VVM-redegørelse - Lemvig Kommune

20
et er vurderet at have nogenlunde samme karakter
som i anlægsfasen.
3.5 Sikkerhedsforhold
Havari
Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede
og godkendte vindmølletyper, som vil blive
anvendt i alternativ 1. I Danmark er det et krav, at
vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens
certificerings- og godkendelsesordning, inden
de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre
overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer,
mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed
og elektrisk sikkerhed. For prototypemøller,
som der her er tale om, vil der være en særlig tidsbegrænset
godkendelse, som senere vil blive ændret til
en egentlig typegodkendelse.
Foto 3.5 Transport af vindmøllevinge på offentlig vej.
Der har i 2008 været et par større, spektakulære havarier
af vindmøller omkring 600 kW i Danmark, formodentlig
på grund af mangelfuld service. Blandt andet
var der et havari på en vindmølle ved Halling den
22. februar 2008. Det har medført, at kravene til service
på vindmøllerne er blevet skærpet, så befolkningen
kan være sikker på, at bremsesystemer og øvrigt
sikkerhedsudstyr bliver holdt i orden. Reference /2/
Generelt er vindmøller meget sikre, og endnu er ingen
mennesker blevet ramt af dele, som er faldet ned
fra vindmøller, selvom der er rejst mere end 100.000
vindmøller i verden. Reference /2/ For de tidligste, små
vindmøller er der set vindmøller, hvor hele vingen på ti
meter er blevet kastet af vindmøllen ved meget høje omdrejningstal
under løbskkørsel og smidt op til 400 meter
væk. Nye, større møller kører væsentlig langsommere
rundt, og derfor vil en hel vinge, eller dele af en vinge,
kastet fra en større mølle ikke kunne nå så langt ud.
Der har også været vinger, der er knækket af ved nominelt
omdrejningstal, det vil sige normal drift, hvor
møllen har været i drift med generatoren tilsluttet. I
denne situation falder vingen ned på jorden i en afstand
fra møllen på 0 til 50 meter. Ved skaden på møllen ved
Halling, der skete i meget stærk blæst, blev vingerne
slået i stykker, og alle de store dele faldt ned mindre
end 100 meter fra møllen, men nogle lettere dele med
stort areal, der ville kunne skade en person, var i stand
til at flyve længere væk. Reference /2/
Med eksisterende erfaringer, de skærpede krav til
service og med afstanden til boligbebyggelse og offentlige
veje ved projektet på Thyborøn Sydhavn udgør havari
ikke nogen væsentlig risiko.
Isnedfald
Under særlige meteorologiske forhold kan is sætte sig
på vindmøllens vinger. I sådanne situationer vil der også
sætte sig is på vindmøllens meteorologiske instrumenter,
vindmåler og vindretningsviser.
Vindmøllen har sikkerhedsfunktioner, som overvåger,
at de meteorologiske instrumenter fungerer korrekt,
og sikkerhedsfunktionerne stopper vindmøllen,
hvis instrumenterne er overisede. Det er erfaringen,
at vindmøller stopper ved overisning af de meteorologiske
instrumenter, før der er afsat is på vindmøllens
vinger, som kan give anledning til risiko under drift.
Når isen på de meteorologiske instrumenter igen er
smeltet, genstarter vindmøllen, og isen på vingerne vil
ryste af og falde til jorden. Isen vil således ikke blive
slynget ud fra møllerne.
Mens møllen er stoppet for overisning, og når den
genstarter, kan der teoretisk være en risiko for at blive
ramt af nedfaldende is, hvis man bevæger sig ind under
møllehuset eller vingerne, så mølleejeren bør i sådanne
vejrsituationer gøre opmærksom på risiko for isnedfald
med skiltning inden for 100 meters afstand fra
møllerne på Thyborøn Sydhavn.
I nogle situationer kan ganske tynde og små flager til
tider opføre sig som papirark i vinden, uden de derfor
på nogen måde udgør nogen væsentlig fare.
Der er ikke i den nyere vindkrafthistorie i Danmark
registreret personskade som følge af nedfaldende is fra
vindmøller.