Gældende Studieordning ”Gl.” - Læreruddannelsen Zahle

Gældende studieordning ”Gl.” uddannelse – N. Zahles Seminarium (Rev. pr 16. januar 2008) 

Gældende 

Studieordning 

”Gl.” læreruddannelse 

efter 1998 Bekendtgørelsen 

N. Zahles Seminarium 

(Rev. pr.16. januar 2008) 

1


Indholdsfortegnelse 

FORORD ....................................................................................................................... 4 

INDLEDNING .............................................................................................................. 5 

STUDIETS OPBYGNING ............................................................................................ 7 

ALMEN DIDAKTIK ................................................................................................... 10 

PSYKOLOGI ............................................................................................................... 14 

PÆDAGOGIK ............................................................................................................. 18 

SKOLEN I SAMFUNDET ......................................................................................... 22 

KRISTENDOMSKUNDSKAB/LIVSOPLYSNING ................................................... 25 

PRAKTIK .................................................................................................................... 28 

TVÆRFAGLIGE FORLØB ....................................................................................... 35 

STUDIEINTRODUCERENDE FORLØB ................................................................ 36 

TVÆRFAGLIGT PRAKTISK- MUSISK FORLØB ................................................. 37 

TVÆRFAGLIGT MEDIEFORLØB .......................................................................... 39 

MØDESTEDER .......................................................................................................... 41 

BACHELOROPGAVEN ............................................................................................. 45 

BILLEDKUNST .......................................................................................................... 47 

BIOLOGI ..................................................................................................................... 52 

DANSK ........................................................................................................................ 58 

DANSK SOM ANDETSPROG ................................................................................... 64 

ENGELSK ................................................................................................................... 70 

FRANSK ...................................................................................................................... 76 

FYSIK/KEMI .............................................................................................................. 81 

GEOGRAFI ................................................................................................................. 85 

HISTORIE .................................................................................................................. 90 

HJEMKUNDSKAB ..................................................................................................... 95 

HÅNDARBEJDE ...................................................................................................... 100 

IDRÆT ...................................................................................................................... 105 

KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION ............................................................. 111 

MATEMATIK ........................................................................................................... 116 

MUSIK ....................................................................................................................... 122 

NATUR/TEKNIK ...................................................................................................... 128 

SAMFUNDSFAG ..................................................................................................... 133 

2


TYSK .......................................................................................................................... 138 

TILBUDSPLIGTIGE KURSER ............................................................................... 142 

PRAKTISK-MUSISK FAGOMRÅDE ..................................................................... 143 

UNDERVISNING AF BØRN I DE FØRSTE ÅR I SKOLEN ............................... 144 

UNDERVISNING AF BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ...................................... 146 

SKRIVNING OG RETORIK .................................................................................... 148 

FRIVILLIG UNDERVISNING ............................................................................... 151 

GENERELLE BESTEMMELSER FOR UDDANNELSEN .................................. 152 

3

FORORD 


Denne studieordning træder i kraft pr. august 2006 og gælder for alle 

studerende indskrevet på den ordinære læreruddannelse ved N. Zahles 

Seminarium efter 1998. 

Det betyder, at eksamener skal aflægges efter de regler, der er angivet i 

denne ordning, ligesom alle forhold vedrørende obligatoriske forløb og 

materiale til eksamen skal følge de procedurer, der er beskrevet her. 

Afvigelser i forhold til denne studieordning kan kun finde sted efter skriftlig 

ansøgning herom til ledelsen, ligesom ændringer af denne ordning kræver en 

formel vedtagelse og offentliggørelse. 

Lars Jakob Muschinsky 

Rektor 

4


INDLEDNING 

I denne studieordning beskrives de lokale bestemmelser for 

læreruddannelsen på N. Zahles Seminarium. De er udarbejdet på grundlag af 

Læreruddannelsesloven af 1997, Bekendtgørelse nr. 382 af 19. juni 1998 

samt de mål og Centrale kundskabs- og færdighedsområder, CKF‟er, der er 

opstillet af Undervisningsministeriet. De udgør sammen med disse det 

juridiske grundlag og regelsæt for læreruddannelsen ved seminariet fra og 

med årgang 98. 

Der er inden for disse rammer en række forskelle mht., hvordan de enkelte 

seminarier tilrettelægger deres uddannelse, hvordan fagene fordeles på de 

fire år, hvordan samarbejdet mellem fagene organiseres, og hvilke forløb der 

udbydes hhv. som pligtige og som tilbud. Af denne studieordning fremgår det, 

hvordan N. Zahles Seminarium har valgt at sammenstykke læreruddannelsen, 

hvilke særlige forhold seminariet har valgt at lægge vægt på inden for de 

enkelte fag, inden for organiseringen af fagene, inden for kurser og forløb og i 

tilrettelæggelsen og organiseringen af studiet som sådan – og for hvordan 

eksamen afvikles. 

På den måde repræsenterer studieordningen den tænkning og praksis, der 

karakteriserer uddannelsen på N. Zahles Seminarium. Denne er i særlig grad 

karakteriseret ved: 

• Mødesteder, hvor de studerende ud fra forskellige perspektiver arbejder 

med forholdet mellem skolens undervisningsfag og almendidaktikken. 

• Tværfaglige forløb, hvor de studerende i samarbejdet mellem flere fag og 

lærere arbejder projektorienteret omkring udvalgte emner inden for hhv. det 

praktisk musiske fagområde og det mediefaglige område. 

Herudover samarbejder fagene tematisk omkring: 

• Praktikforløb. 

• Børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed. 

• Menneskets samspil med naturen. 

• Den praktiskmusiske dimension. 

• Internationale emner. 

• Folkeskolens obligatoriske emner. 

• Særlige forhold for tosprogede elever. 

I alle fag på seminariet indgår informationssøgning, -bearbejdning og 

-formidling via informations- og kommunikationsteknologi, IKT, på forskellig 

måde som en integreret del af undervisningen. Opgaver, præsentationer og 

dokumentation af aktiviteter vil for en stor dels vedkommende kunne eller 

skulle foregå via IKT. 

5


Herudover indgår IKT på følgende måde: 

• De studerende tilbydes kurser i grundlæggende IKT-områder og 

anvendelse af seminariets intranet via seminariets Mediecenter. 

• I de enkelte linjefag præsenteres programmer for IKT-baserede aktiviteter i 

folkeskolen, ligesom forhold vedrørende anvendelse af IKT i folkeskolen 

undersøges og drøftes. 

Hele uddannelsen er således orienteret mod undersøgelse af, øvelse i og 

refleksion over lærerpraksis, en samtænkning af det faglige med det 

pædagogiske og en opmærksomhed mod bredden i de faglige og 

aktivitetsmæssige udfordringer, der indgår i lærerens arbejde. Derudover er 

uddannelsen tilrettelagt, så der gennem hele forløbet lægges betydelig vægt 

på den form for samarbejde og på den selvstændige planlægning og faglige 

fordybelse, der er et grundvilkår i alt lærerarbejde. 

Studieordningen beskriver hovedtræk i studieforløbet og de obligatoriske 

forløb i læreruddannelsen på seminariet. I de enkelte fag er der tale om, at der 

i forbindelse med den endelige aftale mellem studerende og lærer om studiets 

tilrettelæggelse og indhold udarbejdes mere detaljerede beskrivelser med 

udgangspunkt i holdets udmøntning af de formulerede mål. Det samme 

gælder ved tilrettelæggelsen af de særlige tematiske og tværfaglige forløb. 

Uddybende informationer om fag, tværfaglige forløb, konkrete aftaler og 

arrangementer omkring studiet, undervisningen og eksamen vil være 

tilgængelig på seminariets intranet. 

I den forstand gør studieordningen det ikke ud for en fuldgyldig beskrivelse af 

studiet eller uddannelsen som sådan, ligesom de enkelte fag indeholder mere 

end de rammer, der her er beskrevet. 

Studieordningen udstikker imidlertid rammer og bestemmelser for studiet. Det 

er den, man refererer til og følger under i det daglige arbejde. Og det er her, at 

man søger afklaring i tilfælde af usikkerhed eller uenighed. 

Revisionen er tiltrådt af Seminarierådet og forelagt seminariets bestyrelse og 

Undervisningsministeriet. Fremtidige studieordninger og ændringer heraf vil 

blive udarbejdet af Seminarierådet, og af rektor blive forelagt bestyrelsen og 

Undervisningsministeriet til godkendelse. 

Lars Jakob Muschinsky 

Rektor 

Juni 2006 

6


STUDIETS OPBYGNING 

Læreruddannelsen ved N. Zahles Seminarium indeholder fag og tidsrammer i 

overensstemmelse med bekendtgørelsen, og der er valgt en struktur, hvor 

fag, linjefag, obligatoriske opgaver, tværfaglige forløb og praktik er fordelt 

således: 

1. 

sem 

1. år 2. år 3. år 4. år 

2. 

sem 

7 

3. 

sem 

4. 

sem 

5. 

sem 

6. 

sem 

7. 

sem 

8. 

sem 

ECTS 

1. linjefag: 

DA/MA 

42 

2. linjefag 33 



4. linjefag: hvis 

DA/MA 

42 

Krist/liv 12 

Skolen I 

samfundet 

6 

Psykologi 12 

Pædagogik 12 

Almen Didaktik 12 

Bacheloropgave 

Studiestartsforløb 

Praktisk-musisk 

forløb 

Medieforløb 

9 

Praktik 36 

Undervisning og vejledning 

Lektionstallet i de enkelte fag vil år for år afhænge af seminariets økonomiske 

muligheder samt lokalaftalen om seminarielæreres tjenestetid. Lektionstallet 

fastlægges og udmeldes for hvert undervisningsår. 

SELVSTÆNDIGE STUDIER OG AKTIV DELTAGELSE 

I tilknytning til studierne i fagene organiseres fire mødesteder mellem almen 

didaktik og fagdidaktik. Der organiseres et mødested hvert år – på studiets 1. 

år af læreren i faget Pædagogik og læreren i 1. linjefag i fællesskab, på 

studiets 2. år af læreren i faget Almen Didaktik og læreren i 2. linjefag i 

fællesskab, mens det på studiets anden del organiseres af læreren i 

henholdsvis 3. og 4. linjefag alene. Arbejdet udmunder i en kortere opgave, 

mappeteksten. 

Sammen med de tværfaglige forløb – det praktisk og musiske forløb og


medieforløbet – udgør de grundhjørnestenen i den deltagelsespligt, som 

bekendtgørelsen (§ 11) foreskriver. 

Mere om mødesteder og mappetekster s. 39, om de tværfaglige forløb s. 33, 

om deltagelses-pligten s. 148. 

Læreruddannelsen er et studium. Det er således hverken muligt eller 

efterstræbelsesværdigt at undervise i samtlige af fagenes enkeltdele. 

Undervisningen vil i nogle sammenhænge snarere fungere som en ramme for 

den studerendes selvstændige studier med støtte og inspiration og med 

angivelse af faglig retning og niveau. Der kræves derfor en betydelig 

selvstændighed i arbejdet med stoffet, hvor man som studerende ikke kan 

forvente at få alle faglige områder gennemgået af læreren, men i høj grad selv 

må være også opsøgende og aktivt deltagende. 

Samtidig er lærerprofessionen ikke udelukkende baseret på den form for 

viden, man erhverver sig gennem bøger, læsning og studier. 

Lærerprofessionen er i høj grad baseret på sociale og kulturelle kompetencer 

og på den form for faglig fordybelse, der kræver tilstedeværelse og deltagelse 

i diskussioner, praktiske og værkstedslignende aktiviteter af forskellig slags, 

og hvor selve processen er en afgørende forudsætning for udbyttet. Derfor er 

undervisningen – og i et vist omfang tillige eksamen – på seminariet tilrettelagt 

sådan, at interessen ikke alene retter sig mod en bestemt viden eller et 

bestemt produkt, men også retter sig mod selve læreprocessen, og at den 

aktive tilstedeværelse og deltagelse er en forudsætning for, at man opnår det 

forventede udbytte. 

Dette lægger op til, at man i flere sammenhænge har en række forløb, der 

kræver aktiv deltagelse som en forudsætning for, at man kan gå til eksamen. 

Denne aktive deltagelse gælder som noget helt selvfølgeligt praktikken, hvor 

der ikke er nogen egentlig eksamen, men den gælder også på forskellig måde 

inden for de enkelte fag og linjefag. Her er deltagelsen omkring praktiske og 

procesmæssige forhold, samarbejdet med læreren og de andre studerende 

en integreret del af den viden og de kvalifikationer, man skal erhverve sig. 

Sammen med en række øvrige aktiviteter, et kulturelt og socialt liv omkring 

seminariet og uddannelsen, udgør alt dette nogle af de helt afgørende træk 

ved det at uddanne sig til lærer. 

STUDIETS 1. DEL OG 2. DEL 

Håndteringen af samspillet mellem, at der på den ene side er tale om 

selvstændige studier, på den anden side er behov for en aktiv deltagelse i de 

processer, der foregår i undervisningen, er ikke enkel. På seminariet har vi 

valgt at understøtte håndteringen af dette gennem en opdeling af studiet, 

hvor: 

1. del af studiet (1. og 2. år) organiseres af lærerteam omkring to stamhold, 

således at ca. 60 studerende er knyttet til hinanden, til en bestemt gruppe 

lærere og til en bestemt gruppe praktikskoler. Lærerteamene forbereder inden 

studiestart et samarbejde mellem fagene og indhold og rammer for praktikken, 

og forbereder et studieintroducerende forløb, hvor de studerende systematisk 

8


og eksemplarisk introduceres til uddannelsen og lærerarbejdet. Det er også 

inden for disse team, at de studerende introduceres til seminariets intranet og 

i det hele taget forberedes til at arbejde med de IKT-redskaber, der anvendes 

i løbende opgaveskrivning, aflevering af rapporter, personlige journaler etc. 

Teamenes samarbejde om at udforme gode rammer for arbejdet på 

stamholdene giver den studerende mulighed for at komme til at høre hjemme, 

at få et mere tydeligt billede af de forventninger og krav, man skal leve op til i 

studiet, og at blive hjulpet på vej til en mere en mere selvstændig studieform. 

I det studieintroducerende forløb og i forbindelse med den efterfølgende 

undervisningsperiode etableres der studiegrupper, som skal fungere som 

ramme for selvstændige studier og løsning af opgaver. Dette sker dels i 

tilknytning til den fælles undervisning, dels som ramme for studium af fagligt 

indhold, som ikke behandles i den fælles undervisning. Studiegruppearbejdet 

evalueres løbende af studerende og lærere i samarbejde med henblik på 

kvalificering af studiegruppearbejdet og som udgangspunkt for didaktiske 

overvejelser om gruppe- og teamsamarbejde i professionel sammenhæng i 

skolen. Evaluering af studiegruppearbejdet danner endvidere grundlag for 

etablering af nye studiegrupper senere i forløbet 

2. del af studiet (3. og 4. år) er i højere grad organiseret omkring linjefagene 

og omkring samarbejdet mellem linjefagene, Almen Didaktik og praktik. Som 

studerende kan man ikke i samme grad forvente at blive ”holdt i hånden”, 

tværtimod forventes det, at den studerende er forberedt på mere selvstændigt 

at varetage og styre egne studier i samarbejde med lærerne, og på baggrund 

af faglige fællesskaber også selvstændigt at varetage studier i forhold til 

praktikken. En væsentlig del af arbejdet det 4. år vil være koncentreret 

omkring bacheloropgaven, som i modsætning til mange andre opgaver i 

uddannelsen er en individuel opgave. 

For både studiets 1. og 2. del gælder, at det er tilrettelagt med henblik på, at 

lærere og studerende inden for de givne rammer i betydeligt omfang selv, 

med hinanden og praktiklærere aftaler, hvordan arbejdet skal organiseres og 

undervisningen tilrettelægges. Udgangspunktet herfor er bl.a. den fastsatte 

timemængde, som de enkelte fag, tværfaglige forløb m.v. er blevet tildelt – 

hertil kommer så en række timer i forbindelse med vejledning og eksamen, 

som tildeles læreren i forhold til antallet af studerende. Lektionerne er således 

kun retningsangivende for, hvad man kan forvente. Hold og lærere kan efter 

ønske aftale i et vist omfang at konvertere undevisningslektioner til vejledning, 

ligesom fordelingen af lektionerne på hvert enkelt år ofte vil være udsat for 

mindre justeringer efter fælles aftale. 

9


ALMEN DIDAKTIK 

Præambel 

Kernen i faget almen didaktik er professionel lærervirksomhed med henblik på 

at målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. 

Didaktiske teorier, modeller og forskningsresultater danner afsæt for kritiske 

og konstruktive analyser af praksisbeskrivelser og undervisning. 

MÅL 

Målet er, at den studerende tilegner sig 

• teoretisk indsigt og praktisk kompetence til selvstændigt og i samarbejde 

med elever, forældre og kolleger at træffe og begrunde valg forbundet med 

målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og 

• forudsætninger for at udvikle og anvende teoretisk indsigt, professionelt 

sprog og praktiske kompetencer med henblik på videreudvikling af 

undervisningen og skolen. 

CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER 

Skolen som institution og organisation – Centrale og lokale rammer for 

undervisningen 

• Skolens formål, fag og tværfaglighedsforståelse. 

• Skolefagenes mål og indhold. 

• Skolens organisering af elevers og læreres arbejde og samarbejde. 

• Skolens samarbejde med eksterne parter. 

Eleverne i undervisningen 

• Elevernes forudsætninger og potentialer i et differentieringsperspektiv, 

herunder forholdet mellem den enkelte elev og klassens fællesskab. 

• Elevernes med - og selvbestemmelse på undervisningens mål, indhold og 

arbejdsformer. 

• Samarbejdet og samvirket med forældrene. 

Undervisningens mål, indhold og arbejdsformer 

• Forskellige fags erkendelses- og udtryksformer og potentialerne i 

tværfaglige emne og projektarbejder. 

• Målfastsættelse og kriterier for valg af indhold etc. 

• Kriterier for valg af indhold i undervisningen og for valg af undervisnings- 

og arbejdsformer i forhold til forskelligt indhold og forskellige elever. 

• Udformning af undervisningsplaner og kriterier for valg af 

undervisningsmidler og undervisningsmaterialer. 

• Lærer-elevrelationer og samtaleformer i undervisningen. 

• Læreren som vejleder og leder. 

Udvikling af undervisningen og elevernes udbytte af skolegangen 

• Løbende intern evaluering med henblik på at fremme elevernes læring og 

10


undervisningens kvalificering. 

• Begrundelser for og veje til at beskrive og vurdere elevernes udbytte af 

skolegangen i forhold til de formulerede formål og mål. 

• Forudsætninger for udvikling af det kollegiale samarbejde og for skolens 

udvikling. 

• Forudsætninger for at udvikle både uddannelses- og annelsesperspektivet 

i skolens opgave. 

SAMSPILLET MED FAGENE 

Studiet i Almen Didaktik inddrager kundskabsområder og erfaringer fra de 

øvrige pædagogiske fag i læreruddannelsen, den studerendes linjefag og 

praktik, hvilket giver mulighed for at organisere dele af undervisningen som 

tværgående studieforløb. 

LOKALE BESTEMMELSER 

INDHOLD 

Det centrale indhold i faget Almen Didaktik er planlægning af undervisning og 

læringsaktiviteter under forskellige vilkår og forudsætninger, herunder 

forholdet mellem plan og virkelighed og problemstillinger forbundet hermed. 

Planlægningsvirksomheden forstås i en kompleks sammenhæng, hvor formål, 

mål og læseplansgrundlag samt den offentlige debat om skolen er udtryk for 

krav og forventninger, som afspejler mange, forskelligt vægtede og ofte 

modstridende synspunkter på skolens centrale opgave. Dette vilkår fordrer 

bevidste og begrundede valg af læreren i planlægning og gennemførelse af 

undervisning og læringsaktiviteter og i drøftelser om skolens opgave med 

andre parter i og uden for skolen. Studiet af faget Almen Didaktik er derfor i 

hovedsagen præget af en problemorienteret tilgang med udspring i 

problemstillinger i forbindelse med planlægning og forholdet mellem plan og 

virkelighed. 

Indholdet i fagets Centrale kundskabs- og færdighedsområder angiver et 

studieindhold, der rummer begreber, synsvinkler og problemstillinger, som 

anvendes og udvikles funktionelt i forhold til arbejde med 

planlægningsvirksomhed i uddannelsen (øvelser, praktikforberedelse m.v.), 

og som udgør selvstændige studie- og fordybelsesområder, som de 

studerende må tilegne sig en dyberegående indsigt i. Arbejdet med faget 

omfatter således både funktionel teoritilegnelse/teoriudvikling i forbindelse 

med planlægningsvirksomhed og tematiske studier. 

Indholdet i de Centrale kundskabs- og færdighedsområder kan tillægges 

forskellig vægt og kombineres på flere måder, dog altid således at det 

anskues i forhold til planlægningsvirksomhed og lærerkompetence og med 

vægt på hovedprincipper i gældende skolelovgivning og i den aktuelle debat 

om skoleudviklingen. Uanset vægtning og kombinationer indgår både 

11


værditeori, empirisk baseret teori og praktisk erfaring. 

Indholdet behandles inden for fagets egne rammer, hvor læreren i samarbejde 

med de studerende udarbejder en plan for, hvad der studeres i tilknytning til 

planlægningsvirksomhed i forbindelse med praktik og på anden måde, hvad 

der studeres tematisk i fællesskab, og hvad de studerende selv må arbejde 

med. Dele af indholdet behandles i samarbejde med studerende og lærere i 

fagdidaktik, i forbindelse med mødesteder og andre tværgående forløb samt i 

andre sammenhænge efter aftale mellem didaktiklærere og linjefagslærere. 

Dele af indholdet kan endvidere gøres til genstand for fællesforelæsninger og 

lignende for en årgang eller dele af en årgang. 

OBLIGATORISKE FORHOLD 

For at den studerende kan deltage i afsluttende eksamen, skal der inden den 

1. april i eksamenssemestret foreligge dokumenteret godkendt deltagelse i 

følgende obligatoriske forhold: 

Mappetekst 2 

Den studerende skriver individuelt eller i grupper en mappetekst på tre–fem 

normalsider i tilknytning til 2. mødested. Mappeteksten skal godkendes som 

forudsætning for deltagelse i afsluttende eksamen i Almen Didaktik. 

Se nærmere bestemmelser for mødesteder og mappetekster andetsteds i 

studieordningen. 

Mere information om retningslinjer og bestemmelser for de obligatoriske 

forhold findes på seminariets intranet. Uddybende aftaler mellem hold og 

lærer om undervisningens indhold, afløsningsforløb, interne afleveringsfrister 

osv. vil med passende frister blive meldt ud på seminariets intranet. 

GENINDSTILLING 

For studerende, der ikke har kunnet deltage i obligatoriske forhold, vil der 

være mulighed for genindstilling. Genindstillinger skal foreligge dokumenteret 

og godkendt inden den 1. april i eksamenssemestret som forudsætning for, 

at den studerende kan deltage i afsluttende eksamen i faget. Vilkår for 

genindstilling for de enkelte forløb ser således ud: 

Ved manglende aflevering eller godkendelse af mappetekst 2 skal den 

studerende aflevere ny eller bearbejdet mappetekst. 

MATERIALE TIL MUNDTLIG EKSAMEN 

Et kort skriftligt oplæg. 

Den studerende udarbejder individuelt eller i grupper på højst fire studerende 

et kort skriftligt oplæg på tre til fem normalsider, hvori den studerende 

fremlægger og begrunder en plan for et undervisningsforløb for en klasse eller 

12


en gruppe. Undervisningsforløbet kan være planlagt i et af den studerendes 

linjefag eller som et tværfagligt forløb, hvori flere af den studerendes linjefag 

indgår. Undervisningsforløbet kan tage udgangspunkt i et praktikforløb. 

Nærmere retningslinjer for materiale til mundtlig eksamen findes på 

seminariets intranet. 

Materiale til mundtlig eksamen afleveres til studiekontoret i to eksemplarer 

senest 4. maj i eksamenssemestret. 

EKSAMEN 

Eksamen i Almen Didaktik består af en mundtlig eksamen. Den foregår 

individuelt. 

Mundtlig eksamen 

Eksamen varer 30 minutter inkl. votering. 

Mundtlig prøve med baggrund i kort skriftligt oplæg 

Den mundtlige prøve former sig som en uddybende og argumenterende 

samtale om den fremlagte plan, hvor den studerendes teoretiske og praktiske 

begrundelser inddrages. 

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at den studerende dokumenterer 

teoretisk indsigt i og praktisk sans for håndtering af væsentlige forhold 

vedrørende planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning, samt 

at den studerende kan træffe og begrunde valg i forbindelse med 

undervisning og læringsaktiviteter i forhold til elever med forskellige 

forudsætninger og andre parter uden for skolen. 

I bedømmelsen indgår udelukkende den mundtlige præstation. 

13


PSYKOLOGI 

PRÆAMBEL 

Psykologi i læreruddannelse har særlig fokus på viden, begreber og teorier 

om børn og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige 

sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og 

lærerens professionelle udvikling. Centralt i faget står pædagogisk psykologi. 

MÅL 

Målet er, at den studerende 

• udvikler kompetencer til at iagttage og handle på grundlag af en 

psykologisk funderet forståelse af læreren som aktør på individniveau, på 

gruppeniveau, på organisationsniveau og på samfundsniveau, 

• tilegner sig viden og forståelse for psykologiens centrale begreber og 

teoridannelser og 

• tilegner sig forståelse for menneskets mangesidige livssammenhænge, 

virkelighedsopfattelser og udviklingsvilkår. 


1) Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens 

anvendelsesområder i lærervirksomhed. 

2) Menneskets sociale, kognitive og emotionelle udvikling. 

3) Personlighedsteoretisk forståelse, personlighed, identitet eller selv. 

4) Kundskab, læring, kompetence og mestring. 

5) Sociale relationer, interaktion og kommunikation. 

6) Socialisation og interkulturel psykologi. 

7) Læreren som procesleder med henblik på facilitering af forandrings-, 

udviklings- og læringsprocesser for grupper og individer. 

SAMSPIL MED UDDANNELSENS ØVRIGE FAG 

Dele af undervisningen kan foregå i samarbejde med de øvrige pædagogiske 

fag og i andre tvær eller parallelfaglige sammenhænge, hvor faget kan 

bidrage med sine særlige perspektiver på bl.a. udvikling, læring og 

kommunikation. 


INDHOLD 

Arbejdet med faget organiseres i tre studieenheder. 

Som et led i at professionsrette læreruddannelsen perspektiveres alle 

enheder i forhold til læring og lærervirksomhed. Indholdet relaterer til 

praktikken på 1. og 2. årgang. Dette indebærer, at arbejdet med fagets 

indholdsområder blandt andet skal forberede til praktik og efterfølgende 

efterbehandle samt perspektivere den studerendes erfaringer fra praktikken. 

14


Studieenheder: 

1. Udvikling og personlighedsdannelse 

Den studerende skal tilegne sig viden om, forståelse af og evne til at anvende 

udviklings- og personlighedspsykologiske begreber og teorier. Den 

studerende skal kunne redegøre for børns, unges og voksnes 

udviklingsmuligheder i et moderne samfund, herunder væsentlige fremmende 

og hæmmende faktorer for tænkning, følelser og læring. Den studerende skal 

på baggrund af viden om og forståelse for børn, unge og voksnes 

personlighedsdannelse kunne tilrettelægge og udføre lærervirksomhed med 

hensyntagen til udvikling af selvværd, ligeværd og ansvarlighed. 

2. Læreprocesser og erkendelse 


forskellige teoriers forståelse af børns og unges lære- og 

erkendelsesprocesser. Den studerende skal kunne redegøre for 

sammenhængen mellem motivation, emotion, erkendelse og læring. Desuden 

skal den studerende tilegne sig viden om begreberne intelligens, viden og 

erfaring, herunder sprog- og begrebsdannelse. Den studerende skal kunne 

sætte dette i relation til forskellige opfattelser af leg, læring, arbejde og 

skabende virksomhed. 

3. Kommunikation og samspil 


begreber og teorier om kommunikation og samspil. Den studerende skal 

kunne redegøre for de psykologiske mekanismer, der ligger til grund for 

forhold, som vedrører gruppedannelse, klikedannelse, kammeratskab, 

mobning og konflikthåndtering med henblik på at skabe et godt lærings- og 

udviklingsmiljø for de i skolen involverede parter. Den studerende skal kunne 

redegøre for de gruppe- og organisationspsykologiske forhold, som inden for 

og uden for skolen påvirker lærerens opgaveløsning. Den studerende 

arbejder med at skabe sig indsigt i forhold mellem person og professionel 

rolleudøvelse til varetagelse af læreropgaver. Til området er knyttet en 

oplevelsesorienteret undervisning med henblik på at erhverve sig personlige 

handleberedskaber. 




følgende obligatoriske forløb: 

Kort rapport med udgangspunkt i praktik 


en kort rapport på tre-fem normalsider i forbindelse med praktikken på 2. 

årgang og studieenheden ”læreprocesser og erkendelse”. Rapporten skal 

tage udgangspunkt i iagttagelser af situationer fra praktikken, hvor læring 

direkte eller indirekte har været i fokus. Disse iagttagelser skal beskrives, 

15


analyseres og vurderes med henblik på at demonstrere tilegnelse af centrale 

psykologiske begreber samt tilegnelse af forståelse for forhold, der fremmer 

læring. 

Hver studerende afleverer som en del af dette en side med personlige 

overvejelser over egen læring i forbindelse med udarbejdelse af rapporten. 

Rapporten skal godkendes af læreren. 






For studerende, der ikke har kunnet deltage i obligatoriske forløb, vil der være 

mulighed for genindstilling. Genindstillinger skal foreligge dokumenteret og 

godkendt inden den 1. april i eksamenssemestret som forudsætning for, at 

den studerende kan deltage i afsluttende eksamen i faget. Vilkår for 


Ved manglende udfærdigelse eller godkendelse må den studerende aflevere 

ny eller bearbejdet udgave. 


Et kort skriftligt oplæg i form af synopse 


et kort skriftligt oplæg på tre til fem normalsider i form af en synopse, hvori 

den studerende beskriver, analyserer, reflekterer og vurderer en selvvalgt 

problemstilling med relation til lærervirksomhed ud fra en psykologisk 

indfaldsvinkel. 





EKSAMEN 

Eksamen i Psykologi består af en mundtlig eksamen. Den foregår individuelt. 


Eksamen har en varighed af 30 minutter inkl. votering. 

Mundtlig prøve med baggrund i kort skriftligt oplæg i form af synopse 

Den mundtlige prøve former sig som en samtale om synopsens 

problemstillinger i forhold til såvel teoretiske og metateoretiske perspektiver 

som det praktiske lærerarbejde. 

16



17


PÆDAGOGIK 

PRÆAMBEL 

Kernen i faget pædagogik er analyse og vurdering af undervisningens og 

opdragelsens grundspørgsmål vedrørende den enkelte elevs demokratiske 

dannelse i et socialt fællesskab. 

MÅL 

Målet er, at den studerende ud fra en personlig værdiforankret forståelse af 

opdragelses- og undervisningsopgavernes betydning tilegner sig begreber, 

argumenter, teorier og forskningsresultater med henblik på at kunne 

• analysere, diskutere og begrunde personlig og professionel stillingtagen til 

principielle og konkrete spørgsmål i forbindelse med opdragelse og 

undervisning i samfund og skole, 

• træffe beslutning om løsning af opdragelses- og undervisningsopgaver, 

bl.a. i forbindelse med værdi- og normkonflikter og 

• samtale og samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse og andet 

personale om realiseringen af skolens opdragelses- og undervisningsformål. 


Pædagogisk-filosofiske indholdsområder 

• Opdragelse og undervisning i idéhistorisk perspektiv. 

• Pædagogik, menneske- og samfundssyn, dannelse og kvalificering. 

• Den etiske dimension i forholdet mellem mennesker, herunder samtalens 

etik. 

Opdragelse og undervisning i institutionel sammenhæng 

• Folkeskolens undervisning og opdragelse i historisk belysning, herunder 

enhedsskolens udvikling. 

• Folkeskolens opgave, organisation og lovgrundlag. 

• Alternative skoleformer. 

Læreropgaver i nutidens skole 

• Lærerrolle og lærerpersonlighed. 

• Lærerens ansvar, pligter og rettigheder i demokratisk sammenhæng. 

• Lærerens samarbejde med elever, kolleger og forældre om undervisning. 

• Lærerens opgaver over for børn med anden kulturel baggrund. 

• Lærerens socialpædagogiske forpligtelser og samarbejdsrelationer. 

Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde 

• Forholdet mellem teori og praksis i pædagogisk arbejde. 

• Teorier om udvikling og forandring i uddannelsessystemet. 

• Pædagogiske udviklingsprojekter og skoleudvikling. 

• Skole og undervisning i international belysning. 

18


SAMSPIL MED LÆRERUDDANNELSENS ANDRE FAG 

Undervisningen kan finde sted i et tværfagligt samarbejde med almen 

didaktik, psykologi og skolen i samfundet samt i varieret omfang med 

Kristendomskundskab/Livsoplysning og uddannelsens linjefag. 


INDHOLD 

Traditioner, værdikonflikter og udfordringer, som læreren må kunne arbejde i 

og med, og som den studerende derfor må tilegne sig indsigt i, reflektere over 

og forholde sig vurderende til for at kunne arbejde i en kompleks praksis med 

ofte modstridende forventninger. Pædagogiske løsninger er svar på 

samfundsmæssigt og kulturelt stillede spørgsmål. Faget Pædagogik rummer 

arbejde med sådanne spørgsmål, de baggrunde, spørgsmålene er stillet ud 

fra, og svarenes kvalitet. Problemfelter og problemstillinger må i det samlede 

forløb være valgt og behandlet på en sådan måde, at de indholdsområder, der 

er angivet i beskrivelsen af fagets Centrale kundskabs- og 

færdighedsområder, indgår i det fælles arbejde og i de studerendes egne 

studier. 

Organisering 

Pædagogik bidrager sammen med fagene Skolen i Samfundet, Almen 

Didaktik og Psykologi til arbejdet med pædagogisk tema på 1. – 2. studieår. 

Studiet af faget Pædagogik er i hovedsagen præget af en problemorienteret 

tilgang, som kan styrke tilegnelsen af de kvalifikationer, som er angivet i 

fagets formål. Med udgangspunkt i fagets formål og Centrale kundskabs- og 

færdighedsområder opstiller lærer og studerende sammen en række 

problemfelter og problemstillinger, som i studiet behandles og belyses med 

inddragelse af de dimensioner, som er angivet i indledningen til beskrivelsen 

af fagets centrale kundskabs-områder. 

De forskellige indholdsområder indgår med forskellig vægt. Det centrale 

indholdsområde er folkeskolen. Alternative skoler ses i forhold til folkeskolen, 

med ligheder og forskelle. 

Pædagogiske taksonomier forstås som forsøg på ordning af forskellige 

pædagogiske grundantagelser om opdragelsens og undervisningens formål, 

indhold og hovedprincipper. Der lægges især vægt på grundantagelser, som 

har haft og har betydning for den danske folkeskole. Den æstetiske 

opdragelse kan eksempelvis indgå i denne sammenhæng. 

Institutions og uddannelsessamfundet og den internationale dimension 

behandles som betingelser, vilkår og rammer for folkeskolens arbejde. 

Lærerprofessionen behandles ud fra krav og behov i betingelser, vilkår, formål 

og rammer for folkeskolens arbejde. 

19


Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde indgår funktionelt i forbindelse 

med arbejdet med udvalgte problemfelter og problemstillinger, således at de 

studerende både opfatter resultater og erfaringer fra udviklingsarbejde og 

forskning som kilde til belysning af behandlede problemstillinger, og 

udviklingsarbejde og forskning som et selvstændigt indholdsområde. 

Samarbejde 

Indholdet behandles inden for fagets egne rammer koordineret med arbejdet i 

Skolen i Samfundet, Almen Didaktik og Psykologi. Dele af indholdet 

koordineres endvidere med arbejdet i undervisningsfag, tværfaglige forløb og 

praktik. 





1. To pædagogiske notater 

Den studerende udarbejder individuelt et pædagogisk notat på tre–fem 

normalsider. Notatet udarbejdes i forbindelse med hver praktikperiode på 1. 

og 2. år og skal med udgangspunkt i praktikken identificere en eller flere 

væsentlige problemstillinger i forbindelse med lærerarbejdet, vurdere deres 

baggrund og overveje måder at håndtere dem på. Notaterne skal godkendes 

af læreren. 

2. Mappetekst 1 


normalsider i tilknytning til 1. mødested. Mappeteksten skal godkendes som 

forudsætning for deltagelse i afsluttende eksamen i Pædagogik. 













Ad. 1. Ved manglende udfærdigelse eller godkendelse af et eller begge 

20


notater skal den studerende aflevere ny eller bearbejdet udgave. 

Ad 2. Ved manglende aflevering eller godkendelse af mappeteksten skal den 

studerende aflevere ny eller bearbejdet mappetekst. 


Et kort skriftligt oplæg i form af synopse 


et kort skriftligt oplæg i form af synopse, hvori den studerende beskriver, 

analyserer, reflekterer og vurderer en selvvalgt problemstilling med relation til 

lærervirksomhed ud fra en pædagogisk indfaldsvinkel. 





EKSAMEN 

Eksamen i Pædagogik består af en mundtlig eksamen. Den foregår 

individuelt. 




Den mundtlige prøve former sig som en struktureret samtale om synopsens 

problemstillinger i forhold til såvel teoretiske perspektiver som det praktiske 

lærerarbejde. 

Ved eksamen skal den studerende dokumentere en indsigt i det pædagogiske 

arbejdes sammensatte karakter og en færdighed i at vurdere og begrunde 

personlig og professionel stillingtagen til principielle og konkrete spørgsmål 

vedrørende opdragelse og undervisning. 

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at den studerende dokumenterer indsigt 

i væsentlige pædagogiske problemstillinger og færdighed i at anvende dem til 

analyse og vurdering af forhold omkring undervisning. 


21


SKOLEN I SAMFUNDET 

PRÆAMBEL 

Kernen i skolen i samfundet er identifikation, analyse, vurdering og diskussion 

af betingelserne og mulighederne for skolen og lærerarbejdet og de interesser 

der knyttes hertil fra skolens sociale og politiske omgivelser. 

Faget arbejder teoretisk og empirisk med en kombination af sociologiske, 

politologiske, historiske, pædagogiske og psykologiske perspektiver. 

MÅL 

Målet er, at den studerende introduceres til en læreruddannelse og det 

fremtidige arbejde som lærer ved at 

• tilegne sig færdigheder i at anvende og perspektivere egne iagttagelser og 

erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet som en pædagogisk virksomhed på 

baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser og 

• blive i stand til at identificere, analysere, vurdere og diskutere væsentlige 

betingelser for og perspektiver i udøvelsen af lærerprofessionen på baggrund 

af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser. 


Skolen som institution i samfundet 

• Skolen som samfundsinstitution under skiftende økonomiske, politiske og 

sociale vilkår set i lyset af de demokratiforestillinger, værdier, forventninger og 

interesser, som knytter sig til undervisning og opdragelse i det moderne 

samfund. 

• Skolens og lærerens forpligtigelser, opgaver og ansvar i forhold til eleverne 

med deres forskellige sociale, etniske og kulturelle baggrunde og 

opvækstvilkår. 

• Skolen i en national og global politisk kontekst såvel økonomiskadministrativt 

som indholdsmæssigt. 

Skolen som organisation 

• Skolen i sin politisk-styrelsesmæssige kontekst såvel økonomiskadministrativt 

som indholdsmæssigt. 

• Skolen som arbejdende organisation med dens roller, forskrifter og 

kollegiale relationer. 

• Skolen og lærernes samspil med forældrene, andre pædagogiske 

institutioner, offentlige myndigheder og lokalsamfundet. 


Faget peger frem mod og spiller sammen med arbejdet i de øvrige 

pædagogiske fag - psykologi, almen didaktik og pædagogik - samt 

Kristendomskundskab/Livsoplysning, linjefagene og praktik. 

Faget bidrager til udviklingen af fagdidaktikken i linjefagene. 

22



INDHOLD 

Der arbejdes med udvalgte temaer og problemstillinger, hvor indhold, 

begreber og perspektiver fra fagets Centrale kundskabs- og 

færdighedsområder indgår. Det samlede arbejde med faget dækker ”skolen 

som institution i samfundet” og ”skolen som organisation” og sammenhænge 

og samspil mellem disse Centrale kundskabs- og færdighedsområder, idet 

skolens placering, funktioner og opgaver i samfundet er præget af 

kompleksitet, forandring og modstridende forventninger, som påvirker skolen 

som organisation og dermed lærerens arbejde og samarbejde med elever, 

kolleger, forældre og andre parter i og uden for skolen. Indholdet behandles i 

samspil med de studerendes egne iagttagelser og forestillinger om lærerens 

og skolens opgaver og der lægges vægt på, at de studerendes arbejde fører 

frem til deres bevidste stillingtagen til nødvendige lærerkompetencer, som de 

må tilegne sig og udvikle gennem hele studieforløbet. 

Indholdsangivelsen i fagets Centrale kundskabs- og færdighedsområder 

forstås og fortolkes ud fra det forhold, at faget er placeret i studiets 1. år, og at 

der arbejdes videre med perspektivering og uddybning af fagets indhold i de 

øvrige pædagogiske fag og i forbindelse med det didaktiske arbejde og 

praktikken i studiets 2. til 4. år. 

Organisering 

Skolen i Samfundet bidrager sammen med Pædagogik og Psykologi til 

arbejdet med pædagogisk tema, som på 1. årgang er ”Barndom – skole – 

samfund”. 

Der kan gennemføres fællesforelæsninger for årgangen eller dele af årgangen 

med det sigte at præsentere forskellige faglige synsvinkler og at give 

henvisninger til faglitteratur og andre kilder, som kan anvendes i faget. 


Et kort skriftligt oplæg 

I tilknytning til undervisningen udarbejder den studerende individuelt eller i 

grupper på højst fire studerende et kort skriftlig oplæg på 3- 5 normalsider på 

baggrund af et emne og en problemformulering. 

I det korte skriftlige oplæg skal den studerende analysere, reflektere og 

vurdere en selvvalgt problemstilling med relation til lærervirksomhed. 





23


EKSAMEN 

Eksamen i Skolen i Samfundet består af en mundtlig eksamen. Den foregår 

individuelt. 




Den mundtlige prøve former sig som en struktureret samtale ud fra oplæggets 

problemstillinger og i forhold til såvel teoretiske perspektiver som det praktiske 

lærerarbejde. 

Ved eksamen skal den studerende dokumentere en indsigt i skolens 

institutionelle og/eller organisatoriske virkelighed og den måde, hvorpå dette 

påvirker og påvirkes af elevernes, forældrenes, lærernes og myndighedernes 

ageren omkring skolen. 

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at den studerende dokumenterer 

tilegnelse af en grundlæggende indsigt i lærerarbejdet og dets 

samfundsmæssige vilkår, og at den studerende selvstændigt kan forholde sig 

vurderende og reflekterende i forhold til dette. 


24


KRISTENDOMSKUNDSKAB/LIVSOPLYSNING 

PRÆAMBEL 

Kernen i faget Kristendomskundskab/Livsoplysning er arbejdet med 

dannelses- og værdispørgsmål i et religionsfagligt og idéhistorisk perspektiv. 

Sammenhængen i faget fremkommer ved, at der på tværs af fagets centrale 

kundskabs- og færdighedsområder arbejdes med forskellige menneskesyns 

betydning for etik, dannelse og den pædagogiske praksis i skolen. 

MÅL 

• Målet er, at den studerende kvalificeres til at indgå i skolens arbejde med 

dannelses- og værdispørgsmål ved at tilegne sig 

• viden om kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for 

værdigrundlaget i dansk og europæisk kultur, 

• viden om andre religioner, som spiller en væsentlig rolle i Europa, 

• færdigheder i at vurdere kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i 

brydningen mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer 

og 

• grundlag for samarbejde med forældre og andre om skolens arbejde med 

dannelses- og værdispørgsmål. 

Kristendomskundskab/Livsoplysning og folkeskolens formål 

Faget Kristendomskundskab/Livsoplysning sigter imod at sætte den 

kommende lærer i stand til at løse en række almene opgaver i skolen, jf. om 

folkeskolens formål i § 1 i Folkeskoleloven. 

• Arbejdet med den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, der bl.a. 

omfatter den åndelige og den sociale udvikling, herunder den religiøse og den 

etiske. 

• Arbejdet med at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give dem 

forståelse for andre kulturer, herunder kristendommen og de kulturer, som 

indvandrergrupper er præget af, hvilket indbefatter islam. 

• Arbejdet med at forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, 

rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre i en skole, der 

bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det står som en vigtig opgave i 

kristendomskundskab/Livsoplysning at udlægge disse kerne-begreber og 

deres værdipræmisser i en idéhistorisk kontekst. 


Kristendommen 

• Kristendommens baggrund og grundbegreber. 

• Kristendommens væsentlige fremtrædelsesformer i fortid og nutid med 

vægt på danske forhold. 

• Kristendommens kulturelle betydning i historisk og nutidigt perspektiv. 

Hovedlinjer og knudepunkter i europæisk idéhistorie 

• Den europæiske humanistiske tradition. 

25


• Oplysning, sekularisering og sekulære livsanskuelser. 

• Menneskerettighedsidéer. 

Ikke-kristne religioner 

• Grundlæggende træk i ikke-kristne religioner, der har vundet udbredelse i 

Europa, herunder islam. 

• Mødet mellem den af kristendommen og sekulariseringen prægede 

europæiske kultur og andre kulturer. 

• Kulturmødet i skolen. 

Etiske og eksistentielle spørgsmål 

• Eksistentielle spørgsmål, der rejser sig af menneskets forhold til sig selv 

og dets omverden. 

• Forskellige opfattelser af etikkens begrundelse og indhold. 

• Etiske og eksistentielle spørgsmål i tilknytning til skole- og 

lærervirksomhed. 


Faget giver grundlag for arbejdet med de pædagogiske fag på flere måder. 

Dels ved at give et idéhistorisk og begrebsligt grundlag for arbejdet med 

pædagogisk idéhistorie og etik og sætte dannelsesbegrebet ind i en bredere 

kulturhistorisk sammenhæng, der inddrager kristendommen og den 

påvirkning, der historisk set er udgået fra kristendommen. Dels ved at give 

nogle historisksamfundsmæssige perspektiver på den kultur, som skolen er 

en del af, og som der kan trækkes på i faget skolen i samfundet. Endelig giver 

faget et grundlag for at forholde sig til de alment pædagogiske problemer, der 

knytter sig til arbejdet med elever med forskellig religiøs og kulturel baggrund. 


INDHOLD 

Religion - ideer - verdensbilleder 

Begreberne religion og kultur. 

Kristendommens baggrund og tilblivelse. Kristendommens egenart og 

fremtrædelsesformer, dens betydning for kulturel og samfundsmæssig 

idedannelse i med - og modspil til andre livsforståelser med vægt på danske 

forhold. 

Ikke-kristne religioner, der har vundet udbredelse inden for den europæiske 

kulturkreds. 

Europæisk idehistorie og selvforståelse; Renæssancens og reformationens 

nye verdens-, menneske- og dannelsessyn, den europæiske humanistiske 

tradition, herunder oplysnings- og menneskerettighedsideer. Religionskritik og 

modernitet, herunder senmodernitet. 

26


Folkelige bevægelsers betydning for dansk religion, kultur og livsforståelse, 

herunder dannelses- og skoletraditioner. 

Lærerfærdigheder 

Drøftelse af problemstillinger og sammenhænge mellem verdensbillede og 

videns- og dannelsestraditioner og deres betydning for skole og undervisning. 

Analyse og tolkning af tekster og andet kildemateriale, herunder erfaringer 

med æstetiske tilgange i arbejdet med religionsfaglige og filosofiske 

problemstillinger. 

Formulering og drøftelse af filosofiske spørgsmål, som er vigtige for børn og 

unge vedrørende eksistensforståelse, værdier og etik herunder forholdet 

mellem mytisk og rationelt sprog. 

Formulering og drøftelse af problemstillinger om opdragelses- og 

værdispørgsmål i skolen. 

Faglige og pædagogiske udfordringer i et flerkulturelt samfund, herunder 

mødet mellem den af kristendommen prægede danske kultur og mennesker 

med en anden religiøs og kulturel baggrund. 


Kort skriftligt oplæg på baggrund af selvvalgt emne 

De studerende udarbejder individuelt eller i grupper på højst fire studerende et 

kort skriftligt oplæg i form af en synopse på tre–fem normalsider på baggrund 

af selvvalgt emne. Emnet skal være i overensstemmelse med fagets mål og 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder. 





EKSAMEN 

Eksamen i Kristendomskundskab/Livsoplysning er individuel. 


Eksamen varer 30 minutter inkl. votering 


Eksamen former sig som en uddybende samtale med udgangspunkt i 

synopsen. 

I bedømmelsen indgår alene den mundtlige præstation, og der lægges vægt 

på den studerendes selvstændige refleksion. 

27

PRAKTIK 


PRÆAMBEL 

Praktik er et undervisningsfag i læreruddannelsen. 

Praktikkens centrale elementer er øvelse, refleksion og samarbejde i et 

professionsperspektiv. 

Praktik er en integreret del af læreruddannelsen med en gennemgående og 

sammenbindende funktion. 

MÅL 

Målet er, at den studerende alene og i samarbejde med andre udvikler 

kompetencer til at 

• målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, 

• reflektere over og begrunde undervisning og 

• varetage almene læreropgaver og indgå i skolens daglige virksomhed. 


• Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og tværfaglige 

forløb. 

• Differentiering af undervisnings- og læringsformer under hensyntagen til 

elevforudsætninger, rammer og mål. 

• Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler. 

• Samarbejde med elever om målsætning og tilrettelæggelse af 

undervisningsforløb. 

• Evaluering af undervisning og elevens læring. 

• Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning og socialt 

samspil. 

• Læreren som klasselærer. 

• Lærerens sociale opgaver og konflikthåndtering. 

• Samarbejdet om børn med særlige behov. 

• Deltagelse i skolens kollega- og skole-hjem samarbejde. 

• Skolens demokrati og elevmedbestemmelse i praksis. 

• Kommunikation af lærererfaringer. 


Praktik er en integreret del af læreruddannelsen og har en gennemgående og 

sammenbindende funktion. Linjefag, pædagogiske fag og praktik forbindes 

gennem vejledning og udvikler i fællesskab de faglige, didaktiske og praktiskmetodiske 

kompetencer, der kendetegner lærerprofessionen. 

MØDEPLIGT 

Der er altid mødepligt til praktik. 

28



GRUNDLAG 

Praktik er et centralt fag for sammenhæng og helhed i læreruddannelsen. 

Skolen og dens virksomhed er det direkte studieobjekt og rammen for øvelse, 

refleksion og samarbejde i den enkelte praktikperiode. Arbejdet med praktik 

før, under og efter perioderne sker i et samarbejde mellem studerende, 

seminarielærere og praktiklærere. Gennem praktikken bliver der dels skabt et 

individuelt og fælles erfaringsgrundlag og dels en sammenhæng i studiet. 

Der er fuld mødepligt til alle uddannelsesaktiviteter, der vedrører faget praktik. 

Mødepligten omfatter: 

Praktikforberedelsesdagene. 

Praktikperioderne - deltagelse i alle typer læreropgaver, fx aftalte 

forældremøder, teammøder m.v. i forbindelse med praktikken er 

obligatorisk (i praktikugerne må den samlede arbejdstid i gennemsnit 

forventes at svare til arbejdsmarkedets). 

Den praktikfaglige vejledning – praktiklærernes vejledning og den 

praktikansvarlige seminarielærers vejledning før, under og efter 

praktikperioden. 

PRAKTIKJOURNALEN 

Praktikjournalen er taget i anvendelse for studerende, der er startet på 

uddannelsen fra og med 2004. 

Praktikjournalen er obligatorisk og følger den studerende gennem hele 

uddannelsesforløbet. I journalen registrerer og fastholder den studerende 

væsentlige faktuelle og indholdsmæssige forhold vedrørende sit arbejde med 

faget praktik. Denne løbende dokumentation er den studerendes ansvar. 

Journalen er grundlag og udgangspunkt for praktiklæreres og 

seminarielæreres vejledning af den studerende og for treparts-samarbejdet 

mellem studerende, praktiklærere og seminarielærere. I forbindelse med hver 

praktikperiode skal den studerende sikre sig praktiklærers og seminarielærers 

underskrifter. 

Praktikjournalen har fire hovedformål: 

at kvalificere den studerendes arbejde med faget praktik 

at være forbindelsesled mellem studerende, praktikskole og seminarium 

at være forbindelsesled mellem den studerendes forskellige 

praktikperioder 

at sikre dokumentation for den studerendes arbejde med og 

gennemførelse af praktikken. 

PRAKTIK MED FAG 

Faget praktik har fokus på den studerendes aktive deltagelse i og varetagelse 

af læreropgaver i 0 - 10.klasse. Alle uddannelsens øvrige fag er grundlag og 

redskaber for dette. Praktik med fag betyder, at den enkelte studerende så 

29


vidt muligt i alle sine praktikperioder skal praktisere alle sine undervisningsfag. 

Både pædagogiske fag og linjefag praktiseres således ideelt set i alle 

praktikperioder. Den studerende skal som minimum praktisere sine linjefag 

inden for den periode, hvor den studerende modtager undervisning i fagene 

på seminariet. 

Organisering og tilrettelæggelse af de enkelte praktikperioder er beskrevet i 

seminariets aktuelle praktikpjece. 

PRAKTIKPERIODERNE 

Den studerende er i praktik i fem perioder i løbet af uddannelsen. 

Hver praktikperiode har særlige mål- og indholdsbeskrivelser, som 

konkretiseres af den enkelte studerende og samarbejdsparterne i fællesskab. 

De studerende er i praktik gruppevis (bortset fra en del af 

‟skoleperiodepraktikken‟ på 3.årgang) på skoler, som seminariet har indgået 

praktikaftale med. Disse aftaler er indgået mellem praktikskolerne og 

seminariets praktikledelse. 

Gruppedannelse og skoletildeling foregår på baggrund af den studerendes 

valg af linjefag. 

I praktikken ‟Andre skoleformer‟ kan den studerende selv vælge praktikskole. 

Samlet strækker praktikken sig over 24 uger af studiet og består af 

• Praktiktimer (pr. studerende) 

• Vejledningstimer (pr. praktikgruppe) 

• Praktikundervisningstimer (for alle praktikgrupper på samme skole) 

• Forberedelses-, besøgs- og evalueringsdage til de enkelte praktikperioder. 

Mål og indhold 

1. praktikperiode: Skolens kultur – kulturens skole 

Målet med praktikken er, at den studerende opnår indsigt i skolens daglige 

virksomhed, dens mangfoldighed, i varetagelsen af almene læreropgaver 

samt indsigt i didaktiske problemstillinger. 

Den studerende skal opnå indsigt i værdierne bag såvel egne holdninger som 

skolens undervisning og opdragelse. Gennem deltagelse i og observation af 

skolens praksis skal den studerende undersøge og reflektere over skolens 

kultur. 

Centralt i denne periode står den studerendes personlige overvejelser over 

egen udvikling af lærerkompetencer. 

Den studerende skal påtage sig konkrete, selvstændige og afgrænsede 

opgaver i forhold til at undervise og arbejde med eleverne under 

praktiklærernes vejledning. Praktikken bør omfatte særlige læreropgaver som 

forældremøder, lærermøder, teammøder etc. 

Praktikperioden på 1. år er på tre uger og omfatter desuden et antal 

praktiktimer, som anvendes inden selve perioden. 

Praktikken består af praktiktimer, vejledningstimer og praktikundervisningstimer. 

De studerende er i praktik i grupper på fire studerende. 

30


2. praktikperiode: Undervisning og læring 

Målet med praktikken er, at den studerende udvikler didaktisk kompetence i 

praksis dels gennem planlægning, gennemførelse og evaluering af 

undervisning og dels gennem faglig, pædagogisk og personlig refleksion og 

begrundelse. 

Undervisning og læring i skolefag - såvel i enkeltfaglige som i tværfaglige 

forløb - er centralt indhold, herunder differentieringsaspektet samt børn og 

unges udvikling og sociale samspil. 

Iagttagelse, beskrivelse og analyse indgår i den studerendes arbejde med 

praktikken. Den studerende skal opnå erfaring med at sætte læringsteoretiske 

overvejelser i forbindelse med rammesætning, planlægning og evaluering af 

undervisning. 

Praktikken bør nu også omfatte særlige læreropgaver som fagudvalgsmøder 

og materialeudvalgsmøder. 

Praktikperioden på 2. år strækker sig over fire uger og omfatter desuden et 

antal praktiktimer, som anvendes inden selve perioden. 


De studerende er i praktik i grupper på tre studerende. 

3. praktikperiode: praktik i ’Andre skoleformer’ 

Målet med praktikken er, at den studerende får kendskab til, reflekterer over 

og udvikler kompetence i forhold til undervisning i andre skoleformer. ‟Andre 

skoleformer‟ kan være skoler i udlandet, efterskoler mv. 

Praktikperiodens indhold er de særlige overvejelser, som undervisning inden 

for andre skoleformer kan give anledning til. 

Praktik i ‟Andre skoleformer‟ strækker sig over tre uger. Praktikken består af 

praktiktimer og vejledningstimer. De studerende er i praktik alene eller i 

grupper på to–fire studerende. 

De konkrete retningslinjer fremgår af særlig pjece, som kan fås hos 

praktiksekretæren på studiekontoret eller kan hentes på seminariets intranet. 

4. praktikperiode – skoleperioden: Lærerens samarbejdsrelationer 

Målet med praktikken er, at den studerende videreudvikler sine 

lærerkompetencer og sin forståelse af lærerprofessionen. Dette sker gennem 

udvikling af kompetencer til at reflektere, kommunikere, indgå og handle i 

samspil med elever, kolleger, forældre og andre. 

Indholdet i skoleperioden er selvstændig prioritering og varetagelse af 

undervisnings- og andre læreropgaver. I praktikperioden bør der også indgå 

klasselæreropgaver, skole/hjemsamarbejde m.m. 

Skoleperioden på 3. år strækker sig over seks uger og omfatter desuden et 

antal praktiktimer, som anvendes inden selve perioden. 

Praktikken består af praktiktimer og vejledningstimer. De studerende er i 

praktik både parvis og alene. 

Perioden omfatter en fællesdel (to uger), hvor to studerende er i samme 

skema, og en alenedel (fire uger), hvor hver studerende har sit eget skema og 

31


selvstændigt varetager undervisning og andre læreropgaver. I hele perioden i 

tæt samarbejde med praktiklærerne. 

5. praktikperiode – bedømmelsespraktikken: Skolen i et 

udviklingsperspektiv. 

Målet med praktikken er, at den studerende udviser integreret praktisk og 

teoretisk begrundet pædagogisk kompetence, som af skolen vurderes til at 

være tilfredsstillende i forhold til professionelt lærerarbejde. 

Indholdet i praktikken er varetagelse af alle læreropgaver. Den studerendes 

virksomhed i praktikken skal bygge på beskrivelse, analyse og vurdering og 

give anledning til synteseovervejelse og kritisk refleksion. Praktikskolens 

pædagogiske udviklingsarbejde er en del af indholdet i den studerendes 

arbejde med praktikken. 

Praktikperioden på 4. år strækker sig over fire uger (fem uger for studerende, 

der er startet studiet 2005) og omfatter desuden et antal praktiktimer, som 

anvendes inden selve perioden. 


De studerende er i praktik i grupper på tre studerende. 

SAMARBEJDET MELLEM PRAKTIKKENS TRE PARTER – 

STUDERENDE, PRAKTIKSKOLE OG SEMINARIUM 

De studerende klargør sig personlige og fælles mål for arbejdet med den 

enkelte praktikperiode og inddrager relevante erfaringer, iagttagelser og 

refleksioner fra arbejdet med faget praktik. 

Den studerende er forpligtet til at leve op til gældende regler og aftaler på 

praktikskolen, herunder overholdelse af mødepligt, tavshedspligt og skolens 

regler vedrørende sygemelding. 

De studerende har et personligt og fælles ansvar for udvikling af et 

hensigtsmæssigt samarbejde i praktikgruppen. 

Samarbejdet om praktik aftales mellem parterne og udmøntes i henhold til 

nedenstående: 

De tre parter eller repræsentanter for hver af parterne mødes i forbindelse 

med hver af de ordinære praktikperioder før og efter perioden. 

Det konkrete samarbejde starter i så god tid som muligt inden praktikperioden 

(senest på de obligatoriske praktikforberedelsesdage). I perioden mellem 

praktikforberedelsesdage og selve praktikperioden besøger den studerende 

sine praktikklasser og aftaler praktikkens konkrete indhold og opgaver med 

sine praktiklærere, herunder deltagelse i og varetagelse af andre 

læreropgaver end undervisning. 

Vejledningstimer med praktiklærere og seminarielærere fastlægges således, 

at den studerende får mulighed for både før-, under- og eftervejledning. 

Parterne samarbejder om 

• at afklare og konkretisere mål og indhold i overensstemmelse med 

studieordningens krav til den aktuelle praktikperiode 

32


• at fastlægge eventuelt særlige fokusområder og/eller opgaver i forbindelse 

med praktikken 

• at præcisere forventningerne til hinanden vedrørende gruppedannelse, 

praktikundervisning, forberedelse og efterbehandling af praktik samt 

vejledning og respons 

• at evaluere praktikforløb og -udbytte i henhold til de fastlagte mål 

Udgangspunktet for samarbejdet er anerkendelse af forskelle i udgangspunkt 

og perspektiver hos hver af de tre parter. Samarbejdet har et undersøgende 

og refleksivt sigte og er konkret sags- og handlingsorienteret. Parterne har 

forskellige roller og opgaver, som er forpligtende for, hvad de især skal stille til 

rådighed for og inddrage hinanden i. 

Den praktikansvarlige seminarielærer og praktikskolens praktikkoordinator har 

sammen et løbende ansvar for etablering og vedligeholdelse af aftaler mellem 

de tre parter vedrørende den enkelte praktikperiode. Konkret varetages 

undervisningen i faget praktik af praktikskolernes praktiklærere og de 

studerendes undervisere på seminariet. 

Praktikskolen og praktiklærerne skal sikre de studerende mulighed for 

inddragelse i og varetagelse af flest muligt relevante læreropgaver. 

Undervisning, vejledning og respons vedrører sagsforhold, relationer og 

situationer i den konkrete klasse- og skolekontekst og omfatter en konkret, 

personligt og professionelt begrundet respons til den enkelte studerende. 

Seminariets praktikledelse har et overordnet ansvar for seminariets 

organisering, tilrettelæggelse og godkendelse af den studerendes samlede 

praktikforløb samt et overordnet ansvar for samarbejdet mellem praktikkens 

tre parter. 

Praktikskolelederen har det overordnede ansvar for skolens tilrettelæggelse 

og varetagelse af den enkelte praktikperiode, for vurderinger, bedømmelser 

og udtalelser vedrørende enkeltstuderende samt et overordnet ansvar for 

samarbejdet mellem de tre parter om den enkelte praktikperiode. 

Praktikskolelederne og seminariets praktikledelse kan i konkrete sager tilbyde 

rådgivning eller supervision og træffe endelige afgørelser inden for hvert 

deres ansvarsområde. 

EGNETHEDSVURDERING OG BEDØMMELSE 

Den studerende skal i 1., 2. og 4. praktikperiode løbende vejledes om sin 

egnethed som lærer - den såkaldte § 18, stk. 1 vejledning. Denne vejledning 

er skolens vurdering af hver enkelt studerendes egnethed til lærerarbejdet. 

Efter endt praktikperiode markerer skolen sin vurdering med afkrydsning og 

gør den studerende bekendt med denne. Hvis skolen vurderer, at den 

studerende skal overveje sin egnethed, tilbyder den praktikansvarlige 

seminarielærer den studerende en rådgivende samtale. I særlige tilfælde 

deltager seminariets praktikledelse i denne samtale. 

5. praktikperiode - bedømmelsespraktikken på 4. årgang - afsluttes med en 

individuel udtalelse samt bedømmelsen bestået / ikke bestået. Bedømmelsen 

33


udtrykkes med et kryds i ”bestået” eller ”ikke-bestået” og begrundes i den 

uddybende, skriftlige udtalelse. Praktiklæreren vejleder løbende den 

studerende om styrker og svagheder i den studerendes varetagelse af 

læreropgaverne og gør afslutningsvis den studerende bekendt med skolens 

bedømmelse og udtalelse. Den skriftlige udtalelse er praktikskolelederens 

ansvar. 

Hvis den studerende ikke består bedømmelsespraktikken, har den studerende 

ret til yderligere én bedømmelsespraktik på en anden af seminariets 

praktikskoler. 

Den studerende kan ikke være i praktik på en skole, hvor den studerende har 

eller har haft et ansættelsesforhold, og bedømmelsespraktikken kan ikke finde 

sted på den skole, hvor den studerende var i praktik i ”skoleperioden” på 

3. årgang. 

ERSTATNINGSPRAKTIK 

Hvis praktikskolen ikke godkender den studerendes praktikperiode som 

gennemført, har den studerende ret til én ny praktikperiode af samme omfang, 

hvis den studerende med lægerklæring kan dokumentere sygdom i den 

pågældende periode. 

Erstatningspraktik tilbydes efter aftale med praktikledelsen. 

MERIT FOR PRAKTIK 

Der gives ikke merit for faget praktik. 

I særlige tilfælde kan der bevilges merit for skoleperioden på 3. årgang. Dette 

kan ske efter ansøgning og inden for den af seminariet fastsatte frist, hvis den 

studerende kan dokumentere at have varetaget undervisning på fuld tid i fast, 

almindeligt skema i folkeskolen i mere end et halvt år. Evt. ansøgning skal 

vedlægges en positiv udtalelse fra den ansættende skoles leder. 

Ansøgningerne behandles individuelt. 

34


TVÆRFAGLIGE FORLØB 

Med udgangspunkt i bekendtgørelsens §4 og §6 sikrer seminariet, at de 

studerende opnår viden om og erfaring med forskellige undervisnings- og 

arbejdsformer. Studieordningen fastlægger samarbejdet mellem linjefagene 

og de pædagogiske fag med en række tema- og projektforløb. 

TVÆRFAGLIGE FORLØB 

Studieintroducerende forløb 

Tværfagligt praktisk-musisk forløb 

Tværfagligt medieforløb 

35


STUDIEINTRODUCERENDE FORLØB 

MÅL 

• at de studerende introduceres til studiet af lærerprofessionen 

• at de studerende fordyber sig i et tema af relevans for professionen 

• at de studerende arbejder med iagttagelse som lærerkompetence 

• at de studerende samarbejder om temaet på en problemorienteret måde 

som introduktion til senere projekt- og studieforløb 

Der arbejdes med et tema, der indeholder aktuelle problemstillinger 

vedrørende skole og undervisning. Arbejdet organiseres af lærerteamet. 

I arbejdet med temaet fokuseres på udvalgte aspekter af lærerprofessionen 

set i lyset af skolens opgaver og udfordringer i en sammensat og kulturelt 

foranderlig kontekst. 

I et studieintroducerende forløb erhverves et grundlag for studiet ved 

seminariet. Således skal den studerende selvstændigt og i samarbejde med 

lærere og medstuderende begynde planlægningen af egne studier og bl.a. 

gøre sig de første erfaringer med forskellige måder at studere på. Disse 

erfaringer gøres i et studieintroducerende forløb til genstand for refleksion. 

I det studieintroducerende forløb etableres studiegrupper, som kan fungere 

som ramme for selvstændige studier og løsning af opgaver, dels i tilknytning 

til den fælles undervisning, dels som ramme for studium af fagligt indhold, 

som ikke behandles i den fælles undervisning. Studiegruppearbejdet 

evalueres løbende af studerende og lærere i samarbejde med henblik på 

kvalificering af studiearbejdet og som udgangspunkt for didaktiske ivervejelser 

om gruppearbejde i professionel sammenhæng. 

Der lægges vægt på, at der arbejdes problemorienteret og med anvendelse af 

forskellige undersøgelses- og fremlæggelsesformer. 

Lærerteamet udformer mål og tilrettelægger inden for det valgte tema et 

selvstændigt forløb. 

I forløbet kan forekomme fællesforelæsninger, holdundervisning, studier i 

gruppe og individuelt såvel på seminariet som på praktikskoler og andre 

steder, hvor temaets indholdsområder kan gøres til genstand for iagttagelser. 

De studerendes udbytte evalueres umiddelbart efter afslutning af forløbet. De 

studerende skal her reflektere deres forståelse af temaet og erfaringer med 

iagttagelse som metode. Efter to–tre måneder foretages endnu en evaluering 

med henblik på at undersøge og understrege temaets betydning i de 

efterfølgende studier. 

36


TVÆRFAGLIGT PRAKTISK- MUSISK FORLØB 

MÅL 

Formålet er, at den studerende: 

• erfarer og tilegner sig viden om det praktisk-musiske som 

læringsdimension 

• erfarer i samarbejde med andre at anvende og koordinere tværfaglige 

tilgange i forbindelse med virksomhedsformerne: oplevelsesmæssig-, 

håndværksmæssig-, udtryksmæssig-, analytisk og kommunikativ virksomhed 

• 

overvejer og kvalificerer mulige valg og begrundelser for anvendelse af 

praktisk-musiske læreformer i forbindelse med tværgående emner og 

problemstillinger i skolen med henblik på at fremme et bredere læringsbegreb 

INDHOLD 

Et praktisk-musisk arbejdsforløb, som består af følgende faser: 

• en inspirationsfase, hvor praktisk-musiske fags indhold og arbejdsformer 

præsenteres i en tværfaglig ramme 

• en arbejdsfase, hvor hvert hold med lærere som vejledere og undervisere, 

arbejder praktisk og teoretisk med en fælles skabende proces, som munder 

ud i et konkret produkt. Her arbejder holdet med praktisk produktion fra ide 

over planlægning til gennemførelse 

• en præsentationsfase 

• en evaluerings- og perspektiveringsfase. 

ORGANISERING 

Det praktisk-musiske udvalg fastlægger rammerne for forløbet. De første dage 

er en inspirationsfase, hvor holdet bliver præsenteret for de praktisk-musiske 

fags indhold og arbejdsformer i en tværfaglig ramme. Herefter arbejder holdet 

praktisk og teoretisk i et nært samarbejde med lærerne med en skabende 

proces, som ved holdets fremlæggelse munder ud i et konkret produkt. 

Forløbet afsluttes med en evaluering og perspektivering, hvor der bl.a. 

fokuseres på: 

• refleksion over forløb og proces ud fra erfaret praksis 

• overvejelser over æstetiske læreprocesser med det mål at udvikle 

lærerkompetence i forhold til tværfaglige projekter i folkeskolen. 

Det praktisk-musiske forløb er et obligatorisk undervisningsforløb for alle 

studerende ved seminariet og en del af seminariets bestemmelser for 

varetagelsen af den studerendes deltagelsespligt, (se også under afsnittet 

”Generelle bestemmelser for uddannelsen”). 

Den enkelte studerende bedømmes af lærerne med godkendt/ikke-godkendt. 

Kriteriet for godkendelse er min. 80 % aktiv deltagelse i hele forløbet. Det er 

den studerendes eget ansvar at være synlig i forløbet. 

37



Ved manglende deltagelse i det praktisk-musiske forløb eller bedømmelsen 

ikke-godkendt skal den studerende udarbejde en skriftlig opgave på 12–15 

normalsider. 

Opgaven skal behandle væsentlige problemstillinger vedrørende praktiske og 

musiske læringsformer og indeholde en beskrivelse af et tværfagligt forløb, 

hvori fagene billedkunst, idræt/bevægelse, musik og drama indgår i en 

folkeskolesammenhæng. 

Opgaven skal afleveres på studiekontoret senest d. 1. april i den 

studerendes afsluttende eksamenssemester. 

Opgaven stilles af udvalget, der tilrettelæggelser det praktisk-musiske forløb. 

Det praktisk-musiske udvalg er ansvarligt for det praktiske arbejde i 

forbindelse med genindstillinger og bedømmelsen af de skriftlige opgaver. 

Bedømmelsen godkendt er en forudsætning for udstedelse af afsluttende 

lærereksamensbevis ved seminariet. 

38


TVÆRFAGLIGT MEDIEFORLØB 

MÅL 

• at de studerende gennem et tværfagligt projektarbejde får kendskab til og 

erfaring med væsentlige mediefaglige og mediedidaktiske områder, samt at 

de får erfaringer med og overvejer IKT‟s muligheder for at bidrage til at udvikle 

de enkelte fag, emner, begreber og metoder (§8) 

• at de studerende gør fortsatte erfaringer med projektarbejdsformen og får 

deres erfaringer bearbejdet og perspektiveret med henblik på begrundelser for 

og anvendelse af projekt-arbejdsformen i skolen. 

INDHOLD 

Et emne eller en problemstilling valgt inden for følgende områder: 

• mediernes historie 

• mediernes samfundsmæssige betydning 

• mediernes æstetik og sprog 

• mediegenrer og udtryksformer 

• mediekommunikation 

• mediepåvirkning og -socialisering 

• medier og etik. 

Der arbejdes med mediedidaktik. 

Der arbejdes med projektarbejdsformen med vægt på konfliktorientering i 

problemformuleringer, kritisk undersøgelse af forskellige typer kilder, 

bearbejdning af undersøgelser i forhold til problemformuleringen, 

eksemplarisk indholdsudvælgelse og anvendelse og udbygning af faglig 

indsigt i forhold til problemformuleringen. 

Medieforløbet er et obligatorisk undervisningsforløb for alle studerende ved 

seminariet og en del af seminariets bestemmelser for varetagelsen af den 

studerendes deltagelsespligt, (se også under afsnittet ”Generelle 

bestemmelser for uddannelsen”). 

ORGANISERING 

Et medieudvalg bestående af lærere og studerende fastlægger det udvalgte 

emne, som skal indeholde flere af ovenstående indholdsområder. 

Inden for det udvalgte emne vælger de studerende i grupper på tre–fire et 

delemne og udformer en foreløbig problemformulering og et udkast til en 

arbejdsplan. 

Problemformuleringen skal reflektere, at emnet handler om medier og 

børn/skole. Den endelige problemformulering og arbejdsplan godkendes af 

gruppens vejledere. Tidsfrister herfor fremgår af ugeplanlægningen. 

For at kvalificere de studerendes arbejde med medier tilrettelægger de 

medvirkende lærere et undervisningsforløb om det overordnede emne og om 

mediedidaktik samt om projektarbejds-formen som metode. 

39


Efter introduktionsfasen arbejder de studerende i grupper. Grupperne 

fremlægger i slutningen af forløbet deres konklusioner og erfaringer med 

arbejdsprocessen for de øvrige grupper. 

I forbindelse med fremlæggelsen modtager grupperne respons for 

medstuderende og vejledere. 

Fremlæggelserne bedømmes af vejlederne godkendt/ikke-godkendt. Kriteriet 

for bedømmelse er, at fremlæggelserne behandler den valgte 

problemformulering under inddragelse af faglige betragtninger. 

Efter fremlæggelserne evalueres forløbet med henblik på, at de studerende 

får reflekteret deres erfaringer med projektarbejdet og sat dem i et teoretisk 

perspektiv, især med vægt på de forhold, som fremgår af 

indholdsbeskrivelsen (§4). 


Såfremt den studerendes projekt ikke godkendes, udarbejder den studerende 

en opgave på 12–15 normalsider inden for det pågældende emne eller 

besvarer en centralt formuleret opgave. 

Studerende, der ikke har deltaget i forløbet, får stillet en centralt formuleret 

opgave. Omfanget af opgaven skal være 12–15 normalsider, og opgaven skal 

behandle væsentlige mediefaglige og mediedidaktiske problemstillinger. 

Opgaven stilles af medieudvalget. 

Opgaven skal afleveres på studiekontoret senest d. 1. april i den 

studerendes afsluttende eksamenssemester, og bedømmelsen godkendt er 

en forudsætning for udstedelse af afsluttende lærereksamensbevis ved 

seminariet. 

40


MØDESTEDER 

Med udgangspunkt i bekendtgørelsens §1 og §6 synliggør N. Zahles 

Seminarium uddannelsens rettethed mod lærerprofessionen ved at 

tilrettelægge uddannelsen med et nærmere bestemt samarbejde mellem 

fagdidaktik og almendidaktik med inddragelse af erfaringer fra de studerendes 

praktik. Dette samarbejdes mål, indhold og rammer er beskrevet nedenfor. 

Med dette samarbejde opfylder seminariet dele af den i §11 og §20 krævede 

registrering af de studerendes deltagelse i uddannelsen. Dette samarbejde 

kaldes mødesteder. 

Der etableres i alt fire mødesteder, hvor faget fadidaktik og almendidaktik 

indgår i et nærmere samarbejde. 

Hensigten er, at den studerende anvender den tilegnede fag- og 

almendidaktiske indsigt samt de i praktikken erhvervede erfaringer i en for 

læreropgaven relevant sammenhæng, og at dette blandt andet kommer til 

udtryk ved, at den studerende igennem sin studietid skriver fire mappetekster. 

FORMÅL 

Formålet med den valgte form for deltagelsespligt er 

• at sikre og styrke samarbejdet mellem fag- og almendidaktik 

• at styrke studiets praksistilknytning gennem inddragelse af erfaringer fra 

praksis 

• at styrke læring gennem skriftlig fremstilling 

• at forberede arbejdet med den større selvstændige opgave, 

bacheloropgaven, gennem samarbejdet mellem fag- og almendidaktik og 

inddragelse af praksiseksempler. 

INDHOLD 

I de fire mappetekster analyseres og diskuteres skolens og undervisningens 

praksis ud fra fire forskellige indfaldsvinkler: 

1. mappetekst: Undervisningsmateriale 

Den studerende skal demonstrere evne til at analysere og vurdere et 

undervisningsmateriale dels i forhold til materialets erklærede mål og dels i 

forhold til en anvendelsessammenhæng. Den studerende arbejder med 

undervisningsmaterialet i et større pædagogisk og didaktisk perspektiv, hvor 

refleksionen veksler mellem konkrete planlægningsovervejelser og generelle 

overvejelser over materialets placering og brug i forhold til skolens 

overordnede opgaver og formål. 

Vejledning og bedømmelse i tilknytning til 1. mappetekst varetages af læreren 

i faget Pædagogik og læreren i 1. linjefag. 

2. mappetekst: Årsplan 

41


Den studerende skal demonstrere overblik over en længere periodes arbejde 

med et fag i form af en årsplan. Den studerende skal reflektere over, hvordan 

læseplanen for det givne linjefag på det givne klassetrin kan udmøntes, og 

hvordan fagets områder kan tilgodeses og spille sammen med klassens 

øvrige fag- og aktiviteter over en længere periode. Mappeteksten skal 

indeholde en behandling af en eller flere fag- og almendidaktiske 

problemstillinger i tilknytning til undervisningsplanen og kan inddrage 

eksempler på praksis. Mappeteksten skal endvidere inddrage litteratur om de 

pågældende problemstillinger og forsynes med en litteraturliste. 

Vejledning og bedømmelse i tilknytning til 2. mappetekst varetages af læreren 

i faget Almen Didaktik og læreren i 2. linjefag. 

3. mappetekst: Fag- og almendidaktiske problemstillinger ud fra 

eksempel 

Den studerende skal demonstrere evne til at arbejde med overordnede 

fagdidaktiske og almen didaktiske problemstillinger med udgangspunkt i et 

konkret eksempel på noget, der er sket eller kunne ske i skolen. 

Mappeteksten skal indeholde en behandling af en eller flere formulerede 

problemstillinger. Den skal endvidere inddrage litteratur om de pågældende 

problemstillinger og forsynes med en litteraturliste. Vejledning og 

bedømmelse i tilknytning til 3. mappetekst varetages af læreren i 3. linjefag. 

4. mappetekst: Plan for eller evaluering af korte undervisningsforløb 

Den studerende skal demonstrere evne til at overskue sammenhænge i korte 

undervisningsforløb med særligt fokus på planlægning eller evaluering af 

forløbet. Den studerende skal reflektere over situation og fagligt indhold på et 

forholdsvis detaljeret niveau. Mappeteksten skal indeholde en behandling af 

en eller flere formulerede problemstillinger i tilknytning til undervisningsplanen 

og inddrage eksempler på praksis. Mappeteksten skal endvidere inddrage 

litteratur om de pågældende problemstillinger og forsynes med en 

litteraturliste. Vejledning og bedømmelse i tilknytning til 4. mappetekst 

varetages af læreren i 4. linjefag. 

FORDELING AF MØDESTEDER OG MAPPETEKSTER: 

1. 

årgang 

2. 

årgang 

3. 

årgang 

4. 

årgang 

1. liniefag 2. 

Undervisnings- 

materiale 

42 

liniefag 

Årsplan 

3. liniefag 4. liniefag 

Fag- og almen- 

didaktiske 

problemstillinger 

ud fra eksempel 

Ålan for 

eller evaluering af 

kort


MAPPETEKST 

Den studerende skal individuelt eller i grupper skrive en mappetekst i 

tilknytning til hvert mødested. Hver mappetekst skal have et omfang på 

mellem tre–fem normalsider, ekskl. forside og litteraturliste. 

43 

undervisningsforløb 

Mappeteksten skal, uanset hvilket mødested den er knyttet til, analysere og 

diskutere en eller flere fag- og almendidaktiske problemstillinger med 

inddragelse af relevant litteratur. Fremstillingen skal derudover indeholde 

eksempler fra skolens og undervisningens praksis og i behandlingen 

reflektere samspillet mellem teori og praksis. 

Mappeteksten er ikke nødvendigvis gennemarbejdet som en 

sammenhængende rapport eller artikel. 

Fremstillingen må gerne være personlig og indeholde selvstændige 

iagttagelser og betragtninger, og mappeteksten skal være formuleret, så 

medstuderende kan forstå den. Det forventes dog, at de fire mappetekster 

udtrykker stigende progression i den studerendes tilegnelse af et præciseret 

fagsprog med reference til angiven faglitteratur. 

ORGANISERING OG BEDØMMELSE 

På 1. og 2. årgang planlægges og gennemføres arbejdet med mødestederne 

inden for teamsamarbejdet, dvs. i særlig grad som et samarbejde mellem 

henholdsvis 1. linjefagslærer og henholdsvis læreren i Pædagogik og læreren 

i Almen Didaktik på 1. årgang, og 2. linjefagslærer og lærer i Almen Didaktik 

på 2. årgang. På 3. og 4. årgang arbejder linjefagene inden for deres 

søjlestruktur, hvor almen didaktik stadig arbejder inden for stamholdet. Det er 

derfor linjefagslærerne, der alene varetager planlægning af 3. og 4. 

mødested, og vejledning og bedømmelse af 3. og 4. mappetekst. 

De mappetekster, som den studerende skriver i forbindelse med 

mødestederne, er udgangspunkt for en vejledning med de involverede lærere 

med henblik på den studerendes videre udvikling af fag og almendidaktisk 

kompetence. 

Mappeteksterne kommenteres og bedømmes godkendt/ikke-godkendt. 1. 

mappetekst bedømmes af såvel linjefagslærer og lærer i faget Pædagogik i 

samarbejde, 2. mappetekst bedømmes af linjefagslærer og lærer i Almen 

Didaktik i samarbejde, mens 3. mappetekst og 4. mappetekst kun bedømmes 

af den studerendes linjefagslærer. Der lægges i bedømmelsen vægt på, at 

mappeteksten indeholder de ovenfor beskrevne kvaliteter. 

Den studerende kan med fordel opbevare et eksemplar af hver mappetekst i 

en samlet mappe med henblik på forberedelse til bacheloropgaven. I denne 

mappe kan andre tekster, som den studerende skriver gennem studieforløbet, 

naturligvis også samles. 

FORUDSÆTNING FOR DELTAGELSE I LINJEFAGSEKSAMEN OG


EKSAMEN I FAGET PÆDAGOGIK OG FAGET ALMEN DIDAKTIK 

Alle fire mappetekster skal afleveres og bedømmes godkendt som et led i 

seminariets bestemmelser vedrørende deltagelsespligten: 

I hvert af den studerendes linjefag er det en forudsætning for deltagelse i 

afsluttende eksamen, at den påkrævede mappetekst er afleveret og bedømt 

bestået senest 1. april i eksamens-semestret. 

Ligeledes er det en forudsætning for deltagelse i afsluttende eksamen i faget 

Pædagogik, at den studerende har afleveret og fået godkendt 1. mappetekst 

og for afsluttende eksamen i faget Almen Didaktik, at den studerende har 

afleveret og fået godkendt 2. mappetekst senest 1. april i 

eksamenssemestret. 


Mappetekster, som bedømmes ikke-godkendt, omskrives og forbedres, indtil 

mappeteksten bedømmes godkendt, dog senest 1. april i det pågældende 

fags eksamenssemester. 

44


BACHELOROPGAVEN 

Med udgangspunkt i bekendtgørelsens §§ 7 og 16 

§ 7 Den studerende udarbejder i tilknytning til et af sine linjefag en større 

selvstændig faglig-pædagogisk opgave i et selvvalgt emne. Opgaven, der er 

individuel og skriftlig, udarbejdes i sammenhæng med de pædagogiske fag og 

eventuelt praktikken og afsluttes normalt i 8. semester. 

stk. 2 Emnet for opgaven skal være relevant for uddannelsens formål og sigte 

mod lærernes arbejde. Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende 

demonstrere evne til at anvende faglig og pædagogisk viden under brug af 

akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. 

stk. 3 Opgavens emne skal være godkendt af rektor. Den studerende vejledes 

af lærerne i de berørte fag. 

§ 16 Den større selvstændige opgave bedømmes af en af lærerne i linjefaget, 

af en af lærerne i de pædagogiske fag og af en eller flere ministerielt 

beskikkede censorer. 


MÅL 

at der med anvendelse af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode 

dannes syntese mellem det tilegnede i de pædagogiske fag og et de fire 

linjefag. 

INDHOLD 

Den studerende formulerer i tilknytning til et af sine linjefag en problemstilling 

af relevans for uddannelsens formål og med sigte på lærerens arbejde. 

Læreropgaver vil være det centrale udgangspunkt, og indholdet i folkeskolens 

fag og undervisning vil være et centralt tema. Den studerendes egne 

erfaringer kan perspektiveres med kendskab til udviklingsarbejde og 

læseplansudvikling. 

ORGANISERING 

Emne og problemformulering skal være godkendt af begge vejledere. 

Den studerende skal før godkendelse have modtaget mindst en vejledning 

givet af læreren i de pædagogiske fag og linjefagslæreren i fællesskab. 

Vejlederne udpeges blandt de lærere der har fulgt årgangen. 

Seminariet udarbejder en pjece, hvor bl.a. de praktiske informationer vedr. 

opgaven gives. Denne pjece er tilgængelig på seminariets intranet. 

MATERIALE TIL BACHELOREKSAMEN 

Bacheloropgaven 

Den større selvstændige opgaves omfang skal være på max 25 normalsider 

inkl. bilag m.m. Den skal demonstrere færdighed i at anvende akademisk 

arbejdsmåde ved den skriftlige behandling af problemstillingerne knyttet til 

læreropgaven. 

45


Nærmere retningslinjer for bacheloropgaven findes på seminariets intranet. 

Bacheloropgaven afleveres til studiekontoret i slutningen af den studerendes 

7. semester i fire eksemplarer. Dato fremgår af seminariets intranet. 

Aflevering af bacheloropgaven er en forudsætning for indstilling til 

bacheloreksamen. 

BACHELOREKSAMEN 

Der afholdes en mundtlig eksamen af 45 minutters varighed inkl. votering. 

Den studerendes vejleder i henholdsvis de pædagogiske fag samt linjefag er 

begge eksaminatorer, desuden udpeges en ministerielt beskikket censor. 

Udgangspunkt for bacheloreksamen er den studerendes problemformulering. 

Til eksamen forventes den studerende 

- Ud fra sin problemformulering og ud fra en vurdering af bacheloropgavens 

stærke og svage sider på egen hånd at komplementere opgaven mundtligt. 

- At nuancere udvalgte argumentationer og konklusioner i bacheloropgaven. 

- Ud fra spørgsmål rejst af eksaminatorer eller censor at deltage i en 

mundtlig diskussion af det problemfelt, som den studerendes 

problemformulering dækker. I denne diskussion skal den studerende 

mundtligt demonstrere faglig og pædagogisk viden under brug af akademisk 

arbejdsmåde og videnskabelig metode. 

Bedømmelsen gives som en samlet vurdering af behandlingen af 

problemstillinger fra det linjefaglige og det pædagogiske fagområde, ligesom 

bedømmelsen er en samlet bedømmelse af bacheloropgaven og den 

mundtlige præstation ved eksamen. 

I vurderingen indgår, at den forventede studenterarbejdstid til 

bacheloropgaven svarer til ca. seks ugers fuldtidsarbejde. 

46


BILLEDKUNST 

PRÆAMBEL 

Kernen i faget billedkunst som læreruddannelsesfag er arbejdet med billeder 

som midler til oplevelse, erkendelse og dannelse. Billeder defineres bredt som 

visuelle, kommunikative udtryk. Centralt for undervisning i faget er tilegnelsen 

af undervisningskompetencer på baggrund af en integrering af fagets 

hovedområder. 

MÅL 


• opnår indsigt og kompetence i at forbinde og anvende skolefagets 

hovedområder og fagdidaktik i en reflekteret undervisning i 

billedkunstfaget, 

• tilegner sig praktiske færdigheder gennem eksperimenterende og 

undersøgende arbejde med billeder, samt indsigt i, hvordan form, indhold 

og funktion indgår i et samspil i dette arbejde, 

• får erfaringer med og indsigt i billedarbejde som middel til oplevelse og 

erkendelse, 

• tilegner sig teoretisk viden om billeder, kunst og anden visuel kultur i en 

kommunikativ, kulturel og historisk kontekst, 

• tilegner sig viden om børn og unges billedfremstilling og brug af billeder, 

• tilegner sig viden om billedpædagogik og fagets historie, og 

• tilegner sig fagdidaktisk viden og kompetencer som forudsætning for at 

begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning i 

billedkunst, herunder deltagelse i tværfagligt samarbejde og 

kulturprojekter. 


Fagdidaktik 

Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om 

faget i folkeskolen. 

Teorier om børn og unges billedbrug. Herunder børn og unges billedsproglige 

udvikling og socialisering til samfundets visuelle kulturformer. 

Billedpædagogiske teorier, aktuelt og historisk, herunder teori om æstetiske 

læreprocesser. 

Billedfremstilling 

Praktisk undersøgende og eksperimenterende billedarbejde inden for et 

alsidigt udvalg af udtryksformer og genrer. 

Erfaring med og refleksioner over, hvordan samspillet mellem form, indhold og 

funktion indgår i betydningsdannelsen, herunder valg og brug af medier, 

materialer og Teknikker. 

47


Billedkundskab 

Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, 

fortolkning og sammenligning af billedudtryk, og som er redskaber i 

forbindelse med vejledning i, tematisering og evaluering af billedarbejde. 

Teorier og problemstillinger til belysning af billeder som sprog og 

kommunikation. 

Teorier og problemstillinger til belysning af kunst- og æstetiksyn. 

Strømninger i dansk og international kunst og andre visuelle kulturformer, 

herunder behandlingen af centrale temaer i forskellige billedkulturer. 

FAGETS SAMSPIL MED DE ØVRIGE FAG I LÆRERUDDANNELSEN 

Tværfagligt samarbejde tilstræbes i arbejdet med billedformer og visuel kultur, 

der integrerer andre fagområder, eller hvor samarbejde med andre 

fagområder kan kvalificere behandlingen af bestemte temaer. 

Faget bidrager med kundskaber om og færdigheder i at arbejde med 

billedudtryk, billedanalyse, formidling og brug af visuelle medier i andre faglige 

sammenhænge. 


INDHOLD 

I linjefaget Billedkunst forstås billeder som et visuelt og kommunikativt udtryk, 

der giver adgang til oplevelse og erkendelse som dannelsespotentiale. 

Billedarbejdet er kernen i udviklingen af undervisningsmæssige kompetencer 

og foregår både som en produktiv og receptiv proces. Produktiv fordi det 

vedrører en konkret fremstilling af billeder, og receptiv fordi også oplevelse, 

analyse og vurdering af billeder er omfattet. 

Undervisningen tager udgangspunkt i eksemplariske forløb frem for at omfatte 

alle medier og teknikker. Det forventes, at den studerende løbende anvender 

logbog som redskab til udvikling af visuel opmærksomhed, til udvikling af 

idéer og til refleksion over egne læreprocesser i et didaktisk perspektiv. 

Logbogen danner udgangspunkt for vejledning. Det pointeres, at en del 

studiet foregår som selvstudie i forlængelse af undervisningen, og at en del af 

dette selvstudie forgår i studiegrupper. 

Fagdidaktik 

De produktive og receptive billedprocesser samt en faglig-teoretisk viden er 

grundlag for udvikling af undervisningskompetencer i forhold til: 

• billedpædagogiske teorier om børns og unges billedsproglige udvikling, 

deres billedbrug samt socialisering til samfundets billedformer 

• de æstetiske læreprocesser 

• skolefagets bestemmelse og begrundelse, indhold og historiske udvikling 

• skolefaget i tværfaglige og kulturelle sammenhænge 

• tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning i billedkunst 

48


i skolen en aktuel og historisk fagforståelse. 

Billedfremstilling 

Den produktive billedproces omhandler både formelle og indholdsmæssige 

overvejelser. 

Det er således målet at sætte den studerende i stand til 

• at se betydningen af de valgte medier, materialer og teknikker 

• kunne reflektere over samspillet form, indhold og udtryk 

• at gennemtænke den sammenhæng, billederne vil indgå i. 

Der lægges vægt på, at den studerende arbejder både undersøgende og 

eksperimenterende. 

Billedkundskab 

Produktive og receptive billedprocesser danner i samspil med faglig-teoretiske 

studier baggrunden for faglig refleksion og diskussion over følgende temaer: 

• metoder til analyse og vurdering af egne og andres billedarbejde 

• teori om forskellige æstetikopfattelser 

• teorier om billedsprog, billedgenrer, formsprog samt om visuel 

kommunikation 

• teorier om billedarbejde som sprog og kommunikation 

• billedkulturelle referencer i forhold til historiske, sociokulturelle og 

etnokulturelle aspekter. 

Studieuge 

Det tilrettelægges en studieuge i løbet af studietiden. Studieugen kan have 

karakter af studierejse. Form og indhold aftales med holdet. 



15. marts i eksamenssemestret foreligge dokumenteret godkendt deltagelse 

i følgende obligatoriske forhold: 

1. Praktisk billedarbejde 

I forbindelse med studieugen skal den studerende udforme en opgave, der 

indeholder såvel eget praktisk billedarbejde som teoretiske refleksioner i 

forbindelse hermed. Arbejdet skal godkendes af læreren. 

2. Kunsthistorisk opgave 

Et kunsthistorisk tema belyses i tekst og billeder (fire–seks sider) og formidles 

til holdet. 

Temavalg og opgave skal godkendes af læreren. 

3. Problemorienteret billedprojekt 

Den studerende udarbejder et sammenhængende tematisk billedprojekt. Den 

studerendes arbejdsproces, progression og refleksioner dokumenteres i 

denne logbog. Arbejdet formidles ved en udstilling i seminariets regi. 

49


4. Mappetekst 


normalsider i tilknytning til det mødested, som linjefaget i kraft af 

søjlestrukturen er organiseret i forhold til. 













Ad. 1. Ved manglende godkendelse skal den studerende udarbejde et nyt 

praktisk billedarbejde. 

Ad. 2. Studerende, der ikke har fået godkendt den kunsthistoriske opgave, 

skal aflevere en ny eller bearbejdet opgave. Omfang: seks–otte normalsider 

tekst og tilhørende billedmateriale. 

Ad. 3. Studerende, der ikke har fået godkendt det problemorienterede 

billedprojekt, skal vise en ny eller bearbejdet udstilling og logbog. 

Ad. 4. Ved manglende aflevering eller godkendelse skal den studerende 

aflevere ny eller bearbejdet mappetekst. 


Kort skriftligt oplæg i form af en synopse 

Den studerende skal aflevere et kort skriftligt oplæg i form af en synopse, 

hvori der behandles et selvvalgt billedkunst-fagligt emne af central 

fagdidaktisk karakter. 



Det skriftlige materiale til eksamen afleveres til studiekontoret i to eksemplarer 

15. maj i eksamens-semestret. 

EKSAMEN 

Eksamen i linjefaget Billedkunst er individuel. 

Eksamen er mundtlig. 

50



Eksamen i linjefaget Billedkunst består af to dele 

1. En mundtlig præsentation af synopsens problemstillinger med såvel 

teoretiske som fagdidaktiske perspektiver. 

Til belysning af synopsens problemstilling præsenteres en billedsamling der 

reflekterer både det billedkunstmæssige og fagdidaktiske perspektiv. 

2. En reflekteret præsentation af en repræsentativ udstilling af den 

studerendes eget billedarbejde. 

Eksamen former sig som en samtale, der tager afsæt i et kort oplæg fra den 

studerende. 

Ved bedømmelsen vægtes udover den studerendes viden og kunnen inden 

for billedfremstilling tillige generelt billedkundskab og sikkerhed i at analysere 

og vurdere didaktiske forhold omkring billedkunstfaget. 

Karakteren gives på baggrund af en samlet vurdering af eksamens 2 dele. 

51

BIOLOGI 


PRÆAMBEL 

Kernen i faget biologi er indsigt i biologiske sammenhænge og menneskets 

samspil med naturen. Centralt står evnen til at arbejde praktisk og teoretisk 

med biologiske argumenter og modeller under inddragelse af 

samfundsmæssige og værdimæssige perspektiver. Sammenhæng mellem 

fagets hovedområder skabes ved at koble fagets teori tematisk sammen med 

naturundersøgelser og eksperimenter i laboratoriet. Fagdidaktikken indgår i 

alle fagets hovedområder og er selv et hovedområde. 

MÅL 

Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at undervise i biologi i 

folkeskolen. 

Den studerende skal derfor opnå indsigt og erfaring inden for fagets centrale 

kundskabs-og færdighedsområder og kunne sammenkæde fagets niveauer 

og områder i arbejdet med skolerelevante temaer. 

Den studerende skal desuden tilegne sig fagets karakteristiske metoder og 

arbejdsformer og kunne anvende disse i undervisningspraksis i skolen. 

CENTRALE KUNDSKABS- OG 

FÆRDIGHEDSOMRÅDER 

Fagdidaktik 

• Kriterier for stofvalg, principper for planlægning, forskellige 

undervisningsformer samt vurdering af elevernes læring og indflydelse i faget. 

• Skolefagets udvikling, herunder mulighederne for anvendelse af fagets 

biologiske og etiske perspektiver på produktion og livsstil. 

• Elevens arbejde med naturundersøgelser og eksperimenter i 

undervisningen. 

• Analyse og vurdering af undervisningsmaterialer i faget, herunder IT. 

• Fagets relationer til de naturvidenskabelige fag i skolen - og til skolens 

øvrige fag (herunder slutmål for faget natur/Teknik). 

De levende organismer og deres biotoper 

• Karakteristiske organismers bygning og tilpasninger til levestedet. 

• Sammenhænge og dynamik i væsentlige danske og udenlandske 

økosystemer. 

• Menneskeskabte påvirkninger af organismer og økosystemer. 

Sundhed og fysiologi i biologisk perspektiv 

• Basale fysiologiske funktioner og cellulære processer hos 

mikroorganismer, planter, dyr og mennesker. 

• Sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med levevilkår, livsstil og 

livskvalitet. 

52


Genetik, evolutions og adfærdsbiologi 

• Basale genetiske begreber og sammenhænge. 

• Centrale begreber og teorier om biologisk evolution. 

• Dyrs adfærd sat i relation til evolution og tilpasning. 

Anvendelse af biologi i produktion og bioteknologi 

• Anvendelse af bioteknikker på mikroorganismer, planter, dyr og 

mennesker samt konsekvenser heraf. 

• Husdyrs adfærd og udnyttelse af husdyr i produktionen. 

• Råvare- og fødevareproduktion anskuet i lyset af bæredygtighed og 

natursyn. 

• Miljøproblemer med hovedvægt på lokale og globale perspektiver. 

Feltbiologi og eksperimentel biologi 

• Arbejdsmetoder. 

• Den studerendes eksperimenter og undersøgelsesresultater. 

• Ekskursioner til biotoper og virksomheder. 

• Undersøgelser i naturen med anvendelse af feltudstyr. 

• Undersøgelser og eksperimenter i laboratoriet med anvendelse af 

laboratorieudstyr. 

• Informations- og kommunikationsteknologi til indsamling og bearbejdning 

af data og anden information, til simulering og til visualisering. 

• Adfærd i undervisningslaboratoriet og i naturen. 

BIOLOGIS BIDRAG TIL SAMMENHÆNG I UDDANNELSEN 

Faget har nær sammenhæng med uddannelsens andre naturvidenskabelige 

fag med hensyn til naturforståelsen og bør endvidere spille sammen med en 

vifte af læreruddannelsens øvrige fag, fx Samfundsfag, Historie, Religion og 

Dansk, sådan som det sker i skolen i relation til ”det grønne islæt”. Samspillet 

kan også etableres over pædagogiske begreber som handlekompetence 

inden for miljøundervisningen. 


INDHOLD 

Indholdet fra de Centrale kundskabs- og færdighedsområder bearbejdes i fem 

studieenheder: 

1. Feltbiologi 

a. Der arbejdes med flere forskellige danske lokaliteter. På lokaliteterne 

undersøges og indsamles planter og dyr, og deres tilstedeværelse og 

udbredelse sættes i relation til relevante, målte abiotiske faktorer. De 

studerende undersøger lokaliteterne (evt. i grupper), og undersøgelserne 

fremlægges og evalueres på holdet. Der afleveres for hver mindst én af 

lokaliteterne en kort rapport på fem-otte normalsider. Rapporten samt 

fremlæggelsen af denne skal godkendes af læreren. 

53


b. Der afholdes en studieuge (feltbiologisk uge), hvor de studerende (evt. i 

grupper) undersøger en lokalitet og fremlægger undersøgelserne for holdet og 

læreren. Dyr og planter undersøges og indsamles, og deres tilstedeværelse 

og udbredelse sættes i relation til relevante, målte abiotiske faktorer. Der 

afleveres en længere skriftlig opgave over undersøgelsen samt fag-didaktiske 

overvejelser i forbindelse hermed. Desuden skal der i opgaven indgå 

overvejelser over succession og menneskets indflydelse på lokaliteten. 

Fremlæggelsen og opgaven skal godkendes af læreren. 

c. De studerende arbejder selvstændigt (evt. i grupper med højst tre 

deltagere) med undersøgelser på en selvvalgt lokalitet gennem mindst otte 

måneder. På lokaliteten undersøges og indsamles planter og dyr. Deres 

tilstedeværelse og udbredelse sættes i relation til relevante, målte abiotiske 

faktorer. Det anbefales, at valg af lokalitet og disposition for arbejdet aftales 

med læreren senest 1. september året inden feltbiologisk eksamen. Et kort 

skriftligt oplæg på tre-fem normalsider i form af en rapport over 

undersøgelsesresultaterne afleveres senest 4. maj i eksamenssemesteret 

(jf. afsnit om materiale til mundtlig eksamen). 

For hver af studieenhederne 

2. Fysiologi og sundhed 

3. Evolution, genetik og bioteknologi, systematik 

4. Almen økologi - herunder naturforvaltning og naturbaserede erhverv, 

plantefysiologi og etologi 

gælder at: 

De studerende udarbejder (evt. i grupper på højst tre studerende) en længere 

skriftlig opgave på 10–12 normalsider, der omhandler faglige problemstillinger 

inden for området, forslag til skolerelevant praktisk aktivitet og fagdidaktiske 

overvejelser i forbindelse hermed. Holdets rapporter skal tilsammen være 

bredt dækkende inden for studieenheden. Opgaverne fremlægges for holdet. 

5. Fagdidaktik 

Der arbejdes med overordnede fagdidaktiske betragtninger evt. i samarbejde 

med Almen Didaktik. Studieenhederne kan indgå i tværfaglige samarbejder. 





1. Mødepligtskursus i sikkerhed og laboratorieteknik 

I undervisningen indgår et sikkerheds- og laboratoriekursus på syv lektioner 

med mødepligtskrav på 100 %. Der udstedes diplom med oversigt over 

54


kursets indhold. 

Gennemført kursus er en forudsætning for at få udleveret nøglekort til 

naturfagsområdet og få adgang til laboratorierne uden for normal 

undervisningstid. 

2. Mødepligtskursus i dyre- og plantebestemmelse 

I undervisningen indgår et kursus i dyre- og plantebestemmelse på ti lektioner 

med mødepligtskrav på 100 %. 

3. Minimum én kort rapport om feltbiologi 

De studerende undersøger individuelt eller i grupper forskellige danske 

lokaliteter i feltsæsonen: april-september. Undersøgelserne fremlægges for 

holdet, og der skrives for mindst én lokalitet en rapport på fem–otte 

normalsider (jvf. studieenheden ”Feltbiologi a”). Rapport og fremlæggelse af 

denne skal godkendes af læreren. 

4. Længere skriftlig opgave i forbindelse med studieuge 

De studerende skal individuelt eller i grupper udforme en længere skriftlig 

opgave på 10–12 normalsider i forbindelse med holdets studieuge – på 

baggrund af undersøgelser i feltsæsonen: april-september. (jf. studieenheden 

”Feltbiologi b”). Fremlæggelser og længere skriftlig opgave skal godkendes af 

læreren. 

5. Mappetekst 
















Ad. 1. Studerende, som ikke opfylder mødepligtskravet til sikkerheds- og 

laboratoriekurset, skal deltage i førstkommende kursus med samme indhold 

på et andet hold. 

Ad 2. Studerende, som ikke opfylder mødepligtskravet til dyre- og 

plantebestemmelseskurset, skal deltage i førstkommende kursus med samme 

indhold på et andet hold. 

55


Ad. 3. Ved manglende udfærdigelse eller godkendelse af rapport samt 

fremlæggelse i forbindelse hermed, må den studerende aflevere ny eller 

bearbejdet udgave af rapporten og fremlægge denne for hold og/eller lærer. 

Ad. 4. Ved manglende udfærdigelse eller godkendelse af den længere 

skriftlige opgave samt fremlæggelse i forbindelse hermed, må den studerende 

aflevere ny eller bearbejdet udgave af den længere skriftlige opgave og 

fremlægge denne for hold og/eller lærer. 




Kort skriftligt oplæg i form af en rapport over selvvalgt lokalitet 

De studerende udarbejder individuelt eller i grupper på højst tre studerende et 

kort skriftligt oplæg i form af en rapport på tre–fem normalsider, der indeholder 

“Forventninger”, “Skitse over undersøgelsesområdet” og “Resultater” (jf. 

studieenheden ”Feltbiologi c”). 

Tre længere skriftlige opgaver i tilknytning til studieenhederne 2–4 

De studerende udarbejder individuelt eller i grupper på højst tre studerende 

løbende gennem studiet tre længere skriftlige opgaver på hver 10–12 

normalsider, der omhandler faglige problemstillinger inden for området, 

forslag til skolerelevant praktisk aktivitet samt fagdidaktiske overvejelser. De 

længere skriftlige opgaver afleveres alle i to eksemplarer til læreren senest 4. 

maj i eksamenssemestret. 





EKSAMEN 

Eksamen i linjefaget Biologi er individuel. 


Eksamen varer 60 minutter inkl. votering... 

Prøven er todelt, således at hver delprøve varer 30 minutter. Derudover er der 

afsat 30 minutter til forberedelse i almen biologi med udgangspunkt i 

lodtrukken længere skriftlig opgave. 

a) Feltbiologi. Mundtlig prøve med udgangspunkt i rapport over 

selvvalgt lokalitet 

Eksaminationen tager udgangspunkt i rapporten over selvvalgt lokalitet 

(studieenhed 1) suppleret med friskt, primært materiale indsamlet på 

lokaliteten og eventuelt senere undersøgelsesresultater. 

56


Til mere grundig gennemgang kan vælges et biologisk emne, der med fordel 

kan studeres på lokaliteten. Menneskets indflydelse og lokalitetens udvikling 

samt metodiske overvejelser inddrages. En særlig vægt lægges på 

fagdidaktiske overvejelser over lokalitetens anvendelsesmuligheder i 

folkeskolens undervisning. Den studerende udarbejder en disposition til brug 

ved eksamen. 

b) Almen biologi. Mundtlig prøve med udgangspunkt i lodtrukken 

længere skriftlig opgave. 

Eksaminationen tager udgangspunkt i én af de tre opgaver fra studieenhed 2– 

4 efter fohåndslodtrækning. Prøven består herefter i en uddybende samtale 

med udgangspunkt i denne opgave. Opgaven bedømmes ikke. Den 

studerende udarbejder en disposition til brug ved eksamen. 

Der gives én karakter på grundlag af en samlet vurdering af de to mundtlige 

prøver. 

57

DANSK 


PRÆAMBEL 

Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og 

tekster på dansk. 

Centralt i faget står arbejdet med danskfagets didaktik og med de 

studerendes udvikling af indsigt og sikkerhed i egen brug af sprog og tekster. 

MÅL 

Målet er, 

• at den studerende på baggrund af fagets centrale kundskaber og 

færdigheder bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere 

en varieret undervisning i skolefaget dansk, 

• at den studerende tilegner sig viden om fagets kerneområder og danner 

sig et overblik over fagets helhed og dele, 

• at den studerende bliver bevidst om faget dansk som identitetsskabende 

og kulturbærende fag, 

• at den studerende bliver i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere 

forløb, hvor faget dansk indgår i samarbejde med andre fag i folkeskolen, og 

• at den studerende kan kommunikere hensigtsmæssigt såvel mundtligt som 

skriftligt. 


Fagdidaktik er en integreret del af alle linjefagets øvrige kundskabs- og 

færdighedsområder. 

I arbejdet indgår 

• skolefagets mål, indhold og arbejdsformer i en helhedspræget og 

differentieret danskunder-visning, 

• skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling, 

• bestemmelser om faget i folkeskolen, 

• fagets forskellige vurderings- og evalueringsformer, 

• sammenhæng mellem fagdidaktiske og fagmetodiske refleksioner og 

refleksioner over tværfaglige forløb, 

• anvendelse af forskellige undervisnings- og arbejdsformer herunder 

projektarbejdsformer, 

• progression tænkt ind i en differentieret undervisning og 

• analyse og produktion af undervisningsmaterialer til faget dansk, såvel 

trykte som elektroniske. 

Litteratur og medietekster 

Der arbejdes med danske, nordiske og oversatte tekster. I arbejdet indgår 

• ældre og nyere fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne, 

• litteratur- og medieteori, 

• litteratur- og mediepædagogik, 

• litteratur og medieteksters æstetiske, etiske og historiske dimensioner, 

58


• tekst- og medieproduktion, 

• analyse og fortolkning af forskellige tekster ud fra bevidste valg af teori og 

metode, 

• anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi, 

• begrundelse af tekstvalg ud fra faglige mål, 

• forskellige undervisnings- og tolkningsmuligheder i en tekst og 

• øvelse i at tilrettelægge en undervisning, der fremmer elevernes læselyst 

og udvikler dem til kompetente tekstlæsere og mediebrugere. 

Sprog og kommunikation 

Der arbejdes med dansk sprog som modersmål og som andetsprog. I arbejdet 

indgår 

• sprogets opbygning, regler og normer, 

• forskellige sprogsyn og sproglig variation, 

• sprog som kommunikation, herunder sprogbrug, sprogets funktion og 

virkemidler, 

• kommunikationsformer i trykte og elektroniske medier, 

• børns sproglige udvikling, herunder tosprogethed, 

• det nordiske sprog- og kulturfællesskab, 

• mundtlige og skriftlige genrer, 

• retorik og vurdering af børns talesprog, 

• talt og skrevet nabosprog, 

• øvelse i at tale og skrive hensigtsmæssigt i forhold til målgruppe, genre og 

kommunikationssituation, 

• fortælling og oplæsning, 

• analyse af sprog og sprogbrug, herunder børnetekster, 

• vejledning af elever, herunder tosprogede, i deres mundtlige og 

skriftsproglige udvikling, 

• vejledning af elever i formidling, fortælling og oplæsning og 

• vurdering af elevers mundtlige og skriftlige produkter. 

Læsning og skrivning 

Der arbejdes med de studerendes egen læsning og skrivning, med 

begynderundervisning i skolen og med den fortsatte læse- og 

skriveundervisning i skolen. I arbejdet indgår 

• teorier om læseproces, læseudvikling og læsemetoder, 

• samspil mellem skrive- og læseudvikling, 

• læse- og stavevanskeligheder, 

• den fortsatte læseudvikling, forskellige læseteknikker/-strategier og 

læseformål, 

• håndskrift og håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder, 

• øvelse i at skrive de basale håndskriftformer på papir og tavle, 

• anvendelse af og undervisning i forskellige læsemåder og læsestrategier 

bestemt af formål, genre og medie, 

• overvejelser over, hvordan det enkelte barns skrive- og læseudvikling kan 

støttes, 

• analyse og vurdering af børneskrift og vejledning af børn i hensigtsmæssig 

håndskrivning og 

• at udarbejde hensigtsmæssigt layout i håndskrevne såvel som 

59


computerskrevne tekster. 

FAGETS SAMMENHÆNG MED LÆRERUDDANNELSENS ØVRIGE FAG 

Udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder 

læseindlæring og læsetræning, er en dimension i alle læreruddannelsens 

linjefag. Dette lægger op til et naturligt samarbejde. 

Skriftlig og mundtlig formidling indgår i alle læreruddannelsens fag, men det er 

i danskfaget, at der undervises eksplicit i formidling. Det er derfor oplagt at 

danskfaget indgår i et samarbejde med fagene om kvalificering af de 

studerende på dette område. 

Derudover rummer faget en række æstetiske, etiske, historiske, kulturelle og 

sproglige dimensioner, der på forskellig vis skaber samarbejdsmuligheder 

med en række af læreruddannelsens øvrige fag. 


Indhold 

De studerendes arbejde med faget tilrettelægges som studiemønstre 

(studieenheder), kurser og projekter. 

Studiemønstre er længerevarende studieforløb, hvor et emne studeres under 

en valgt synsvinkel. 

Kurser er kortere studieforløb, hvori der arbejdes med afgrænsede teoretiske 

og færdighedsmæssige sider af faget. 

Projekter er problemorienterede studieforløb, der ligesom studiemønstrene 

kan være af faglig eller tværfaglig karakter. 

Det treårige studie tilrettelægges efter følgende principper: 

De to første år arbejdes der med områderne 

- litteratur og medietekster for børn og unge og undervisning i dette 

- sprog og sprogundervisning 

- læsning og læseundervisning 

- mundtlig og skriftlig kommunikation og undervisning i dette. 

Det tredje studieår arbejdes med en række områder, der viderefører arbejdet 

med udvalgte emner og sikrer, at fagets Centrale kundskabs- og 

færdighedsområder indgår. 

Rammer for studieforløbene planlægges af læreren og holdet i fællesskab. 

I alle studieforløb indgår fagdidaktiske emner og drøftelser. 



60




1. Rapport om respons i forbindelse med børns sprog og tekster 

I tilknytning til undervisningen om børns sprog- og skriveudvikling skal den 

studerende udarbejde en rapport med analyse af elevtekster og fagdidaktiske 

overvejelser over lærerens respons. Omfanget af rapporten skal være fem– 

syv normalsider, og sætningsskemaer skal vedlægges som bilag. Rapporten 

skal godkendes af læreren. 

2. Rapport med et fagdidaktisk indhold 

I forbindelse med et studiemønster skrives en rapport på fem–syv normalsider 

med et fagdidaktisk indhold. Studiemønsteret vælges af hold og lærer i 

fællesskab. Rapporten skal godkendes af læreren. 

3. Litterær analyse 

I forbindelse med et studiemønster skrives en analyse på fem–syv 

normalsider af en eller flere litterære tekster. Rapporten skal godkendes af 

læreren. 

4. Rapport om selvvalgt emne 

I forbindelse med et studiemønster laves: 

- enten en praktisk produktion ledsaget af en skriftlig refleksionstekst 

- eller en rapport på fem-syv normalsider om et selvvalgt emne inden for 

fagets indholdsområder. 

Med praktisk produktion menes fx læsetekst, videoproduktion, lydproduktion, 

multi-medietekst eller logbogsskrivning. Produktionen/rapporten skal 

godkendes af læreren. 

5. Mappetekst 






For de obligatoriske forhold 1-4 gælder det, at læreren formulerer 

emneområdet for rapporterne og udvælger eventuelle analysetekster. 










61



Ad. 1 - 4. Ved manglende aflevering eller godkendelse må den studerende 

aflevere en ny eller bearbejdet udgave. 




Kort skriftligt oplæg over selvstuderet emne 

De studerende vælger individuelt eller i grupper med højst tre studerende et 

emne med tilknytning til en eller flere af de læste studieenheder og udarbejder 

et kort skriftligt oplæg, som er grundlaget for mundtlig eksamen. Omfanget er 

tre-fem normalsider. 

Oplægget skal indeholde: 

• en skitse til analyse af et fagligt emne eller en faglig problemstilling, hvori 

der skal indgå analyse af en eller flere tekster, der belyser 

emnet/problemstillingen 

• en skitse til fagdidaktisk analyse af det faglige delområde med perspektiver 

til danskfaget som helhed 

• en skitse til beskrivelse af et praksiseksempel med undervisning og 

læringsaktiviteter i det faglige emne eller den faglige problemstilling. 



Materiale til mundtlig eksamen afleveres til studiekontoret i tre eksemplarer 


EKSAMEN 

Eksamen i linjefaget Dansk består af både en skriftlig og en mundtlig 

eksamen, og de er begge individuelle.. 

Der gives særskilt karakter for hver af de to eksamener. 

Skriftlig eksamen 

Der afholdes centralt stillet skriftlig prøve. Prøven udformes af 

Undervisningsministeriet. 

24 timer før prøvens afholdelse udleveres et forberedelsesmateriale. 

Selve prøven har en varighed af seks timer. 

Den skriftlige prøve bedømmes i overensstemmelse med opgaveudvalgets 

bedømmelseskriterier. 


Den mundtlige eksamen varer 60 minutter inkl. votering. 


62


Den mundtlige prøve former sig som en samtale med udgangspunkt i den 

studerendes selvstuderede emne med faglige og fagdidaktiske perspektiver. 

63


DANSK SOM ANDETSPROG 

PRÆAMBEL 

Kernen i faget Dansk som andetsprog i læreruddannelsen er sprog og kultur 

set i et andetsprogsperspektiv og fagets didaktik. 

MÅL 


• på baggrund af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder bliver i 

stand til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning af tosprogede 

elever, 

• tilegner sig viden om tosprogethed, andensprogstilegnelse, sprog og 

sprogbrug samt færdighed i at beskrive og analysere sprog, og 

• får indsigt i kulturteorier og -begreber. 


Fagdidaktik 


• fagets organisering i skolen, herunder dets begrundelse og historiske 

udvikling, 

• faget dansk som andetsprogs mål, indhold og arbejdsformer i skolen, 

• faget som en dimension i folkeskolens øvrige fag, 

• sprogundervisningsteorier og -metoder, 

• lærerens rolle som sproglig vejleder af tosprogede elever i deres mundtlige 

og skriftlige andetsprogsudvikling, 

• fagets forskellige evaluerings- og vurderingsformer, 

• analyse, vurdering og udarbejdelse af undervisningsmaterialer til 

tosprogede elever og 

• anvendelse af forskellige undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer. 

Andetsprogstilegnelse 


• teorier om tilegnelse af andetsproget, herunder modersmålets betydning, 

• progression i sprogtilegnelse, herunder strategier for ordforrådstilegnelse 

og lyttestrategier på andetsproget, 

• mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed og kommunikationsstrategier, 

• tosprogethed og tosproget udvikling; sprogblanding, kodeskift og lån og 

• intersprog og intersprogsanalyse. 

Sprog og sprogbrug 


• dansk sprog i et sammenlignende perspektiv, 

• sprogbrug og sprognormer og 

• beskrivelse og analyse af elevsprog (intersprogsanalyse). 

64


Læsning og skrivning i et andetsprogsperspektiv 


• alfabetisering på dansk som andetsprog, 

• teori om den grundlæggende læse- skriveudvikling med vægt på læse- 

skriveudvikling på andetsproget og 

• den fortsatte læse- og skriveudvikling. 

Sprog og kultur 


• kulturteori og kulturopfattelser, herunder samspillet mellem sprog og kultur, 

• sprog og identitetsdannelse i et flerkulturelt samfund, 

• den flerkulturelle skole, 

• interkulturel undervisning og 

• tosprogethed som samfundsmæssigt fænomen, herunder sprog- og 

uddannelsesplanlægning. 

FAGETS SAMMENHÆNG MED LÆRERUDDANNELSENS ØVRIGE FAG 

Dansk som andetsprog er en naturlig dimension i alle folkeskolens fag. I 

seminariefaget Dansk som andetsprog er mødet mellem tosprogede elevers 

dansksproglige forudsætninger og folkeskolens fags fagsprog et 

genstandsfelt. Det lægger naturligt op til et samarbejde med de fag i 

læreruddannelsen, der også er skolefag. Derudover rummer faget en række 

samfundsmæssige, kulturelle og sproglige aspekter, som har berøringsflader 

med en del af læreruddannelsens øvrige fag. Her er også oplagte 

samarbejdsmuligheder. 

Kernen i faget Dansk som andetsprog i læreruddannelsen er sprog og kultur 

set i et andetsprogsperspektiv og fagets didaktik. 


INDHOLD 

Fagets indhold og tilrettelæggelse 

De studerende skal tilegne sig et fagligt og didaktisk grundlag for at kunne 

tilrettelægge undervisning i Dansk som andetsprog for tosprogede børn og 

unge. Linjefaget sigter mod at kvalificere de studerende til at undervise i 

Dansk som andetsprog i et flerkulturelt og flersproget samfund, der er præget 

af en øget internationalisering. 

Der arbejdes med emner og problemstillinger inden for fagets Centrale 

kundskabs- og færdighedsområder ud fra et helhedssyn på sprog, kultur og 

identitet. 

Undervisningen tilrettelægges som tematiske forløb inden for eller på tværs af 

de centrale kundskabs- og færdighedsområder og som kortere kursusforløb 

inden for enkelte indholdsområder. Som et led i undervisningen indgår to 

skriftlige opgaver. Godkendelse af opgaverne er betingelse for indstilling til 

eksamen. 

De studerende stifter bekendtskab med forskellige teorier om tosprogethed og 

65


andetsprogstilegnelse og diskuterer disse i et sprogpædagogisk perspektiv. 

Der arbejdes med faktorer, der påvirker tosprogede børn og unges 

sprogudvikling og sprogbrug og med analyse af konkrete eksempler på 

tosproget sprogbrug. 

De studerende behandler forskelle og ligheder mellem modersmåls-, 

andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, og der fokuseres på de kognitive, 

interaktionelle, psykologiske og sociale processer, der indgår i 

andetsprogstilegnelsen, herunder de indlæringsstrategier, den tosprogede 

tager i brug for at regulere sin andetsprogstilegnelse i og uden for skolen. Der 

sættes fokus på såvel receptive som produktive processer og strategier. 

De studerende forholder sig til samspillet mellem læsning og skrivning 

henholdsvis på modersmålet og på andetsproget, og det drøftes, hvordan 

læse- og skriveundervisningen for tosprogede elever kan tilrettelægges med 

udgangspunkt i deres forudsætninger på modersmålet og på dansk. 

De studerende stifter bekendtskab med mulige organisationsformer og 

pædagogiske indfaldsvinkler til den grundlæggende læse- og 

skriveundervisning for tosprogede børn ved skolestarten. 

Alfabetiseringsundervisning for senere ankomne børn og unge diskuteres. 

Der sættes fokus på udvikling af tosprogede elevers læse- og 

skrivefærdigheder ud over begynderstadiet og mod vedligeholdelse af 

elevernes læse- og skrivelyst. Heri indgår diskussion af valg af tekster i 

andetsprogsundervisningen og af litteraturens rolle i forbindelse med 

sprogundervisning samt drøftelser af læsefærdigheder som en nødvendig 

forudsætning for at kunne tilegne sig faglig viden i skolens øvrige fag. 

De studerende erhverver sig et typologisk kendskab til dansk sprog og til 

andre udvalgte sprog, der er repræsenteret blandt tosprogede børn og unge i 

Danmark, for herigennem at kunne skaffe sig indblik i de tosprogede elevers 

sproglige forudsætninger og behov. 

De studerende tilegner sig tillige et grundlag for at beskrive tosprogede børn 

og unges talte og skrevne sprog som intersprog med henblik på at kunne 

følge deres sproglige udvikling og give sproglig vejledning. Sprogbeskrivelsen 

omfatter alle sprogets niveauer fra fonetik over syntaks og tekstsammenhæng 

til sprog som social praksis. Sproglig variation og sprognormer diskuteres, 

ligesom der indgår overvejelser over de sproglige mål for undervisningen i 

Dansk som andetsprog. 

De studerende tilegner sig centrale begreber og teorier i forbindelse med 

kulturforståelse og diskuterer arbejdet med kulturelle og sociale forhold i et 

fagdidaktisk perspektiv. De erhverver sig tillige kendskab til sprogsociologiske 

problemstillinger i forbindelse med tosprogethed og uddannelsesplanlægning, 

herunder forskellige organisationsmuligheder for tilrettelæggelsen af 

undervisning for tosprogede elever. 

Endvidere diskuteres skolens rolle samt læring og dannelsesprocesser i et 

66


flerkulturelt samfund, og de studerende forholder sig til de udfordringer, der er 

forbundet med at undervise elever med forskellig sproglig og kulturel 

baggrund, herunder fler- og interkulturel undervisning. 

Fagets historiske og sprogpædagogiske udvikling diskuteres. De studerende 

stifter bekendtskab med læseplaner og diskuterer forskellige metodiske 

tilgange til sprogundervisningen. Heri indgår også analyse af det faglige og 

didaktiske grundlag, konkrete metoder, undervisningspraksiser og 

undervisningsmaterialer. De studerende arbejder tillige med egen 

undervisningsplanlægning og med fremstilling af undervisningsmateriale på 

grundlag af faglige og didaktiske overvejelser. 

Endvidere diskuteres, hvordan der i den øvrige fagundervisning kan tages 

højde for, at der er elever med dansk som andetsprog. 





1. Længere skriftlig opgave: Intersprogsanalyse 

I tilknytning til undervisningen udarbejder de studerende individuelt en faglig 

og fagdidaktisk opgave på otte–ti normalsider. 

Opgaven skal indeholde en karakteristik af elevens/elevernes kommunikative 

kompetence på grundlag af en analyse af en eller flere elevtekster. I analysen 

kan den studerende vægte de niveauer, hun/han finder mest relevante, men 

alle tekstens niveauer skal berøres: genre, tekstlingvistik (kohærens og 

kohæsion), syntaks, semantik, morfologi og ortografi. Eventuelle kontrastive 

perspektiver i teksten skal behandles. 

På baggrund af karakteristikken af elevteksten gives en skriftlig vejledning. 

Vejledningen til eleven skal vægte tekstens udviklingspotentialer. Opgaven 

skal godkendes af læreren. 

2. Længere skriftlig opgave: Dansk som andetsprogsdimensionen i de 

andre fag 

I tilknytning til undervisningen udarbejder de studerende individuelt en faglig 

og fagdidaktisk skriftlig opgave på otte–ti normalsider. 

Indholdet i opgaven er fagdidaktiske refleksioner over, hvordan dansk som 

andetsprogsdimensionen kan integreres i fagundervisningen i et af den 

studerendes andre linjefag. Opgaven skal tage udgangspunkt i et 

undervisningsmateriale eller et praksiseksempel. Der opstilles faglige mål for 

eksemplet eller materialet dels for faget og dels for Dansk som andetsprog, og 

der analyseres, hvilke sproglige krav faget stiller til eleverne. 

Opgaven skal godkendes af læreren. 

3. Mappetekst 



67















Ad. 1 og 2. Ved manglende aflevering eller godkendelse skal den studerende 

aflevere ny eller bearbejdet længere rapport. 




Kort skriftligt oplæg i form af synopse 

Det korte skriftlige oplæg i form af synopse skal præsentere en fagdidaktisk 

problemstilling. Synopsen skal desuden lægge op til en analyse af et fagligt 

delområde konkretiseret med et eksempel fra skolens praksis og med 

perspektiver til faget Dansk som andetsprog som helhed. 





EKSAMEN 

Eksamen i linjefaget Dansk som andetsprog består af både en skriftlig og en 

mundtlig eksamen. Begge eksamener er individuelle. Der gives særskilt 

karakter for hver af de to eksamener. 

Skriftlig eksamen: 

Der afholdes centralt stillet skriftlig prøve. 

24 timer forud for prøvens afholdelse udleveres et forberedelsesmateriale. 




68


Mundtlig eksamen: 

Mundtlig eksamen varer 60 minutter inkl. votering. 


Eksamen former sig som en samtale med udgangspunkt i det korte skriftlige 

oplæg. 

69

ENGELSK 


PRÆAMBEL 

Kernen i engelsk linjefag i læreruddannelsen udgøres af engelskfagets 

didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og 

engelskfagets kulturelle dimension. 

MÅL 


færdighed i at planlægge og evaluere sprogundervisning samt færdighed i 

at opstille kriterier for vurdering af arbejdsformer, aktiviteter og materialer, 

sikkerhed i at forstå talt og skrevet engelsk og i at udtrykke sig mundtligt og 

skriftligt, 

viden og bevidsthed om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt 

færdighed i at analysere og beskrive sprog og 

viden om og indsigt i begrebet kulturforståelse og dennes betydning i 

undervisningssammenhænge, samt viden om kultur- og samfundsforhold i 

engelsktalende lande. 


Fagdidaktik 

Bestemmelser om faget i skolen; skolefagets begrundelse og historiske 

udvikling. 

Kriterier for planlægning, gennemførelse og evaluering af 

engelskundervisningen i folkeskolen, inklusive fokus på metoder, 

materialer, progression, undervisningsdifferentiering og lærerens rolle som 

sproglig vejleder. 

Kriterier for udvælgelse af indhold i undervisningen. 

Varierede aktivitetstyper, der sigter på at udvikle sprogfærdighed, 

motivation for faget og selvstændig læring. 

Kriterier for vurdering og fremstilling af undervisningsmaterialer. 

Kriterier for valg af andre hjælpemidler til brug i undervisningen. 

Engelskfagets rolle i tværfaglige sammenhænge. 

Sprogfærdighed og sprogtilegnelse 

Kommunikationsstrategier i de fire grundlæggende færdigheder (lytte, læse, 

tale og skrive). 

Strategier for ordforrådstilegnelse. 

Teorier om sprogtilegnelse og heraf afledte metoder. 


Analyse af et varieret tekstudvalg, herunder lyd og billede, med henblik på 

bevidstgørelse om stillag og tekstopbygning. 

Vurdering af læringsmæssige muligheder i forskellige genrer. 

Semantik, udtale, intonation, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik 

og pragmatik. 

Beskrivelse og analyse af elevsprog (intersprogsanalyse). 

Komparativ sprogbeskrivelse. 

70


Kultur- og samfundsforhold 

Andre kulturer set i relation til egen kultur; kulturforståelse og interkulturel 

kompetence. 

Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter 

samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og 

samfundsforhold. 

Engelsk som modersmål og som fremmedsprog, herunder engelsk som 

kommunikationssprog i internationale sammenhænge (lingua franca). 

Kulturbegrebets forskellige facetter og disses forbindelser til andre fag. 

SAMSPIL MED ANDRE FAG I LÆRERUDDANNELSEN 

Forbindelsen mellem almen didaktik og fagdidaktikken tydeliggøres bl.a. i 

forbindelse med praktikken. Endvidere kan mange af engelskfagets forskellige 

aspekter indgå i forbindelse med nogle af læreruddannelsens øvrige fag; med 

disse fag arbejdes i perioder funktionelt tværgående. 


INDHOLD 

Der arbejdes med fagets Centrale kundskabs- og færdighedsområder ud fra 

et helhedssyn på sprog og kultur, tilegnelse og formidling. Ud fra de mål, som 

er opstillet i bekendtgørelsen, tilrettelægges linjefagsuddannelsen ud fra et 

kommunikativt, funktionelt sprogsyn, hvor der lægges vægt på samspillet 

mellem den studerendes eget sprog- og kulturstudium og udvikling af 

fagdidaktisk bevidsthed med henblik på undervisning i engelsk som 

fremmedsprog i folkeskolen. 

Sprogfærdighed og sprogtilegnelse + sprog og sprogbrug 

Mundtlig kommunikation 

Sprogbrug og sproghandlinger på forskellige sprogniveauer trænes ved fx 

samtale, fremlæggelser og lytteøvelser. Der arbejdes med forskelle mellem 

tale- og skriftsprog såvel som sammenligning mellem engelsk og dansk 

sprogbrug. Fonetik indgår med særlig vægt på dens anvendelse i folkeskolen 

både som vidensfelt og redskab i forbindelse med udtale, intonation og 

artikulation. Fagdidaktiske overvejelser inddrages med henblik på 

undervisning i mundtlig sprogfærdighed. Praktisk anvendt grammatik indgår i 

arbejdet med mundtlig kommunikation. 

Skriftlig kommunikation 

Der benyttes skriftlige øvelser i forskellige genrer til støtte for sprogindlæring, 

fx transformationsøvelser, argumenterende tekster, breve, resuméer, fri 

fremstilling og oversættelser. Fagdidaktiske overvejelser om skriftlige 

arbejdsformer inddrages, herunder processkrivning og tekstbehandling. 

Grammatik indgår som iagttagelse af elevsprog, øvelser og teoretiske 

fremstillinger. 

Kultur- og samfundsforhold 

71


Der arbejdes med væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i forskellige 

engelsksprogede områder (Storbritannien og USA skal inddrages), fortrinsvis 

fra det 20. og 21. århundrede. I dette arbejde indgår forskellige teksttyper, fx 

tv-udsendelser, film, lydbånd, avisartikler, computerbaserede tekster o.l., som 

er velegnede til at formidle indsigt i kulturmøder og kulturel identitet. Der 

lægges vægt på arbejdsformer, der fremmer de studerendes muligheder for at 

øve sig i formidling. 

Fagdidaktik 

I arbejdet med de tematiske forløb inddrages fagdidaktikken løbende. Der 

arbejdes med analyse af elevsprog og forskellige former for respons til elever. 

Der arbejdes med teorier om sprogtilegnelse, som perspektiveres i forhold til 

forskellige undervisningsmetoder, -materialer og -aktiviteter i folkeskolen. 





1. Afløsning i grammatik 

Grammatik vil være i fokus i undervisningen i et omfang af otte–ti moduler, 

hvortil der er mødepligtskrav om min. 80 % deltagelse. Indhold og form aftales 

mellem lærer og hold. I tilknytning til undervisningen i grammatik udarbejder 

den studerende en kort skriftlig rapport på tre–fem normalsider, der 

omhandler lærerens sproglige og didaktiske arbejde med elevtekster. 


2. Mødepligtsforløb om sprogtilegnelse, undervisningsmetoder og 

vurdering af undervisningsmaterialer 

Der gennemføres et obligatorisk undervisningsforløb, der omhandler 

sprogtilegnelse (otte–ti moduler) og undervisningsmetoder (otte-ti moduler). 

Undervisningsforløbets nærmere placering og indhold aftales og annonceres 

på seminariets intranet ved studieårets begyndelse. 

Mødepligtskrav: min 80 %. 

I tilknytning til det obligatoriske undervisningsforløb skal de studerende i 

grupper på to højst tre deltagere analysere og vurdere et sæt 

undervisningsmaterialer og fremlægge dette arbejde for holdet. Læreren 

bedømmer fremlæggelsen som godkendt/ikke-godkendt. 

3. Tre mindre skriftlige opgaver 

I tilknytning til undervisningen skal den studerende udarbejde tre mindre 

skriftlige opgaver hver på højst tre sider. Opgaverne stilles af læreren og 

bliver til som processkrivning. Opgaverne skal godkendes af læreren. 

4. Fagdidaktisk rapport 

Efter en praktikperiode, hvor den studerende har undervist i faget, udarbejder 

den studerende individuelt eller i grupper på højst tre studerende en længere 

fagdidaktisk rapport på otte–ti normalsider. Rapporten omhandler en eller flere 

72


væsentlige dimensioner eller problemstillinger, der har med praksis at gøre. 

Rapporten kan skrives på dansk. Rapporten skal godkendes af læreren som 

forudsætning for deltagelse i afsluttende eksamen. 

5. Mappetekst 
















Ad. 1. For studerende, der ikke lever op til kravet om mødepligt og/eller ikke 

opnår bedømmelsen ”godkendt”, vil der indgå særskilte spørgsmål i 

grammatik under den del af mundtlig eksamen, der er baseret på lodtrukne 

spørgsmål. 

Ad. 2. Studerende, der ikke har opfyldt mødepligtskravet og/eller ikke opnår 

bedømmelsen ”godkendt”, skal udarbejde en længere rapport på otte–ti sider. 

Ad. 3. Ved manglende udfærdigelse eller godkendelse må den studerende 

aflevere ny eller bearbejdet skriftlig opgave. 

Ad. 4. Ved manglende udfærdigelse eller godkendelse må den studerende 

aflevere ny eller bearbejdet fagdidaktisk rapport. 




Resumé 

På baggrund af den fagdidaktiske rapport (se ovenfor) udarbejder den 

studerende et resumé på engelsk på højst en side. Dette resumé ledsages af 

rapportens litteraturliste. 

Oversigt/Mindmap 

På baggrund af den studerendes selvstændige arbejde med at benytte fiktive, 

73


ikke-fiktive og andre teksttyper, der berører kultur og/eller samfundsforhold i et 

eller flere engelsksprogede områder, udarbejder den studerende en oversigt, 

mindmap eller lignende (højst en side), som oplæg til en præsentation på 

engelsk. Oversigten ledsages af en litteraturliste. 





EKSAMEN 

Eksamen i linjefaget Engelsk består af både en skriftlig og en mundtlig 

eksamen. 





24 timer før prøvens afholdelse udleveres et forberedelsesmateriale. Selve 

prøven er individuel og har en varighed af seks timer. 




Den mundtlige eksamen foregår på engelsk. Der gives forberedelsestid: 30 

minutter for fonetik og yderligere 30 minutter for studerende, der også skal 

eksamineres i grammatik. 

Prøven er tredelt: 

1) Mundtlig prøve med baggrund i lodtrækning 

Fonetik. Spørgsmål gives ved lodtrækning. 

2) Mundtlig prøve med baggrund i resumé 

På baggrund af det udarbejdede resumé præsenterer og diskuterer den 

studerende sin 

fagdidaktiske problemstilling. Der er mulighed for gruppeeksamen. 

3) Mundtlig prøve med baggrund i oversigt/mindmap 

På baggrund af den udarbejdede oversigt/mindmap præsenterer og 

diskuterer den 

studerende det selvvalgte emne, der omhandler kultur- og 

samfundsforhold i et 

engelsksproget område. 

Ved bedømmelsen vægtes kommunikativ kompetence og fagdidaktisk og 

faglig indsigt. 

De tre delprøver vægtes med ca. 15 % til prøven i fonetik, hvorefter de to 

74


øvrige delprøver vægtes lige. 

75

FRANSK 


PRÆAMBEL 

Kernen i linjefaget fransk i læreruddannelsen udgøres af fagets didaktik og 

fransk sprog og kultur set i et globalt perspektiv. Gennem studiet udvikler den 

studerende kommunikative, interkulturelle kompetencer med henblik på 

udøvelsen af professionen som fransklærer i grundskolen. 

MÅL 

Målet er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, 

gennemføre samt evaluere en varieret undervisning i faget fransk gennem 

tilegnelse af 

• færdighed i mundtlig og skriftlig kommunikation, 

• viden og bevidsthed om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt 

sprogundervisning og 

• viden om kultur- og samfundsforhold i Frankrig og andre fransktalende 

lande og områder med henblik på interkulturel kommunikativ kompetence. 


Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. De studerende arbejder 

med 

• kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af 

læreprocesser i relation til gældende fagbeskrivelser og folkeskolens 

overordnede formålsparagraf, 

• skolefagets udvikling, 

• overvejelser over hvorledes franskfaget indgår i elevernes almene 

dannelse, 

• analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til franskundervisningen, 

herunder lærebogssystemer og 

• fagets relationer til danskfaget, de øvrige fremmedsprog samt 

læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt. 

Sprogtilegnelse og sprogfærdighed 

• Lytteforståelse gennem mødet med forskellige former for talt fransk og 

mundtlig udtryks-færdighed. 

• Læsning og bearbejdning af et bredt spektrum af tekster. 

• Kommunikations- og indlæringsstrategier, herunder læsestrategier for 

fremmedsprog. 

• Skriftlig udtryksfærdighed i forskellige genrer. 

• Skrivepædagogik, herunder skrivestrategier i relation til processkrivning. 

• Refleksioner over egen sprogtilegnelse med henblik på fransklærerrollen 

som sproglig vejleder. 

• Brug af hjælpemidler i form af elektroniske medier, informations- og 

kommunikations-teknologi, ordbøger og håndbøger. 


• Beskrivelse og analyse af et bredt udvalg af tekster med henblik på 

76


bevidstgørelse om forskellige teksttyper, genrer og stillag. 

• Semantik, ordforråd, grammatik, udtale og intonation. 

• Kriterier for udvælgelse af grammatisk stof; sammenligning af forskellige 

grammatiske fremstillinger. 

• Forskelle mellem tale- og skriftsprog. 

• Beskrivelse, analyse og vurdering af elevsprog. 

• Sammenligning mellem fransk og dansk sprog og sprogbrug. 

Kulturpædagogik: viden om og undervisning i kultur, samfund og 

interkulturel kompetence 

• Tekster og andre medier om samfundsforhold, levevis og 

værdiforestillinger i Frankrig og andre fransktalende lande og områder, 

herunder emner af historisk, geografisk, natur og miljømæssig karakter. 

• Tekster og andre kulturelle udtryk med henblik på tilegnelse af interkulturel 

kommunikativ kompetence gennem arbejde med emner af lokal og global 

karakter. 

• Brug af elektroniske medier, informations- og kommunikationsteknologi og 

refleksioner over disse mediers betydning for tilegnelse af og undervisning i 

kultur- og samfundsforhold. 

SAMMENHÆNG I FAGET OG FAGETS BIDRAG TIL SAMMENHÆNG I 

UDDANNELSEN 

De studerende arbejder med tematiske studieområder som først og fremmest 

indeholder tekster, billeder, videomaterialer - kort sagt materialer inden for ‟det 

udvidede tekstbegreb‟. Faget fransk indeholder som sprogfag i sig selv emner 

af tværsproglig og tværkulturel karakter og det funktionelle aspekt i arbejdet 

indgår i samarbejde med uddannelsens øvrige fag. Franskfaget kan her indgå 

med en sproglig og kulturel synsvinkel for en bredere perspektivering i 

udvikling af kulturkompetencer hos de studerende. 


INDHOLD 

Der arbejdes med fagets Centrale kundskabs- og færdighedsområder ud fra 

et helhedssyn på sprog og kultur, tilegnelse og formidling. 

KULTUR- OG SAMFUNDSFORHOLD 

De studerende skal have viden om samfunds- og kulturforhold i Frankrig og 

andre fransktalende dele af verden med henblik på at arbejde med kulturelle 

forskelle og ligheder og for at kunne 

indgå i internationale samarbejdsrelationer. Væsentlige sider af kultur- og 

samfundsforhold i Frankrig og andre frankofone lande studeres ved læsning 

af tekster og ved arbejdet med forskellige medier, som er velegnede til at 

formidle problematikken om kulturmøder og kulturel identitet. 

Der arbejdes med mindst tre fælles studieenheder. Der kan arbejdes med 

tekster repræsenterende forskellige genrer og tidsperioder. Der lægges vægt 

på arbejdsformer, der fremmer de studerendes muligheder for at øve sig i 

formidling. 

77


SPROGFÆRDIGHED, SPROGTILEGNELSE OG SPROGBRUG 

Mundtlig kommunikation 

Sprogbrug og sproghandlinger på forskellige sprogniveauer trænes ved 

samtale og lytteøvelser. Der arbejdes med forskelle mellem tale- og 

skriftsprog såvel som sammenligning mellem fransk og dansk sprogbrug. 

Fagdidaktiske overvejelser med henblik på undervisning i mundtlig 

sprogfærdighed inddrages, og praktisk anvendt grammatik indgår i arbejdet 

med mundtlig kommunikation. 

Skriftlig kommunikation 

Der benyttes skriftlige øvelser i forskellige genrer til støtte for 

sprogindlæringen som fx oversættelser, breve, resuméer, fri fremstilling. 

Fagdidaktiske overvejelser om skriftlige arbejds-former inddrages, herunder 

processkrivning og tekstbehandling. Grammatik indlæres ved 

sprogiagttagelse, øvelser og ud fra teoretiske fremstillinger. 

Fagdidaktik 

I arbejdet med de tematiske forløb inddrages fagdidaktikken løbende, dvs., at 

det til stadighed drøftes, om og i givet fald hvorfor og hvordan der kan 

arbejdes med de pågældende temaer på forskellige niveauer i folkeskolen. 

Der arbejdes med analyse af både mundtligt og skriftligt elevsprog og 

forskellige former for respons til elever. 

Der arbejdes med teorier om sprogtilegnelse, som perspektiveres i forhold til 

forskellige undervisnings -metoder, -materialer og -aktiviteter i folkeskolen. 





1. Mødepligtskursus i fonetik 

Kursus i fonetik indeholder ca. 20 undervisningslektioner med krav om 

mødepligt. Mødepligtskrav: min. 80 %. 

2. Mappetekst 


normalsider. 

Mappeteksten skal indeholde en beskrivelse af og fagdidaktisk refleksion over 

et kortere undervisningsforløb i fransk. 







78








Ad. 1. For studerende, der ikke har opfyldt mødepligtskravet, vil der indgå 

særskilte spørgsmål i fonetik under den del af mundtlig eksamen, der er 

baseret på lodtrukne spørgsmål. 




Kort skriftligt oplæg i form af en synopse 

Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg i form af en synopse på tre– 

fem normalsider, der redegør for arbejdet med et selvvalgt emne inden for 

kultur- og/eller samfundsforhold i et fransksproget område. Synopsen skal 

udformes på fransk. 

Kort skriftligt oplæg evt. i form af mindmap 

I forbindelse med synopsen udarbejder den studerende et skriftligt oplæg på 

højst to–tre normalsider eller et mindmap, der redegør for fagdidaktiske 

overvejelser i forbindelse med synopsens emne. Dette oplæg/mindmap kan 

udformes på dansk eller fransk. 





EKSAMEN 

Eksamen i linjefaget Fransk er individuel og består af både en skriftlig og en 

mundtlig eksamen. Der gives særskilt karakter for hver af de to eksamener. 









Den mundtlige prøve inkl. votering varer 60 minutter. Der gives 

79


forberedelsestid på yderligere 60 minutter. 

Prøven er firedelt: 

a) Mundtlig prøve med baggrund i lodtrækning 

Der trækkes en kendt tekst på fransk ved lodtrækning. Oplæsning og samtale 

om teksten skal ske på fransk. 

b) Mundtlig prøve med baggrund i samme lodtrækning 

Punktspørgsmål om grammatik og fagdidaktik til samme kendte tekst. 

Punktspørgsmålene retter sig mod forskellige hovedafsnit i grammatikken, og 

samtalen skal foregå på dansk. 

c) Mundtlig prøve med baggrund i kort skriftligt oplæg/synopse 

På baggrund af den udarbejdede synopse præsenterer og diskuterer den 

studerende på fransk det selvvalgte emne, der omhandler kultur og/eller 

samfundsforhold i et fransksproget område. 

d) Mundtlig prøve med baggrund i kort skriftligt oplæg/mindmap 

Med udgangspunkt i det udarbejdede oplæg/mindmap præsenterer og 

diskuterer den studerende sine fagdidaktiske overvejelser på dansk eller 

fransk. 

Der gives én samlet karakter for de fire delprøver, som alle indgår med 

samme vægt i bedømmelsen. 

Ved bedømmelsen vægtes både sprogbrug, sproglig korrekthed og faglig og 

fagdidaktisk indsigt. 

80


FYSIK/KEMI 

PRÆAMBEL 

Fysik/Kemi i læreruddannelsen har som kerne at sætte den studerende i 

stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret 

undervisning i faget fysik/kemi. Dette foregår bl.a. ved at udforske natur og 

teknologi i et vekselspil mellem teori og empiri. 

MÅL 

Målet er at den studerende 

• tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at 

undervise i fysik/kemi i folkeskolen, 

• opnår viden om og erfaring med forskellige arbejdsformer og fagdidaktiske 

problemstillinger, 

• tilegner sig viden om og indsigt i grundlæggende faglige begreber og 

modeller for de mikro og makroskopiske verdensbilleder, i stofkredsløb og i 

energistrømme, 

• opnår indsigt i og forståelse af den rolle teknologi og videnskabsfagene 

fysik, kemi og astronomi spiller i udviklingen af kultur og samfund og 

• opnår viden om og erfaring med at udforske fænomener med et fysisk eller 

kemisk indhold. 


Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. Den studerende skal 

arbejde med 

• centrale bestemmelser og vilkår for faget i skolen, 

• begrundet planlægning af undervisning i faget, 

• læringsmuligheder og læringsproblemer, der i særlig grad er forbundet 

med undervisning i faget, 

• fagets muligheder i tværfaglige projekter, temauger og lignende, 

• eksterne muligheder og samarbejdspartnere herunder virksomhedsbesøg, 

ekskursion og feltarbejde, 

• evaluering af skoleklassens og den enkelte elevs arbejde, 

• analyse og vurdering af undervisningsmidler og 

• udvikling af fysik/kemi-undervisning. 

Inden for fagets hovedområder udvælges begreber, teorier, fænomener og 

problemstillinger med lærerprofessionen som det centrale omdrejningspunkt. 

Grundlæggende faglige begreber og teorier 

• Stofs partikelnatur. 

• Energi, energiomsætninger og energistrømme. 

• Universets og solsystemets opbygning, dannelse og udvikling. 

Fysik og kemi i hverdag og samfund 

• Samfundsmæssige problemstillinger, der kan undersøges med fysiske og 

kemiske begreber og metoder. 

81


• Teknologianalyse med vægt på teknologiens indhold af Teknik og 

fysisk/kemisk viden. 

• Naturfænomener og deres udforskning. 

Den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik, kemi og astronomi 

• Væsentlige perioder i videnskabsfagenes historie. 

• Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder. 

• Væsentlige træk ved den teknologiske udvikling. 

• Elementer af videnskabsfilosofi. 

SAMSPIL MED DE ØVRIGE FAG 

Såvel de grundlæggende faglige begreber og teorier som de kulturelle, 

samfundsmæssige, filosofiske og historiske elementer kan indgå i en bredere 

sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag. 

RISIKOMOMENTER OG SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER 

• Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med 

undervisning i faget. 

• Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af 

undervisningsaktiviteter. 


INDHOLD 

Centrale begreber fra de nævnte Centrale kundskabs- og færdighedsområder 

behandles på en sådan måde, at den studerende bliver i stand til at udvælge 

og begrunde et undervisningsindhold, hvori de indgår, og på en sådan måde, 

at den studerende bliver i stand til at beherske, anvende og formidle 

begreberne både i en faglig og en kulturel sammenhæng, hvad enten der er 

tale om en faglig-systematisk undervisning eller tematisk og/eller tværfaglige 

undervisningsforløb. 






I undervisningen indgår et sikkerheds- og laboratoriekursus på ti lektioner 




naturfagsområdet og få adgang til laboratorierne uden for normal 


2. Mappetekst 

82























12 længere skriftlige opgaver med kommenterede undervisningsforløb 

I løbet af studiet udarbejdes tolv kommenterede undervisningsforløb, som 

tilsammen skal dække skolefaget fysik/kemis centrale kundskabs- og 

færdighedsområder, indeholde fagdidaktiske overvejelser og demonstrere 

eksperimentel færdighed. Omfanget er 10–12 normalsider, suppleret med 

bilag. 





EKSAMEN 

Eksamen i linjefaget Fysik/Kemi er individuel. 


Eksamen varer 60 minutter inkl. votering. Der gives en forberedelsestid på to 

timer. 

Der foretages forud for eksamen en forhåndslodtrækning blandt de 12 

længere rapporter. 

83


Mundtlig prøve på baggrund af længere skriftlige opgave 

Den mundtlige prøve tager sit udgangspunkt i den studerendes 

kommenterede undervisningsforløb som beskrevet i længere skriftlig opgave. 

Under eksaminationen diskuteres det fagdidaktiske og det fagteoretiske 

grundlag for et eller flere forsøg i det pågældende undervisningsforløb. 

Bedømmelsen er en helhedsvurdering af samtalen om indholdet og 

gennemførelsen af det lodtrukne undervisningsforløb. Den længere skriftlige 

opgave bedømmes ikke. Væsentligt for bedømmelsen er den studerendes 

viden og færdigheder i forhold til sikkerhedsspørgsmål. 

84


GEOGRAFI 

PRÆAMBEL 

Geografis kerne er samspillet mellem mennesker og natur, som konkret 

kommer til udtryk i de problemstillinger, der knytter sig til menneskers 

levevilkår i forskellige regioner. Centralt i faget står globaliseringens 

indflydelse på kultur, natur og levevilkår samt dens påvirkning af relationerne 

mellem verdens stater og folk. 

MÅL 

Målet er, at den studerende bliver i stand til at 

• inddrage og anvende geografisk viden i skolens hverdag - såvel i faget 

geografi som i tværfaglige sammenhænge, 

• vurdere i hvilket omfang og hvordan fagets teorier, kilder, metoder og 

arbejdsformer, herunder IKT, kan bidrage til elevernes forståelse af den 

verden, de lever i, 

• etablere rammer for og tilrettelægge elevernes læring i faget samt 

inddrage ekskursioner og feltarbejder i forskellige typer af regioner og 

• tilegne sig viden om fagets kerneområder. 


Fagdidaktik 

Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. De studerende skal arbejde 

med 


læreprocesser i relation til de gældende fagbeskrivelser og elevernes 

medindflydelse, 

• skolefagets udvikling samt geografiske perspektiver på aktuelle 

begivenheder og problem-stillinger af lokal, regional og global karakter, 

• overvejelser over hvordan elevernes geografiske sprog og dannelse kan 

udvikles, 

• analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget, 

• fagets relationer til de andre naturvidenskabelige fag samt 

læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt og 

• kontinuitet og progression mellem indholdet i natur/teknik og geografi. 

Indsigt i fagets vidensområder og færdigheder opnås gennem vekselvirkning 

og samspil i arbejdet med 

• fagets systematiske discipliner (rumlige fordelingsmønstre af betydning for 

samspillet mellem mennesker og natur), 

• sammenhængende analyser af regioner på lokalt, regionalt og globalt 

niveau og 

• problemstillinger, der knytter sig til menneskers levevilkår forskellige steder 

på jorden. 

Det naturgeografiske grundlag 

85


De studerende skal arbejde med naturgeografiske udbredelsesmønstre som 

resultat af stof- og energistrømme, geologi, geomorfologi, jordbundsgeografi, 

meteorologi, klimatologi og hydrologi. 

Denne teori skal kunne anvendes til 

• analyser af mineraler, bjergarter, jordbund, vand, klima og energiråstoffer 

lokalt, regionalt og globalt og 

• 

diskussion af årsager til og konsekvenser af forandringer i miljøet som resultat 

af naturlige og menneskeskabte processer, herunder klimaændringer, 

knaphed på rent vand og andreresurser, samt ødelæggelse af jordbunden. 

Det kulturgeografiske grundlag 

De studerende skal arbejde med befolkningsgeografi, levevilkår hos 

forskellige folk, bebyggelsesgeografi, den globale fordeling af rige og fattige 

regioner, udviklingsteorier, interkulturel forståelse og geopolitik. 

Denne teori skal kunne anvendes til 

• analyser af jorden som et system af interaktive regioner, der udvikles i et 

samspil mellem mennesker og naturgeografiske forhold; forhold omhandlende 

opdelingen af stater og nationer og betydningen af overnationale 

organisationer skal integreres i forståelsen af dette samspil og 

• diskussion af problemstillinger vedrørende fattigdom, undertrykkelse og 

menneskerettigheder, herunder forskellige demokratiopfattelsers betydning for 

levevilkår; betydningen af handel, investeringer og ulandsbistand som middel 

til at skabe udvikling; geopolitiske beslutningers betydning for levevilkårene. 

Samspillet mellem menneske og natur 

De studerende skal arbejde med sammenhænge mellem menneske- og 

natursyn og udnyttelsen af natur og kulturgrundlaget, herunder begreberne 

bæredygtighed og globalisering. 

Befolkningsudvikling, urbanisering og politisk/økonomisk geografi indgår i 

dette hovedområde. 

Disse stofområder i faget skal kunne anvendes i 

• analyser af forholdet mellem mennesker, resurser, produktion og 

omgivelser i regioner med forskellig økonomisk, social og teknologisk 

udvikling og 

• diskussion af problemstillinger i forhold til resursebetragtninger, 

miljøproblemer og afledte interessekonflikter lokalt, regionalt og globalt. 

SAMMENHÆNG I FAGET, OG FAGETS BIDRAG TIL SAMMENHÆNG I 

UDDANNELSEN 

De faglige pædagogiske værktøjer (som fx egne iagttagelser, undersøgelser, 

målemetoder, litteratur, billeder, statistik, kort, forskellige typer af atlas samt 

anvendelse og brug af geografiske informationssystemer GIS) samt 

feltarbejder, ekskursioner og studierejser i relation til såvel natur- som 

kulturgeografiske emner skal kunne indgå i en bredere sammenhæng med 

86


læreruddannelsens øvrige fag, hvor geografi kan bidrage med en rumlig 

synsvinkel og en perspektivering, der bygger bro mellem natur- og 

samfundsvidenskab. 


INDHOLD 

I undervisningen veksles der mellem arbejdet med de enkelte discipliner og 

tværgående emner. 

Et tværgående emne kan være en region eller en geografisk problemstilling, 

hvor de forskellige discipliner inddrages til analyse, forklaring og vurdering af 

menneskers levevilkår og omgivelser samt samspillet mellem menneske og 

natur i både nære og fjerne samfund. 

Der arbejdes dels ud fra studier af faglitteratur, kort og andre af fagets 

udtryksformer og kilder, dels ud fra primære iagttagelser i feltarbejdet og på 

ekskursioner. 

I undervisningen indgår øvelser, ledede ekskursioner og en studieuge af 

mindst fem dages varighed. Stoffet, som læses i forbindelse med disse 

aktiviteter, indgår i det samlede pensum. 

Området IKT integreres i undervisningen. 

I undervisningen indgår en studieuge af mindst fem dages varighed. 





1. Øvelser 

Der indgår minimum tre obligatoriske øvelser i undervisningen. Hver af disse 

øvelser beskrives i en kort rapport på tre–fem normalsider, som skal 


2. Ekskursionsrapporter 

Der indgår minimum to ekskursioner i undervisningen. Hver af disse skal 

beskrives i form af en ekskursionsrapport på tre–fem normalsider, som skal 


3. Mappetekst 






87












Ad. 1. Studerende, som ikke har gennemført de obligatoriske øvelser og/eller 

ikke har fået godkendt en eller flere korte rapporter, skal gennemføre nye 

og/eller aflevere nye eller bearbejdede korte rapporter. 

Ad. 2. Studerende, som ikke har gennemført de obligatoriske ekskursioner 

og/eller ikke har fået godkendt en eller flere rapporter, skal aflevere ny eller 

bearbejdet rapport. 




Fem - syv korte skriftlige oplæg i form af rapporter med beskrivelse af 

undervisningsforløb 

Den studerende udarbejder individuelt løbende gennem studiet fem - syv 

korte rapporter hver på tre–fem normalsider ekskl. bilag med indholdsplaner 

for undervisningsforløb, der hver for sig integrerer stof fra flere af fagets 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder, og som tilsammen omfatter dem 

alle. 

Længere skriftlige opgaver om selvvalgt emne 

Den studerende udarbejder individuelt en længere skriftlig opgave på 10–20 

normalsider om et selvvalgt emne, som begrundes i forhold til fagets mål og 

indhold. 





88


EKSAMEN 

Eksamen i linjefaget Geografi er indiviuel. 

Prøven er todelt og hver delprøve varer 30 minutter inkl. votering... 

Forud for prøven fortages forhåndslodtrækning blandt de korte rapporter. 

Der er 24 timers forberedelsestid forud for lodtrukken prøve. 

MUNDTLIG EKSAMEN 

a) Mundtlig prøve med baggrund i længere skriftlig opgave 

Den studerende fremlægger med udgangspunkt i den længere skriftlige 

opgave sit selvvalgte emne. 

b) Mundtlig prøve med baggrund i kort skriftligt oplæg 

Prøven består i en uddybende samtale om det beskrevne undervisningsforløb 

i det korte skriftlige oplæg. 

Der gives én karakter på grundlag af en samlet vurdering af den længere 

skriftlige opgave og hver af de to mundtlige præstationer med vægtningen: 

længere opgave 25 %, fremlæggelse af længere opgave 25 % og 

fremlæggelse af det lodtrukne korte oplæg 50 %. 

89

HISTORIE 


PRÆAMBEL 

Historie handler om at undersøge, tolke og forklare kontinuitet og forandring i 

menneskers samfundsmæssige liv fordelt i tid og rum. Centralt i faget står 

arbejdet med historiedidaktik og med at udvikle indsigt i egen og andres brug 

af historien. 

MÅL 

Målet er, at den studerende har tilegnet sig 

• faglige, didaktiske og formidlingsmæssige kompetencer i at undervise i 

skolefaget historie, 

• viden om og evne til at anvende videnskabsfagets teorier og metoder, 

• indsigt i sammenhængen mellem videnskabsfaget, linjefaget og 

skolefaget, 

• færdighed i at formulere fagligt begrundede problemstillinger, 

• færdighed i kritisk at analysere og i argumentere for tolkninger og 

vurderinger (af historiske problemstillinger), 

• indsigt i væsentlige emner og temaer fordelt i tid og rum, 

• indsigt i egen og andres kulturer og 

• reflekteret forståelse af samspil mellem nutidsforståelse, fortidstolkning og 

fremtids-forventning. 


Historiedidaktik 

• Formelle bestemmelser for skolefaget historie og eksempler på 

udmøntning i praksis. 

• Skolefagets historie. 

• Forskellige historiedidaktiske teorier, som fx demokratisk dannelse, 

narrativ erkendelse, historiebevidsthed, herunder 

- indsigt i børns brug og forståelse af historie i og uden for skolen, 

- opfattelse af tid og rum, 

- sammenhængsforståelse og 

- forståelse af at være historieskabte og historieskabende. 

• Overvejelser og begrundelser for valg af indhold, arbejds- og 

formidlingsformer i skolefaget, herunder 

- vedkommende og væsentlige emner/temaer med problemstillinger, 

- kritiske og problematiserende arbejdsformer, 

- fagligt og tværfagligt projektarbejde, 

- undervisningsmaterialer, 

- IKT, 

- 

historisk værkstedsarbejde/rekonstruktion, ekskursioner, studieture og brug af 

museer og historiecentre og 

90


- fortælling, drama, film og billeder. 

Teorier og metoder 

• Fagets teorier, begreber og metoder. 

- Historiebevidsthed og dannelse. 

- Problemformulering, materialekritisk analyse og syntesedannelse. 

- Fagets udvikling og forskellige fagsyn. 

- Teorier, begreber og metoder fra andre relevante videnskaber og 

fagområder. 

Emner og temaer 

• Emner og temaer med problemstillinger fordelt i tid og rum, valgt 

eksemplarisk ud fra følgende kriterier: 

- Tolkninger af forandring og kontinuitet. 

- Aktualitet og distancering. 

- Forskellige fagsyn og brug af historie. 

• Ved valget af emner og temaer i linjefagsforløbet skal følgende aspekter 

samlet set være dækket: 

- Forskellige synsvinkler, herunder politisk, økonomisk, social, kulturel og 

mentalitets-historisk. 

- Værdier og normer samt menneskerettigheder, herunder samspillet 

mellem menneske og natur. 

- Det lokale, det nationale og det internationale. 

- Individuelle og kollektive identiteter. 

- Samspillet mellem den ”lille” og den ”store” historie. 

- Forholdet mellem aktør og struktur. 

- Kulturmøder. 

• Køn og social placering (statifikation). 

• Forskellige forsøg på at skabe sammenhæng i og overblik over historiske 

forløb. 

• Mindst et emne/tema skal tage udgangspunkt i 

tværfaglige/professionsrettede problemstillinger. 

• I alle emner/temaer skal historiedidaktiske aspekter integreres. 


UDDANNELSEN 

Historiefagets genstandsområde er socialt relevant menneskelig adfærd og 

sådanne ikke-menneskelige forhold som er relevante for menneskelig adfærd, 

derfor er historiefaget i sig selv tværfagligt. Faget indgår i en bredere 

sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag, hvor historie for den 

enkelte studerende kan bidrage med identitetsarbejde og dannelse samt 

med udvikling af historiebevidsthed og sammenhængsforståelse. 


INDHOLD 

Indholdet bearbejdes i fire–seks studieenheder, som dækker væsentlige 

91


historiske emner og temaer. Studieenhederne vælges i samarbejde mellem 

de studerende og læreren. 

Der tilrettelægges en studietur af lærer og studerende i fællesskab, og 

studieturen knyttes til et af holdets semesteremner. 





1. Mundtlig og praktisk formidling ‘on location’ 

De studerende tilrettelægger og gennemfører i forbindelse med studieturen en 

mundtlig og praktisk formidling „on location‟, og dette sker på baggrund af 

faglig fordybelse i emner/temaer og problemstillinger i samarbejde med 

læreren og med tilknytning til semesteremnet og den lokalitet, der er mål for 

studieturen. 

2. Årsplan 

De studerende skal individuelt eller i grupper på højst fire studerende 

udarbejde en kommenteret og begrundet årsplan for en tænkt klasse i 

folkeskolen. Den skal afleveres i form af en kort rapport på tre–fem 

normalsider. Rapporten kan være del af et mødested. Rapporten bedømmes 

godkendt/ikke-godkendt af læreren. 

3. Faglige rapporter 

De studerende skal demonstrere fordybelse i et eksemplarisk problemfelt efter 

eget valg inden for to af de tilknyttede semesteremner. Dette sker ved, at de 

studerende individuelt eller i grupper på højst fire studerende udarbejder to 

længere rapporter på 10–12 normalsider. Den enkelte rapport tager 

udgangspunkt i det af den studerende valgte problemfelt, som snævres ind 

ved en problemstilling og endelig en problemformulering, der sammentænker 

historiefaglige og historiedidaktiske tilgange til problemfeltet. Rapporterne 

bedømmes godkendt/ikke-godkendt. 

4. Historisk værkstedsarbejde 

I tilknytning til semesteremnerne arbejdes med historisk værkstedsarbejde i 

samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Der er krav om 100 % 

mødepligt til hele den praktiske del af forløbet. 

5. Mappetekst 







92











Ad.1. Studerende, der ikke deltager i studieturen, skal på baggrund af faglig 

fordybelse i emner/temaer og problemstillinger i samarbejde med læreren og 

med tilknytning til et semesteremne og en lokalitet uden for klasserummet 

tilrettelægge og gennemfører en mundtlig og praktisk formidling ”on location”. 


aflevere en ny eller bearbejdet kort rapport. 


aflevere ny(e) eller bearbejdet længere rapport(er). 

Ad. 4. Studerende, som ikke deltager, må deltage i førstkommende kursus 

med et andet historiehold. Studerende, der af særlige fx helbredsmæssige 

grunde (allergi m.m.) ikke kan deltage, skal i stedet udarbejde en længere 

rapport på 10–12 normalsider med historisk værkstedsarbejde som 

problemfelt. Det er læreren, der afgør, om der er tale om sådanne særlige 

grunde, at den studerende kan genindstilles ved en længere rapport. 





Længere skriftlig opgave om selvvalgt problemfelt 

Den studerende udarbejder individuelt et selvvalgt problemfelt uden for det 

stof, der fremgår af holdets redegørelse for eksamensstof. Problemfeltet 

indsnævres til tre sammenhængende problemformuleringer, to historiefaglige 

og en fagdidaktisk problemformulering. 

I en længere skriftlig opgave på 10–12 normalsider besvarer den studerende 

den ene af de to historiefaglige problemstillinger efter eget valg. Alle tre 

problemformuleringer præsenteres i den skriftlige opgave sammen med 

litteraturhenvisninger til alle tre problemformuleringer. 

Ved den mundtlige eksamen besvarer den studerende den anden 

historiefaglige samt den fagdidaktiske problemformulering. 


93





EKSAMEN 

Eksamen i historie er individuel. 


Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering.. 

Prøven tager udgangspunkt i det selvvalgte problemfelt og besvarer den 

anden historiefaglige samt den fagdidaktiske problemformulering. 

Mundtlig prøve med baggrund i længere skriftlig opgave 

Den mundtlige prøve former sig som en struktureret samtale om den anden 

historiefaglige og den fagdidaktiske problemformulering samt på en 

sammentænkning af de tre problemformuleringer. 

Bedømmelsen er en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige 

præstation. 

94


HJEMKUNDSKAB 

PRÆAMBEL 

Kernen i hjemkundskabsfaget er kundskaber, færdigheder og værdier med 

udgangspunkt i hjemmets område samt hjemkundskabsfagets didaktik. 

Centralt i faget er menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger 

knyttet til virksomhed i hjemmet og til hjemmets samspil med natur, kultur og 

samfund med henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og for andre. 

MÅL 


• tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at 

undervise i hjemkundskab i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og 

formidling med relation til dette fagområde, 

• kan begrunde, planlægge, udføre og evaluere undervisning og formidling i 

hjemkundskab, som tager hensyn til bestemmelser for folkeskolen og for 

faget, samt til samfundsudviklingen og til elevernes behov og forudsætninger, 

• opnår kritisk og refleksiv indsigt i faglige, pædagogiske og didaktiske 

problemstillinger 

knyttet til faget historisk og aktuelt og med henblik på fremtidsmuligheder og 

• overvejer problemstillinger vedrørende fagområdets betydning for det gode 

liv/sundhed og livskvalitet og for opdragelse til demokratiske værdier og 

udvikler sig fagligt, pædagogisk og menneskeligt gennem arbejdet med 

hjemkundskabsfaget. 

CENTRALE KUNDSKABS - OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER 

Fagdidaktik 

Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. 

De studerende skal arbejde med 

• almen- og fagdidaktiske teorier, som vedrører begrundelser for 

undervisning i faget, såvel historisk som aktuelt og med henblik på 

fremtidsmuligheder, 


læreprocesser i relation til bestemmelser for folkeskolen og for faget og til 

hensynet til den enkelte elevs behov, forudsætninger og 

udviklingsmuligheder, 

• skolefagets udvikling i et historisk, pædagogisk og samfundsmæssigt 

perspektiv, 

• analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget og 

• fagets relationer til de øvrige praktisk- musiske fag, samt til 

læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt. 

Fagets hovedområder 

Hjemkundskabs kernefaglighed rummer kerneområder såvel som 

perspektiver, som skal behandles hver for sig og i samspil med hinanden, idet 

95


didaktiske overvejelser inddrages. 

Kerneområder 

Fødevarer, ernæring, madlavning, måltider, kost, hygiejne og forbrug. 

Perspektiver 

Sundhed og livskvalitet, æstetisk og skabende virksomhed, ressourcer og 

miljø, teknologiske og samfundsmæssige aspekter, sociale, kulturelle og 

historiske aspekter, etiske spørgsmål og overvejelser, handlemuligheder i 

skole, hjem og samfund. 

Fagets teori og metode 

I faget indgår følgende faglige grundstrukturer, som behandles enkeltvis og i 

samspil med hinanden: 

Håndværk - æstetik - videnskab. 

Indsigt i hjemkundskabs kerneområder og perspektiver opnås gennem en 

varieret brug af fagets faglige grundstrukturer samt følgende metoder og 

arbejdsformer: 

• Praktisk og håndværksmæssig virksomhed. 

• Æstetiske teorier og læreprocesser. 

• Naturvidenskabelige teorier, forklaringer og metoder, herunder samspil 

med sundhed og ressourcer og miljø. 

• Humanistiske teorier og metoder, herunder samspil med historiske 

samfundsmæssige og kulturelle processer. 

• Samfundsfaglige og sociologiske teorier og metoder, herunder samspil 

med sociale forhold og samfundsmæssige vilkår samt med sundhed og med 

ressourcer og miljø. 

• Etiske spørgsmål og betydning for sundhed og livskvalitet for den enkelte 

og andre. 


UDDANNELSEN 

Hjemkundskabsfaget er af tværfaglig karakter og har overlapningsområder til 

de fleste af folkeskolens og læreruddannelsens fag. 

Områderne sundhed og livskvalitet og handlemuligheder i skole, hjem og 

samfund er overordnede for arbejdet med faget. 

Faget kan bidrage med hjemmets, husholdningens og forbrugerens 

synsvinkel i tværfaglige samarbejder, og det kan tilbyde en perspektivering, 

som bygger bro mellem forskellige erkende-former af såvel videnskabelig som 

æstetisk karakter. 


INDHOLD 

Linjefaget Hjemkundskabs almendannende og uddannende sigte tilgodeses 

96


ved, at fagets perspektiver, sundhed og livskvalitet samt handlemuligheder i 

skole, hjem og samfund betragtes som overordnede synsvinkler på hjemmets 

område, som bl.a. omfatter mad, måltider og husholdning. Endvidere 

tilgodeses fagets Centrale kundskabs- og færdighedsområder ved, at der 

arbejdes med fagets didaktik. 

I studietiden arbejdes med temaer, kurser og problemstillinger, som 

omhandler fagets kerneområder og perspektiver. De behandles enkeltvis og i 

samspil med hinanden og med pædagogiske og didaktiske problemstillinger. 

Der arbejdes med fagets metoder og arbejdsformer og med fagets 

overlapningsområder til andre fag. Desuden inddrages de studerendes viden 

og erfaringer fra hverdagsliv, læreruddannelsen som sådan og fra praktik, og 

der arrangeres ekskursioner til virksomheder, offentlige institutioner, museer 

mv. 

Fagdidaktik 

Der arbejdes med fagets formål, indhold og læringsaktiviteter historisk og 

aktuelt og herunder med henblik på udviklingsmuligheder i skolen. Herunder 

overvejes muligheder og begrænsninger i fagets nuværende og tidligere fagsyn 

i forhold til dannelsesidealer, samtidsudfordringer, udviklingen inden for 

fagområdet og elevforudsætninger. Endvidere arbejdes med kriterier for 

stofudvælgelse i enkeltfaglige og tværfaglige forløb og med vurdering af 

undervisningsmaterialer. Endelig arbejdes med principper for planlægning og 

evaluering af læreprocesser i skolen, tilgodeser fagets formål og Centrale 

kundskabs- og færdighedsområder som elevernes behov, forudsætninger og 

udviklingsmuligheder. 

En del af arbejdet med fagets indhold indgår i tværfaglige forløb fælles for 

hele årgangen. 





1. Mødepligtskursus i grundlæggende praktisk og eksperimenterende 

arbejde 

Hensigten med dette kursus er at den studerende opøver og udvider sine 

håndværksmæssige og praktiske/eksperimenterende færdigheder. Omfang 

ca. 12 moduler. Mødepligtskrav: 100 % tilstedeværelse. 

2. Fremlæggelse af kort undervisningsforløb 

Den studerende skal individuelt eller i grupper planlægge, begrunde, udføre 

og evaluere et kort undervisningsforløb. Undervisningsforløbet fremlægges og 

udføres for medstuderende, men skal sættes i relation til undervisning i 

folkeskolen. Fremlæggelsernes omfang: et modul for en studerende, to 

moduler for en gruppe på to–tre studerende. 

97


Fremlæggelserne skal godkendes af læreren. 

3. Fire længere rapporter 

Den studerende udarbejder individuelt eller i grupper på højst tre studerende 

fire længere rapporter på 10–12 normalsider i tilknytning til det fælles stof med 

behandling af faglige og fagdidaktiske emner. Hensigten med rapporterne er, 

at den studerende fordyber sig studieindholdet og øver sin skriftlige 

udtryksform. Akademisk skriveform vægtes højt. 

En af rapporterne skal være en beskrivelse samt analyse og vurdering af 

praktik i faget. Rapporterne skal godkendes af læreren. 

4. Mappetekst 
















Ad 1. Studerende, der ikke har deltaget i eller fået godkendt mødepligtskurset, 

skal deltage i en praktisk prøve, som skal godkendes af læreren. 

Ad 2. Studerende, der ikke har fremlagt undervisningsforløb for 

medstuderende afleverer en kort rapport tre–fem normalsider med 

begrundelse, beskrivelse, analyse og vurdering af et kort undervisningsforløb. 

Opgaven stilles af læreren. 

Ad 3. Hvis en eller flere af rapporterne ikke er afleveret eller godkendt, må 

den studerende ud- eller omarbejde rapport(er) til godkendelse foreligger. 




Et kort skriftligt bidrag i form af synopse 

98


Den studerende udarbejder individuelt eller en synopse på ca. 5 normalsider. 

Den skal indeholde en redegørelse for fem selvvalgte emner, som tilsammen 

behandler studieindholdet alsidigt. 

For hvert emne beskriver den studerende de faglige og fagdidaktiske 

spørgsmål samt det praktiske arbejde, som skal være udgangspunkt for 

eksaminationen. 





EKSAMEN 

Eksamen er mundtlig og praktisk. 

Den studerende trækker lod mellem de fem selvvalgte spørgsmål. 

Ved eksamen fremlægger den studerende væsentlige teoretiske aspekter ved 

det udtrukne spørgsmål.. Herudover udfører og begrunder den studerende et 

praktisk arbejde, der belyser spørgsmålet. 

Der eksamineres i faglige og fagdidaktiske aspekter ved det udtrukne 

spørgsmål. 

Den praktiske del skal udgøre ca. halvdelen af prøvetiden, men herudover 

kan den studerende frit disponere over tiden. 

Den studerende har 24 timers forberedelse. Lodtrækningen finder sted kl. 

8.30 dagen før ekaminationen. 

Ved bedømmelsen lægges vægt på overblik, indsigt og færdigheder i forhold 

til fagets mål og Centrale kundskabs- og færdighedsområder, således som de 

er beskrevet for faget i læreruddannelsen. 

Der gives een karakter, som er en samlet vurdering af den studerendes 

teoretiske indsigt og praktiske færdigheder. 

99


HÅNDARBEJDE 

PRÆAMBEL 

Kernen i faget håndarbejde i læreruddannelsen er forståelse og fremstilling af 

den materielle kultur i form af tekstiler og igennem tekstile arbejdsformer. 

Designbegrebet samler fagets håndværksmæssige, æstetiske og kulturelle 

dimensioner. 

MÅL 

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at begrunde, 

planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i håndarbejde. 

Den studerende må derfor opnå viden og erfaring med hensyn til materialer, 

redskaber og teknikker, indsigt og øvelse i æstetiske erkende- og 

udtryksformer samt forudsætninger for at reflektere over tekstile produkters og 

processers forhold til natur, kultur og samfund. 

Den studerende må desuden udvikle en analyserende, eksperimenterende og 

problemløsende tilgang til tekstile designprocesser og produkter inden for 

såvel den håndværksmæssige som den æstetiske og kulturelle dimension i 

faget. 


Fagdidaktik 

• Skolefagets begrundelse, mål, indhold og historiske udvikling. 

• Læring gennem oplevelsesmæssig, udtryksmæssig, håndværksmæssig, 

analytisk og kommunikativ virksomhed. 

• Begrundelse, planlægning, gennemførelse og vurdering af 

undervisningsningsforløb i forskellige pædagogiske sammenhænge. 

• Visuel kommunikation og faglig formidling af håndværksmæssige, 

skabende og analytiske processer. 

Håndværksmæssig virksomhed 

• Tekstile materialers oprindelse, fremstilling og egenskaber set i et globalt 

og bæredygtigt perspektiv. 

• Fra fiber til form. 

• Fra flade til rumlig form. 

• Forholdet mellem materialer, redskaber og teknikker. 

Skabende virksomhed 

• Farve, form, funktion, komposition, redskaber og teknikker med henblik på 

æstetiske erfarings- og produktionsformer. 

• Eksperimenter, udvikling og fornyelse inden for tekstile processer og 

produkter. 

100


• Tekstile designprocessser – problemløsning og kommunikation. 

Samfundsmæssig og kulturel virksomhed 

• Tidligere tiders og andre kulturers tekstiltraditioner. 

• Kulturelle, økonomiske og økologiske forudsætninger for menneskers 

udformning og anvendelse af tekstiler. 

• Tekstilers rolle som nonverbalt kommunikationsmiddel med henblik på 

forståelse og formidling af symboler, livsstil, hverdagskultur og kulturmøder. 

HÅNDARBEJDES BIDRAG TIL SAMMENHÆNG I UDDANNELSEN 

Faget bidrager til sammenhæng og samspil i uddannelsen på flere niveauer: 

• Anvendelsen af forskellige læreformer, herunder mesterlæreprincipper 

(kognitiv mesterlære, situeret læring). 

• Anskuelsen af design- og fremstillingsprocesser som problemløsning. 

• Spændvidden i forståelsen af kulturel betydningsdannelse. 

Faget kan således etablere meningsfulde relationer til ikke blot andre 

praktiske og æstetiske fag, men også til naturfagene, samfundsfagene og de 

øvrige kulturfag. 


INDHOLD 

Med udgangspunkt i tekstile designprocesser arbejdes inden for beklædning 

og brugstekstiler, billeder og skulpturer samt rum og scenografi. 

Arbejdsformerne knyttes til virksomhedsformerne: oplevelsesmæssig-, 

håndværksmæssig-, udtryksmæssig-, kommunikativ- og analytisk virksomhed. 

I undervisningen arbejdes fortrinsvis tematisk. Et tema kan være: 

• En historisk periode 

• Bæredygtighed 

• Beklædning/forklædning 

Et tema i forløbet knyttes til en studieuge/studietur. 

I studieforløbet skal den studerende arbejde selvstændigt med at udvikle 

praktisk færdighed og teoretisk indsigt inden for fagets Centrale kundskabs- 

og færdighedsområder: 

• Fagdidaktik 

• Håndværksmæssig virksomhed 

• Skabende virksomhed 

• Samfundsmæssig og kulturel virksomhed. 

101






1. Fire projekter 

Fire projekter, som tilsammen dækker fagets Centrale kundskabs- og 

færdighedsområder: 

fagdidaktik, håndværksmæssig virksomhed, skabende virksomhed, 

samfundsmæssig og kulturel virksomhed. Projekterne ligger i forlængelse af 

fælles temaer holdet har arbejdet med. Hvert projekt skal godkendes af 

læreren. 

2. Mappetekst 
















Ad. 1. Ved manglende godkendelse af et projekt udfærdiges et nyt projekt 

efter aftale med læreren, eller projektet bearbejdes, til det kan godkendes. 





Der afleveres et kort skriftligt oplæg i form af en synopse, dvs. et skriftligt 

eksamensoplæg på tre–fem normalsider. Synopsen indeholder en 

præsentation af et selvvalgt projekt samt fagdidaktiske aspekter, herunder 

overvejelser over og begrundelser for emnets muligheder i 

skolesammenhænge. Her indgår fagdidaktisk teori. Synopsen skal tillige 

indeholde diskussion af faglige overvejelser og problemstillinger i tilknytning til 

102


det valgte projekt, herunder korte og foreløbige konklusioner. Her indgår faglig 

teori. Synopsen indeholder fortegnelse over anvendt litteratur og materialer. 





EKSAMEN 

Eksamen i linjefaget Håndarbejde er individuel. 


Eksamen varer 45 minutter inkl. Votering. Derudover er 15 minutter afsat til 

eksaminators og censors vurdering af den studerendes dokumentation af 

proces, visuel kommunikation og færdigt produkt inden selve 

eksamenssamtalen. 


og selvvalgt projekt 

Det selvvalgte projekt omfatter: 

1) 

Et eller flere tekstile produkter, som viser den studerendes 

håndværksmæssige kyndighed og formåen. Designprocessen er central og 

skal dokumenteres tydeligt. Den studerende skal demonstrere, at hun/han er i 

stand til at anvende sin faglige viden og sine faglige arbejdsmetoder på en ny 

og selvstændig måde. 

2) 

Dokumentation i form af en procesmappe, plancher e.l. med tilhørende 

skitser, bort- og tilvalgte prøver, tekster med overvejelser over design, 

teknikker, materialer, redskaber osv. Her dokumenteres og begrundes fravalg, 

valg, arbejdsformer, teknikker, materialer m.m. 

3) 

Dokumentation og produkt præsenteres i en udstillingsramme. Produkt og 

procesmappe udstilles i ét eksemplar og censureres inden den mundtlige 

eksamination. Præsentationen/udstillingen skal vise den studerendes 

kompetence vedr. visuel kommunikativ virksomhed. Udstilling og formidling 

indgår i bedømmelsen. 

Udstilling og det selvvalgte projekt inkl. dokumentation afleveres og opstilles 

efter aftale med læreren i umiddelbar tilknytning til eksamen. 

Prøven former sig som en dialog med udgangspunkt i synopsen og projektet, 

103


hvor den studerende redegør for projektets faglige, pædagogiske og 

didaktiske aspekter. 

Ved vurderingen lægges vægt på, at den studerende dokumenterer 

kompetencer i at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere varieret 

undervisning i håndarbejde; har viden om og erfaring med materialer, 

redskaber og teknikker; har indsigt og øvelse i æstetiske erkende og 

udtryksformer; har forudsætninger for at reflektere over tekstile produkter og 

processers forhold til natur, kultur og samfund; samt har en analyserende, 

eksperimenterende og problemløsende tilgang til tekstile designprocesser og 

produkter inden for såvel den håndværksmæssige som den æstetiske og 

kulturelle dimension i faget. 

Der gives en samlet bedømmelse på grundlag af eksamenssamtalen, idet 

projektets skriftlige og praktiske dele, samt udstilling og formidling indgår i 

bedømmelse. 

104

IDRÆT 


PRÆAMBEL 

Centralt i linjefaget Idræt er samspillet mellem det kropslige, det kulturelle og 

det didaktiske, belyst gennem fagets videnskabelige dimensioner, natur- og 

sundhedsvidenskabelig og humanistisk-samfundsvidenskabelig. 

Idrætsfagets kerne i læreruddannelsen er undervisning i, om og gennem 

bevægelse. 

MÅL 


• alsidige idrætslige færdigheder og kropslige kompetencer samt indsigt i 

egne og andres reaktioner og handlemuligheder, 

• viden om og forståelse af biologisk og humanistisk idrætsteori i relation til 

børn og unges fysiske aktivitet og udvikling, 

• viden om og færdighed i at anvende og perspektivere egne og andres 

oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i 

pædagogisk og didaktisk sammenhæng og 

• viden om og færdighed i at analysere og vurdere idrættens funktioner i et 

livslangt perspektiv set i historiske, kulturelle og sundheds- og 

samfundssammenhænge. 


Fagdidaktik 

• Teoretisk og praktisk kompetence i selvstændigt at kunne træffe og 

begrunde valg i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af 

idrætsundervisning. 

• Didaktisk kompetence til udvikling af idrætsundervisning og læreprocesser 

i idræt. 

• Vurdering af idrætsundervisning ved hjælp af forskellige perspektiver som 

det legende, det konkurrencemæssige, det udtryksmæssige, det 

eksperimenterende, det sundhedsmæssige og det miljømæssige. 

• Kompetence i at kunne integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i 

andre fag, herunder muligheder i tværfaglige sammenhænge og 

projektarbejde. 

Alsidige idrætslige færdigheder i praksis og teori 

• Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder samt kropslige 

kompetencer. 

• Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder i relation til 

børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling. 

• Refleksion og perspektivering udfra oplevelser med egen krop. 

• Udtryk og erkendelse gennem kroppen. 

105


Praksis og teorirelationer 

• Ved kobling mellem praksis og teori sammentænkes de oplevelses-, 

færdigheds-, og kundskabsmæssige dimensioner. 

• Viden og erkendelse skabes i vekselvirkning mellem praksis- og 

teoriperspektiver. 

Idrættens traditioner, kulturer og værdier 

• Erkendelse af kropsudfoldelsens relation til livsstil, levevilkår og forholdet 

mellem natur og kultur. 

• Vurdering og anvendelse af idrættens etiske og æstetiske værdier. 

• Kendskab til idrættens historie og traditioner. 

Sammenhæng til læreruddannelsens øvrige fag 

• Udvikling af kropslige arbejds- og udtryksformer til brug i tværfaglige 

sammenhænge og projektarbejde. 

• Forstå betydningen af de oplevelser, der er kropsligt forankret i arbejdet 

med læreprocesser. 

• Refleksion over kropssprogets betydning i lærerarbejdet. 


INDHOLD 

Linjefagets forskellige indholdsområder bestemt i Mål og Centrale kundskabs- 

og færdigheds-områder gennemarbejdes via en alsidig idrætspraksis inden for 

idrættens hovedområder. 

Boldbasis og boldspil, redskabsaktiviteter og redskabsgymnastik og aktiviteter 

inden for musik, bevægelse og kropsudtryk vægtes lige i uddannelsen. 

For at kunne undervise i idræt kræves grundlæggende kropslige færdigheder 

og bevægelses-erfaringer, viden og forståelse af sammenhæng mellem 

biologisk og humanistisk idrætsteori og pædagogisk samt didaktisk 

kompetence inden for et bredt spektrum af fagets basisområder. 

Der arbejdes endvidere med at integrere IKT i faget bl.a. i forbindelse med 

udarbejdelse og fremlæggelse af studieprodukter samt til indsamling af 

fysiologiske data. 

Den alsidige idrætspraksis inden for idrættens hovedområder planlægges 

således, at den studerende igennem studiet arbejder med at udvælge 

eksemplariske områder i idrætsaktiviteterne, at planlægge, gennemføre og 

evaluere undervisning, at anvende og vurdere praktikken til fortsat 

udvikling/læring, at anvende faget i tværfaglig sammenhæng samt at vurdere 

og begrunde samspillet mellem fagets teori og praksis. 

Arbejdsmåder og undervisningsformer i faget varieres, så den studerende 

udvikler sine evner i at arbejde med forskellige opmærksomhedsfelter i 

undervisningen i og uden for skolen. 

106


I organiseringen af undervisningen gives udfordringer og muligheder, som kan 

udvikle den studerendes faglige, personlige og sociale kompetence. 

Studieturen planlægges i samarbejde med det enkelte hold og skal give 

muligheder for intensive, autentiske oplevelser og læringsmuligheder. 





1. Boldbasis og boldspil 1 

Der bliver arbejdet med boldbasis, herunder boldlege, grundlæggende 

tekniske og taktiske boldspilsfærdigheder samt fokus på samspilssituationer 

og spiludvikling. Varighed 15 lektioner. Mødepligtskrav på 80 %. 

2. Boldbasis og boldspil 2 

Der bliver arbejdet med tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af 

boldspilsforløb. Varighed 20 lektioner. Mødepligtskrav på 80 %. 

3. Redskabsaktiviteter og redskabsgymnastik 1 

Der bliver arbejdet med redskabsaktiviteter, herunder grundlæggende 

færdigheder og lege inden for redskabsgymnastikken. Varighed 15 lektioner. 

Mødepligtskrav på 80 %. 

4. Redskabsaktiviteter og redskabsgymnastik 2 

Der bliver arbejdet med planlægning, gennemførelse og evaluering af 

redskabsaktiviteter. Varighed 20 lektioner. Mødepligtskrav på 80 %. 

5. Aktiviteter inden for musik, bevægelse og kropsudtryk 1 

Der bliver arbejdet med rytme, bevægelse og musikforståelse, kropsbasis, 

herunder grundlæggende færdigheder og indsigt i gymnastiske aktiviteter og 

lege. Varighed 15 lektioner. Mødepligtskrav på 80 %. 

6. Aktiviteter inden for musik, bevægelse og kropsudtryk 2 

Der bliver arbejdet med planlægning, gennemførelse og evaluering af musik, 

bevægelse og kropsudtryk. Varighed 20 lektioner. Mødepligtskrav på 80 %. 

7. Natur- og udeliv 

Der arbejdes med færdigheder, sikkerhed og organisering i forbindelse med 

planlægning, gennemførelse og evaluering af friluftslivsture. Særligt lægges 

vægt på pædagogiske muligheder i forbindelse med overnatning, basislejrliv 

og transport (vandring, kano, kajak ol.) i naturen. Orienteringsaktiviteter kan 

være en del af det faglige indholdsområde. Varighed 15 lektioner. 

Mødepligtskrav på 80 %. 

8. Løb, spring og kast og atletik 

107


Der bliver arbejdet disciplinorienteret. Forløbet afsluttes med et atletikstævne. 

Varighed 15 lektioner. Mødepligtskrav på 80 %. 

9. Vandaktiviteter og svømmebasis 

Der bliver arbejdet med grundlæggende vandaktiviteter og svømmebasis. 

Varighed 20 lektioner. Mødepligtskrav på 80 %. 

Den studerende kan i forlængelse af kurset i vandaktiviteter vælge at 

fortsætte med henblik på at gennemføre svømmelæreruddannelsen, som er 

beskrevet i bekendtgørelse nr. 718 af 21. juli 2000. Børneundervisningen er 

en særdeles central del af uddannelsen, og den afvikles i et nært samarbejde 

med en af seminariets praktikskoler. I svømmelæreruddannelsen arbejder den 

studerende teoretisk, didaktisk og praktisk med faget, og samtidig 

planlægges, gennemføres og evalueres undervisningen med ”rigtige” børn. 

De studerende udarbejder i grupper på højst fire en skriftlig opgave(maks. ti 

sider), som tager sit udgangspunkt i den gennemførte børneundervisning. 

Der arbejdes med faglighed og professionsrettet lærerpraksis, som afprøves! 

Da fokus hele tiden ligger på at udvikle den studerendes 

svømmelærerkompetence, kan den studerende ikke fritages for dele af 

uddannelsen. Svømmelæreruddannelsens studieområder vægtes lige – dog 

med en speciel opmærksomhed på livredningsdelen og børneundervisningen. 

I tilknytning til undervisningen kan den studerende erhverve sig 

livredderprøven og et grundkursus i førstehjælp. Ved overflytninger eller 

usædvanlige forhold kan seminariet tilrettelægge forløbet anderledes. 

10. Studieprodukt 

I tilknytning til et af undervisningens områder og den studerendes egne 

oplevelser og erfaringer indgår et studieprodukt med udgangspunkt i 

humanbiologisk idrætsteori herunder teoriens anvendelse i praksis. Opgaven 

stilles og skal godkendes af læreren. Omfanget er 10–12 normalsider. 

11. Mappetekst 














108




Ad. 1–6. Hvis ikke mødepligtskravet opfyldes, skal den studerende aflevere 

en skriftlig rapport på fem–syv normalsider. Opgaven stilles af læreren. Det 

anbefales, at opgaven afleveres senest en måned efter afslutningen af det 

ikke gennemførte forløb. 

Ad. 7–9. Hvis ikke mødepligtskravet i områderne 7–9 opfyldes, skal den 

studerende deltage i et tilsvarende forløb på et andet hold så vidt muligt året 

efter. 

Ad 10. Ved manglende udfærdigelse eller godkendelse må den studerende 


Ad 11. Ved manglende aflevering eller godkendelse skal den studerende 



Kortere skriftlig opgave i et selvvalgt emne 

De studerende udformer, så vidt muligt i grupper af fire, et kort skriftlig oplæg 

på tre-fem normalsider. Oplægget skal behandle et selvvalgt idrætsfagligt 

emne og/eller problemstilling og indeholde begrundelser, analyser og 

praksisrefleksioner ud fra fagets teori. 

Beskrivelser af praksis skal dække hovedområderne boldbasis og boldspil, 

redskabsaktiviteter og redskabsgymnastik og aktiviteter inden for musik, 

bevægelse og kropsudtryk med undervisningseksempler i relation til 

folkeskolen. 

De studerende udformer og afleverer til eksaminator og censor en udvidet 

disposition til eksamen, som i forhold til eksamens praksisforløb skal 

indeholde beskrivelser af den viste praksis, samt en disposition til den 

mundtlige del af eksamen. 





EKSAMEN 

Eksamen i linjefaget Idræt er individuel og består af en mundtlig prøve, hvor 

praksisforløb indgår med halvdelen af eksaminationstiden. 

Eksaminationen i den praktiske del foregår i grupper, men bedømmes 

individuelt, og der dannes så vidt muligt grupper af fire studerende. 

Den afsluttende mundtlige del foregår individuelt. 

109



Eksaminationstiden er 60 minutter pr. studerende inkl. votering, uafhængig af 

antallet af studerende i gruppen under den praktiske del.. 

Mundtlige prøve med baggrund i praksisforløb og kort skriftligt oplæg 

Den praktiske del skal give den studerende mulighed for at vise alsidige 

personlige færdigheder samt evner inden for organisation og samarbejde. Der 

skal indgå elementer fra boldbasis og boldspil, redskabsaktiviteter og 

redskabsgymnastik og aktiviteter inden for musik, bevægelse og kropsudtryk i 

praksisforløbet. 

Den afsluttende mundtlige prøve skal herefter tage sit udgangspunkt i den 

viste praksis, og skal omfatte begrundelser, analyser og vurderinger ud fra de 

givne teorirammer. Den mundtlige del kan tydeliggøre, hvilke sammenhænge 

der er mellem det korte skriftlige oplæg, praksis og de beskrevne konkrete 

undervisningseksempler. 

Der gives én karakter, som bygger på en helhedsvurdering af den praktiske 

del og den afsluttende mundtlige del, hvor de to dele indgår med lige vægt. 

110


KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION 

PRÆAMBEL 

Kernen i faget er religioner og sekulære livsanskuelser og deres 

fremtrædelsesformer i historie og nutid, anskuet i et fagdidaktisk perspektiv. 

MÅL 

Målet er at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle 

undervisning i og med faget i skolen ved at 

• tilegne sig forudsætninger for at anvende fagets indhold, metoder samt 

undervisnings- og arbejdsformer i undervisningen i faget og i samarbejde med 

andre fag, 

• udvikle færdighed i at formulere og bearbejde religiøse, filosofiske og 

etiske spørgsmål, som er væsentlige for skolens elever og 

• udvikle evne til at analysere, vurdere og diskutere udsagn og holdninger 

med religiøst og filosofisk grundlag med henblik på at drøfte og begrunde 

religionsundervisningens dannelsesopgave i skolen. 


Fagdidaktik 

De forskellige fagdidaktiske indholdsområder angiver dimensioner og 

aspekter af fagdidaktikken, der behandles i sammenhæng med fagets øvrige 

hovedområder. 

• Religionsundervisningens forskellige tilgange, herunder narrativ, 

eksistentiel og fænomenologisk religionsundervisning. 

• Begrundelse, målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af 

undervisning i faget og ud fra faget i tværfaglige sammenhænge. Kriterier for 

valg af indhold og anvendelse af forskellige arbejdsformer, herunder praktiskmusiske, 

samt undervisningsmidler, herunder IKT. 

• Mødet mellem elevernes verden og det faglige stof. Elevforudsætninger for 

at arbejde med religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål. Det faglige indholds 

betydning for børn og unges selvforståelse, kulturelle identitetsdannelse og 

tilværelsesopfattelse. 

• Begrundelser for skolefaget og dets indhold i historisk perspektiv. Aktuelle 

bestemmelser om faget i folkeskolen. 

• Samspillet mellem fagdidaktiske og almendidaktiske, pædagogiske og 

psykologiske spørgsmål. Fagets bidrag til skolens dannelsesopgave, kultur og 

samfund. 

Faglige metoder 

Religionsfaglige metoder, herunder metoder til analyse og fortolkning af 

tekster og andet kildemateriale og til sammenligning af forskellige religioner 

og livsanskuelser. 

Kristendommens baggrund, tilblivelse og forskellige hovedtanker 

111


• Forskellige kristendomsopfattelser og deres kulturelle og idehistoriske 

betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. 

• Kristendommens forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og 

kunst. 

• Nutidige formuleringer af og udtryk for kristendom. 

Andre religioner (fortrinsvis nutidige, levende og praktiserede 

verdensreligioner) 

• Religionernes baggrund, tilblivelse og forskellige hovedtanker. 

• Religionernes og deres hovedretningers kulturelle og idehistoriske 

betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. 

• Religionernes forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og kunst. 

• Nutidige formuleringer af og udtryk for religionerne. 

Filosofi, religionsfilosofi og etik 

• Filosofiske og etiske overvejelser med udgangspunkt i aktuelle spørgsmål, 

der vedrører den enkelte, forholdet til medmennesket, til samfundet eller 

naturen. 

• Filosofi, herunder livsfilosofi og filosofi med børn, de forskellige filosofiske 

opfattelsers muligheder og begrænsninger. 

• Etik, forskellige etiske positioner, deres muligheder og begrænsninger. 

Religionsfilosofi, herunder forskellige opfattelser af religion og forskellige 

opfattelser af forholdet mellem religion og modernitet. 

Aktuelle religiøse strømninger og andre livsanskuelser 

• Forskellige aktuelle strømninger af religiøs og livsanskuelsesmæssig 

karakter: indhold, baggrund og udbredelse. 

• Religiøse strømningers og andre livsanskuelsers udtryk og betydning i 

dansk, europæisk og internationalt perspektiv. 


Faget har mulighed for at indgå i samspil med de fleste fag i læreruddannelse 

både tematisk og metodisk - det gælder både humanistiske, 

naturvidenskabelige og praktisk-musiske fag. 

Faget spiller sammen med de pædagogiske fag, hvad angår filosofi, 

idehistorie og etik, og kan give et væsentligt bidrag til drøftelse af 

dannelsesaspektet og etiske spørgsmål i alle skolefagene. 


INDHOLD 

1. Religion som alment dannelsesfag 

Livstydning 

Almenmenneskelige problemstillinger af religiøs, filosofisk og etisk natur, 

herunder problemstillingernes historiske baggrund. 

112


Kristendommen 

Kristendommens baggrund, tilblivelse og hovedtanker. 

Forskellige kristendomsopfattelser og deres betydning i sammenhæng med 

udviklingen i europæisk kultur, herunder deres forskellige udtryksformer: 

Ritualer, symboler, kunst m.m. 

Mødet mellem den af kristendommen prægede danske kultur og mennesker 

med en anden religiøs og kulturel baggrund. 

Andre religioner 

Andre religioner og verdensbilleder. 

Deres historie og samtidige udformning samt grundlæggende begreber under 

særlig hensyntagen til menneskesyn, forholdet til natur og omverden. 

Kulturmødeproblematikken. 

Religioners forskellige udtryksformer i ritualer, billedkunst, musik, hverdagsliv 

m.m. 

Religiøse strømninger af betydning for nutidens livssyn. 

Metodelære 

Religionsfaglige metoder teoretisk og praktisk med henblik på, at de 

studerende skal opnå færdigheder i kritisk at vurdere deres relevans samt 

anvendelse af dem. 

2. Almen didaktik i faget 

Almendidaktikkens forhold til fagdidaktik. 

Fagets bidrag til og udbytte af tværfagligt samarbejde. 

Kristendoms- og religionsundervisningens historie og status i dansk 

skoletradition. 

Fagets sigte i skolen. 

Overvejelser over samtidens generelle udfordringer af politisk, miljømæssig 

og eksistentiel art samt deres relation til indholdet i religionsfaget. 

3. Faget i folkeskolen 

Baggrundsstof for folkeskolefagets fem centrale kundskabsområder. 

Materialer: Eksempler på udbud og vurderingskriterier. 

Tværgående emner og problemstillinger. 

4. Fagdidaktik 

Skoleundervisningens forskellige metodiske tilgange, herunder arbejde med 

æstetiske lærerprocesser og IKT. 

Elevernes erfaringsbaggrund og eksistensspørgsmål, religiøse opfattelse og 

etiske udvikling. 

Formidling af religioners selvforståelse. 

Religionsfagligheden i tværfagligt samarbejde. 

Introduktion til fagets hjælpediscipliner. 

Relationen mellem det almendannende niveau, elevernes verden og det 

faglige stof. 

Kriterier for valg af stof og indhold i skoleundervisningen. 

113






1. Mappetekst 


















EKSAMEN I KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION 

Mundtlig prøve med baggrund i kort skriftlig opgave (synopse). 


Kort skriftlig opgave med selvvalgt emne 

Den studerende udarbejder individuelt eller i gruppe en kortere skriftlig 

opgave på 3-5 normalsider, som inddrager centrale aspekter fra alle fagets 

indholdområder. 

Den kortere skriftlige opgave skal indeholde emnebegrundelse, 

problemformulering, disposition over analyse og perspektivering. 

Emnet vælges af den studerende. 



Materiale til mundtlig eksamen afleveres til faglærerne i to eksemplarer 

onsdag den 4. maj 2007 mellem kl.10-12 

114



Den mundtlige eksamen i linjefaget kristendomskundskab/religion varer 45 

minutter inkl. votering. 

Den mundtlige prøve former sig som en uddybende samtale med 

udgangspunkt i det selvvalgte emne i synopsen. 

I bedømmelsen lægges vægt på den studerendes selvstændige 

religionsdidaktiske refleksioner. 

Karaktergivningen gives på baggrund af den mundtlige præstation. 

115


MATEMATIK 

PRÆAMBEL 

Centralt i matematikfaget i læreruddannelsen står samspillet mellem en række 

matematiske kompetencer og fagets didaktik. 

MÅL 


• tilegner sig faglige og fagdidaktiske kompetencer til at kunne begrunde, 

planlægge, gennemføre, reflektere over og udvikle matematikundervisning, 

• udvikler sine matematiske kompetencer, så der opnås dybde og 

sammenhæng i folkeskole-fagets stofområder og 

• danner sig et begrundet personligt syn på matematik, matematiklæring og 

matematik-undervisning. 


Begrebet kompetencer bruges i det følgende som fællesbetegnelse for 

kundskaber og færdigheder aktiveret i hensigtsmæssig handling. De nævnte 

kompetencer ses som seminariefagets kerne-faglighed. Kompetencerne 

udvikles gennem arbejde inden for følgende stofområder: tal og regningsarter, 

algebra, geometri, funktioner, sandsynlighedsregning, statistik samt diskret 

matematik. 

Der er under hver af kompetencerne angivet eksempler på muligt valg af 

indhold. 

Matematikdidaktiske kompetencer 

• Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Aktuelle 

bestemmelser om faget i folkeskolen. 

• Forskellige former for matematikundervisning på baggrund af forskellige 

syn på matematik og læring. 

• Fastsættelse af mål, valg af indhold, planlægning, udførelse og evaluering 

af afgrænsede undervisningsforløb - så vidt muligt i samspil med 

pædagogiske fag og praktik. 

• Valg af og udarbejdelse af undervisningsmateriale. 

• Tilrettelæggelse af læringsmiljøer med særligt henblik på 

undervisningsdifferentiering og forskellige former for formativ evaluering. 

Matematisk tankegangs- og ræsonnementskompetence 

Forholdet mellem fænomenologisk matematik og abstrakt, deduktiv 

matematik: 

Erfaring, hypotese, eksperiment, modeksempel; definition, aksiom, sætning, 

bevis. 

Erfaringer med længere, eksperimentelle og deduktive forløb. 

Problembehandlings- og modelleringskompetence 

116


• Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske 

problemer, fx: specialisering og generalisering, analyse og syntese, skift af 

repræsentationsform og brug af relevante hjælpemidler, herunder IT. 

• Modelafgrænsning, strukturering, matematisering, oversættelsesprocessen 

mellem matematik og virkelighed, modelkritik. 

• Aktiv modellering fx i forbindelse med andre linjefag eller med 

”menneskets samspil med naturen”. 

• Modellering, herunder simulering, af situationer med usikkerhed og 

tilfældighed. 

• Tegning som modellering af rummet. 

Repræsentationskompetence-, symbol- og formalismekompetence samt 

kommunikationskompetence 

• Forbindelsen mellem modersmålet (mundtlige/skriftlige udtryk) og 

konkrete, grafiske, elektroniske og symbolske repræsentationer af centrale 

begreber og sammenhænge i folkeskolens matematikundervisning. 

• Valg af hensigtsmæssig repræsentationsform i forhold til modtageren og 

konteksten. 

• Den særlige rolle symbolsproget og den effektive symbolbehandling spiller 

i matematikken. 

• Udvalgte problemstillinger i forbindelse med symbolbrug i folkeskolen, fx: 

regnealgoritmer, regningsarternes hierarki, introduktion af variabel- og 

funktionsbegrebet. 

• Faglig og pædagogisk hensigtsmæssig brug af IT og lommeregnere. 


Faget har mulighed for at indgå i et samspil med mange af 

læreruddannelsens andre fag. Ikke mindst de naturvidenskabelige fag er 

afhængige af matematikkens sprog og metoder som værktøj i det faglige 

arbejde. Man kan først udvikle modelleringskompetencen i matematikfaget, 

hvis der arbejdes med problemstillinger og emner uden for matematikkens 

eget univers. 

Derudover rummer faget en række didaktiske, pædagogiske, æstetiske og 

historiske dimensioner, der skaber samarbejdsmuligheder med de fleste af 

læreruddannelsens øvrige fag. 


INDHOLD 

Arbejdet med faget indeholder fire dimensioner. 

Emnerne vælges, så de, foruden at være centrale inden for en af de fire 

dimensioner, også handler om en eller flere af de andre. 

1. dimension: Den matematiske praksis set indefra 

a) Matematisk viden 

Den studerende arbejder med emner, som er en del af, kan give dybere 

117


indsigt i eller kan perspektivere folkeskolens matematikundervisning. 

b) Matematisk problemløsning 

Den studerende arbejder med at erkende, formulere og løse problemer af 

matematisk karakter. 

c) Matematiske ræsonnementsformer 

Den studerende arbejder med forskellige former for matematiske 

ræsonnementer og med relationer mellem forklaring og bevisførelse. 

2. dimension: Den matematiske praksis set udefra 

a) Matematikkens historie 

Den studerende arbejder med udviklingen af matematiske emner og begreber 

set i kulturelt og historisk perspektiv 

b) Matematikkens anvendelse 

Den studerende arbejder med matematik i anvendelse, herunder det 

matematiske model-begreb. 

3. dimension: Matematikkens didaktik 

a) Undervisning og læreprocesser 

Den studerende arbejder med elevers tilegnelse af matematisk viden og 

kunnen og med lærerens rolle i samspil med eleverne. Der arbejdes med 

undervisningens organisering, 

forskellige former for undervisningstilrettelæggelse og evaluering. 

Der arbejdes med forskellige undervisningsmaterialers funktion i 

læreprocessen. 

I arbejdet inddrages pædagogiske, psykologiske og didaktiske teorier om 

læring. 

b) Matematikfaget i skolen 

Den studerende arbejder med matematikfagets formål, indhold og 

udviklingsmuligheder i skolen. I arbejdet inddrages relevante love, 

læseplaner, prøvebestemmelser mv. 

c) Matematikundervisning i samfundsmæssigt perspektiv 

Den studerende arbejder med matematikundervisningens betingelser og 

funktioner i samfundsmæssige sammenhænge. Forskellige syn på 

matematikundervisning og matematik-fagets rolle i et demokratisk samfund 

belyses. 

4. dimension: Matematikundervisningens praksis 

a) Lærervirksomhed i tilknytning til praktikken 

Den studerende planlægger, udfører og evaluerer praktikforløb. 

Før, under og efter forløbet arbejder den studerende med at begrunde, 

forklare og problematisere undervisningen. 

Der lægges vægt på såvel den enkelte elevs læring som på undervisning i 

hele klassen. 

118


b) Udforskning af matematikundervisning i tilknytning til praktikken 

Den studerende vælger et særligt interesseområde inden for 

undervisning/læring og udforsker dette område i forbindelse med praktikken. 

I samspillet mellem praktisk-pædagogisk virksomhed i skolen og teoretisk 

arbejde i forbindelse hermed udvikler den studerende viden om 

interesseområdet. 

c) Projekt 

I tilknytning til punkterne a) og b) gennemfører studerende enkeltvis eller i 

grupper med højst fire deltagere et projekt om matematikundervisning. 

Arbejdet med projektet er selvstudium med vejledning knyttet til. 

Der lægges vægt på samspillet mellem teori og praksis i projektet. 

Der udarbejdes en længere opgave i forbindelse med projektet, som skal 

danne udgangspunkt for samtalen ved eksamen. 

Mulighed for afløsning 

Dele af undervisningens indhold, dog max 15 %, kan efter aftale mellem 

lærer og studerende gøres til genstand for evaluering med bedømmelsen 

godkendt/ikke-godkendt, fx i form af aflevering af kort rapport på tre–fem 

normalsider, i form af fremlæggelser for holdet eller i form af en skriftlig eller 

mundtlig prøve. 

For studerende, der på disse betingelser har opnået bedømmelsen godkendt, 

udgår det pågældende indhold fra den del af den mundtlige prøve, der er 

baseret på lodtrækning. 





1. Mappetekst 











119










Længere skriftlig opgave 

I tilknytning til ”Matematikundervisningens praksis” (fagets 4. dimension) 

gennemfører studerende enkeltvis eller i grupper med højst fire deltagere et 

projekt om matematikundervisning, som resulterer i udarbejdelsen af en 

længere skriftlig opgave på max. 20 normalsider. Arbejdet med projektet er 

selvstudium med vejledning knyttet til. Der lægges vægt på samspillet mellem 

teori og praksis i projektet. Den længere skriftlige opgave danner 

udgangspunkt for samtalen ved mundtlig eksamen. 





EKSAMEN 

Eksamen i linjefaget Matematik er individuel og består består af både en 

skriftlig og en mundtlig eksamen. 










Den mundtlige prøve indeholder faglige, fagdidaktiske og praktikpædagogiske 

aspekter. 

Prøven varer som helhed 60 minutter. Der gives en times forberedelsestid. 

Prøven er todelt: 

a) Mundtlig prøve med baggrund i lodtrækning 

Der trækkes et spørgsmål, der berører dimension 1 og mindst en af de øvrige 

120


dimensioner. Denne delprøve er individuel og varer ca. 30 minutter inkl. 

votering. 

b) Mundtlig prøve med baggrund i længere skriftlig opgave 

En samtale med udgangspunkt i den længere skriftlige opgave. Denne 

delprøve varer 30 minutter inkl. votering 

I bedømmelsen indgår de to mundtlige delprøver i en samlet vurdering med 

lige vægt. 

121

MUSIK 


PRÆAMBEL 

Kernen i musikfaget i læreruddannelsen er musikforståelse, musikudøvelse, 

musikalsk skaben, musikledelse og musikfagets didaktik. Centralt står de 

studerendes udvikling af musikalske færdigheder og forståelse af musik som 

undervisningsfag. 

MÅL 

Målet er, at den studerende tilegner sig praktisk-musikalske, musikteoretiske, 

musikpædagogiske og musikdidaktiske forudsætninger for at virke som 

musiklærer i folkeskolen og for at forestå anden musikundervisning og 

formidling, samt forudsætninger for at kunne medvirke til fortsat fagligpædagogisk 

udvikling af musik som undervisningsfag og som skolefag. 


Fagdidaktik 

Undervisningen i fagdidaktik omfatter analyse af og refleksion over den 

tænkning og teori, som ligger bag musikpædagogisk virksomhed, og som har 

konsekvenser for aktiviteter, handlinger, prioriteringer og valg i forbindelse 

med gennemførelse og udvikling af musikundervisning. 

Undervisningen behandler 

• skolefagets indhold og udvikling samt aktuelle bestemmelser for faget i 

skolen, 

• teorier om musikalitet og om børns musikalske udvikling samt musik som 

dannelsesfag og begrundelser for faget i skolen set i alment dannende 

sammenhæng, 

• musikpædagogiske idéer og strømninger samt pædagogiske syn på fagets 

æstetiske og kulturbærende sider, 

• formidling af aktuel musikpædagogisk forskning, 

• kriterier for valg af indhold og arbejdsformer i skolens musikundervisning 

og 

• planlægning, gennemførelse og evaluering af musikundervisning samt 

analytisk, reflekterende og praktisk produktivt arbejde med 

undervisningsmaterialer i musik. 

Egne musikalske udtryksfærdigheder 

Individuel undervisning i sang med stemmedannelse, brugsklaver og 

hovedinstrument som grundlag for at arbejde med børns musikalske udvikling. 

Musikforståelse 

Hørelære og musikteori samt analyse og perspektivering af musik som 

kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen indenfor 

forskellige genrer, tider og kulturer før og efter år 1900. 

122


Musikudøvelse 

Sammenspil, en- og flerstemmig sang og aktiviteter inden for musik og 

bevægelse. 

Musikalsk skaben 

Skabende musikalsk arbejde med satsarbejde, improvisation og komposition. 

Musikledelse 

Instruktion, ledelse og understøttelse af vokale og instrumentale 

musikaktiviteter. 

FAGETS SAMSPIL MED DE ØVRIGE FAG I UDDANNELSEN 

Musik rummer dimensioner af historisk, sproglig, naturvidenskabelig, kropslig, 

kunstnerisk-æstetisk og kulturel art, som giver muligheder for funktionelt 

tværgående samarbejde med alle uddannelsens fag. Praktikforløb 

planlægges, gennemføres og evalueres som en integreret del af 

undervisningen i linjefaget. 


INDHOLD 

Undervisningen på linjefaget Musik omfatter: 

Individuel undervisning i: 

a) Rytmisk og klassisk sang, stemmedannelse, stemmeteori og 

børnestemmer. 

b) Brugsklaver. Akkompagnement- og melodispil samt becifringslære. 

c) Instrumentalspil på et af de instrumenter, som seminariet har mulighed for 

at tilbyde. 

Flerstemmig sang og sammenspil 

Deltagelse i og ledelse af flerstemmig sang og sammenspil, herunder arbejde 

med et alsidigt skolemusikrepertoire. 

Fagdidaktik 

Pædagogiske, psykologiske og læringsteoretiske aspekter ved 

musikundervisning i folkeskolen. 

Hørelære 

Grundlæggende færdigheder i node-, rytme-, interval-, melodi- og 

harmonilære samt aflytning af musik. 

Satsarbejde 

a) Arrangement. 

b) Skabende musikalsk arbejde (SMA). 

123


Musikkundskab 

Musikkundskab omfatter bl.a. musikteori, musikhistorie og musikanalyse med 

inddragelse af didaktiske overvejelser. 

Der arbejdes med fem værker, værkområder, evt. enkeltsatser. Værkerne skal 

repræsentere forskellige genrer og stilperioder og adækvate analysemetoder. 

Arbejdet med tre af værkerne skal desuden indeholde didaktiske overvejelser 

vedrørende undervisning i folkeskolen. 

MULIGE AFLØSNINGSFORLØB FOR DELE AF EKSAMEN 

Kursus i hørelære 

I undervisningen udbydes to intensive hørelæreforløb som annonceres mht. 

tidspunkt, varighed og omfang på i god tid på seminariets intranet. I 

hørelæreforløbene arbejdes med grundlæggende færdigheder i node, rytme, 

interval-, melodi- og harmonilære samt aflytning af musik. Fremmødekrav: 80 

%. Arbejdet vurderes internt godkendt/ikke-godkendt. 

Afløsningsforløb i musikkundskab og musikteori 

I undervisningen udbydes et forløb om musikkundskab, som annonceres i god 

tid mht. tidspunkt, varighed og omfang på seminariets intranet. I forløbet 

undervises i værker, genrer og stilperioder, og de studerende fremlægger i 

grupper en analyse med didaktiske refleksioner af et værk eller en del af et 

værk. Fremmødekrav: 80 %. Fremlæggelserne vurderes internt 

godkendt/ikke-godkendt. 

Tre lærerstillede opgaver om satsarbejde og arrangement 

Den studerende kan gennem studieforløbet få godkendt tre lærerstillede 

opgaver, som repræsenterer forskellige skolerelevante satstyper. Opgaverne 

vurderes samlet godkendt/ikke-godkendt. 

Opgaverne er: 

1. Tostemmig vokalsats med inddragelse af skolerelevante instrumenter, 

herunder blokfløjte og stavspil. 

2. Tre-firestemmig vokalsats. 

3. Rytmisk sats. 

Mere information om retningslinjer og bestemmelser for afløsningsforhold 

findes på seminariets intranet. Uddybende aftaler mellem hold og lærer om 

undervisningens indhold, afløsningsforløb, interne afleveringsfrister osv. vil 

med passende frister blive meldt ud på seminariets intranet. 





1. Deltagelse i seminariets kor 

I forbindelse med musikliniestudiet er deltagelse i seminariets kor i 2 semestre 

124


obligatorisk. Mødepligtskravet er min. 80 %. 

2. Mappetekst 
















Ad. 1. Studerende, der ikke lever op til krav om deltagelse i seminariets kor, 

skal udarbejde en skriftlig opgave, som demonstrerer kendskab til arbejdet 

med tale- og sangteknik. Opgavens omfang er 12-15 normalsider. 

Opgavens emne skal godkendes af seminariets sanglærere, og opgaven 

bedømmes godkendt/ikke-godkendt af en af seminariets sanglærere. 





Den studerende skal individuelt eller i grupper på højst fire studerende skrive 

et kort skriftligt oplæg i form af en synopse på tre-fem normalsider, der 

indeholder en redegørelse for teoretiske og praktiske problemstillinger inden 

for undervisning i undervisning i musik i folkeskolen. 





EKSAMEN 

125


Eksamen i linjefaget Musik er individuel. 


Eksamen varer i alt 60 minutter inkl. votering, såfremt alle afløsningsforløb er 

gennemført. 

Der gives herudover 30 minutters forberedelse med instrument til rådighed til 

hver af delprøverne sang, brugsklaver og instrumentalspil. 

Eksaminationen indeholder teoretiske og praktiske prøver. 

a. Mundtlige prøver med baggrund i sang, arrangement, satsarbejde og 

ledelse af flerstemmig sang og sammenspil 

Ved prøverne skal den studerende 

• fremføre en vokalkomposition efter eget valg 

• demonstrere at have tilegnet sig et alsidigt repertoire omfattende 70 

sange, viser og salmer (det anbefales at søge lærerens vejledning ved valg af 

repertoire) 

• fremføre en ikke kendt sang med tekst (sekunda vista) 

• opføre en selvkomponeret opgave (SMA), som udføres ved eksamen 

• dokumentere sine færdigheder i kor- og/eller ensembleledelse 

• fremføre en instrumentalkomposition i sit hovedinstrument efter eget valg 

• demonstrere at have tilegnet sig instrumentale færdigheder på 

hovedinstrumentet (sekunda vista) 

• demonstrere at have tilegnet sig et brugsklaverrepertoire omfattende ti 

brugsklaversatser. Censor vælger hvilken sats, der skal fremføres 

• demonstrere at have tilegnet sig færdigheder i brugsklaver (sekunda vista). 

b. Mundtlig prøve med baggrund i kort skriftligt oplæg i form af synopse 

På baggrund af sin synopse skal den studerende individuelt eller i grupper på 

op til fire studerende praktisk demonstrere væsentlige forhold omkring 

problemstillingen, og redegøre for og diskutere fagdidaktiske aspekter 

vedrørende den beskrevne problemstilling 

For studerende, der ikke har deltaget i et eller flere af afløsningsforholdene, vil 

de pågældene discipliner også indgå i eksamen. 

Vilkår for eksamen i forhold til de enkelte forløb ser således ud: 

Vedrørende hørelære 

Studerende, der ikke har honoreret fremmødekravet, indstilles til en fire timers 

bunden skriftlig prøve. Ved den skriftlige prøve skal den studerende 

dokumentere kvalifikationer inden for aflytning af musik mht. rytme, baslinje, 

harmonik, melodi og voicing. Denne prøve indgår i den samlede vurdering ved 

eksamen. 

Vedrørende musikkundskab og musikteori 

Studerende, der ikke har honoreret fremmødekravet, indstilles til en særskilt 

mundtlig prøve i tilknytning til afsluttende mundtlig eksamen i faget. 

Til prøven skal den studerende opgive fem værker, værkområder eller 

enkeltsatser, som skal repræsentere forskellige genrer og stilperioder. Prøven 

126


forløber som en samtale med udgangspunkt i et af de fem værker, udvalgt af 

censor. Ved prøven skal den studerende dokumentere musikhistorisk, 

musikanalytisk og musikteoretisk kendskab med inddragelse af didaktiske 

overvejelser. Denne prøve indgår i den samlede vurdering ved eksamen. 

Vedrørende satsarbejde og arrangement 

Ved manglende godkendelse af en eller flere af de tre opgaver om 

satsarbejde, indstilles den studerende til en skriftlig prøve på fire timer i 

satsarbejde. Denne prøve indgår i den samlede vurdering ved eksamen. 

Der gives en samlet karakter med lige vægtning mellem delprøverne. 

FORSØGSORDNING I IMU FOR GUITAR 

Undervisningens indhold 

Den studerende udvikler sine instrumentale færdigheder gennem arbejdet 

med forskellige mindre solo- eller sammenspilsnumre og akkompagnement til 

sange. I undervisningen indgår såvel det basalt instrumental-tekniske aspekt 

som det teoretiske grundlag for udarbejdelse og udførelse af forskellige 

akkompagnementstyper. Sangene hertil forventes at have en sværhedsgrad 

som gennemsnittet af sangene fra ”den blå sangbog”. Der arbejdes med 

nodespil, akkordlære, akkompagnementsfigurer og improvisationsøvelser. 

Eksamen 

Forsøget indebærer, at den studerende har mulighed for at vælge mellem to 

eksamensformer: Eksamensform A, som er den nuværende eksamensform, 

og eksamensform B. Begge eksamensformer er beskrevet nedenfor. 

Eksamensform A 

a) Fremførelse af en komposition efter den studerendes valg. 

b) Fremførelse af en ikke kendt opgave (sekunda vista). Der gives 30 

minutters forberedelsestid. 

Eksamensform B 

a) Fremførelse af 1 af 10 opgivne sange eller satser. Censor vælger fra den 

af faglæreren godkendte liste med de opgivne satser. 

b) Fremførelse af en ikke kendt opgave (sekunda vista). Der gives 30 

minutters forberedelsestid. 

En af faglæreren godkendt liste med 10 opgivne satser afleveres den 4. maj. 

Heraf fremgår den studerendes valg af eksamensform. 

127


NATUR/TEKNIK 

PRÆAMBEL 

Natur/Teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og 

naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig 

almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser, levevilkår og teknik, 

og samspillet herimellem. Natur/Teknik bygger på elementer fra både biologi, 

fysik/kemi, geografi og teknik. 

MÅL 


• viden om, hvordan arbejdet med Natur/Teknik i skolen kan bidrage til, at 

børn udvikler naturfaglig erkendelse, lyst til udforskning og ansvarlighed over 

for miljøet, praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde, samt 

opnår handlekompetence, 

• viden om, hvordan elever gennem oplevelser, erfaringer og undersøgelser 

i omverdenen udvikler tanker, sprog og begreber, 

• bred faglig og punktvis dybdegående indsigt i naturfaglige og tekniske 

fænomener og 

sammenhænge med særlig relevans for skolefaget Natur/Teknik, herunder 

menneskets samspil med naturen, 

• fortrolighed med naturfaglige undersøgelsesmetoder og 

betragtningsmåder samt praktiske og eksperimenterende arbejdsformer og 

• evnen til at sætte delelementerne fra de centrale kundskabs- og 

færdighedsområder i relation til det at undervise i skolefaget Natur/Teknik. 


Fagdidaktik 

• Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser 

om faget i folkeskolen. 

• Skolefaget Natur/Teknik i det samlede skolebillede og overvejelser om 

progression i faget, herunder sammenhænge med de øvrige naturfag. 

• Forholde sig til naturfaglige begreber og konkrete og tankemæssige 

modeller i relation til planlægning og gennemførsel af undervisning. 

• Kriterier for stofudvælgelse, samt principper for planlægning, gennemførsel 

og evaluering af læreprocesser, der tilgodeser naturfaglig almendannelse og 

de udviklingsmuligheder, som ligger i faget Natur/Teknik. 

• Undervisningsmidler, herunder informations- og kommunikationsteknologi 

som et fagligt/pædagogisk værktøj. 

Arbejdsmåder og tankegange 

I faget arbejder de studerende med at 

• iagttage, undersøge, læse, tænke samt foretage praktisk og 

eksperimentelt arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur, 

• gennemføre ekskursioner og feltarbejde samt bygge enkle apparater og 

• foretage en risikovurdering i forbindelse med undervisningen og kunne 

128


handle fornuftigt i forbindelse med uheld. 

Emner/temaer 

• Materialer, stoffer, fænomener og apparater fra hverdagen. 

• Dyr, planter og mikroorganismer, deres livsbetingelser, levesteder og 

tilpasninger, samt eksempler på biotoper og biodiversitet. 

• Kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, 

levevilkår og livskvalitet. 

• Centrale sammenhænge i naturen - som fx energistrømme og 

stofkredsløb. 

• Den atomare og molekylære verden, solsystemet og verdensrummet. 

• Teorier om universets, jordens og livets opståen og udvikling, herunder 

verdensbilleder. 

• Regionale og globale mønstre - fx. klimazoner og plantebælter, landskaber 

og fordeling af land og hav, samt eksempler på forskellige typer af regioner i 

vor egen og andre verdensdele. 

• Ressourceudnyttelse, teknik, produktion og miljøproblemer i nære og 

fjerne samfund - samt relationen til begrebet bæredygtighed; forskellige 

natursyn og interessemodsætninger i forhold til naturanvendelse. 

• Samfundet og den enkeltes brug af teknik. 

• Naturvidenskabelige arbejdsmetoder og modeller som redskab til 

produktion af viden og udvikling af erkendelse. 

SAMSPIL 

Gennem Natur/Tekniks naturvidenskabelige grundspørgsmål bliver 

udgangspunktet for faget hovedsageligt tværfagligt. Natur/Tekniks fokus på 

emner/temaer frem for fag giver en indre sammenhæng, som både knytter de 

enkelte elementer af faget sammen og muliggør samarbejde med 

læreruddannelsens øvrige fag. 


INDHOLD 

Undervisningen organiseres i tematiske forløb, som tilsammen dækker fagets 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder. 

I hvert tematisk forløb indgår: 

Praktisk og eksperimentelt arbejde. 

Faglige kurser. 

Fagdidaktiske overvejelser. 

Vurdering af IKT‟s muligheder. 

Ekskursioner. 

Arbejde med indholdsplaner for undervisningsforløb, som udmøntes i korte 

skriftlige oplæg i form af rapporter og fremlæggelser heraf. 

I undervisningen indgår en studieuge af mindst fem dages varighed. 

Stoffet som læses i forbindelse med disse aktiviteter indgår i det samlede 

129

pensum. 







I undervisningen indgår et sikkerheds- og laboratoriekursus på syv lektioner 




naturfagsområdet, og få adgang til laboratorierne udenfor normal 


2. Fremlæggelse af mindst fem indholdsplaner for undervisningsforløb 

I løbet af studietiden fremlægger den studerende mindst fem indholdsplaner 

for undervisningsforløb, hvor praktisk, eksperimentelt arbejde indgår (se 

afsnittet materiale til eksamen). Indholdsplanerne fremlægges for holdet, og 

fremlæggelserne skal godkendes af læreren. 

3. Rapport 

I forbindelse med studieugen skal de studerende individuelt eller i grupper 

udforme en studieugerapport på tre-fem normalsider, som skal godkendes af 

læreren. 

4. Mappetekst 


















130



Ad. 2. Ved manglende godkendelse af fremlæggelse af en eller flere 

indholdsplaner for undervisningsforløb, må den studerende fremlægge ny 

eller bearbejdet udgave af undervisningsoplægget. 


udarbejde en ny rapport. 




Kort skriftligt oplæg om selvvalgt emne 

Den studerende udarbejder individuelt eller i grupper på højst tre studerende 

et kort skriftligt oplæg på tre-fem normalsider ud fra et selvvalgt emne. Emnet 

skal være naturfagligt bredt, dække flere af linjefagets emner og begrundes i 

forhold til linjefagets mål og indhold. Opgaven skal skrives på baggrund af 

arbejde i naturen og/eller i laboratoriet samt på baggrund af læst litteratur. 

Mindst seks korte skriftlige oplæg i form af rapporter 

I løbet af studietiden udarbejder den studerende mindst seks korte skriftlige 

oplæg på hver tre–fem normalsider, der indeholder indholdsplaner for 

undervisningsforløb, hvor praktisk, eksperimentelt arbejde indgår. I hvert 

oplæg integreres stof fra flere af linjefagets Centrale kundskabs- og 

færdighedsområder, således at indholdsplanerne tilsammen omfatter dem 

alle. 



De korte rapporter afleveres i elektronisk form til læreren senest 4. maj i 

eksamenssemestret. 

Den længere rapportafleveres til studiekontoret i to eksemplarer senest 4. 

maj i eksamens-semestret. 

EKSAMEN 

Eksamen i linjefaget Natur/Teknik er individuel. 



Prøven er todelt, og hver delprøve varer 30 minutter. 

a) Mundtlig prøve med baggrund i kort skriftligt oplæg 

Prøven består i en uddybende samtale med udgangspunkt i det selvvalgte 

131


emne i det korte skriftlige oplæg. 

b) Mundtlig prøve med baggrund i kort skriftligt oplæg i form af rapport 

Forud for prøven fortages forhåndslodtrækning blandt de korte oplæg. 

Der er 24 timers forberedelsestid forud for denne prøvedel. 

Prøven består i en uddybende samtale med udgangspunkt i beskrivelsen af 

indholdsplan for undervisningsforløb i det korte skriftlige oplæg. 

Den studerende skal demonstrere færdigheder i praktisk eksperimentelt 

arbejde. 

Der gives én karakter på grundlag af en samlet vurdering af hver af de to 

mundtlige præstationer. 

132


SAMFUNDSFAG 

PRÆAMBEL 

I faget foretages beskrivelser, analyser og vurderinger af samfundsmæssige 

fænomener, herunder konflikter, samarbejde og social integration på 

baggrund af samspillet mellem økonomiske, politiske og sociale strukturer og 

forskellige aktørers værdi- og interessebaserede handling. 

MÅL 


• grundlag for kritisk at kunne beskrive, analysere og vurdere 

samfundsforhold, samfunds-konflikter og samfundsforandringer og tage 

begrundet stilling til dem og 

• forudsætninger for - under anvendelse af faglig og pædagogisk viden - at 

kunne målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i 

samfundsfag i folkeskolen og andre områder inden for uddannelsessystemet. 


Fagdidaktik 

På baggrund af den studerendes kvalifikationer fra andre fag i 

læreruddannelsen arbejdes i fagdidaktikken med 

• samfundsfags begrundelse, indhold og historiske udvikling, herunder 

bestemmelser om faget i folkeskolen, 

• samfundsfags formål belyst gennem forskellige demokratibegreber, - 

teorier og dannelsessyn, 

• samspillet mellem samfundsfaglige problemstillinger og pædagogiske 

synsvinkler, 

• kriterier for udvælgelse af forskellige typer stof og undervisningsmaterialer 

samt brug af informations- og kommunikationsteknologi, 

• principielle metodiske problemstillinger ved undervisning i og anden 

formidling af samfundsforhold, samfundskonflikter og samfundsforandringer 

og 

• planlægning og gennemførelse af udadrettede aktiviteter, herunder 

studierejser, institutions- og virksomhedsbesøg. 

Samfundsfaglig teori og metode 

• Samfundsfilosofi, herunder forskellige forståelsesrammer for modernitet, 

senmodernitet og postmodernitet. 

• Teorier, begreber og metoder fra politologi, økonomi, sociologi og 

international politik. 

• Videnskabsteoretiske indfaldsvikler til studiet af samfund. 

• Kvantitativ og kvalitativ metode. 

Faglige stofområder 

• Sociale grupperinger, socialt samspil og kultur. 

- Individ og fællesskab. 

133


- Levevilkår, sociale klasser og livsformer. 

- Kultur, normer og værdier. 

- Modernitetsbegrebet og andre sociale forståelsesrammer. 

- Uddannelse og kommunikation. 

• Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer. 

- Politisk socialisering og politisk deltagelse. 

- Statsbegrebet, politiske regimer og politiske institutioner. 

- Politiske ideologier. 

- Menneskerettigheder. 

- Sekundær værdifordeling. 

- Velfærdsstater og velfærdssamfund. 

• Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser. 

- Global, national og personlig økonomi. 

- Produktion og forbrug. 

- Primær værdifordeling. 

- Teknologisk udvikling. 

- Arbejdsmarkedsforhold. 

- Økonomisk politik. 

• Internationale forhold i globalt perspektiv. 

- Internationale aktører. 

- Sikkerhedspolitiske problemer. 

- Danmarks og Europas placering i verden. 

- Global udvikling og uligheder. 

- Globalisering og globalisering. 

• Samfund og naturgrundlag. 

- Ressourcer, energi og energiforbrug. 

- Produktions og forbrugsmønstres miljøeffekter. 

- Forskellige natursyn. 

- Bæredygtig udvikling. 


Faget har teoretiske, filosofiske og metodiske berøringsflader til Skolen i 

Samfundet, Pædagogik, Psykologi samt en række linjefag. Det kan tillige 

spille en særlig perspektiverende rolle i tværfaglige sammenhænge, herunder 

i forbindelse med projektforløb, ved at bidrage med kontekst for andre fags 

problemstillinger. 


INDHOLD 

Indholdet i faget er de Centrale kundskabs- og færdighedsområder 

vedrørende 

134


• teorier og metoder 

• faglige genstandsområder 

• didaktik og formidling 

Tilrettelæggelse 

Undervisningen veksler mellem fælles projekter og kortere kurser. Der vælges 

så vidt muligt en problemorienteret og projektorganiseret arbejdsform. Der 

lægges vægt på, at projekter omfatter såvel sociologiske, politiske og 

økonomiske problemstillinger og indholdsmæssigt dækker alle niveauer fra 

sociale grupper over lokalsamfund og nationalstater til regionalt og globalt 

samarbejde og konflikter. 

De korte kurser vælges således, at de belyser videnskabsteoretiske, 

metodiske og fagdidaktiske problemstillinger og endvidere tilgodeser de 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder, der ikke er tilstrækkeligt 

repræsenteret i de fælles emner. 





1. Tre rapporter 

Den studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen individuelt eller i 

grupper på højst tre studerende i alt tre rapporter i forlængelse af tre af 

holdets valgte emner. Den ene rapport skal overvejende være fagdidaktisk. 

Omfanget skal være 10–12 normalsider for en studerende, 12–16 normalsider 

for en gruppe på to studerende og 16–20 normalsider for en gruppe på tre 

studerede. 

Det er en forudsætning for deltagelse i afsluttende eksamen, at 

rapporteringerne er godkendt af læreren. 

2. Mappetekst 













135





Ad 1. Ved manglende udfærdigelse eller godkendelse må den studerende 






De studerende udarbejder individuelt eller i grupper med højst tre studerende 

et kort skriftligt oplæg i form af synopse på tre–fem normalsider over et 

selvvalgt emne. Emnet må ikke ligge inden for de problemstillinger, der er 

behandlet i rapporterne. 

Den studerende kan ved henvendelse til læreren sikre sig, at det valgte emne 

ikke ligger inden for de problemstillinger, der er behandlet i rapporterne. 





EKSAMEN 

Eksamen i linjefaget Samfundsfag er individuel. 


Den mundtlige prøve er todelt. Der gives 1 times forberedelse forud for 

prøven. 

a. Mundtlig prøve med baggrund i lodtrækning 

Spørgsmål gives ved lodtrækning. Den studerende trækker et spørgsmål 

inden for de fællesbehandlede emner. Denne delprøve varer 30 minutter inkl. 

votering. 

b. Mundtlig prøve med baggrund i kort skriftligt oplæg i form af 

synopse. 

Den studerendes fremlæggelse og diskussion af det selvvalgte emne med 

udgangspunkt i den udarbejdede synopse. Denne delprøve varer 30 minutter 

inkl. votering. 

Ved karaktergivningen lægges vægt på, at den studerende anlægger en 

samfundsfaglig synsvinkel på såvel det lodtruktne som selvvalgte emne, dvs. 

at den studerende analyserer og vurderer ved hjælp af samfundsfaglige 

136


begreber, teorier og metoder. 

Der gives en samlet karakter for den mundtlige prøve, hvor den mundtlige 

fremlæggelse i hver delprøve vægtes lige. 

137

TYSK 


PRÆAMBEL 

Forberedelse til lærervirksomhed i tysk som fremmedsprog er fagets kerne. 

Stofområder er sprog og kultur, sprogbrug, sprogtilegnelse og formidling, som 

integreres til et helhedssyn. 

Stofområder behandles overordnet i et fagdidaktisk perspektiv med en 

dannelses- og en professionsrettet indfaldsvinkel. 

MÅL 

Målet er at den studerende tilegner sig 

• kvalifikationer til at undervise i tysk som fremmedsprog, 

• færdigheder i at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere 

tyskundervisning på med 

• undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder, undervisningsmedier, 

progression og evalueringsformer og 

• læringsbetingelser og -forudsætninger. 

Kombinerede kommunikative færdigheder 

De studerende opnår personlige færdigheder i at bruge tysk hensigtsmæssigt, 

når de læser, lytter, taler og skriver. 

Sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse 

De studerende arbejder med 

• viden om sprogets form og funktion, 

• indsigt i sprogbrugsregler, 

• viden om tekstgrammatik og pædagogiske grammatikker samt 

• indsigt i sprogtilegnelsesmodeller. 

Kulturformidling 


• væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i de tysktalende lande i et 

historisk perspektiv med hovedvægten på Tyskland, 

• viden om litteraturens rolle i forbindelsen med kulturformidling og 

• viden om kulturmøders betydning for fremmed og egen forståelse. 

FAGETS SAMSPIL MED DE ØVRIGE FAG I LÆRERUDDANNELSEN 

I samspil med de pædagogisk-psykologiske fag kan tysk indgå i tværfaglige 

projekter, der behandler formidlings- og læringsdimensioner. 

I samspil med de andre sprogfag kan tysk samarbejde om sprogdidaktiske 

problemstillinger, i samspil med de praktiskmusiske fag om den praktiskmusiske 

dimension. Den kulturformidlende dimension giver muligheder for at 

arbejde tværfagligt ud fra forskellige faglige indfaldsvinkler. 


138


INDHOLD 

I uddannelsesforløbet integreres fagets indholdsområder på en sådan måde, 

at der i videst muligt omfang anlægges en helhedsbetragtning på kultur- og 

samfundsforhold, sprog, sprogtilegnelse og sprogformidling. Arbejdet med 

fagdidaktiske problemstillinger skal være gennemgående i alle linjefagets 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder og tages op sammen med det 

faglige indhold. Dermed understreges, at det interkulturelle aspekt og 

forberedelsen til lærervirksomhed i tysk som fremmedsprog er fagets kerne. 

Undervisningsindholdet udvælges i overensstemmelse med 

læreruddannelsesbekendtgørelsens 

§ 14, bilag 24 og på en sådan måde, at 

• kravene i bekendtgørelsen opfyldes, 

• de studerende får mulighed for at opfylde fagets mål og 

• de studerende får mulighed for at arbejde med fagets Centrale kundskabs- 

og færdighedsområder 

De studerende tilbydes et studieophold af en uges varighed i et tysksproget 

land planlagt og gennemført af holdet i samarbejde med læreren. Dette 

betragtes som omlagt undervisning. 





1. Tre semesteropgaver 

- To opgaver om væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold 

Opgaverne skrives på basis af fiktive og ikke-fiktive tekster, omfanget er otte– 

ti normalsider, og opgaverne skal skrives på tysk. 

- En semesteropgave inden for sprogfærdighed og sprogtilegnelse. 

Omfanget er otte–ti normalsider og kan skrives på enten dansk eller tysk. Hvis 

opgaven skrives på dansk, skal den forsynes med et resumé på tysk. 

2. Afløsningskursus i fonetik 

Der kan afholdes afløsningsforløb i fonetik, hvis holdet ønsker det. For 

studerende, der har gennemført afløsningskursus, udgår fonetik ved den 

mundtlige eksamen. Mødepligtskrav: min. 80 % 

3. Mappetekst 



søjlestrukturen er organiseret i forhold til. Mappeteksten kan skrives på enten 

dansk eller tysk. Hvis opgaven skrives på dansk, skal den forsynes med et 

resumé på tysk. 

139














Ad. 1. Ved manglende udfærdigelse eller godkendelse af semesteropgaver 

må den studerende aflevere ny eller bearbejdet udgave. 

Ad. 2. Kursus i fonetik er afløsning for eksamen i fonetik. Ved genindstilling 

erstattes forløbet af en prøve i sammenhæng med den mundtlige eksamen. 




Kort skriftligt oplæg med selvvalgt emne 

Den studerende vælger individuelt et selvvalgt emne. Emnet kan tage 

udgangspunkt i både fiktive og ikke-fiktive tekster, ligesom der kan tages 

udgangspunkt i andre teksttyper. Det korte skriftlige oplæg skal indeholde 

temabeskrivelse, faglige og fagdidaktiske synsvinkler samt en litteraturliste. 

Det korte skriftlige oplæg skal skrives på tysk og have et omfang på tre–fem 

normalsider. 





EKSAMEN 

Eksamen i linjefaget Tysk er individuel og består af både en skriftlig og en 

mundtlig eksamen. 



140









Den mundtlige prøve er todelt. 

Den samlede prøvetid er 60 minutter med ca. 30 minutter til hver delprøve. 

Der er 60 minutters forberedelse. 

a. Mundtlig prøve med baggrund i kort skriftligt oplæg 

Den studerende fremlægger og diskuterer på tysk det selvvalgte emne med 

udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg. 

b. Mundtlig prøve med baggrund i elevproduceret tekst 

Den studerende analyserer og vurderer på dansk en elevproduceret tekst 

med særlig fokus på fremhævede områder. Fremlæggelsen skal demonstrere 

indsigt i sprog og sprogtilegnelse samt indsigt i moderne metoder til 

pædagogisk formidling af fokusområdet. 

Studerende, som ikke har afløst fonetik, prøves tillige på dansk i fonetik. 

Ved vurderingen lægges vægt på den studerendes faglige og fagdidaktisk 

indsigt, indsigt i sprog og sprogtilegnelse samt indsigt i metoder til 

pædagogisk formidling af fokusområdet, endvidere vægtes den studerendes 

kommunikative kompetence. 

Ved bedømmelsen vægtes de to delprøver lige. 

141


TILBUDSPLIGTIGE KURSER 

§ 12. Seminariet skal tilbyde den studerende et kursus inden for det 

praktiskmusiske fagområde, et kursus, der tager sigte på undervisning af børn 

i de første år i skolen, og et kursus, der tager sigte på undervisning af børn 

med særlige behov. Seminariet skal desuden tilbyde studerende, der vælger 

Matematik, men ikke Dansk, et kursus i skrivning og retorik. 

Stk. 2. Seminariet kan tilbyde den studerende kurser i undervisning af voksne 

og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. 

Stk. 3. Det er en forudsætning for udstedelse af bevis, at den studerende har 

deltaget aktivt i kurset. 

§ 13. Seminariet kan tilbyde de studerende svømmelæreruddannelse i 

henhold til bekendtgørelsen herom, samt deltagelse i korsang og sammenspil. 

142


PRAKTISK-MUSISK FAGOMRÅDE 

Seminariet har valgt at gøre dette område obligatorisk for alle studerende, 

se under tværfaglige forløb. 

143


UNDERVISNING AF BØRN I DE FØRSTE ÅR I SKOLEN 

MÅL 

Målet er, at den studerende på baggrund af sin viden fra de pædagogiske fag 

og linjefagene tilegner sig særlige forudsætninger for at varetage lærerens 

opgaver i de første år i skolen. 


• Mindre børns vilkår og udvikling, leg og læring samt 

personlighedsdannelse. 

• Praktiske og æstetiske læreprocessers betydning for børns udvikling. 

• Om børns sprog og begrebsdannelse ved skolestarten, herunder 

betydningen af opvækst under forskellige kulturelle og sproglige betingelser. 

• Læseprocesser og læseindlæring. 

• Skolestarten, differentiering af undervisningen samt fag- og 

lærersamarbejde. 

• Lærerens og skolens samarbejde med hjemmet, og samarbejde mellem 

lærere, børnehave-klasseledere og skolefritidsordningens personale om 

samordning af indsatsen i skolestarten. 


Kursets forskellige indholdsområder bestemt i mål og Centrale kundskabs- og 

færdighedsområder angiver de elementer, den studerende forventes at 

studere. 

Kurset organiseres med udgangspunkt i et dobbeltteam på 2. årgang, som 

tilrettelægger endelige rammer og vilkår for kurset. Kurset består af tre faser – 

en fælles introduktionsfase, en fase hvor der arbejdes i studiegrupper og 

gives vejledning, og endelig en fremlæggelsesfase på holdet. 

INDHOLD 

Med udgangspunkt i den store spredning der er i seksårs barnets kognitive, 

følelsesmæssige og sproglige udvikling, sættes der fokus på aldersgruppens 

særlige fælles kendetegn i relation til læreprocesser. Det sansende, aktive, 

eksperimenterende, handlende og tænkende barns behov for forskellige 

organiseringsmuligheder af læringsrum behandles. Sprogets udvikling 

gennem begrebsdannelse mellem hverdagserfaringer og mere 

”videnskabelige” begreber behandles i relation til barnets møde med læse og 

skriftkulturen i indskolingen. 

Samarbejde med undervisere fra folkeskolen kan etableres for at informere 

om aktuelle praktiske løsninger på nyere pædagogiske udfordringer i 

indskolingen. I forbindelse med kurset kan de studerende observere elever i 

indskolingen. 

Kurset afsluttes med gruppefremlæggelser med udgangspunkt i fagenes 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder i indskolingen og med en for 

144


indskolingen eksemplarisk organisationsform. Fremlæggelsen skal indeholde 

teoretiske overvejelser, vise eksempler på praksis samt indeholde en skriftlig 

forældreinformation. I forbindelse med fremlæggelserne modtager grupperne 

respons fra medstuderende og vejleder. 

Påtegning af godkendt kursus på den studerendes lærereksamesbevis 

forudsætter 80 % fremmøde samt dokumentation for behandling af de i 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder nævnte indholdsområder vist 

gennem fremlæggelsen. 

145


UNDERVISNING AF BØRN MED SÆRLIGE BEHOV 

MÅL 

Målet er, at den studerende på baggrund af sin viden fra de pædagogiske fag 

og linjefagene tilegner sig særlige forudsætninger for at varetage undervisning 

og andre pædagogiske aktiviteter, der imødekommer de særlige behov, børn 

kan have eller kan erhverve, og at forebygge og afhjælpe vanskeligheder, 

som udspringer af disse behov. 


• Normer og normdannelse. 

• Kulturelle og sociale forholds betydning for børns udvikling, herunder 

opvækst under forskellige kulturelle og sproglige betingelser. 

• Betydningen af problemer i forbindelse med børns fysiske, intellektuelle og 

emotionelle og sproglige udvikling. 

• Læringsmuligheder og -problemer i skolen og disses sammenhæng med 

barnets livsforhold. 

• Anvendelse af varierede undervisnings- og arbejdsformer og andre former 

for undervisningsdifferentiering, specialundervisning og anden 

specialpædagogisk bistand. 

• Lærerens samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse samt 

pædagogisk-psykologisk rådgivning og myndigheder uden for skolen. 


Ikke alle børn i folkeskolen har forudsætninger for at leve op til de krav af 

såvel faglig, social og følelsesmæssig art, som det at gå i skole stiller. Ej 

heller er skolen altid i stand til at møde alle børn med deres forskellige 

forudsætninger. 

Vi skal i dette kursus beskæftige os med de virkemidler som lærere, skole og 

samfund har til rådighed for at kunne opfylde netop disse børns behov. 

INDHOLD 

Der arbejdes med udvalgte temaer og problemstillinger, hvor indhold, 

begreber og perspektiver fra kursets Centrale kundskabs- og 

færdighedsområder indgår i samspil med de studerendes iagttagelser, 

erfaringer, viden og forestillinger. 

Der lægges vægt på, at den studerende arbejder med betydningen af 

samspillet mellem barnets, lærerens og skolekulturens forskellige 

forudsætninger, muligheder og potentialer. 

Den studerende skal nå frem til en begrundet stillingtagen til 

• Konkrete handlemuligheder i forholdet mellem enhed og differentiering i 

skolen 

• Forebyggende, hensyntagende og kompenserende aspekter af 

undervisningen samt til 

146


• De lærerkompetencer, den studerende har særlig brug for at udvikle. 

TEMAER OG PROBLEMSTILLINGER 

• Normalitet, forskellighed og anderledeshed 

• Opvækstbetingelser og udviklingsmuligheder 

• Den sociale arv 

• Mødet mellem barn og skole 

• Lærerpersonlighed og relationskompetence 

• Institutionaliseringens betydning 

• Almenundervisningens muligheder 

• Inklusion, integration og segregation 

• Diagnosekategorier 

• Specialpædagogiske foranstaltninger - lovgrundlaget 

• Lærerens samarbejde med brugere og rekvirenter 

• PPR (Pædagogisk-psykologisk rådgivning) 

FORM 

Til støtte for de studerendes forståelse af kursets mål og indhold gives en 

introducerende og problematiserende undervisning med henvisning til 

obligatorisk faglitteratur og andre kilder. 

På baggrund af egne iagttagelser udarbejder den studerende en case, der 

fremlægges i mindre grupper med henblik på respons og refleksion. Herefter 

skriver den studerende et notat på tre-fem sider med refleksioner over det 

gennemførte forløb. Notatet bedømmes af læreren med godkendt/ikkegodkendt. 

Bedømmelsen godkendt er en forudsætning for, at kurset er gennemført. 

Studerende, der har gennemført kurset, vil få dette påtegnet 

lærereksamensbeviset. 

147


SKRIVNING OG RETORIK 

(Tilbudspligtigt kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger 

matematik, men ikke dansk). 

PRÆAMBEL 

Kernen i kurset er udvikling af almene professionsrettede kompetencer inden 

for skrivning og retorik, som grundlag for al lærervirksomhed. 

SKRIVNING 

Målet er 

• at den studerende tilegner sig basale skrivefærdigheder og kan anvende 

disse i den daglige kommunikation og undervisning samt 

• at den studerende bliver i stand til at vejlede børn i skrivning og medvirke i 

tværfaglige forløb i folkeskolen, hvor skrivning indgår. 


De studerende skal tilegne sig viden om 

• skriftens kulturhistorie, 

• håndskrift og håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder, og 

• ergonomiske forhold ved håndskrivning og computerskrivning. 

De studerende skal tilegne sig professionsrettede færdigheder i 

• at skrive de basale håndskriftformer, herunder tal og tegn, 

• at udarbejde hensigtsmæssigt layout i håndskrevne såvel som 

computerskrevne tekster og 

• at kunne analysere og vurdere børneskrift og vejlede barnet i 

hensigtsmæssig håndskrivning og computerskrivning. 

RETORIK 

Målet er 

• at den studerende opnår viden om retorik og færdighed i mundtlig 

formidling, og 

• tilegner sig forudsætninger for at vurdere børns talesprog. 

DE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER 

De studerende skal tilegne sig viden om 

• retorikkens og mundtlighedens genrer og argumentationsanalyse, 

• samspillet mellem tale og kropssprog, 

• stemme og stemmevanskeligheder samt 

• børns sproglige og talemæssige dysfunktioner. 

De studerende skal tilegne sig professionsrettede færdigheder i 

148


• at læse op og fortælle i en tolkende og stilrigtig fremførelse, 

• at fremlægge mundtlige oplæg og 

• at observere børns talesprog med henblik på visitering. 


Kernen i kurset er udvikling af almene professionsrettede kompetencer inden 

for skrivning og retorik som grundlag for al lærervirksomhed. Der arbejdes 

med: 

- Retorikkens og mundtlighedens genrer og teknikker samt 

argumentationsanalyse 

- Samspillet mellem tale og kropssprog 

- Fortælling og oplæsning 

- Mundtlighed i undervisningen 

- Stemmens funktioner og dysfunktioner 

- Skrivning af modelskrifter (trykbogstaver, grundskrift) 

- Børns skriveudvikling og skriftens historie 

- Layout, tavleskrift, ergonomi. 

Påtegning af godkendt kursus på den studerendes lærereksamesbevis 

forudsætter 80 % fremmøde. 

FORLØB 

Introduktion til retorik og mundtlighed 

Hvad er retorik? Fokus på forskellige mundtlige kommunikationssituationer og 

forskelle mellem tale og skrift. 

Om forberedelse af mundtlig formidling 

Disponering, argumentation og appelformer. 

Fremførelser af korte faglige indlæg og arbejde med konstruktiv respons 

Oplæsning 

Stemme og kropssprog, oplæsningsøvelser. 

Gæsteoplæg om stemmens funktioner og dysfunktioner (medbring noget du 

kan lide at læse op). 

Introduktion til fortælleaften 

Fortælleaften 

Handlende mundtlighed og flerstemmige klasserum 

Om mundtligheden i undervisningen. 

Skrivning 

1. Skrivehåndværket. Modelskrift: trykbogstaver. 

2. Skriveudvikling, skrivning og læsning. 

1. Layout. 

2. Mere om skrivehåndværket. Modelskrift: grundskrift, ergonomi. 

149


1. Skrivning som kulturteknik, skrivning og identitet, skrivning og 

tekstbehandling (IT). 

2. Lærerens skrivning i fag: Alle forbereder at skrive en tekst på papir og/eller 

tavle som kan indgå som en del det valgte fags skrivning for læreren. Denne 

tekst skal have respons fra andre på holdet og fungerer som en ”skriveprøve”. 

150


FRIVILLIG UNDERVISNING 

Forud for hvert studieår træffes der i samråd med Seminarierådet beslutning 

om, hvilke frivillige kurser der udbydes i det kommende studieår. 

Frivillige kurser vil fremgå af seminariets intranet og hjemmeside. 

151


GENERELLE BESTEMMELSER FOR UDDANNELSEN 

DELTAGELSESPLIGTEN 

Bekendtgørelsen foreskriver i §11, at den studerende har pligt til at deltage i 

undervisningen, som den tilrettelægges af seminariet i studieordningen. 

Seminariet har valgt at registrere den studerendes deltagelse i uddannelsen i 

forbindelse med følgende elementer i studieordningen: 

Mødesteder 

Der etableres i alt fire mødesteder mellem fag- og almendidaktik, dvs. et 

mødested på hver årgang. Mødet mellem den faglige og den didaktiske 

tænkning er central i holdets drøftelser af den aktuelle problemstilling, og det 

fordrer samtale mellem de studerende. På 1. årgang vil denne drøftelse 

befordres af henholdsvis linjefag og faget Pædaggik, på 2. årgang af linjefag 

og faget Almen Didaktik. På 3. og 4. årgang vil holdet i samarbejde med en 

linjefagslærer i højere grad selv være ansvarlig for at fastholde mødet mellem 

fagene i samtalen. I tilknytning til hvert mødested skal den studerende skrive 

en mappetekst, som det konkrete udtryk for opfyldelse af seminariets 

bestemmelser af mødepligten. 

På 1. årgang organiseres mødestedet af læreren i 1. linjefag og læreren i 

Pædagogik, på 2. årgang af læreren i 2. linjefag og læreren i Almen Didaktik, 

og det er en forudsætning for deltagelse i afsluttende eksamen i de 

involverede fag, at mappeteksten godkendes af den studerendes lærere i de 

nævnte fag. 

På 3. og 4. årgang organiseres mødestederne af læreren i henholdsvis 3. og 

4. linjefag alene, og det er en forudsætning for deltagelse i afsluttende 

eksamen i de involverede linjefag, at mappeteksten godkendes. 

(Se studieordningens afsnit om mødesteder). 

Tværfaglige forløb 

De tværfaglige forløb afsluttes med et produkt, fx en fremlæggelse eller en 

fremvisning. Det er en forudsætning for udstedelse af lærereksamensbevis, at 

den studerende har fået godkendt sin deltagelse i disse forløb senest 1. april 

i det afsluttende eksamenssemester. 

(Se studieordningen for hvert af de tværfaglige forløb, og herunder regler for 

genindstilling). 

Obligatoriske forhold 

I de obligatoriske fag og i linjefagene er der i studieordningen foreskrevet en 

række obligatoriske forhold, fx mødepligtsforløb, skriftlige opgaver eller andre 

arbejder, som indgår i seminariets bestemmelser for deltagelsespligten. Det er 

en forudsætning for deltagelse i afsluttende eksamen i hvert fag, at den 

152


studerende har afviklet sin deltagelse i disse obligatoriske forhold med 

tilfredsstillende resultat. Sidste frist for aflevering af skriftlige produkter i 

tilknytning til obligatoriske forhold er 1. april i det pågældende fags 

eksamenssemester. 

(Se studieordningen for hvert fag, og herunder regler for genindstilling). 

Ønsker holdet og læreren at afvikle de obligatoriske forhold på anden vis (fx i 

form af sammenlægning af flere opgaver), kan der efter ansøgning til ledelsen 

gives dispensation. 

SANKTIONER I FORBINDELSE MED MANGLENDE OPFYLDELSE AF 

DELTAGELSESPLIGTEN 

For studerende, der ikke har gennemført studieelementer, som indgår i 

seminariets registrering af deltagelsespligten, henvises til de regler for 

genindstilling, som er beskrevet i de relevante afsnit i studieordningen. 

Hvis den studerende ikke på denne måde indhenter det forsømte, træffer 

rektor på baggrund af en samtale med den studerende og de involverede 

lærere afgørelse om, hvorledes deltagelses-pligten kan opfyldes, fx ved at gå 

dele af uddannelsen eller et helt studieår om. 

Hvis rektor ud fra lærernes vurdering skønner, at det på grund af 

forsømmelsernes omfang er uholdbart at etablere et sammenhængende 

studieforløb, og hvis den studerende trods skriftlig advarsel fra rektor ikke 

tager initiativ til at genoprette studieforløbet, kan rektor på eget eller de 

involverede læreres initiativ bortvise den studerende fra seminariet. 

RETNINGSLINJER VEDRØRENDE PRØVER OG AFSLUTTENDE 

EKSAMEN I FAGENE 

De overordnede regler for de afsluttende eksamener i læreruddannelsen er 

beskrevet i Bekendtgørelse om prøver og eksamener i erhvervsrettede 

uddannelser (BEK nr. 356 19/05/2005) samt i Bekendtgørelse om ændring 

bekendtgørelse om prøver og eksamener i erhvervsrettede uddannelser 

(BEK nr. 753 26/07/2005) 

I dette afsnit gives der en oversigt over de lokalt fastsatte retningslinjer samt 

henvisning til visse centralt fastsatte bestemmelser. 

PRØVEFORMER OG BEDØMMELSE 

LOKALT BESTEMTE MUNDTLIGE, SKRIFTLIGE ELLER PRAKTISKE 

EKSAMENER ELLER KOMBINATIONER HERAF 

Lokalt bestemte eksamener kan tage udgangspunkt i et skriftligt arbejde, et 

praktisk arbejde eller et lodtrukkent spørgsmål. Materialer til brug ved 

mundtlig eksamen er omtalt under hvert enkelt fag i studieordningen. 

Eksamen foregår individuel eller i grupper (se de enkelte fag). 

153


Eksaminationstiden fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte fag. 

Den afsluttende bedømmelse er en helhedsvurdering af de enkelte dele af den 

mundtlige eksamen, og vægtningen mellem de enkelte dele fremgår af 

eksamensbestemmelserne i det pågældende fag. 

Der gives særskilt karakter efter 13-skalaen for mundtlig eksamen i hvert fag. 

CENTRALT STILLET SKRIFTLIG EKSAMEN 

Der er afsluttende centralt stillet skriftlig eksamen i linjefagene Dansk, 

Matematik, Engelsk, Fransk, Tysk og Dansk som andetsprog. Der er tale om 

en individuel eksamen med opgavesæt, der er udarbejdet af 

Undervisningsministeriet. Ministeriet fastsætter desuden tidspunkt og varighed 

for prøverne. 

Der gives særskilt karakter efter 13-skalaen for centralt stillet skriftlig eksamen 

i hvert af de nævnte fag. 

AFLØSNING 

Dele af et fags indhold kan afløses gennem udarbejdelse af en skriftlig 

opgave, en praktisk opgave, en fremlæggelse for holdet eller mødepligt. 

Mulighed for afløsning fremgår af studieordningens bestemmelser for hvert 

enkelt fag. Opgaven/fremlæggelsen/deltagelsen skal godkendes af fagets 

lærer, og den pågældende del af fagets indhold indgår herefter ikke i fagets 

afsluttende prøve. 

De dele af et fag, som på denne måde afløses i forhold til den afsluttende 

prøve, kan højst udgøre 15 % af et fags indhold (bekendtgørelsens § 15, stk. 

5). Der træffes i hvert enkelt tilfælde aftale mellem de studerende og holdets 

lærer(e) om, hvor stor en del af fagets stofområde, som afløses gennem det 

enkelte forløb, angivet i studenterårsværk. 

MØDEPLIGT 

Mødepligt kan være foreskrevet i studieordningen i dele af studieforløbet i de 

enkelte fag eller i forbindelse med særlige tværfaglige eller tematiske forløb. 

Der kan fx være tale om, at mødepligt er foreskrevet i forbindelse med 

afløsning af dele af et fags stofområde (se ovenfor). Men der kan også være 

tale om, at der i et fag indgår obligatoriske forløb med mødepligt, som skal 

sikre, at alle studerende tilegner sig viden om et fags grundlæggende 

færdigheder, sikkerhedsbestemmelser eller lignende. 

Mødepligt indebærer, at den studerende skal deltage aktivt i mindst 80 % af 

de aftalte undervisningstimer. 

Manglende opfyldelse af mødepligt indebærer normalt, at det pågældende 

forløb skal tages om næste gang, det indgår i undervisningen. Se i øvrigt 

regler for genindstilling i de enkelte fag. 

154


Mødepligt ved praktik sidestilles dog med den tilstedeværelsespligt, som 

skolens lærere har. Fravær kan derfor kun accepteres i forbindelse med 

sygemelding eller efter særlig godkendelse fra skolens ledelse. 

SKRIFTLIGE OG PRAKTISKE ARBEJDER 

I fagenes eksamensbestemmelser er der anvendt følgende overordnede 

betegnelser for sådanne arbejder. En nærmere bestemmelse af arbejdets art 

og konkrete omfang findes i de lokale bestemmelser for fagene. 

Mappetekst 

Se studieordningens afsnit om mødesteder 

Korte skriftlige oplæg 

Et “kort skriftligt oplæg” er overordnet defineret som et skriftligt oplæg til prøve 

på minimum tre og maksimum fem normalsider (a 2600 anslag pr. side). 

Korte skriftlige oplæg kan have forskellig karakter (som synopse, rapport, 

mindmap eller lign., hvilket fremgår af de lokale bestemmelser for fagene). 

Korte skriftlige oplæg kan også skrives af flere studerende i en gruppe, idet 

korte skriftlige oplæg ikke kan være genstand for vurdering. Korte skriftlige 

oplæg er udelukkende oplæg til mundtlig prøve. 

Når det korte skriftlige oplæg skrives af studerende i en gruppe, fastholdes 

sideomfanget på tre til fem normalsider. 

Ved eksaminationen tages der udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg, 

således at der gennemføres en uddybende og argumenterende samtale. 

Under denne samtale kan der trækkes forbindelseslinjer til et evt. fælles læst 

litteratur. 

Længere skriftlige opgaver 

En “længere skriftlig opgave” er overordnet defineret som minimum 10 og 

maksimum 20 normalsider (a 2600 anslag pr. side). 

Længere skriftlige opgaver kan have forskellig karakter og forskelligt omfang 

inden for rammen af de 10-20 sider, hvilket fremgår af de lokale 

bestemmelser for fagene. 

Længere skriftlige opgaver er normalt genstand for vurdering ved mundtlig 

prøve, og i disse tilfælde skrives opgavene individuelt. 

Ved eksaminationen tages der udgangspunkt i den længere skriftlige opgave, 

således at der gennemføres en uddybende og argumenterende samtale om 

opgavens indhold. Under denne samtale kan der trækkes forbindelseslinjer til 

evt. fælles læst litteratur. 

Produkt 

Et resultat af en arbejdsproces, fx i form af en kunstnerisk frembringelse, en 

brugsgenstand, en tekst (eksempelvis en novelle eller et digt), en 

frembringelse af billed/lydmæssig eller verbal genre, som er egnet til at 

demonstrere eller drøfte væsentlige sider af et tema eller en 

problemstilling. Produktet indgår i den samlede bedømmelse af prøven. 

155


Normalsider 

En side defineres som en normalside a 2600 typeenheder, dvs. inkl. 

bogstaver, tegn og mellemrum og desuden billeder, tabeller og bilag. Forside, 

indholdsfortegnelse og litteraturliste tælles derimod ikke med. 

Antallet af typeenheder (altså maks. 2600 typeenheder) skal være gældende 

for hver enkelt side. Man kan således ikke overskride øverste grænse for 

antal sider, selv om opgaven indeholder en eller flere sider med mindre end 

2600 typeenheder. 

Vejledning: I Microsoft Word kan antal typeenheder findes ved at markere den 

tekst, hvori typeenhederne ønskes optalt, og dernæst vælge Funktioner 

menuen Ordoptælling. I dialogboksen Ordoptælling er det tallet for Tegn (med 

mellemrum), der svarer til antal typeenheder. Hvis opgaven indeholder 

fodnoter og/eller slutnoter, skal afkrydningsfeltet Medtag fodnoter og slutnoter 

slås til, idet noterne også skal medregnes. 

Ved en normalside forstås for prosa 1300 anslag og for poesi 30 verselinjer. 

AFLEVERING AF SKRIFTLIGE OG PRAKTISKE ARBEJDER 

Materiale, som danner udgangspunkt for eksaminationen ved mundtlig 

eksamen, afleveres senest den 4. maj i det pågældende fags 

eksamenssemester. 

Regler for tidspunkt for aflevering og godkendelse af arbejder, der indgår i et 

undervisningsforløb som afløsning for dele af et fags indhold, eller som er 

resultatet af obligatoriske forløb, fremgår af studieordningen for de enkelte 

fag. 

SYGEEKSAMEN 

Hvis det med en lægeattest dokumenteres, at den studerende har været 

forhindret i at deltage i eller fuldt ud gennemføre afsluttende prøve i et fag, har 

den studerende ret til at anvende indstillingen næste gang, der er ordinært 

afsluttende prøve ved seminariet i det pågældende fag. 

Sygeeksamen omfatter de dele af fagets prøve, for hvilke der gives en samlet 

karakter. 

UREGELMÆSSIGHEDER I FORBINDELSE MED EN PRØVE 

Uregelmæssigheder i forbindelse med den afsluttende prøve i 

læreruddannelsens fag er nærmere beskrevet i Bekendtgørelse om prøver og 

eksamener i erhvervsrettede uddannelser (BEK nr. 356 19/05/2005) § 19. 

Uregelmæssigheder fra den studerendes side i forbindelse med prøven kan 

eksempelvis bestå i, at man 

• uretmæssigt har skaffet sig hjælp fra andre 

• har anvendt ikke tilladte hjælpemidler 

156


• har udgivet en andens arbejde for sit eget 

• uretmæssigt har hjulpet eller forsøgt at hjælpe andre 

• har udvist forstyrrende adfærd. 

I tilfælde af sådanne uregelmæssigheder kan rektor bortvise den studerende 

fra prøven. 

Hvis uregelmæssigheder først konstateres efter afslutningen af en prøve eller 

dele heraf, kan rektor annullere prøven for den studerende. Hvis der hersker 

tvivl om, hvorvidt der foreligger grund til bortvisning fra en prøve, kan rektor 

tillade, at den studerende fortsætter med prøven under forbehold af senere 

afgørelse af sagen. 

Bortvisning fra eller annullering af en prøve betyder, at deltagelse i prøven i 

resterende fag i den pågældende prøvetermin bortfalder. Den studerende vil 

herefter først kunne genindstille sig til prøven i de pågældende fag efter et år. 

I særlige tilfælde kan rektor bortvise en studerende fra seminariet i ét eller 

flere semestre. 

KLAGE OVER EKSAMEN FRA DEN STUDERENDES SIDE 

Klage fra en studerendes side over forløbet af en prøve sker efter de 

retningslinjer, som er fastsat i Bekendtgørelse om prøver og eksamener i 

erhvervsrettede uddannelser (BEK nr. 356 19/05/2005). 

Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, afleveres til rektor senest to uger 

efter, at resultatet af prøven er bekendtgjort. 

Rektor forelægger hurtigst muligt klagen for den eller de oprindelige 

bedømmere, der kan 1) foretage en ny bedømmelse, 2) tilbyde 

reeksamination eller 3) afvise klagen. Klagen kan kun afvises, hvis 

bedømmerne er enige om det. I tilfælde af uenighed, følges særlige 

retningslinjer. 

Bedømmernes stillingtagen skal foreligge senest to uger efter modtagelsen af 

klagen. Rektor meddeler klageren resultatet af bedømmernes stillingtagen. 

Klageren har herefter mulighed for at indbringe denne afgørelse for et 

ankenævn, hvis medlemmer dels udpeges af censorformandskabet, dels af 

seminariet. Den studerende skal aflevere en skriftlig og begrundet anke til 

rektor senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes 

afgørelse. 

En kopi af den fulde tekst af bestemmelserne i eksamensbekendtgørelsens 

kapitel 10 findes på seminariets hjemmeside. 

MERITOVERFØRSEL OG DISPENSATIONSBESTEMMELSER 

Uddannelseselementer gennemført ved et andet lærerseminarium 

Ifølge bekendtgørelsens § 21 stk. 1 kan uddannelseselementer gennemført 

ved ét lærerseminarium ækvivalere med tilsvarende uddannelseselementer 

157


ved et andet lærerseminarium. Studerende, der ønsker at overføre 

uddannelseselementer (fag eller kurser), som er gennemført ved et andet 

seminarium, til N. Zahles Seminarium, afleverer dokumentation herfor på 

seminariets studiekontor. 

Merit 

Efter bekendtgørelsens bestemmelser (bek. Nr 382 af 19/6 1998) kan der 

gives merit for elementer i læreruddannelsen som den studerende har skaffet 

sig ved tidligere gennemførte uddannelsesforløb. Godkendelse af merit 

betyder, at et angivet element eller fag betragtes som gennemført eller 

bestået, og at den studerende på baggrund heraf kan gennemføre 

læreruddannelsen uden at deltage eller aflægge prøve i de godkendte 

elementer. Lærerseminariernes rektorforsamling vurderer løbende hvilke 

uddannelseselementer, der i niveau og relevans svare til elementer i 

læreruddannelsen. 

Fælles regler for meritoverførsel og fritagelse for dele af 

læreruddannelsen 

Efter Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen (BEK nr. 382 

19/06/1998, § 20 stk. 2 og § 21 stk 2), jævnfør også Bekendtgørelse om 

adgang, indskrivning og orlov mv. ved videregående uddannelser (BEK nr. 

149 06/03/2006): 

Udgangspunktet er, når der tales om merit, at der ikke kan være tale om 

direkte sammenlignelighed. Merit kan gives for anden uddannelse/dele af 

anden uddannelse, som af niveau og relevans vurderes at kunne svare til 

elementer i læreruddannelsen eller hvis den studerende på anden måde har 

opnået tilsvarende kvalifikationer. 

Universitetsuddannelser 

1. Universitetsuddannelser (kandidateksamen, embedseksamen, 

magisterkonferens, hovedfag, sidefag/bifag, 1. del/B.A. 1 teologisk 

grunduddannelse), både humanistiske og naturvidenskabelige fag, giver 

fritagelse for det tilsvarende fag i læreruddannelsen som linjefag. 

2. Psykologisk embedseksamen giver ud over Psykologi tillige fritagelse for 

Pædagogik. 

3. Magisterkonferens, hoved- eller bifag i pædagogik giver udover 

Pædagogik tillige fritagelse for Psykologi, Almen Didaktik og Skolen i 

Samfundet. 

4. De samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser BA, cand.mag., 

cand.scient.pol., cand.scient.anth., cand.scient.soc. og cand.scient.adm., 

cand.tech.soc., cand.comm., cand.polit., cand.oecon., uddannelserne fra alle 

danske universiteter samt samfundsvidenskabelig basis-uddannelse fra 

Roskilde Universitetscenter giver fritagelse for linjefaget Samfundsfag. 

Civilingeniør cand.polyt. giver, fritagelse for Matematik og Fysik/Kemi. 

158


Handelshøjskole og universitetsuddannelser 

Erhvervssproglig bacheloruddannelse (BA i erhvervssprog), erhvervssproglig 

diplomuddannelse (ED), erhvervssproglige kandidatuddannelser, cand.mag., 

cand.ling.merc. og cand.interpret. 

giver fritagelse for det tilsvarende sprog som linjefag i læreruddannelsen. 

NB. Korrespondenteksamen (erhvervsfaglig uddannelse) giver ikke fritagelse 

for noget fag. 

Andre pædagogiske uddannelser 

1. Pædagoguddannelsen giver fritagelse for Pædagogik og Psykologi. 

2. En uddannelse som husholdningslærer samt ernærings- og 

husholdningsøkonomer giver fritagelse for Pædagogik og Psykologi samt 

linjefaget Hjemkundskab. 

3. En håndarbejdslæreruddannelse giver fritagelse for Pædagogik og 

Psykologi samt linjefaget Håndarbejde. 

4. Voksenunderviseruddannelsen giver merit for Pædagogik og Psykologi 

samt Almen Didaktik. 

5. Pædagogisk Diplomeksamen i Almen Pædagogik giver merit for 

Pædagogik og Psykologi og Almen Didaktik. 

I alle andre tilfælde end de ovenfor nævnte tager rektor stilling til ansøgning 

om fritagelse for fag i læreruddannelsen efter en konkret vurdering af 

ansøgerens kvalifikationer. Når det gælder udenlandske læreruddannelser, 

skal disse vurderes af Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser 

www.cvuu.dk, hvis der ønskes direkte godkendelse af uddannelsen til 

folkeskolen. 

Det er under alle omstændigheder en forudsætning for fritagelse, at der 

foreligger behørig dokumentation for den pågældende uddannelse, og at 

følgende bestemmelser følges: 

1. Studerende, der fritages for linjefag, skal deltage i praktik i faget/fagene. 

2. Studerende, der fritages for linjefaget Fysik/Kemi med astronomi, skal ud 

over det i pkt. 1 nævnte, følge undervisningen i sikkerheds- og miljøproblemer 

i forbindelse med det eksperimentelle arbejde. 

3. 

Studerende, der har virket som vikar i folkeskolen i over to år i fuldt skema 

kan fritages for skoleperioden, hvis der foreligger positiv udtalelse fra 

skoleleder. 

4. Det er ikke muligt at opnå fritagelse for bedømmelsespraktikken. 

5. En studerende kan overføre merit/få fritagelse for dele af 

læreruddannelsen der svarer til op til to årsværk. 

159


FRITAGELSE AF HELBREDSMÆSSIGE GRUNDE 

Rektor kan ifølge bekendtgørelsens § 22 tilrettelægge særlige studieforløb 

eller eventuelt fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det ved 

lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke 

fuldt ud kan følge den normale uddannelse. 

Lægeerklæringen indhentes hos egen læge. Den studerende afholder selv 

udgifter i forbindelse med blankettens udfyldelse. Blanketten afleveres til 

studiekontoret. 

Fritagelse i forbindelse med udenlandske studieophold 

I forbindelse med studieophold inden for Den Europæiske Union, EU, eller 

Norden, som er planlagt gennem seminariet som et led i læreruddannelsen, 

tages der i hvert enkelt tilfælde på forhånd stilling til, hvilke elementer af 

uddannelsen (herunder praktik) studieopholdet ækvivalerer med. 

ORLOV 

Orlov kan først bevilges efter gennemført 1. studieår med tilhørende 

eksamen. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen og 

kan i et semester, hvor man er bevilget orlov, ikke indstille sig til eksamener. 

Orlov kan søges for ét studieår ad gangen. Ansøgningsfristen er 4. maj. 

Der henvises til bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved 

videregående uddannelser (BEK nr. 149 06/03/2006). 

Barselsorlov 

Barselorlov kan bevilges under hele studieforløbet. Studerende på 

barselsorlov har ret til at følge undervisningen og gå til eksamen under 

orloven i det omfang, den studerende selv ønsker det. Orloven bevilges for et 

år ad gangen og kan bevilges i allerede påbegyndte semestre. 

INSTITUTIONSSKIFT/OVERFLYTNING 

Skift fra andet lærerseminarium til N. Zahles Seminarium vil i særlige tilfælde 

kunne lade sig gøre, såfremt det er foreneligt med studieordningen. I disse 

tilfælde betragtes et studieår gennemført på et andet seminarium som 

gennemført på N. Zahles Seminarium. 

SKIFT AF FAG 

Det obligatoriske linjefag Dansk eller Matematik vælges ved optagelsen på 

uddannelsen og ud fra dette valg sammensættes stamhold og praktikgrupper. 

Det er kun i særlige tilfælde muligt at skifte mellem linjefagene Dansk og 

Matematik som 1. linjefag efter studiestart. Den studerende skal indgive en 

skriftlig ansøgning til studiekontoret om skift af 1. linjefag senest den 15. 

160


september i fagets 1. semester. 

2., 3. og 4. linjefag vælges ligeledes ved optagelsen på uddannelsen. Som et 

led i den løbende evaluering af undervisningen vil det være muligt for den 

studerende at erkende vanskeligheder i forhold til faget og at tage sagen op 

med faglæreren. 

Ønsker om linjefagsskift i 2. linjefag skal fremsættes på studiekontoret senest 

15. september i 1. semester. 

Der er linjefagsorientering om 3. og 4. linjefag på 3. semester. Uanset om den 

studerende ønsker at ændre sit valg af 3. og 4.linjefag eller ej i forhold til 

optagelsen, skal alle studerende på 2. årgang udfylde en blanket med deres 

valg af 3. og 4. linjefag. Blanketten afleveres på studiekontoret inden 

udgangen af 3. semester. Linjefagsholdene offentliggøres i maj måned på 4. 

semester. 

Ved et eventuelt. omvalg af 3. og 4. linjefag efter maj måned på 4. semester 

skal studiekontoret undersøge om et omvalg er mulig, dvs. fagenes oprettelse 

og plads på holdene. 

Den studerende begynder det nyvalgte fag på 5. semester. 

Linjefagsskift efter undervisningsstart skal fremsættes til studiekontoret senest 

15. september i fagets 1. semester. 

SÆRLIGE STUDIEFORLØB (JF. BEKENDTGØRELSE NR. 382 AF 19. 

JUNI 1998, § 22) 

Tilrettelæggelse af specielle studieforløb eller fritagelse for dele af 

uddannelsen, i begge tilfælde ud fra helbredsmæssige forhold, sker i 

samarbejde med studievejleder. 

DISPENSATION 

Rektor kan i henhold til bekendtgørelsens § 20, stk. 4., når der foreligger 

rimelige grunde, dispensere fra de lokalt fastsatte bestemmelser i 


Sager af principiel betydning skal, inden der evt. meddeles dispensation, 

forelægges Studierådet. 

OVERGANGSBESTEMMELSER 

Denne studieordning gælder for alle studerende, der er påbegyndt deres 

studium efter 1998, og studerende, der har påbegyndt deres uddannelse efter 

1998, vil således skulle afslutte deres uddannelse efter denne ordning. 

Eksamener fra tidligere ordninger vil automatisk blive overført til denne 

ordning. 

Hvor antal og karakter af obligatoriske forhold på afgørende måde afviger fra 

161


tidligere ordninger og dermed bringer de studerende i en vanskelig situation, 

indsender holdet/den studerende sammen med læreren en samlet 

sagsfremstilling og dispensationsansøgning til rektor mht. løsning af dette. 

DISPENSATION FRA STUDIEORDNINGENS LOKALT FASTSATTE 

REGLER 

Rektor kan i øvrigt give dispensation fra alle regler i studieordningen, som 

alene er fastsat af seminariet, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 4. 

Til top 

162

Gældende Studieordning ”Gl.” - Læreruddannelsen Zahle

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?