BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

aade for Luften og Beboerne i Staden”. 376 Voldarealet skulle ifølge Hornemann anlægges
som park og fungere som en slags ventilationskanal, der skulle gøre det lettere at komme af
med byens dårlige luft. 377 Hornemanns kæphest i byplanlægningen var i det hele taget,
hvorledes man bedst skaffede tilstrækkeligt frisk luft. Han mente, at det ikke var nok at
anlægge parker. Det var også vigtigt at sikre luftens cirkulation ved at anlægge brede,
regulerede gader og boulevarder, frie pladser samt at bygge lavt i stedet for højt. Sluttelig
anbefalede Hornemann i polemik med Wilkens at lade et bredt bælte stå ubebygget hen, og
hvor det ellers ikke lod sig gøre, at lade arealerne være så tyndt bebyggede som muligt. 378
Koleratidens smertelige erfaringer havde lært københavnerne at tage den offentlige
hygiejne alvorligt. Hornemanns advarsler mod at plastre hele voldarealet til med karrebyggeri
blev taget til efterretning i den endelige plan for voldterrænets udnyttelse, som blev vedtaget i
1872. Der blev sat jord af til bevaring af en række af grønne områder omkring Københavns
gamle bykerne. Tivoli fik lov til at blive liggende, hvor det havde været siden 1843, Botanisk
Have og Østre Anlæg blev anlagt i 1871-1874, Ørstedsparken kom til i 1879 og Kastellet blev
bevaret. Hornemanns visioner om brede, lige gader som vehikler for byens udluftning blev
også imødegået via etableringen af Vester Boulevard (nu H. C. Andersens Boulevard), der
blev anlagt omkring 1890 som et luftbælte vest for den indre by. 379
4.2.11. Arbejdernes Byggeforening 1865 – ”Arbejderforeninger til gjensidig Hjælp”
Arbejdernes Byggeforening blev stiftet af arbejderne på Burmeister og Wain på lægen F.
F. Ulriks initiativ i 1865. Byggeforeningerne var en ny form for kooperativt organiseret
filantropisk byggeri. Til forskel fra det gængse filantropiske byggeri, som var startet udenfor
arbejdernes kreds, udsprang initiativet i byggeforeningsbyggeriet fra arbejderside qua
arbejdernes begyndende klassebevidste organisering. Til en start blev disse foreninger dog
hjulpet i gang af socialt bevidste folk fra byens borgerskab, men arbejderne tog dog i stigende
grad selv initiativet til byggeforeningsbyggeriet, som voksede frem i anden halvdel af 1800-
376 Hornemann, Emil: ”Nogle Bemærkninger i Anledning af Planen til en Udvidelse af København”. I:
Hygiejniske Meddelelser 2. bd., 1. hæfte, s. 22-36, 1858-1859. s. 30.
377 ibid. s. 30ff. Hornemann fordrede dog ikke, at voldanlægget skulle stå fuldstændig uforandret, men at det
offentlige skulle disponere over arealerne og anlægge mindre offentlige anlæg som f.eks. en botanisk have,
spadseregange og enkelte mindre offentlige bygninger som f.eks. et observatorium.
378 Hornemann, Emil: ”Om folkerige Byers Udvidelse; Nærmest med Hensyn til København”. I: Hygiejniske
Meddelelser 2. bd. 2. hæfte, 1858-59 s. 106ff.
379 Møller, Jes Fabricius: “Byens Lunger. Om den oprindeligt videnskabeligt-hygiejniske baggrund for en
metafor”. Særtryk af Historiske Meddelelser om København. 2002. s. 112f
91