BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Det beskrevne kvarter bestod af den nordvestlige ende af Klerkegade og Rosengade<br />
strækkende sig fra Rigensgades sydlige ende til Nyboder. Engelsted beskrev boligerne i<br />
”dette usle, overbefolkede kvarter” i meget dystre vendinger: Mht. befolkningstæthed lagde<br />
kvarteret sig lige i halen på Peter Madsens Gang og Pistolstræde med omkring 17 beboerne<br />
pr. 100 kvadratalen i snit. Sygeligheden i kvarteret var deraf helt i top: Næsten halvdelen af<br />
kvarterets beboere havde i perioden 1. januar til 1. oktober 1855 været nødt til at søge<br />
lægehjælp pga. sygdom ifølge distriktslægens optegnelser. 353 Engelsted appellerede på denne<br />
kedelige baggrund til ”Huseierne” og ”Autoriteterne” om at sætte hensynet til ”eget og<br />
Medmenneskers Vel” over hensynet til ”pekuniær Fordel”. Så at sygdomme og elendighed<br />
ikke tog livet af alle de ulykkelige beboere i kvarteret, - og hvad værre var, måske ville<br />
spredes og ”blive til en Fordærvelse <strong>for</strong> hele Byen”. 354<br />
Engelsted sammenlignede i øvrigt Klerkegade-kvarterets misere med den høje hygiejniske<br />
standard i Læge<strong>for</strong>eningens Boliger på Østerfælled, der blev refereret til og var et yndet<br />
sammenligningsgrundlag <strong>for</strong> hygiejnikerne <strong>for</strong> analyser af den københavnske boligstandard. I<br />
en artikel fra september 1856 berettede Emil Hornemann ”Om Sundhedstilstanden i<br />
Boligerne paa Østerfælled”. 355 Han havde udarbejdet en komparativ analyse over tre<br />
boligkomplekser, hvor Læge<strong>for</strong>eningens Boliger sammenlignedes med arbejderboligerne på<br />
Christianshavn, der var opført i 1852 på Hornemanns, C. E. Fengers og Pastor Visbys initiativ<br />
samt en samling af nye bygninger på Vesterlandevej uden <strong>for</strong> Vesterbro, som primært var<br />
opført med henblik på udlejning til den velhavende middelklasse. Undersøgelsens resultat<br />
viste, at sundhedstilstanden <strong>for</strong> beboerne i Læge<strong>for</strong>eningens Boliger lå langt over<br />
sundhedstilstanden <strong>for</strong> beboerne i arbejderboligerne på Christianshavn og <strong>for</strong> middelklassens<br />
boliger på Vesterlandevej. Christianshavnerboligerne var bygget i overensstemmelse med<br />
hygiejniske <strong>for</strong>skrifter, men de led af den skavank, at de var bygget på opfyldt grund midt på<br />
Christianshavn, hvor luften også var meget <strong>for</strong>urenet. Middelklasseboligerne derimod var slet<br />
og ret spekulationsbyggeri af dårlig kvalitet, mente Hornemann, bygget som de var på fugtig<br />
grund i beskidte omgivelser med stinkende grøfter og en losseplads <strong>for</strong> dagrenovation lige i<br />
nærheden. Hornemanns artikel viste i <strong>for</strong>længelse af miasmeteorien, hvorledes omgivelserne<br />
havde fundamental betydning <strong>for</strong> sundhedstilstanden, uagtet om boligerne var møntet på<br />
353 ibid. s. 359ff<br />
354 ibid. s. 366<br />
355 Hornemann, Emil: ”Om Sundhedstilstanden i Boligerne paa Østerfælled. Til oplysning om de stedlige<br />
Forholds betydning <strong>for</strong> en Bopæl.” I: Hornemann, Emil (red.): Hygiejniske Meddelelser 1. bind, 1. hæfte 1856-<br />
1858. s. 49-80.<br />
86