BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

middelklassen eller arbejderklassen. Lægeforeningens boliger var og skulle være hygiejnebevægelsens konkrete trumfkort, som beviste vigtigheden af at bygge hygiejnisk overfor bygherrer, spekulanter og mod-diskursens talsmænd, Ovenstående eksempler er blot et udpluk af periodens videnskabelige undersøgelser, som bidrog til den hygiejniske sag med ”sande argumenter” og ”objektive data”, med det formål at sætte sundt boligbyggeri på den politiske dagsorden. Andre statistikere, læger og videnskabsmænd såsom C.N. David 356 , C. F. Hempel 357 , C. E. Fenger, C. J. F. Kayser 358 og P. A. Knudsen 359 forsøgte alle i kraft af deres videnskabelige arbejde at føre bevis for de usunde, overfyldte boligers negative konsekvenser. 4.2.9. Den hygiejniske Congres Det filantropiske byggeri var også på dagsordenen på den Hygiejniske Congres i 1858. I fuld overensstemmelse med tidens liberale ånd blev det på kongressen besluttet, at arbejderboligbyggeriet ikke var en sag for det offentlige, men for private kræfter. Byggeriet skulle målrettes mod den bedre del af den af arbejderklassen, mens de allerfattigste og uarbejdsdygtige skulle forsørges som hidtil via den offentlige fattigforsorg. Det man nærmere søgte at finde svar på i kongressens tredje afdeling, som behandlede arbejderboligspørgsmålet, var: ”Paa hvilken Maade bör man virke til at skaffe den arbejdende Klasse sunde og billige Boliger?”. 360 Emil Hornemann, som indledte afdelingens diskussion, mente at det, på baggrund af flere positive erfaringer med filantropisk arbejderboligbyggeri for arbejderklassen her til lands og i udlandet, ikke længere var et spørgsmål om, man skulle bygge sunde boliger for arbejderne, men hvordan man skulle bygge. Hermed var det slået fast! Han syntes selv, at den mest hygiejniske metode at tage i anvendelse til formålet var at bygge nye bygninger på nye grunde udenfor byen. Dertil kom, at det var bedre at lade byggeriet ”udgaae fra den private Foretagelsesaand i Forening med den private Velgörenhedsaand” end fra det offentlige 361 . Han var imod det af senere 356 David, C.N.: Om Hovedstadens Befolkning efter Folketællingen d. 1. Febr. 1855. København 1856. 357 Hempel, C. F. ”Bidrag til Oplysning om Sundhedsforholdene i en Afdeling af Christianshavn”. I: Hygiejniske Meddelelser 1. bd. 2. hæfte, s. 43-72. 1856-58. 358 Fenger, C. E./ Kayser, C. J. H.: ”Om Byers Høje Dødelighed” I: Fædrelandet 6.5. 1853. 359 Knudsen, P.: ”Dødelighedsforholdene i København 1850-54”. I: Hygiejniske Meddelelser 3. bd. 1860-1862 s. 150-174. & ”Dødelighedsforholdene i København 1855-1859”. I: Hygiejniske Meddelelser 4. bd. 1863-65 s. 180-208. 360 Den hygiejniske Congres i Kjöbenhavn Juli 1858. s. 32-66 361 ibid. s. 33 87
arbejderbyggeforeninger praktiserede princip om, at lade det filantropiske byggeri ad åre overgå til arbejdernes selvejendom. Med den fremgangsmåde var det ikke muligt at bevare den ”hygiejniske kontrol” med boligmassen, lød begrundelsen. 362 Efter Hornemanns oplæg udspilledes en livlig debat på afdelingen. Fængselsinspektør David fra København brød sig ikke om begrebet velgørenhed. Han mente ikke at det filantropiske byggeri skulle organiseres som egentlig fattighjælp men på et uegennyttigt princip om hjælp-til-selvhjælp. I forlængelse heraf mente han, ”At man alene burde stræbe efter at skaffe billige Boliger til dem, der kunde betale”! 363 Overrets-Assessor Spandet var enige med David. Spandet mente heller ikke, at man skulle vise velgørenhed mod den arbejdende klasse, men i stedet ”skaffe den sunde Boliger, og paa anden Maade end ved Fattigunderstöttelse sætte den i stand til at betale dem”. Egentlig fattighjælp (velgørenhed) var et kommunalt anliggende, som den private kapital ikke skulle beskæftige sig med. David og flere andre var heller ikke enige med Hornemann i spørgsmålet om arbejderboligens overgang til selveje. David mente, at der ikke var noget, der ”bidrog mere til at vedligeholde Sandsen for Orden og Reenlighed, end at Vedkommende langsomt blev Herre i sit eget Huus.” 364 Spørgsmålet om hvem der var målgruppen for det filantropiske byggeri blev længe diskuteret på afdelingen. De fleste på afdelingen syntes at mene, at velgørenhed var for de egentlig fattige under fattigforsorgen og ikke en fremgangsmåde, der var det filantropiske byggeri værdigt. Derfor var flertallet tilbøjelig til at mene, at byggeriet var møntet på de arbejdere, der havde fast indtægt. Men Hornemann og den norske læge Faye var uenige. Hornemann var af den mening, ”at man skulle tage den usleste Befolkning, man kunne faae, og see at paavirke og forbedre den”. Men de var altså i mindretal på afdelingen, og flertallet ville hellere se det filantropiske byggeri befolket med ”bedre Familier, der kunde være et Exempel for andre”. 365 Enden af det hele blev for det første, at spørgsmålet om boligernes overgang til selveje helt gled ud af indstillingen. Man må undre sig over, om Hornemann mon - uden for referat - har lagt veto mod at få det med? For det andet enedes man om at, at det offentlige skulle støtte det privatfilatropiske byggeri indirekte ved at afgive jord til byggeriet, låne penge ud osv. For 362 ibid. s. 34 363 ibid. s. 47 364 ibid. s. 35 365 ibid. s. 46 88
Page 1 and 2:
BYENS PLAN O G H Y G I E J N I S K
Page 3 and 4:
4.1. Boligsituationen i København
Page 5 and 6:
vil studere hygiejnebevægelsens ag
Page 7 and 8:
1.3. Operationalisering Jeg har del
Page 9 and 10:
for 1800-tallets hygiejniske reform
Page 11 and 12:
tilstrækkeligt i dybden, der i øv
Page 13 and 14:
Berlingske Tidende, hvor hygiejnedi
Page 15 and 16:
historisk tid. Diskursen inkluderer
Page 17 and 18:
epidemier. 38 Produktionen af sandh
Page 19 and 20:
I Europa afvikledes det absolutisti
Page 21 and 22:
enige om vigtigheden i at skabe ord
Page 23 and 24:
Efter tidligere tiders krisetilstan
Page 25 and 26:
Grubesystemet var næsten eneherske
Page 27 and 28:
iværksatte foranstaltninger såsom
Page 29 and 30:
3.2.2. ”en meget Skiden Bye” By
Page 31 and 32:
det især på natrenovationsområde
Page 33 and 34:
Hornemann skrift ”Om adskillige M
Page 35 and 36:
Morillier og konstitueret brolægni
Page 37 and 38: I lyset af truslens alvor ”nu da
Page 39 and 40: Kjöbenhavn” 136 , som blev publi
Page 41 and 42: ubehagelig Lugt og Smag, som forkla
Page 43 and 44: Sundhedscommissions Virksomhed.”
Page 45 and 46: Hvidt, direktør i Nationalbanken o
Page 47 and 48: Algreen-Ussing tog derefter ikke tr
Page 49 and 50: Schleisner udgav den 22. november 1
Page 51 and 52: Det stod nu Borgerrepræsentanterne
Page 53 and 54: afviste den 7. februar 1854 kloakke
Page 55 and 56: afgørende byplanmæssige initiativ
Page 57 and 58: 3.2.13. ”Forbud - uden Kloaker, e
Page 59 and 60: nøjes med et forbud, selvom et så
Page 61 and 62: Frederik Trier, Andreas Sommer, Fra
Page 63 and 64: Det fuldstændige kloaksystem kom s
Page 65 and 66: fremmede egne politiske og økonomi
Page 67 and 68: I 1852 blev lægen P. A. Schleisner
Page 69 and 70: hovedstaden med godt 84.000 mennesk
Page 71 and 72: involverede sig også i stor stil i
Page 73 and 74: tilbage fra Værtshuslivet”. Ydre
Page 75 and 76: nye byggelov, mente han, skulle nø
Page 77 and 78: spekulationsbyggeriet til, at det v
Page 79 and 80: Men Hornemann og resten af hygiejne
Page 81 and 82: og dels fordi man ville undgå at k
Page 83 and 84: kræfter. Hvis kommunen gik ind og
Page 85 and 86: Fornedrelse (…) end at give Arbej
Page 87: Det beskrevne kvarter bestod af den
Page 91 and 92: forskelligt alt efter, om arealerne
Page 93 and 94: tallet. 380 Formålet med Arbejdern
Page 95 and 96: plan og regulering fra det offentli
Page 97 and 98: sammenhæng var den hygiejniske. Hy
Page 99 and 100: dagsordenen i debatten om Københav
Page 101 and 102: English Summary This paper aims at
Page 103 and 104: Frankenau, Rasmus: Det offentlige S
Page 105 and 106: Fædrelandet 14.10. 1857 Fædreland
Page 107 and 108: Jensen, Hanne Lene: ”Det københa
Page 109 and 110: Bilag: Personregister Aird, John (1
Page 111 and 112: vandforsyningssystem med kloakker f
show all

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?