Byrumsregistrant - Viborg Kommune
Byrumsregistrant - Viborg Kommune
Byrumsregistrant - Viborg Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Byrumsregistrant</strong><br />
I området ved Nytorv og Gammeltorv<br />
Marts 2010
BILAG 4.4 BYRUMSREGISTRANT<br />
St. Sct. Hans Gade<br />
Nytorv<br />
13<br />
Oversigtskort byrum<br />
12<br />
1<br />
7<br />
9<br />
Ll. Sct. Hans Gade<br />
11<br />
Kompagnistræde<br />
8<br />
Nytorvgyde<br />
2<br />
4<br />
10<br />
5<br />
3<br />
Sct. Mathias Gade<br />
Sct. Mogens Gade<br />
6
Byrum nr. 1 Nytorv<br />
Parameter Bemærkninger<br />
Byrumskarakteristik<br />
Kategori<br />
Aktivitetsniveau<br />
Centralt torv i byen, parkeringsplads med veje langs kanten. Knudepunkt,<br />
overgang mellem handelsbyen og den historiske by.<br />
Megen aktivitet, præget af biler og gennemkørsel/parkering. Inviterer ikke til<br />
ophold.<br />
Brugere: Beboere, handlende, turister, på arbejde.<br />
Historisk beskrivelse Sct. Hans kirkegård indtil 1584, herefter <strong>Viborg</strong>s vigtigste handelsplads. (Også<br />
kaldet Storetorv). Bilerne overtog efterhånden torvet fra de markedshandlende -<br />
torvehandelen flyttede til Hjultorvet i 1991. Torvets belægning omlagt i 1980/81.<br />
Sct. Kjelds Brønd anlagt i 1914.<br />
Rumlig registrering<br />
Afgrænsninger<br />
Forbindelseslinier<br />
Karakteristisk område<br />
Orienteringspunkt<br />
Tilgængelighed<br />
Nytorv 1826<br />
Regulært (kvadratisk) harmonisk rum, afgrænset af markante bygninger i 1-4<br />
etager – mod vest, nord og østside klassiske barok og nyklassicistiske bygninger<br />
med helvalmede tage<br />
Gennemkørende ensrettet trafik, parkeringsplads med 50 pladser.<br />
Cykelparkering og bænke i den sydlige ende anlagt 2001.<br />
Man ankommer til pladsen fra alle hjørner ad smalle veje – herfra åbner pladsen<br />
sig flot op.<br />
Sct. Kjelds Brønd, der er placeret i den vestlige del af pladsen, har ingen status i<br />
rummet.<br />
Brosten i ujævn belægning. Asfaltveje langs kanten mod syd og vest.<br />
Ved bænkene i SV står 3 Storbladet Lindetræer. Træerne mistrives, er i dårlig<br />
vækst og er ikke bevaringsværdige, men de giver torvet karakter og markerer<br />
opholdsarealet.<br />
Nytorv er ikke specielt handicapegnet. Der mangler granitbånd som gør det<br />
muligt at komme rundt som kørestolsbruger – evt. slibe brosten i særlige<br />
kørevenlige rækker.<br />
Værdianalyse Trafikken opleves som en barriere og pladsen domineres af biler og støj. Det<br />
fine, afsluttede byrum kommer ikke til sin ret og inviterer ikke til ophold.<br />
Tilstand Brostensbelægning ligger ujævnt. De bemalede brosten og byinventaret er<br />
generelt ikke på højde med rummets kvalitet<br />
Planmæssige Midtbyplan: Nytorv foreslås friholdt for parkering og med en begrænset sivetrafik,<br />
forhold/fremtidig byens opholds- og handelsplads, hvor torvehandel o. lign. kan finde sted og, i<br />
anvendelse<br />
takt med omdannelsen af de kommunale administrationsbygninger, også caféliv,<br />
butikker, gallerier i stueetagen af de omkransende bygninger. Nytorv ønskes<br />
endvidere bearbejdet som bindeled mellem handelscenteret og<br />
bevaringsområdet.
Byrum nr. 2 Gårdrum bag Stillings Gård<br />
Parameter Bemærkninger<br />
Byrumskarakteristik<br />
Kategori<br />
Aktivitetsniveau<br />
Historisk beskrivelse<br />
Rumlig registrering<br />
Afgrænsninger<br />
Forbindelseslinier<br />
Karakteristisk område<br />
Orienteringspunkt<br />
Tilgængelighed<br />
Værdianalyse<br />
Træer / anden beplantning<br />
Trafikale forhold<br />
Miljøfaktorer<br />
Skala<br />
Gårdrum, indadrettet. Gennemgangsareal.<br />
Velkomstplads / forplads til kommunal administration.<br />
Brugere: Besøgende til den kommunale administration<br />
Intimt, næsten karakter af en lysskakt. Primært et gennemgangsrum til 2<br />
indgangspartier gennem port. De påsatte indgangspartier bryder det ellers<br />
regulære rum og er med til at bringe facaderne ned i skala.<br />
Brosten.<br />
Bede mod nord og øst med lav beplantning/buske.<br />
I sydøstlige hjørne står en bænk og skulptur i tilhugget granit, ”Solfiguren” af Edgar<br />
Funch. Skulpturen blev skænket <strong>Viborg</strong> By af K. E. Denully i 1967, og var<br />
oprindelig anbragt i gården til ”Paradis”, men ved ombygning af denne blev<br />
skulpturen flyttet.<br />
Gårdrummet virker som et indre del af bebyggelsen, da man skal gennem en port<br />
ind gården og derfor henvender gårdrummet sig ikke ud mod Nytorv.<br />
Gårdrummet og adgangsforholdene ind i bygningerne er handicapegnede og<br />
niveaufrie.<br />
Det lille gårdrum kan indgå i en kommende anvendelse som et ude opholdsrum<br />
med lidt beplantning og små skulpturer.<br />
Beplantningen gør rummet mere præsentabelt, men er i sig selv ikke<br />
bevaringsværdig.<br />
Gårdrummet har en lille intim størrelse – med den rette belysning kan der skabes<br />
et fint lille rum.<br />
Rummet kan ikke bære træer, da disse vil give rummet en for mørk og uvenlig<br />
karakter.<br />
Tilstand Gårdrummet er velholdt og beplantningen er dæmpet og passer til rummet.<br />
Planmæssige forhold<br />
Tinglysninger<br />
<strong>Kommune</strong>plan<br />
Lokalplan / Byplanvedtægt<br />
Midtbyplan<br />
Fremtidig<br />
anvendelse<br />
Gårdrummet er beliggende inden for Bevaringsplan <strong>Viborg</strong> 1972 og<br />
granitbelægningerne er bevaringsværdige.<br />
Indre gårdrum, atrium, privat rum, gennemgangsareal.<br />
Kan evt. danne et større sammenhængende gårdrum med byrum nr. 4, hvis<br />
bygning nr. 6 og 7 fjernes eller flyttes. Dette rum kunne fungere såvel privat som<br />
offentligt.
Byrum nr. 3 Gl. skolegård Latinskolen<br />
Parameter Bemærkninger<br />
Byrumskarakteristik<br />
Kategori<br />
Aktivitetsniveau<br />
Historisk beskrivelse<br />
Anvendelse gennem tiderne.<br />
Ejerforhold.<br />
Foto.<br />
Rumlig registrering<br />
Afgrænsninger<br />
Forbindelseslinier<br />
Karakteristisk område<br />
Orienteringspunkt<br />
Tilgængelighed<br />
Værdianalyse<br />
Træer / anden beplantning<br />
Trafikale forhold<br />
Miljøfaktorer<br />
Skala<br />
Gl. skolegård, stille gårdrum, adgang til kommunens bygninger samt<br />
kældernedgange, parkering.<br />
Borgmestergård, omdannet til skolegård for Latinskolen 1760. Nu kommunens<br />
administration. På nordsiden er nedgang til historisk kælder.<br />
Fotos herunder: 1915 og 1900<br />
Harmonisk, roligt regulært gårdrum. Ensartede facader og vinduespartier.<br />
Privat lukket rum med portåbning fra vest.<br />
4 markante stynede lindetræer, bevaringsværdige, danner et fint midterrum.<br />
Bytræsregister: Mindre god sundhedstilstand, men særligt betydende. Alder ca.<br />
150 - 200 år. Det ene af træerne har en nyere skade, - er flækket i stammen.<br />
Gården bruges primært til parkering og rygeplads for de ansatte.<br />
Langs dele af den nordlige og hele den østlige facade er der nedgang til<br />
kælderetagen.<br />
Gårdrummet er ikke specielt handicapegnet. Belægning i asfalt, under<br />
lindetræerne et felt med chaussesten.<br />
Træer og rummets karakter inviterer til ophold, men den slidte belægning og<br />
brugen til parkerings- og ankomstrum udnytter ikke rummets potentiale.<br />
Træerne har en næsten skulpturel karakter, og vidner om stedets historie som<br />
tidligere skolegård.<br />
Der er ingen støj fra gader eller torvet.<br />
Tilstand Træerne er bevaringsværdige, men skal reduceres min. 2 m i højden og skæres<br />
ind. Herved skønnes træets levetid at kunne forlænges 25 – 50 år. Det har været<br />
skadeligt for træerne, at der har været parkeret omkring dem. Belægningsstenene<br />
bør tages op og lægges om eller erstattes med en grusbelægning, for at give mere<br />
luft til rødderne.<br />
Planmæssige forhold<br />
Tinglysninger<br />
<strong>Kommune</strong>plan<br />
Lokalplan / Byplanvedtægt<br />
Midtbyplan<br />
Fremtidig<br />
anvendelse<br />
Velholdte helstøbte facader.<br />
Gårdrummet er beliggende inden for Bevaringsplan <strong>Viborg</strong> 1972, og de<br />
eksisterende stenbelægninger og træer er bevaringsværdige.<br />
Privat eller offentligt gårdrum.<br />
Cafe/udeservering, ophold for beboere, evt. begrænset parkering.<br />
Gårdrummet har en størrelse, som gør det muligt at skabe et grønt byrum, hvor<br />
der kan ske forskellige aktiviteter både til glæde for bebyggelsen, brugere og for<br />
byen.
Byrum nr. 4 Gårdrum bag Nytorv 4<br />
Parameter Bemærkninger<br />
Byrumskarakteristik<br />
Kategori<br />
Aktivitetsniveau<br />
Gennemgangs- og færdselsareal, samt aflæsning med varer til kommunen.<br />
Lidt karakter af bagside på grund af den karakterløse bygningsfacade.<br />
Vigtig og velbenyttet stiforbindelse ned til Latinerhaven og mellem Gammeltorv-<br />
Kompagnistræde.<br />
Historisk beskrivelse Tidligere lå et lavt bindingsværkshus mellem den gamle katedralskole og Nytorv 4,<br />
og yderligere en sidebygning i gården bag Stillingsgård.<br />
Foto herunder: 1950<br />
Rumlig registrering<br />
Afgrænsninger<br />
Forbindelseslinier<br />
Karakteristisk område<br />
Orienteringspunkt<br />
Tilgængelighed<br />
Værdianalyse<br />
Træer / anden beplantning<br />
Trafikale forhold<br />
Miljøfaktorer<br />
Skala<br />
Opløst gennemgangsrum, omkranset af bygninger i forskellig karakter og udtryk.<br />
I bed med roser mod øst står en stor dunbirk. Markant stendige mod sydøst.<br />
Tilkørsel af varer, samt kørsel ind til den bagvedliggende gård – Latinskolegården<br />
(Byrum 3).<br />
Baggården er ikke handicapegnet (i overgangen til Latinerhaven), da der et 4 trin<br />
ned til Latinerhaven.<br />
Beplantningen er ikke bevaringsværdig, men det giver den nuværende baggård et<br />
rart træk. Der kunne med fordel plantes et markant træ i bedet mod<br />
Kompagnistræde.<br />
Kørslen til den tidligere skolegård er med til at understrege den noget rodede<br />
karakter.<br />
Der er en del trafik langs Kompagnistræde, som giver nogle gener i området.<br />
Tilstand Baggården udtrykker ikke kvalitet i belægninger og beplantning.<br />
Dunbirketræet har begyndende råd og begrænset levetid og skønnes derfor ikke at<br />
være bevaringsværdigt. Alder ca. 40 -50 år.<br />
Planmæssige forhold Baggården er beliggende inden for Bevaringsplan <strong>Viborg</strong> 1972<br />
Fremtidig<br />
anvendelse<br />
Kunne evt. fungere sammen med byrum 2 som et større regulært gårdrum, hvis<br />
bygning 6 fjernes eller flyttes.<br />
Evt. fortsat gennemkørsel til byrum 3, hvis parkering herinde opretholdes.<br />
Stiforbindelse ned til Latinerhaven og mellem Gammeltorv-Kompagnistræde er<br />
vigtig og bør opretholdes.
Byrum nr. 5 Latinerhaven<br />
Parameter Bemærkninger<br />
Byrumskarakteristik<br />
Kategori<br />
Aktivitetsniveau<br />
Bypark / haveanlæg i meget høj plejestandard. Frodig, grøn oase midt i byen.<br />
Intimt rum til ophold, ro og fordybelse. Mange blomster, farver, dufte og biologiske<br />
oplevelser med snapsehave, staudehave, krydderurter, sommerblomster og<br />
springvand.<br />
Anlægget spiller fint sammen med det middelalderlige miljø.<br />
Brugere: byens rum<br />
Latinerhaven er et yndet opholds- og mødested og bliver ofte brugt til at slentre<br />
igennem fra gågaden til Domkirken.<br />
Historisk beskrivelse Efter bybranden i 1726 opstod denne byggetomt. I 1783 blev grunden lagt ind<br />
under Latinerskolen. Arealet blev indhegnet ved opsætning af stengærde og<br />
jordstykket blev udlagt til havedyrkning for skolens lærere. Rektor opførte lysthuset<br />
i 1780. Det er fredet. Lindetræerne mod øst skønnes at være fra slutningen af<br />
1700-tallet. Da Latinerskolen flyttede, overtog <strong>Viborg</strong> <strong>Kommune</strong> den gamle<br />
skolebygning med have i 1928. Haven udformedes til en offentlig ”spadsere- og<br />
hvilehave” med fri gennemgang fra flere sider og den blev reguleret og inddelt i<br />
mindre afsnit i forskellige niveauer. Smedejernslågerne er tegnet af Rasmus<br />
Brostrøm. Rektors Lysthus og stendiget mod syd blev i 1938 rykket et par meter<br />
mod nord. Løvebrønden af arkitekt Frederik Jensen, St. St. Blichers buste samt en<br />
mindetavle for <strong>Viborg</strong>-ornitologen H. Chr. C. Mortensen, kendt som<br />
Rumlig registrering<br />
Afgrænsninger<br />
Forbindelseslinier<br />
Karakteristisk område<br />
Orienteringspunkt<br />
Tilgængelighed<br />
Værdianalyse<br />
Træer / anden beplantning<br />
Trafikale forhold<br />
Miljøfaktorer<br />
Skala<br />
Planmæssige forhold<br />
Tinglysninger<br />
<strong>Kommune</strong>plan<br />
Lokalplan / Byplanvedtægt<br />
Midtbyplan<br />
"Fuglemortensen" og for at have sat ringmærkningen i system.<br />
Haveanlægget er tydeligt defineret ved en præcis afgrænsning: Bygninger mod<br />
nord og trærækker mod øst, syd og vest. Bygningsfacaderne er begrønnede med<br />
slyngplanter.<br />
Anlægget gennemskæres af mange forbindelseslinier med udgangspunk i de 3<br />
indgange.<br />
Haverummet er inddelt i flere terrænmæssige niveauer, men fra indgangen i<br />
sydvest er det muligt at komme rundt i den sydlige del af haverummet. Ved<br />
indgangene i nordvest og nordøst er der trapper.<br />
Latinerhaven er en usædvanlig fin byhave, hvor hele indretningen med hække,<br />
blomster, urter, træer, 2 springvand, belægninger og de klippede træer langs den<br />
smukke kampestensmur danner en unik offentlig have.<br />
Indgangen mod Sct. Mathias Gade er niveaufri, men kørestolsbrugere kan kun<br />
benytte ca. halvdelen af haven.<br />
God balance mellem rummets størrelse og de omgivende bygninger /<br />
afgrænsninger. Skalaformidlende elementer i form af mellemstore træer og<br />
hækinddelte afsnit.<br />
Haveanlægget rummer alle former for beplantning på nær græs. Alle træer har stor<br />
bevaringsværdi.<br />
Haverummet omgives af veje i øst, syd og vest, og generes i en mindre grad af<br />
støj og trafik. Ophold med bænke.<br />
Tilstand Haveanlægget bliver passet med et højt plejeniveau. Bedkanterne trænger til<br />
renovering.<br />
Bevaringsplanen fra 1972 har medtaget Latinerhaven som bevaringsværdig have.<br />
Midtbyplanen nævner muligheden for begrænset servering i Latinerhaven, men<br />
stiller samtidig det åbne spørgsmål, om man derved samtidig kan bevare havens<br />
kvaliteter.<br />
Fremtidig<br />
anvendelse<br />
Byhaven har stor betydning for midtbyen, som den grønne oase man kan ty til midt<br />
i det pulserende byliv og som levendegørelse af middelalderbyen. Anlæggets<br />
nuværende status bør fastholdes.
Byrum nr. 6 Gammeltorv (Domkirkepladsen)<br />
Parameter Bemærkninger<br />
Byrumskarakteristik<br />
Kategori<br />
Aktivitetsniveau<br />
Ophøjet, adstadig domkirkeplads.<br />
Byens plads, kultur og historie.<br />
Parkeringsplads for biler og turistbusser.<br />
Brugere: Byens rum, kirkegængere, borgere og turister til og fra de parkerede biler<br />
og busser.<br />
Historisk beskrivelse I år 1130 påbegyndes byggeriet af domkirken som varer 50 år. Herefter må det<br />
formodes, at der har været kirkegård rundt om domkirken, men foran kirken har<br />
været en ankomstplads, som også har været brugt som markedsplads. Omkring<br />
torvet blev de centrale institutioner placeret. Vigtige begivenheder i<br />
Danmarkshistorien har udspillet sig på pladsen. I 1536 henrettes Skipper Clements<br />
på pladsen foran domkirken. <strong>Viborg</strong>s torv ved domkirken bliver for trang og den<br />
Rumlig registrering<br />
Afgrænsninger<br />
Forbindelseslinier<br />
Karakteristisk område<br />
Orienteringspunkt<br />
Tilgængelighed<br />
Værdianalyse<br />
Træer / anden beplantning<br />
Trafikale forhold<br />
Miljøfaktorer<br />
Skala<br />
væsentligste torvehandel flyttes til Nytorv i 1584.<br />
Lidt opløst og diffus, med mange passager. Torvet er domineret af domkirken.<br />
Parkerings- og ankomstrum (48 P-pladser).<br />
Sct. Mogens Gade 1, Skovgårdsmuseet og dele af Domsognets Menighedshus<br />
danner en fin afgrænsning, men pladsen opløses lidt langs domkirken og mod<br />
nord, hvor 2 rækker af formklippede lindetræer danner afgrænsningen.<br />
Gammeltorv mangler en skulptur/springvand og lægger ikke op til ophold.<br />
Gammeltorv er delvist handicapegnet.<br />
Pladsen virker i dag lidt opløst og kommer ikke til sin ret.<br />
Parkeringen modarbejder pladsens rolle som forplads til domkirken. Biltrafikken er<br />
det dominerende element på Gammeltorv, da bilerne dækker torvet foran<br />
domkirken og der er ligeledes stor gennemkørende trafik.<br />
Stammehækken af lind er i Bytræsregisteret beskrevet som særligt betydende og<br />
af middel sundhed. Alder ca. 65 år. Oprindelig var træerne knudebeskåret, men<br />
blev senere kassebeskåret, for at stramme op på pladsens ramme mod nord, og<br />
underbygge det flotte kig fra Nytorv til Randersvej. Dette kig er i dag brudt af<br />
Menighedsrådsbygningen.<br />
Tilstand Brostensbelægningen foran domkirken er brosten med sorte brostenbånd i<br />
kvadratiske mønstre.<br />
Planmæssige forhold<br />
Tinglysninger<br />
<strong>Kommune</strong>plan<br />
Lokalplan / Byplanvedtægt<br />
Midtbyplan<br />
Fremtidig<br />
anvendelse<br />
Fortovsbelægningen langs den nordlige trærække er meget ujævn.<br />
Midtbyplan: Byens andægtige og rolige stadsplads. Pladsen foreslås friholdt for<br />
parkering. Funktionerne omkring pladsen skal fortrinsvis være af historisk og<br />
kulturel karakter eller relateret til turisme. Rækken af lindetræer mod nord foreslås<br />
erstattet af ny bygning – evt. med udeservering - til kultur eller turisme for at<br />
stramme pladsen op.<br />
Gammeltorv er beliggende inden for Bevaringsplan <strong>Viborg</strong> 1972 med<br />
bevaringsværdige brostensbelægninger og stammehæk.<br />
Pladsen henvender sig ikke først og fremmest til den fremtidige anvendelse i Sct.<br />
Mogens Gade 1, men som forplads til domkirken og som historisk og kulturel<br />
plads.<br />
Parkering bør fjernes eller begrænses, så pladsen kommer til sin ret.
Byrum nr. 7 Amtmandens Have<br />
Parameter Bemærkninger<br />
Byrumskarakteristik<br />
Kategori<br />
Aktivitetsniveau<br />
Haveanlæg, svært tilgængeligt, grøn oase med privat karakter. Stor have / friareal<br />
midt i byen. Opholdsareal, der henvender sig til kvarteret/karréen.<br />
Brugere: Ankomsten gennem en port ind i Amtmandsgården og videre gennem en<br />
havelåge virker privat og haven har derfor været ret anonym og ukendt.<br />
Historisk beskrivelse Allerede matriklen i 1682 anfører, at St. Sct. Hans Gade 2 har hosliggende have.<br />
På daværende tidspunkt var der apotek i bygningen og haven kan have tjent som<br />
Rumlig registrering<br />
Afgrænsninger<br />
Forbindelseslinier<br />
Karakteristisk område<br />
Orienteringspunkt<br />
Tilgængelighed<br />
Værdianalyse<br />
Træer / anden beplantning<br />
Trafikale forhold<br />
Miljøfaktorer<br />
Skala<br />
apotekerhave med lægeurter. Apoteket flyttede i 1717 til Nytorv 3 (Svaneapoteket)<br />
Velafgrænset rum, omkranset af bygninger og mur. Byens tage er synlige bagved<br />
muren og medvirker til oplevelsen af en stor have midt inde i byen.<br />
Store, bevaringsværdige træer er med til at afgrænse rummet og give det den<br />
grønne karakter. Græsplæne med sti og ophold i midten.<br />
Besværlig ankomst gennem port og havelåge af privat karakter. Havelågen er en<br />
udsædvanlig smuk smedejernslåge, som er bevaringsværdig.<br />
Haven er et fin roligt grønt byrum, der ikke er mange af i dag, da sådanne<br />
åndehuller ofte bebygges.<br />
Gangarealerne til haven er ret ujævne og derved ikke specielt handicapvenlige.<br />
Mange fine træer – f.eks. nogle store og karakterfulde ask, hængebirk og parklind<br />
samt et par fine japansk løn. Haveanlægget kunne godt trænge til en<br />
bearbejdning.<br />
Fin skala – samspil mellem bygninger og træer.<br />
Ro – kun trafikstøj fra p-plads.<br />
Dårlige adgangsforhold til haven, – kun via gårdrum nr. 13.<br />
Der bør åbnes op for adgangen til arealet, - evt. en passage mellem p-plads<br />
(gårdrum nr. 8) og St. Sct. Hans Gade 6 (gårdrum nr. 12), hvor der via gårdrummet<br />
ved St. Sct. Hans Gade 9 opnås forbindelse til Vægtertorvet.<br />
Randbebyggelsen mod St. Sct Hans Gade er i 2½ etage og den sydlige gavl og<br />
udhus passer fint til haven. På havens øvrige sider mod nord og øst er der<br />
havemure i ca. 1,8 meters højde. Det er således et fint samspil mellem<br />
omgivelserne og haven.<br />
Tilstand Kvaliteten i haven er meget god og den flisebelagte sti, buske og træer indgår i en<br />
helhed.<br />
Planmæssige forhold Haven er beliggende inden for Bevaringsplan <strong>Viborg</strong> 1972.<br />
Tinglysninger<br />
Lokalplan nr. 6: Haven er udlagt til offentlig park. Flere store træer er udpeget som<br />
<strong>Kommune</strong>plan<br />
bevaringsværdige. Udlagt stiadgang til St. Sct. Hansgade 6 (gårdrum nr. 12).<br />
Lokalplan / Byplanvedtægt<br />
Midtbyplan<br />
Midtbyplan: Lægger op til evt. omdannelse af Stiftamtmandsgården med ny<br />
bebyggelse i den grønne have.<br />
Haven er privatejet.<br />
Fremtidig<br />
Fælles grønt areal for beboere i karréen til ophold, legeplads m.m.<br />
anvendelse<br />
Der bør etableres flere adgange, men karakteren af det sluttede rum bør bevares.<br />
Det grønne rums potentiale udnyttes ikke.<br />
Ejer ønsker at bebygge haven, hvilket forudsætter ny lokalplan.
Byrum nr. 8 Parkering og adgang<br />
Parameter Bemærkninger<br />
Byrumskarakteristik<br />
Kategori<br />
Aktivitetsniveau<br />
Adgang og parkering, gennemgang og –kørsel.<br />
Gennemgangsareal med forholdsvis mange trafikanter og fodgængere.<br />
Historisk beskrivelse Tidligere en del af gårdmiljø med pakhuse og stalde bag købmandsgårdene.<br />
I 1982 tegnede havearkitekt Sven Hansen en samlet beplantnings- og<br />
belægningsplan med et samlet forløb med parkeringspladser, opholdssteder og<br />
fine gårdrum, som blev understreget af belægninger, rumdannende træer og<br />
Rumlig registrering<br />
Afgrænsninger<br />
Forbindelseslinier<br />
Karakteristisk område<br />
Orienteringspunkt<br />
Tilgængelighed<br />
Værdianalyse<br />
Træer / anden beplantning<br />
Trafikale forhold<br />
Miljøfaktorer<br />
Skala<br />
espalier.<br />
Underopdelt i en række af rum, mange passager, spændende kig og<br />
forskelligheder i skala. Grøn karakter, asketræer m.v.<br />
Varierede belægninger, asfalt, brosten, natursten.<br />
Vandkunst med chausséstensbelægning og asketræer som rumdannere og grønt<br />
element samt pære i espallier.<br />
P-arealet er indkranset med ligusterhække og beplantet med flotte lindetræer.<br />
I gårdrummene er flere smukke og markante skulpturer og et lille springvand, som<br />
er med til at tilføre området oplevelser og kvalitet.<br />
Området er belagt med brosten og chaussesten, som er ikke særlig venlig over for<br />
kørestolsbrugere.<br />
De markante træer (ask og lind) har stor betydning for gårdrummene. Der kunne<br />
med fordel genplantes nogle af de træer, der gennem tiden er blevet fældet.<br />
Træerne i området er bevaringsværdige for at fastholde anlæggets smukke<br />
karakter, som understreger midtbyens særlige atmosfære og skaber oplevelser for<br />
borgerne og turisterne.<br />
Der er en del bilkørsel i området men hastigheden er afdæmpet, så svage<br />
trafikanter kan færdes i området.<br />
Områder er en række af varierede by/gårdrum, fin balance mellem huse, mure og<br />
rumstørrelser.<br />
Tilstand Belægning og beplantning er af stor kvalitet.<br />
Planmæssige forhold<br />
Tinglysninger<br />
<strong>Kommune</strong>plan<br />
Lokalplan / Byplanvedtægt<br />
Midtbyplan<br />
Fremtidig<br />
anvendelse<br />
Lokalplan nr. 6: Området er udlagt til parkerings- og opholdsareal, samt<br />
adgangsvej fra Lille Sct. Hansgade. Den offentlige parkeringsplads er forbeholdt<br />
parkering. Lokalplanen udpeger bevaringsværdige belægninger og træer.<br />
Området er beliggende inden for bevaringsplan <strong>Viborg</strong> 1972.<br />
Centralt adgangs- og parkeringsareal.<br />
Underopdeling i rum og den grønne karakter bør bevares, da det giver et<br />
kvalitetsløft til midtbyen.<br />
Vigtige passager til området gennem porte fra Nytorv Gyde og fra Nytorv, og<br />
disser muligheder for at sive ind til de grønne byrum er vigtige at fastholde.<br />
Områdets helhedsindtryk og kvalitet bør fastholdes i fremtiden og det fremtidige<br />
antal P-pladser bør afvejes mod dette.
Byrum nr. 9 Nytorv 5-11 – gl. købmandsgårdrum<br />
Parameter Bemærkninger<br />
Byrumskarakteristik<br />
Kategori<br />
Aktivitetsniveau<br />
Gårdrum, passage, port mod Nytorv, adgang til kommunal administration.<br />
Vigtig og ofte benyttet passage mellem Nytorv og Amtsmandskarréen - mange<br />
gående.<br />
Ophold og kunst. Turister ynder at sidde på bænkene.<br />
Historisk beskrivelse Karakteristisk og helstøbt gårdrum fra gammel købmandsgård med klassisk<br />
portgennemgang.<br />
Hvor cykelskuret står i dag var tidligere en 3 etagers bygning tilhørende<br />
købmandsgården. Gården udgør et af de få bevarede købmandsgårdrum.<br />
Havearkitekt Sven Hansen sikrede gårdrummet som en del af helhedsplanen for<br />
området fra 1982.<br />
Rumlig registrering<br />
Afgrænsninger<br />
Forbindelseslinier<br />
Karakteristisk område<br />
Orienteringspunkt<br />
Tilgængelighed<br />
Værdianalyse<br />
Træer / anden beplantning<br />
Trafikale forhold<br />
Miljøfaktorer<br />
Skala<br />
Sluttet gårdrum.<br />
Spændende kig gennem port og mellem bygninger mod nordøst.<br />
Passagen er understreget af belægning i chaussésten. Øvrig belægning i piksten<br />
rullesten.<br />
Skulptur ”Havet” af Sigrid Lütken er udført i svensk Halmstad-granit i 1989.<br />
Gårdrummet prydes af et meget karakteristisk Magnoliatræ.<br />
Borde/bænke til ophold.<br />
Magnolietræet har stor værdi for rummet. Der kunne evt. plantes et træ foran<br />
bindingsværkbygningen for at tilføre gårdrummet et mere grønt islæt, der ellers er<br />
præget af belagte flader i hele rummet.<br />
Cykelskuret har en fin højde, der skaber god formidling mellem for- og baghuse.<br />
Der er espallier med pære langs bygningen (ligesom langs muren i gårdrum 8).<br />
Der er ingen trafikale barrierer i gårdrummet.<br />
Der ingen trafikstøj i gårdrummet.<br />
Der er en fin randbebyggelse, og såfremt cykelbygningen bliver overflødig og skal<br />
fjernes bør der opføres en bygning på det historiske sted for at fastholde stedets<br />
karakter og gårdrum.<br />
Tilstand Rummet har store kvaliteter i belægning og beplantning.<br />
Planmæssige forhold<br />
Tinglysninger<br />
<strong>Kommune</strong>plan<br />
Lokalplan / Byplanvedtægt<br />
Midtbyplan<br />
Fremtidig<br />
anvendelse<br />
Lokalplan nr. 6: Parkerings- og opholdsareal. Gældende lokalplan udlægger<br />
byggefelt der giver mulighed for at erstatte cykelskuret med ny bebyggelse i 2½<br />
etage som én sammenhængende stang med Sct. Mogens Gade 5, hvorved det<br />
nuværende kig og passage fjernes. Eksisterende belægning skal bevares.<br />
Gårdrummet er beliggende inden for Bevaringsplan <strong>Viborg</strong> 1972.<br />
Midtbyplanen markerer passagen fra Nytorv til Ll. Sct. Hans Gade.<br />
Privat eller offentligt rum, evt. udeservering, opholdsareal.<br />
Den offentlige passage/forbindelse bør opretholdes.<br />
Gårdrummet er bevaringsværdigt, og der bør fortsat være en randbebyggelse.
Byrum nr. 10 Gårdrum bag Sct. Mogens Gade 5 - Nytorvgyde<br />
Parameter Bemærkninger<br />
Byrumskarakteristik<br />
Kategori<br />
Aktivitetsniveau<br />
2 gård- og gennemgangsrum, lidt karakter af smøge.<br />
Privat karakter, knyttet på bygninger.<br />
Mod vest langs bindingsværkshus et hævet, lille haveanlæg.<br />
Fodgængere og turister siver gennem de to gårdrum.<br />
Historisk beskrivelse Har indtil opførelsen af Sct. Mogens Gade 5 været gårdmiljø bag købmandsgårde.<br />
Tidligere endnu lå her et haveanlæg (Paradisets have) og keglebane i gården bag<br />
Sct. Mogens Gade 3.<br />
Gårdrummene indgår i havearkitekt Svend Hansens beplantnings- og<br />
Rumlig registrering<br />
Afgrænsninger<br />
Forbindelseslinier<br />
Karakteristisk område<br />
Orienteringspunkt<br />
Tilgængelighed<br />
Værdianalyse<br />
Træer / anden beplantning<br />
Trafikale forhold<br />
Miljøfaktorer<br />
Skala<br />
belægningsplan fra 1982.<br />
2 sluttede rum med passager, understreget med chaussésten.<br />
Piksten/Rullestensbelægning. Et karakteristisk træ i hvert gårdrum: flerstammet<br />
Vingevalnød og Ægte kastanie, der begge er af stor betydning og i god<br />
sundhedstilstand.<br />
Lidt trykkede og skyggefulde rum i forhold til bygningernes højde, men variation og<br />
materialer giver alligevel en vis kvalitet i oplevelsen af rummene.<br />
Den hævede ”have”, der afslutter rummet i vest, er omkranset af hæk og stendige<br />
og beplantet med sommerfuglebuske og roser.<br />
Beplantningen understregen stedets identitet.<br />
Handicappede kan passere stedet men det er ikke optimalt for kørestolsbrugere.<br />
Ægte kastanietræ og flerstammet vingevalnød giver rummene karakter, inviterer til<br />
ophold og bør bevares. De er ca. 40 år gamle og af god sundhed.<br />
De to gårdrum udtrykker ro og er ikke generet af trafik.<br />
Gårdrum virker lidt trykket, men er også en kontrast til byen store byrum, og giver<br />
byen variation og oplevelser.<br />
Tilstand De to gårdrum er velholdte.<br />
Planmæssige forhold<br />
Tinglysninger<br />
<strong>Kommune</strong>plan<br />
Lokalplan / Byplanvedtægt<br />
Midtbyplan<br />
Fremtidig<br />
anvendelse<br />
De to gårdrum er beliggende inden for Bevaringsplan <strong>Viborg</strong> 1972.<br />
Den gældende lokalplan nr. 6 udlægger rummene til ophold og parkering,<br />
omkranset af bebyggelse i 2½ etage samt det bevaringsværdige<br />
bindingsværkshus (bygning nr.15).<br />
Gårdrum/passager, offentlige eller private.<br />
Belægninger og beplantning er bevaringsværdige.<br />
Ophold og sivestier gennem middelalderbyen.
Byrum nr. 11 Nytorvgyde<br />
Parameter Bemærkninger<br />
Byrumskarakteristik<br />
Kategori<br />
Aktivitetsniveau<br />
Gyde, intim gennemgang<br />
Vej, biler, smalle fortov<br />
Brugere: bilister, fodgængere, turister m.m.<br />
Historisk beskrivelse Nytorvgyde er en af <strong>Viborg</strong>s ældste middelalderlige gadeforløb, som stadig er<br />
fastholdt.<br />
Fotos: 1950 og 1978<br />
Rumlig registrering<br />
Afgrænsninger<br />
Forbindelseslinier<br />
Karakteristisk område<br />
Orienteringspunkt<br />
Tilgængelighed<br />
Værdianalyse<br />
Træer / anden beplantning<br />
Trafikale forhold<br />
Miljøfaktorer<br />
Skala<br />
Gyden er stram og velafgrænset, randbebyggelsen skaber et smukt og varieret<br />
forløb.<br />
Fine kig mod Nytorv og mod Domsognets Menighedshus og rækkerne af<br />
lindetræer.<br />
Den smalle passage er fint modspil til de store pladser i hver ende.<br />
Biltrafikken presser de svage trafikanter, dog siver en del borgere og turister ad<br />
gyden til Nytorv.<br />
Ringe tilgængelighed for handicappede til bygningerne, hvor alle indgange er med<br />
trapper.<br />
Konflikt mellem biltrafik og fodgængere/gyde.<br />
Mange gående på langs og tværs.<br />
Passagen gennem den smalle gyde udgør en niveaufri forbindelse mellem Nytorv<br />
og Gammeltorv og er samtidig et fint modspil til de store åbne pladser i hver ende.<br />
Skilt til paradisets have, som tidligere lå inde i gården.<br />
Brostenene skaber en rumlestøj fra bilerne.<br />
Gyden har en stor kvalitet for kvarteret, da randbebyggelsen har en arkitektur, som<br />
skaber en smuk helhed og en fin varieret oplevelse.<br />
Tilstand Fine belægninger og trappesten, som fremstår velholdte.<br />
Planmæssige forhold<br />
Tinglysninger<br />
<strong>Kommune</strong>plan<br />
Lokalplan / Byplanvedtægt<br />
Midtbyplan<br />
Fremtidig<br />
anvendelse<br />
Nytorvgyde er beliggende inden for Bevaringsplan <strong>Viborg</strong> 1972.<br />
Midtbyplan: Del af fodgængerforbindelse fra søerne/Bispestien – Nytorv, søges<br />
lukket for trafik.<br />
Søges lukket for biltrafik og indgå som del af fodgænger- og evt. cykelforbindelse<br />
mellem Gammeltorv og Nytorv.<br />
Gydens udstrækning/bebyggelsens placering bør bevares.
Byrum nr. 12 Gårdrum bag St. Sct. Hans Gade 6<br />
Parameter Bemærkninger<br />
Byrumskarakteristik<br />
Kategori<br />
Aktivitetsniveau<br />
Baggård, ophold, cykelparkering<br />
Brugere: beboere<br />
Historisk beskrivelse Tidligere lagerplads<br />
Rumlig registrering<br />
Afgrænsninger<br />
Forbindelseslinier<br />
Karakteristisk område<br />
Orienteringspunkt<br />
Tilgængelighed<br />
Værdianalyse<br />
Træer / anden beplantning<br />
Trafikale forhold<br />
Miljøfaktorer<br />
Skala<br />
Gårdrummet afgrænses mod øst af plankeværk, mod nord af mur og mod syd og<br />
vest af bygninger. Rummer overdækket cykel-parkering samt opholdsareal<br />
afskærmet af et åbent stakit. Sparsom beplantning (Paradisæbletræ og lidt roser),<br />
men der er fint indkig til Stiftsamtmandens Have, gårdrum nr. 7.<br />
Gårdrummet har privat karakter, men kunne med fordel åbnes op med passage<br />
gennem Stiftsamtmandens Have til p-arealet bagved.<br />
Rummet afgrænses af gul-pudsede mure og bygninger som medvirker til en<br />
helhed.<br />
Paradisæbletræet er ca. 30 år og af middel sundhed. Det giver et grønt indslag i<br />
gårdrummet og kan evt. erstattes af / tilføjes et mindre træ ud for muren, der<br />
afgrænser gårdrummet i øst (syd for cykel-parkering).<br />
Tilstand Fin belægning. Plankeværket fremstår lidt slidt.<br />
Planmæssige forhold<br />
Tinglysninger<br />
<strong>Kommune</strong>plan<br />
Lokalplan / Byplanvedtægt<br />
Midtbyplan<br />
Fremtidig<br />
anvendelse<br />
Bevaringsplan <strong>Viborg</strong> 1972: bevaringsværdig belægning.<br />
Gældende lokalplan nr. 6 udlægger gården til ophold og parkering. Lokalplanen<br />
udlægger stiforbindelse mellem Stiftamtmandens Have og St. Sct. Hans Gade<br />
(ikke realiseret).<br />
Fortsat halvprivat baggård, men med mulighed for gennemgang, så der skabes<br />
passage fra p-areal øst for Stiftsamtmandens Have til Vægtertorvet.
Byrum nr. 13 Gårdrum bag Stiftsamtsmandsgården<br />
Parameter Bemærkninger<br />
Gårdrum, adgang, forbindelse til Amtmandens Have.<br />
Byrumskarakteristik<br />
Kategori<br />
Aktivitetsniveau<br />
Historisk beskrivelse Klassisk gårdrum fra adelsgård/embedsbolig.<br />
Friedenriechs Gård – Stiftsamtsgården er opført 1757 og fredet. Ejendommen med<br />
Rumlig registrering<br />
Afgrænsninger<br />
Forbindelseslinier<br />
Karakteristisk område<br />
Orienteringspunkt<br />
Tilgængelighed<br />
Værdianalyse<br />
Træer / anden beplantning<br />
Trafikale forhold<br />
Miljøfaktorer<br />
Skala<br />
tilhørende have er privatejet.<br />
Stiftsamtmandsgårdens monumentale hovedbygning med sidebygninger og det<br />
lille fredede udhus danner en fin ramme om den lille gård. Dog presser sidefløjen<br />
mod vest hovedbygningen lidt og forstyrrer symmetrien i indgangspartiet. De<br />
pudsede facader i rød og blå danner et fint helstøbt modspil til de udvendige<br />
blanke mure mod gade og torv.<br />
Granitbelagt gårdsplads med 2 træer.<br />
Unik havelåge til den bagvedliggende have.<br />
Valnød v. havelåge: Særligt betydende, men af middel sundhed p.gr.a. store sår<br />
på nederste del af stammen. Alder ca. 70 år.<br />
Småbladet lind mod syd: Betydende, god sundhed. Alder ca. 20 år.<br />
Lille, fredet bygning er unik for gårdrummet, og bør istandsættes.<br />
Ingen trafikgener.<br />
Forholdet mellem randbebyggelsen og gårdrummet er rimeligt set i lyset af at<br />
gårdrummet er ret smalt.<br />
Tilstand Velholdte facader.<br />
Valnød-træet er delt i 2 hovedstammer, der hælder ind i gårdrummet. Træet bør<br />
reduceres lidt i kronen, for at skabe en mere ligeværdig tyngde.<br />
Planmæssige forhold<br />
Tinglysninger<br />
<strong>Kommune</strong>plan<br />
Lokalplan / Byplanvedtægt<br />
Midtbyplan<br />
Fremtidig<br />
anvendelse<br />
Bevaringsplan: Bevaringsværdig belægning + valnød.<br />
Gældende lokalplan nr. 6 udlægger gården til ophold og parkering, omkranset af<br />
fredet og bevaringsværdige bygninger.<br />
Gårdrummet er privat og til brug for brugerne af Stiftsamtsgården.<br />
Gårdrummet udformning og belægning bør bevares. Det er vigtigt for gårdrummet,<br />
at randbebyggelserne bevares.
<strong>Byrumsregistrant</strong><br />
Teknik & Miljø<br />
Plan