difoet-nyt 64.vp - heerfordt.dk

Bognyt
Giordano, Bruno: Om årsagen,
princippet og enheden.
København 2000, C. A. Reitzel.
265 s. Kr. 248,-.
Giordano Bruno (1548-1600) er renæssancens
største filosof. Han blev dømt af
inkvisitionen for kætteri og henrettet på
Blomstertorvet i Rom år 1600.
Bruno forkyndte et nyt verdensbillede:
en evig, uendelig verden med talrige
kloder uden centrum. Men kosmologien
er kun den ene side af Brunos virke, og
den kan ikke adskilles fra hans filosofi.
Om årsagen, princippet og enheden er
Brunos hovedværk, og det første der nogensinde
er oversat til dansk. Heri analyseres
forholdet mellem ånd og natur, og
Bruno fremstiller de filosofiske begrundelser
for tanken om det uendelige.
Det filosofiske værk er udformet som
en dybsindig, underholdende og respektløs
dialog mellem tre filosoffer og
en lægmand, der diskuterer det nye og
det gamle verdensbillede.
Undervejs fremstilles renæssancens
opfattelse af naturen: at alt stof er
gennemtrængt af verdenssjælen, en
guddommelig styrelse i naturen. Det er
dette renæssancens verdensbillede,
Bruno omdanner i lyset af tanken om det
uendelige. Hermed opstår en helt ny forståelse
at erkendelsens muligheder og
menneskets relation til verden. Samtidig
er dialogen skrevet i Brunos – og renæssancens
– saftige og livfulde sprog, krydret
med let fattelige og ofte humoristiske
eksempler.
diføt nyt 64.1
Om årsagen er oversat fra det originale
1500-tals italiensk af Ole Jorn, og Aksel
Haaning har forsynet bogen med en indledning
om Bruno selv – herunder den 8
år lange kætterproces – samt en grundig
introduktion til skriftets indhold, hvor
de centrale begreber gennemgås i deres
filosofi- og idéhistoriske sammenhæng.
Bogen er illustreret og forsynet med et
omfattende og forklarende register til
alle de historiske og mytologiske navne.
Forlaget
Ole Ingolf Jensen: Farvernes
metafysik – kosmisk farvelære.
København 2000, Gads Forlag.
333 s. ISBN: 87-12-
02813-4. Kr. 379,-.
Farvernes metafysik analyserer begrebet
farve og præsenterer en syntese af naturvidenskabens,
den humanistiske videnskabs
og åndsvidenskabens syn på farver.
Sidstnævnte er især baseret på den
danskfødte filosof Martinus kosmiske
analyser sat i relation til blandt andet teosofiens
og antroposofiens farvesyn. Både
hverdagens, kulturens, malerkunstens,
naturens, tankernes, drømmenes, auraens
og sjælens farver beskrives.
Hovedtesen i bogen er, at farverne
ikke har nogen farve i sig selv og derfor
ikke eksisterer uden for os, men er en del
af vores bevidsthed.
Farverne opstår, når lysets energi reagerer
med vores bevidsthedsenergi. Den
enkeltes oplevelse af farver afhænger
derfor af vedkommendes bevidsthed og
sindsstemning og er relateret til følelser,
intellekt og intuition.
Undertitlen, kosmisk farvelære, henviser
til, at farverne i spektret ikke kun af-
27