difoet-nyt 64.vp - heerfordt.dk
difoet-nyt 64.vp - heerfordt.dk
difoet-nyt 64.vp - heerfordt.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Essay:<br />
Moderne fysik og finere verdener<br />
udelukker ikke hinanden<br />
Af Robert D. Klauber<br />
Både blandt videnskabsfolk og andre<br />
hersker der en udbredt misforståelse gående<br />
ud på, at fysikkens love udelukker<br />
eksistensen af ikke-fysiske fænomener<br />
og alle dermed forbundne metafysiske<br />
verdener. Det viser sig, at denne opfattelse<br />
er en overlevering fra den før-kvantemekaniske<br />
videnskabelige tænkning.<br />
Den nyere tids postklassiske fysik sætter<br />
ikke denne begrænsning.<br />
Et alment udsagn (endda et aksiom)<br />
fra før 1900-tallet indeholdt påstanden,<br />
at to objekter ikke vil kunne indtage den<br />
samme plads i rummet på samme tid.<br />
Heraf fulgte, at synlige forekomster med<br />
den egenskab, at de var tilstede samtidig<br />
i tid og rum med en fysisk struktur som<br />
fx en dør eller en væg, umuligt kunne<br />
eksistere.<br />
DeBroglies opdagelse af stoffets bølgelignende<br />
natur ændrede dette perspektiv<br />
på dramatisk måde. I dag beskæftiger<br />
fysikere sig rutinemæssigt<br />
med bølgefænomener i forbindelse med<br />
leptoner, kvarker, fotoner og lignende,<br />
der overlapper og deler de samme områder<br />
i rum og tid. På samme måde som to<br />
bølger, der ruller hen over havets overflade<br />
i hver sin retning kan passere<br />
uskadt gennem hinanden, selv om de for<br />
en tid optager den samme del af vandoverfladen,<br />
således kan to subatomare<br />
bølger/partikler passere uændret gennem<br />
hinanden, mens de for en tid eksisterer<br />
samtidig i det samme rum. Indfan-<br />
gede partikler kan i realiteten deles om<br />
en fælles »fælde« i al uendelighed.<br />
Hvis to sådanne bølger/partikler i fællesskab<br />
deler et bestemt område af rumtiden<br />
og ikke reagerer med hinanden,<br />
sker der ingen ændringer med dem. Men<br />
ofte vekselvirker de, hvilket kan ændre<br />
deres energier, momenter, ladning og andre<br />
egenskaber. Vekselvirkninger formidles<br />
af kraftfelter mellem partiklerne,<br />
og disse kraftfelter overfører egenskaber<br />
som energi, moment og ladning fra den<br />
ene partikel til den anden.<br />
I kvantefeltsteorien er disse kraftfelter,<br />
som er bærere af egenskaberne mellem<br />
partiklerne, i virkeligheden fremadskridende<br />
bølger. Da bølger og partikler i<br />
realiteten er ét og det samme, omtaler vi<br />
ofte kraftfelterne som partikler eller<br />
mere nøjagtigt virtuelle partikler. De kaldes<br />
virtuelle (i modsætning til de virkelige<br />
partikler, hvis vekselvirkninger de er<br />
formidlere af), delvis fordi de ses enkeltvis<br />
i glimt. Fx kan en grundpartikel som<br />
en elektron udsende en virtuel partikel<br />
som fx en foton, der igen bliver absorberet<br />
af en anden virkelig partikel, fx en<br />
anden elektron. De to elektroner ændrer<br />
energi og moment (dvs. de frastøder hinanden),<br />
og vi er i stand til at måle denne<br />
ændring. På den anden side eksisterer<br />
fotonen kun i meget kort tid, men dog<br />
længe nok til, at den kan flytte den aktuelle<br />
mængde energi og moment fra den<br />
første elektron til den anden. Vi kan aldrig<br />
måle fotonen fysisk; derfor skelner<br />
vi den fra de virkelige partikler ved at<br />
3
Change language