BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
plan og regulering fra det offentliges side, og der<strong>for</strong> helt i grund- og byggespekulanternes<br />
vold, blev resultatet der<strong>for</strong> slum fra begyndelsen.<br />
Men der gik på samme tid en bevægelse i modsat retning. I tidsrummet 1850-1865 i-talesatte<br />
hygiejnebevægelsen arbejdernes elendige bolig<strong>for</strong>hold <strong>for</strong> byens borgerskab <strong>for</strong> derved<br />
at fremme hygiejniske boligre<strong>for</strong>mer, lovgivning og planlægning på området. Præsten C. H.<br />
Visby agiterede allerede i 1840’erne <strong>for</strong> det filantropiske byggeri. Hygiejnebevægelsen<br />
nøjedes imidlertid ikke med at tale om det filantropiske byggeri, de virkede også <strong>for</strong> sagen i<br />
praksis. Visby var sammen med lægerne Hornemann, C. E. Fenger m.fl. initiativtager til det<br />
første filantropiske byggeri på Christianshavn, som ikke havde profitmaksimering, men<br />
arbejdernes højere levestandard som mål. Boligfilantropernes motiver med byggeriet var at<br />
udrydde arnesteder <strong>for</strong> sygdomme og epidemier, samt at anspore arbejderne til at leve en mere<br />
anstændig og borgerlig tilværelse, som bedre og nyttigere samfundsborgere, der ikke var til<br />
fare <strong>for</strong> resten af samfundet. På baggrund af koleratidens positive erfaringer med udflytningen<br />
af de smittede fra deres huse stiftede Læge<strong>for</strong>eningen mod Choleraens udbredelse i 1854<br />
Læge<strong>for</strong>eningens Boliger – et tidligt eksempel på byplanlægning af et helt kvarter uden <strong>for</strong><br />
byen, planlagt efter de hygiejniske <strong>for</strong>skrifter om lys og luft mv. Disse boliger blev af<br />
hygiejnebevægelsen igen og igen hevet frem som argument i agitationen <strong>for</strong> det filantropiske<br />
byggeri, pga. boligernes positive effekt på sundhedstilstanden blandt beboerne. Ligeledes<br />
brugte hygiejnikerne naturvidenskabelige argumenter hentet fra fag som statistik og kemi som<br />
argumenter i agitationen <strong>for</strong> det hygiejniske byggeri. Læge<strong>for</strong>eningens Boliger blev i<br />
1860’erne fulgt op af en ny bølge af filantropisk byggeri, som skød op mange steder i<br />
hovedstaden.<br />
Debatten om det filantropiske byggeri var også på dagsordenen på den hygiejniske kongres<br />
i København i 1858. Her blev det i tidens liberale ånd besluttet, at byggeriet var en sag <strong>for</strong> det<br />
private initiativ samt, at det primært var møntet på den arbejdsdygtige del af arbejderklassen.<br />
Det offentlige skulle som hidtil via fattig<strong>for</strong>sorgen tage sig af det egentlige pjalteproletariat,<br />
som ikke kunne <strong>for</strong>sørge sig selv. Velgørenhed lugtede af passiv <strong>for</strong>sørgelse, og det var ikke<br />
en sag <strong>for</strong> det filantropiske projekt.<br />
Velgørenhed var heller ikke lægen F. F. Ulriks <strong>for</strong>sæt, da han i 1865 kickstartede<br />
Arbejdernes Bygge<strong>for</strong>ening. Princippet bag bygge<strong>for</strong>eningerne var hjælp til selvhjælp via<br />
mobilisering af fælles kræfter og kapital. Arbejderne sparede op i <strong>for</strong>eningen <strong>for</strong> derved ad åre<br />
94
Change language