difoet-nyt 64.vp - heerfordt.dk
difoet-nyt 64.vp - heerfordt.dk
difoet-nyt 64.vp - heerfordt.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
havde spillet videnskaben<br />
et af dens bedste trumfkort<br />
på hånden. Men nu ser det<br />
ud til (for at blive i billedet)<br />
at hele korthuset vælter!<br />
Den skarpe adskillelse mellem<br />
tanke og følelse, ja endog<br />
matematikkens bolværk,<br />
var tilsyneladende brudt<br />
sammen – og dette på et sted<br />
hvor man mindst af alt kunne<br />
forvente (og tolerere!)<br />
det: i Kants eget »hovedværk«<br />
således som han selv<br />
havde valgt at betegne disse<br />
sidste og meget omfattende manuskriptsider.<br />
Den tyske radioudsendelse, hvis indhold<br />
her er gengivet i store træk, var<br />
gennemhørt på 5-10 minutter, men dette<br />
var nok til, som et præcist startskud, at<br />
bringe mig på banen for at finde andet<br />
materiale, som kunne underbygge og<br />
udvide disse oplysninger, og det er især<br />
dette materiale, som jeg vil be<strong>nyt</strong>te mig<br />
af i de følgende afsnit.<br />
Gennem det lokale bibliotek har jeg kunnet<br />
indhente oplysninger fra Tyskland<br />
og derfra modtaget mikrofilm samt introducerende<br />
bemærkninger til det omtalte<br />
manuskriptfund (Immanuel Kant.<br />
Opus postumum, Der Kulturstiftung der<br />
Länder in Verbindung mit der Staatsbibliotek<br />
zu Berlin – Preussischer Kulturbesitz<br />
Berlin 1999 ISSN 0941-7036) og<br />
igennem en god bekendt har jeg fået anbefalet<br />
og anskaffet et i denne forbindelse<br />
meget oplysende værk af Eckart<br />
Förster (EF) (Harvard University Press<br />
2000) som gennemgår nogle af de centrale<br />
opdagelser og ideer der kan hentes ud<br />
af det såkaldte »Opus postumum« der<br />
diføt <strong>nyt</strong> 64.1<br />
k<strong>nyt</strong>ter sig naturligt sammen<br />
med det nu tilgængelige<br />
manuskript.<br />
Hvorledes hele denne<br />
store usorterede manuskriptbunke<br />
først er gået i<br />
arv i den nærmeste familie<br />
for senere at blive opkøbt af<br />
forskellige Kant-kendere og<br />
opbevaret i diverse arkiver<br />
er i sig selv en eventyrlig<br />
historie. Efter sin næsten<br />
200-årige rejse – hvor disse<br />
skrøbelige sider bl.a. har<br />
overlevet to verdenskrige –<br />
er de nu endelig havnet i Berlin hvor de<br />
opbevares på statsbiblioteket.<br />
Ganske vist har man tidligere haft<br />
mulighed for at stifte bekendtskab med<br />
størstedelen af disse ting (bl.a. ved en tidligere<br />
udgivelse af Kant-forskeren<br />
Rudolf Reich), men stort set har ingen<br />
formået (eller følt trang til) at gå nærmere<br />
ind på en undersøgelse af og redegørelse<br />
for hvad man kunne finde her.<br />
Der verserede den opfattelse at disse ting<br />
bar præg af den tiltagende senilitet som<br />
Kant led af i sine sidste år. Der hersker<br />
dog uenighed om hvor dyb og langvarig<br />
denne alderdomssvækkelse egentlig har<br />
været. Og man kan formodentlig ikke<br />
udelukke at den manglende interesse<br />
kunne have en ganske anden årsag –<br />
nemlig den at det nok ville være yderst<br />
vanskeligt at »tilpasse« det man her kunne<br />
finde til Kants øvrige næsten »kanoniske«<br />
værker! I hvert fald kan man i statsbibliotekets<br />
egen vurdering af det nye<br />
manuskript læse følgende:<br />
»Manuskriptet demonstrerer en tolerant<br />
oplysende, udogmatisk og progressiv<br />
tænkning, der søger at forbin-<br />
9
Change language