difoet-nyt 64.vp - heerfordt.dk

kendt i større kredse, bliver meget passende
krediteret for sin pionérindsats. At
så få andre videnskabsfolk har været modige
og hæderlige nok til at beskæftige
sig med sagen, afspejler på sørgelig
måde deres manglende professionalisme
og ellers højt besungne vedholdenhed
med at indsamle ny viden til en dybere
forståelse af vores verden.
Lucys egne billeder svinger i kvalitet,
fra det fremragende til det gennemsnitlige
(bogens bagsideomslag er et eksempel
på det sidste). Men det afspejler blot,
hvor teknisk krævende det kan være at
tage luftfotos. Meget afhænger af solens
stilling og stråleintensitet i forhold til flyhastighed
og retning. Som iagttagere har
vi en tendens til at tage det for givet, at vi
kun bliver præsenteret for perfekte billeder
af samtlige korncirkeldannelser. Det
økonomiske og logistiske pres, det må
være at skulle overflyve og fotografere så
mange forekomster hvert eneste år, er
noget vi næppe tager i betragtning. Tilmed
er disse korncirkelregistreringer alt,
hvad der bliver tilbage til fremtidige stu-
diføt nyt 64.1
dier. Vi bør være taknemmelige over, at
nogle få engagerede enkeltpersoner er
parat til at læne sig ud af stejlt krængende
flyvemaskiner for at producere de
små kolorerede billeder, vi så spændt
venter på.
Det velskrevne forord af professor
Archie Roy sætter de forskellige holdninger
hos skeptikerne i et klart perspektiv.
Han kalder dem Goldwyns, opkaldt efter
Sam Goldwyn, der engang kom med følgende
udødelige bemærkning: »Når jeg
først har taget en beslutning, lad så være
med at distrahere mig med kendsgerningerne.«
Hans rammende pointe, at teorien
bør følge efter beviset og ikke den anden
vej rundt, er velplaceret.
Ian Baillies tegninger illustrerer, hvordan
nogle af korncirklernes geometri er
»elegant og korrekt«, mens andre er
»tumpede svindelnumre! Intet hænger
sammen, det er blot en samling tilfældige
cirkler«. Tegningerne viser, hvor raffineret
geometrien kan anvendes på korncirkler,
og det er endnu et eksempel på
bogens vidtfavnende karakter, som også
er dens styrke. Den er velfungerende
både som oversigtsbog og i behandlingen
af detaljerne.
Når forskere som Lucy Pringle påtager
sig at skrive en bog som denne, bør
man hilse udgivelsen velkommen. Den
er personlig. Den har ikke været anmeldt
af fagfolk. Men nu eksisterer den, og i de
kommende år vil der komme henvisninger
til den, og den vil blive vurderet som
en af de meget få kilder til det gådefulde
mysterium ved 1900-tallets slutning.
Marcus Allen
SC 88, jan./feb. 2000
29