difoet-nyt 64.vp - heerfordt.dk
difoet-nyt 64.vp - heerfordt.dk
difoet-nyt 64.vp - heerfordt.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Müller roser Eduard Krausz, der var forbillede<br />
for mine egne tyngdeforsøg (beskrevet<br />
i diføt <strong>nyt</strong>).<br />
Artikel 2 i raum&zeit 104 Schwerkraftsignale<br />
aus dem All empfangen beskriver en<br />
detektor-krystal, der blev avlet i rumstationen<br />
MIR, altså voksede i tyngdefri<br />
omgivelser. Med denne detektor målte<br />
man signalhastigheder i rummet (se diføt<br />
<strong>nyt</strong> 56, side 20, spalte 2), og fordi det<br />
kolliderede med Einstein, blev detektoren<br />
beslaglagt og denne forskning forbudt!<br />
Her nævnes årsagen til den stående<br />
gravitationsbølge, der jo forudsætter en<br />
refleksion, dvs. universet er begrænset,<br />
idet refleksionen sker ved denne grænse<br />
– igen en konklusion, som også Sigrist<br />
kom til!<br />
Ved beskrivelsen af universets størrelse<br />
kommer Müller ind på logaritmer, og<br />
her står jeg af! (Måske kan nogen lære en<br />
gammel hund nye kunster?).<br />
Den første artikel i raum&zeit 105 befatter<br />
sig med den kolde fusion, der blev<br />
(gen-)opdaget af russiske videnskabsmænd<br />
omtrent samtidig med Fleischmann<br />
og Pons.<br />
Müllers anden artikel hedder Schneller<br />
als das Licht og beskriver den såkaldte<br />
»Lecher-ledning«. 1888 undersøgte<br />
Heinrich Hertz udbredelsen af højfrekvente<br />
bølger på en ledning, og 2 år efter<br />
opdagede den østrigske fysiker, prof.<br />
Ernst Lecher, muligheden af at sende<br />
højfrekvent EM-energi via to ledninger.<br />
Russerne forbedrede i 1986 metoden<br />
med (lavfrekvent) modulering af de stående<br />
bølger. Man kalder dette en superstabil<br />
bølge, der allerede ved første forsøg<br />
overskred lyshastigheden 20 gange.<br />
diføt <strong>nyt</strong> 64.1<br />
En senere løsning af mange ubesvarede<br />
iagttagelser viste, at den superstabile<br />
bølge er en lokal kopi af den globale stående<br />
tyngdebølge, og dette viser (som<br />
Po<strong>dk</strong>letnov og Fran De Aquino), at elektromagnetisme<br />
og tyngde er beslægtet.<br />
Første artikel i raum&zeit 106 hedder<br />
Endlich: Die Quelle der Raumenergie ist erforscht!<br />
Her berettes om den schweiziske<br />
matematiker Leonhard Euler, der 1737<br />
og 1748 udformede manuskripterne<br />
Über Kettenbrüche og Über die Schwingungen<br />
einer Saite, der optog matematikken<br />
de følgende 200 år. Med billeder vises der<br />
kædebrøker, senere fraktaler, og Eulers<br />
berømte perlesnor, og Müller forklarer<br />
nærmere sin egen formel samt indfører<br />
udtrykket Global Scaling.<br />
Ifølge denne målestok = den stående<br />
tyngdebølge udtrykt logaritmisk selekteres<br />
alle masser, lige fra elementarpartiklerne<br />
over dyr og mennesker til himmellegemer.<br />
Størrelser der ikke passer til<br />
denne frekvens bliver af naturen kasseret/uddør.<br />
Der vises tabeller af størrelsen<br />
af levende celler, diametre og banelængder<br />
af planeter, kaliber af skydevåben<br />
og hvilemasser af elementarpartikler.<br />
Anden artikel i raum&zeit 106 hedder<br />
Die heisse Geschichte der kalten Kernfusion.<br />
Her vises der, at denne var kendt siden<br />
1926, hvor Fritz Paneth og Kurt Peters på<br />
universitetet i Berlin ved elektrolysen<br />
faldt over samme. Deres artikler i tyske<br />
og engelske fagtidsskrifter blev dog tilbagevist<br />
af autoriteter som bl.a. Rutherford.<br />
Selv om den svenske fysiker D.<br />
Tandberg gentog forsøgene og meldte et<br />
patent, så trak han sidstnævnte tilbage,<br />
da Paneth og Peters havde dementeret<br />
deres erkendelser offentligt!<br />
25
Change language