difoet-nyt 64.vp - heerfordt.dk

»Æg«-funktion:z=3exp(-3(x 2 +y 2 -1) 2
G-bølge
Mg 6[(OH) 8/Si 4O 10]
Resonator
Membran
Kvarts
Dielektrikum
Det rum, vi er omgivet af, er ikke kun fyldt med
naturligt forekommende elektromagnetiske bølger
(sollys, magnetstorme) og kunstigt forekommende
(radio, fjernsyn, mobiltelefoner), men
også med gravitationsbølger af planetar, stellar
og galaktisk herkomst.Gravitationsbølger er ikke
kun bærere af livsvigtige, biotisk relevante informationer,
der bl.a. styrer æggehvidesyntesen i
hver eneste celle i vores organisme og fosterudviklingen.
Disse bølger overfører også anselige mængder
energi – et forhold der imidlertid stadig ligger
uden for den officielle videnskabs interessesfære.
Som stedbarn af den generelle relativitetsteori
bliver gravitationsbølger den dag i dag
fejlagtigt tolket som energiløse rum-tid-bølger,
og der er i mere end 30 år brugt formuer i forsøget
på at påvise dem.
Udviklingen af G-elementet baserede sig på
en simpel iagttagelse (Müller 1998): Under bestemte
betingelser sker der en elektrostatisk opladning
af naturlige lag eller kæder af silikater, fx
lag af serpentin-kvarts. Det særlige ved dette i
øvrigt almindeligt forekommende fænomen er
imidlertid følgende: Mineralet lades hele tiden op
af sig selv, også hvis man konstant afleder ladningen.
Beregninger baseret på Global Scaling
diføt nyt 64.1
(se side 25) antyder, at det måske drejer sig om
en naturlig gravielektrisk energiomformer. Denne
hypotese kan man bekræfte gennem målrettede
laboratorieeksperimenter.
G-elementet består af en godt ledende (metallisk)
»potte«, hvori der befinder sig et serpentin-
hhv. kvartspulver adskilt af en ikke-ledende
membran. Mellem to eksponentielt formede metalliske
reflektorer (de bedste resultater blev opnået
med »æggebæger«-formlen z=3exp(-3(x 2
+y 2 -1) 2 ) »indfanges« en gravitationsbølge, der
nu omdannes til en stående bølge og bringer resonatoren
i svingninger. Således bliver der frembragt
en forstærkereffekt, som tillader, at der
fremkommer et delvis anvendeligt energiudbytte.
Resonatorens egensvingninger ligger i området
nogle Hz til kHz (overtoner), så at den tilsluttede
lommelygteglødepære blafrer som et vokslys
i vinden.
G-elementet kan selvfølgelig ikke bruges som
energikilde i en bil, og som batteri til et armbåndsur
fylder det for meget. Men den fundamentale,
naturvidenskabelige betydning af den
gravielektriske effekt er indlysende, og konsekvenserne
af denne opdagelse vil ikke kunne ignoreres.
Hartmut Müller
17