
oplysninger.<br />
Vores erfaring med PPA viser også, at PPA for mange fremstår som <strong>en</strong>t<strong>en</strong> noget uk<strong>en</strong>dt eller <strong>en</strong> meget<br />
ressourcekræv<strong>en</strong>de proces, der ikke skaber værdi. Vi m<strong>en</strong>er dog, at <strong>en</strong> korrekt udført PPA kan skabe<br />
betydelig værdi, hvis man starter PPA-process<strong>en</strong> allerede under transaktion<strong>en</strong> og b<strong>en</strong>ytter PPA aktivt. D<strong>en</strong><br />
lovmæssige regulering har fastlagt, at man skal foretage PPA ved virksomhedsovertagelser. Hvis man<br />
imidlertid formår at b<strong>en</strong>ytte PPA som et strategisk værktøj, vil man kunne drage fordel af d<strong>en</strong> proces og de<br />
ressourcer, man investerer i allokering<strong>en</strong>. I vores virke som rådgivere oplever vi relativt sjæld<strong>en</strong>t, at<br />
virksomhederne har <strong>en</strong> proaktiv tilgang til PPA på trods af de helt klare fordele. Dette tema vil blive<br />
adresseret i <strong>en</strong> efterfølg<strong>en</strong>de artikel.<br />
i J<strong>en</strong>s O Elling (2008). ”Finansiel rapportering <strong>–</strong> teori og regulering”, Forlaget Gjellerup.<br />
ii<br />
De tre metoder er beskrevet i ”International Valuation Guidance Note No. 4 <strong>–</strong> Valuation of Intangible Assets”, The<br />
International Valuation Standards Committee (IVSC). For yderligere information h<strong>en</strong>vises til Financial Accounting<br />
Standards (FAS) 157, hvilket er de amerikanske regnskabsregler, som IFRS 3 er udarbejdet på baggrund af.