BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

politikerne, som skulle tage beslutningerne. For det andet blev den hygiejniske agitation for reformer ført frem på flere niveauer i samfundslivet. Hygiejnikerne opererede som debattører i den gryende demokratiske debatkultur, som opstod i kølvandet på begivenhederne i 1848- 49, og de fremførte den hygiejniske diskurs offentligt i pressen, i tidsskrifter og på kongresser. Andre arbejdede mere videnskabeligt med hygiejniske emner og leverede videnskabelige ”beviser” for den hygiejniske diskurs’ talsmænd i den offentlige debat. Hygiejnebevægelsen skabte også deres egne institutionelle rammer for udbredelsen af den hygiejniske diskurs som f.eks. Det kongelige medicinske selskabs hygiejniske komité og Lægeforeningen mod Choleraens udbredelse. Desuden var tidsskrifterne Ugeskrift for Læger og Bibliothek for Læger samt Emil Hornemanns Hygiejniske Meddelelser vigtige organer for udbredelsen af den hygiejniske diskurs. Hygiejnebevægelsen var også repræsenteret i kommunalforvaltningen som embedsmænd i den tekniske forvaltning og som tekniske og lægevidenskabelige eksperter i kommunalstyrelsens rådgivende komitéer og kommissioner. Eksperter og embedsmænd såsom ingeniørerne C. G. Hummel, L.A. Colding, Lindberg og lægen P. A. Schleisner arbejdede konkret med at udvikle planerne for vand- og kloakanlæggene. De havde derfor meget stor betydning for, hvordan de sanitære reformer i praksis kom til at se ud. Hygiejnikere såsom Hornemann, Hummel og B. A. Hoppe som erhvervede poster i hygiejnekommissionen af 1851 fik derved som rådgivere stor indirekte indflydelse på hvilke hygiejniske foranstaltninger, som politikerne iværksatte i praksis. Flere hygiejnikere fik direkte indflydelse på reformpolitikken ved at engagere sig politisk. Lægen Edward Dahlerup blev som den første hygiejniker valgt til Københavns Borgerrepræsentation i 1856, og han har derfor været med til at vedtage Coldings begrænsede kloakplan i 1857. Men ellers vil jeg give Tim Knudsen ret i, - med Dahlerup som undtagelsen der bekræfter reglen - at hygiejnebevægelsen stort set ikke var involveret i den politiske beslutningsproces om vand-, gas- og kloakanlægs indførelse i 1850’erne. I løbet af 1860’erne blev lægerne F. F. Ulrik, C. E. Fenger og F. J. Howitz også valgte til Borgerrepræsentationen. Præsten C. H. Visby blev valgt til den Grundlovsgivende forsamling i 1848, og lægerne C. E. Fenger og C. J. F. Henrik Kayser valgtes til Folketinget i henholdsvis 1849 og 1852. Det var ikke alle, der trods hygiejnikernes argumenter, anså de nye dyre sanitære foranstaltninger som nødvendige. En skeptisk mod-diskurs i kommunal- og landspolitikken konkurrerede med hygiejne-diskursen om at sætte sine egne ”sande” argumenter på 97
dagsordenen i debatten om Københavns fremtidige plan. Skeptikerne i-tale-satte argumenter omkring frihed, ejendomsret og økonomi, som knyttede sig til en samtidig virkeliggørelse af liberale politiske ideer med fri forfatning, næringsfrihed og bystyrets større selvforvaltning. Mod-diskursens talsmænd argumenterede bla. for, at indførslen af et kloaksystem med toiletter var en krænkelse af borgerskabets nyvundne frihedsrettigheder, fordi grundejerne så ikke havde mulighed for at sælge latrinen, og fordi man blev tvunget til at lade en anden mands ledninger føre over ens grund. Desuden blokerede skeptikerne i Københavns kommunalstyrelse for at støtte det filantropiske byggeri økonomisk med henvisning til, at hvis det offentlige gik ind og støttede visse byggerier frem for andre, ville det forstyrre det liberale samfunds frie markedskræfter. De hygiejniske interesser stod altså ikke alene i byplanlægningsdebatten i København i midten af 1800-tallet. Hensynet til økonomien samt erhvervs- og grundejerinteresser spillede også ind i debatten om sanitære reformer og arbejdernes boligforhold og bestemte i hvilken retning, den førte politik skulle gå. I forskningstraditionen har der været stor uenighed om, hvilken rolle koleraepidemien i 1853 spillede for byplanlægningsprocessen. Nogle mener, at den spillede en afgørende rolle, mens andre mener, at den ingen betydning havde. Jeg vil derimod hævde, at den på nogle punkter spillede en rolle, mens det ikke var tilfældet på andre områder. I forhold til vand- og kloakplanerne vil jeg give Hilden, Knudsen og Lützen ret i, at koleraepidemien ikke kan have haft den store betydning for udfaldets gang, da reformerne allerede var blevet vedtaget i Borgerrepræsentationen inden epidemien brød løs i sommeren 1853. I den sammenhæng er det dog værd at bemærke, at frygten for koleraen, som hygiejnebevægelsen nærede i sin agitation, derimod har haft stor betydning for, at de sanitære reformer overhovedet kom på den politiske dagsorden. Med hensyn til arbejderboligerne kan man konstatere, at det første eksempel på et filantropisk byggeri i København blev bygget i 1850 tre år før koleraepidemien brød ud, så den kan derfor ikke have haft nogen betydning i denne sammenhæng. Ikke desto mindre gav koleratidens positive erfaringer med udflytningen idéen om det hygiejniske arbejderboligbyggeri ganske populært i brede kredse af borgerskabet, og Lægeforeningens Boliger blev da også opført kort tid efter. Man kan derfor godt sige, at koleraen har haft betydning for, at folk overhovedet fik øjnene op for hygiejnebevægelsens argumenter om det fornuftige i at bo og bygge sundt. Hygiejnebevægelsens arbejde i perioden 1844-1865 skabte et solidt fundament for den hygiejniske sag i anden halvdel af 1800-tallet, hvor bevægelsen fortsatte med at føre den 98
Page 1 and 2:
BYENS PLAN O G H Y G I E J N I S K
Page 3 and 4:
4.1. Boligsituationen i København
Page 5 and 6:
vil studere hygiejnebevægelsens ag
Page 7 and 8:
1.3. Operationalisering Jeg har del
Page 9 and 10:
for 1800-tallets hygiejniske reform
Page 11 and 12:
tilstrækkeligt i dybden, der i øv
Page 13 and 14:
Berlingske Tidende, hvor hygiejnedi
Page 15 and 16:
historisk tid. Diskursen inkluderer
Page 17 and 18:
epidemier. 38 Produktionen af sandh
Page 19 and 20:
I Europa afvikledes det absolutisti
Page 21 and 22:
enige om vigtigheden i at skabe ord
Page 23 and 24:
Efter tidligere tiders krisetilstan
Page 25 and 26:
Grubesystemet var næsten eneherske
Page 27 and 28:
iværksatte foranstaltninger såsom
Page 29 and 30:
3.2.2. ”en meget Skiden Bye” By
Page 31 and 32:
det især på natrenovationsområde
Page 33 and 34:
Hornemann skrift ”Om adskillige M
Page 35 and 36:
Morillier og konstitueret brolægni
Page 37 and 38:
I lyset af truslens alvor ”nu da
Page 39 and 40:
Kjöbenhavn” 136 , som blev publi
Page 41 and 42:
ubehagelig Lugt og Smag, som forkla
Page 43 and 44:
Sundhedscommissions Virksomhed.”
Page 45 and 46:
Hvidt, direktør i Nationalbanken o
Page 47 and 48: Algreen-Ussing tog derefter ikke tr
Page 49 and 50: Schleisner udgav den 22. november 1
Page 51 and 52: Det stod nu Borgerrepræsentanterne
Page 53 and 54: afviste den 7. februar 1854 kloakke
Page 55 and 56: afgørende byplanmæssige initiativ
Page 57 and 58: 3.2.13. ”Forbud - uden Kloaker, e
Page 59 and 60: nøjes med et forbud, selvom et så
Page 61 and 62: Frederik Trier, Andreas Sommer, Fra
Page 63 and 64: Det fuldstændige kloaksystem kom s
Page 65 and 66: fremmede egne politiske og økonomi
Page 67 and 68: I 1852 blev lægen P. A. Schleisner
Page 69 and 70: hovedstaden med godt 84.000 mennesk
Page 71 and 72: involverede sig også i stor stil i
Page 73 and 74: tilbage fra Værtshuslivet”. Ydre
Page 75 and 76: nye byggelov, mente han, skulle nø
Page 77 and 78: spekulationsbyggeriet til, at det v
Page 79 and 80: Men Hornemann og resten af hygiejne
Page 81 and 82: og dels fordi man ville undgå at k
Page 83 and 84: kræfter. Hvis kommunen gik ind og
Page 85 and 86: Fornedrelse (…) end at give Arbej
Page 87 and 88: Det beskrevne kvarter bestod af den
Page 89 and 90: arbejderbyggeforeninger praktisered
Page 91 and 92: forskelligt alt efter, om arealerne
Page 93 and 94: tallet. 380 Formålet med Arbejdern
Page 95 and 96: plan og regulering fra det offentli
Page 97: sammenhæng var den hygiejniske. Hy
Page 101 and 102: English Summary This paper aims at
Page 103 and 104: Frankenau, Rasmus: Det offentlige S
Page 105 and 106: Fædrelandet 14.10. 1857 Fædreland
Page 107 and 108: Jensen, Hanne Lene: ”Det københa
Page 109 and 110: Bilag: Personregister Aird, John (1
Page 111 and 112: vandforsyningssystem med kloakker f
show all

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?