BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

4.2.7. Lægeforeningens boliger Lægeforeningen mod Choleraens udbredelse forklarede det københavnske borgerskab om sine byggeplaner i en artikel i Berlingske Tidende den 6. september 1853. På baggrund af de gode erfaringer med sommerens udflytning af familier fra byens slum, som havde medført et drastisk fald i sygdomstilfælde blandt de udflyttede, mente Lægeforeningen, at udflytningen af hygiejniske grunde burde antage en mere permanent karakter.: ”Naar man vil forhindre, at de udflyttede Fattige atter søge til de gamle Boliger, (…) saa maa der bygges for den fattige Classe, og dette skeer da hensigtsmæssigst udenfor Byen, hvorved man nærmest opnaar at sprede Befolkningen”. 327 Lægerne forestillede sig byggeriet af en regulær arbejderkoloni på Østerfælled, og de havde allerede udarbejdet planer, skitser og prisoverslag for projektet. Lægeforeningen tilbød selv at investere 20.000 rdl. i planen, hvis Den overordentlige Sundhedskommission ville stå for resten. Kommissionen red med på begejstringsbølgen og bakkede helhjertet op omkring projektet. Men da kommissionen ikke havde bemyndigelse til at disponere over så store midler, som krævedes til formålet, ville den gerne have kommunalstyrelsens samtykke til projektet. Den overordentlige kommission havde derfor allerede ved Borgerrepræsentationens møde den 8. august 1853 andraget kommunalstyrelsen om ”at blive bemyndiget til paa Communens Bekostning at lade paa Stadens Østerfælled opføre permanente, lette, hensigtsmæssige Bindingsværksbygninger med Brædebeklædning til Boliger for 250 Familier af Arbeidsclassen”. 328 Det kommunale tilskud til projektet beregnedes til ca. 75.000 rdl. 329 Det var dog ikke let at få kommunalpolitikerne til at punge ud. Ved Borgerrepræsentationens møde ugen efter den 15. august afviste forsamlingen at støtte byggeriet økonomisk med den begrundelse, at hvis kommunalstyrelsen først én gang begyndte at støtte ”socialt boligbyggeri” økonomisk, kunne det let føre til at kommunen altid skulle sørge for husly til den fattige befolkning. Desuden mente forsamlingen at det i ”nærværende Tilfælde ville være meget Misligt for Communen at gjøre sig til Entrepreneur for et Foretagende, som rettest burde overlades til den private Virksomhed”. 330 Blandt hovedparten af kommunalpolitikerne overtrumfede hensynet til den økonomiske liberalismes frie markedskræfter helt de socialhygiejniske hensyn. Byggeriet skulle varetages af private 327 Berlingske Tidende den 6. september 1853 328 KBF, Mødet den 8de August 1853 s. 121 329 ibid. s. 122 330 KBF, Mødet den 15de August 1853 s. 133f 81
kræfter. Hvis kommunen gik ind og blandede sig som bygherre på dette område, ville det virke forstyrrende på markedskræfterne, mente mange kommunalpolitikere 331 , og det ville være unfair konkurrence overfor private bygherrer og ejendomsbesiddere, hvilke der i øvrigt fandtes ikke så få af i den københavnske kommunalstyrelse. Afslaget medførte en massiv kritik i pressen, og de oppositionelle organer Dagbladet og Fædrelandet kritiserede eftertrykkeligt kommunalstyrelsens afvisning af økonomiske hensyn i deres spalter. 332 Trods den politiske modstand gav lægeforeningen ikke op. Den sørgede for, at foretagendet i stedet finansieredes på baggrund af lån, foreningens egne midler, samt kapital indsamlet under epidemien. 333 Kommunalstyrelsen ville ikke støtte projektet økonomisk, men den gik dog med til at overdrage et stykke af kommunens jord til projektet. Lægeforeningen fik overdraget ”en Plads paa Østerfælled af 40.000 kvadratalens størrelse til derpaa at opføre sunde, men billige Boliger, udelukkende for den fattige Classe”. 334 Arkitekt Gottlieb Bindesbøll fik til opgave at tegne de toetagers rækkehuse, der blev omgivet af træer, græsplæner og masser af lys og luft. Inden udgangen af 1854 var de første af Lægeforeningens Boliger færdige. I 1857 var hele grunden fuldt udbygget og gav hjem til 250 familier. 335 Lægeforeningens boliger blev forbilledet for en hel række filantropiske byggerier som fulgte fra 1860’ernes midte.: Direktionen for det Classenske Fideicommis grundlagde mellem 1866 og 1871, de Classenske Boliger. Det var et større byggeforetagende med 24 toetagers boliger til 16 familier i hver, som var beliggende ud til Godthåbsvej i den vestlige del af København. Komplekset, som beboedes af over 1000 mennesker, fik egen vandforsyning, som fra en artesisk brønd pumpede vand op i alle lejligheder. 336 Arbejderforeningen af 1860 i København stiftede i 1866 et aktieselskab, som opførte 16 enetages huse med 112 lejligheder ved Tagensvej. Byggeriet var i 1877 befolket af i alt 463 arbejdere og håndværkere. 337 Inde i byen bag voldene blev der også bygget arbejderboliger. I slutningen af 1860’erne byggede et 331 Heriblandt Hvidt og Algreen-Ussing, der var imod forslaget, ligesom de i 1851 havde været imod at bruge penge på gadeskylning, fordi de mente, at det var en utidig indblanding i den private ejendomsret. 332 Lützen 1998 s. 93f 333 Madsen, Hans Helge: Brumlebys historiebog. København 1979. s. 34 334 KBF, Mødet den 22de August 1853 s. 138 KBF, Mødet den 5te September 1853 s. 147: Her meddeles det, at indenrigsministeriet havde godkendt overdragelsen af arealerne til lægeforeningens boliger. 335 Lützen 1998 s. 94 Hornemann 1877 s. 85ff: Lægeforeningens boliger blev efterfølgende udvidet flere gange i 1866-67 og 1870-72, så antallet af rækkehuse kom op på 18 stk. med over 2000 indbyggere sidst i 1800-tallet. 336 Hornemann 1877 s. 77, 91ff 337 ibid. s. 77f, 94ff 82
Page 1 and 2:
BYENS PLAN O G H Y G I E J N I S K
Page 3 and 4:
4.1. Boligsituationen i København
Page 5 and 6:
vil studere hygiejnebevægelsens ag
Page 7 and 8:
1.3. Operationalisering Jeg har del
Page 9 and 10:
for 1800-tallets hygiejniske reform
Page 11 and 12:
tilstrækkeligt i dybden, der i øv
Page 13 and 14:
Berlingske Tidende, hvor hygiejnedi
Page 15 and 16:
historisk tid. Diskursen inkluderer
Page 17 and 18:
epidemier. 38 Produktionen af sandh
Page 19 and 20:
I Europa afvikledes det absolutisti
Page 21 and 22:
enige om vigtigheden i at skabe ord
Page 23 and 24:
Efter tidligere tiders krisetilstan
Page 25 and 26:
Grubesystemet var næsten eneherske
Page 27 and 28:
iværksatte foranstaltninger såsom
Page 29 and 30:
3.2.2. ”en meget Skiden Bye” By
Page 31 and 32: det især på natrenovationsområde
Page 33 and 34: Hornemann skrift ”Om adskillige M
Page 35 and 36: Morillier og konstitueret brolægni
Page 37 and 38: I lyset af truslens alvor ”nu da
Page 39 and 40: Kjöbenhavn” 136 , som blev publi
Page 41 and 42: ubehagelig Lugt og Smag, som forkla
Page 43 and 44: Sundhedscommissions Virksomhed.”
Page 45 and 46: Hvidt, direktør i Nationalbanken o
Page 47 and 48: Algreen-Ussing tog derefter ikke tr
Page 49 and 50: Schleisner udgav den 22. november 1
Page 51 and 52: Det stod nu Borgerrepræsentanterne
Page 53 and 54: afviste den 7. februar 1854 kloakke
Page 55 and 56: afgørende byplanmæssige initiativ
Page 57 and 58: 3.2.13. ”Forbud - uden Kloaker, e
Page 59 and 60: nøjes med et forbud, selvom et så
Page 61 and 62: Frederik Trier, Andreas Sommer, Fra
Page 63 and 64: Det fuldstændige kloaksystem kom s
Page 65 and 66: fremmede egne politiske og økonomi
Page 67 and 68: I 1852 blev lægen P. A. Schleisner
Page 69 and 70: hovedstaden med godt 84.000 mennesk
Page 71 and 72: involverede sig også i stor stil i
Page 73 and 74: tilbage fra Værtshuslivet”. Ydre
Page 75 and 76: nye byggelov, mente han, skulle nø
Page 77 and 78: spekulationsbyggeriet til, at det v
Page 79 and 80: Men Hornemann og resten af hygiejne
Page 81: og dels fordi man ville undgå at k
Page 85 and 86: Fornedrelse (…) end at give Arbej
Page 87 and 88: Det beskrevne kvarter bestod af den
Page 89 and 90: arbejderbyggeforeninger praktisered
Page 91 and 92: forskelligt alt efter, om arealerne
Page 93 and 94: tallet. 380 Formålet med Arbejdern
Page 95 and 96: plan og regulering fra det offentli
Page 97 and 98: sammenhæng var den hygiejniske. Hy
Page 99 and 100: dagsordenen i debatten om Københav
Page 101 and 102: English Summary This paper aims at
Page 103 and 104: Frankenau, Rasmus: Det offentlige S
Page 105 and 106: Fædrelandet 14.10. 1857 Fædreland
Page 107 and 108: Jensen, Hanne Lene: ”Det københa
Page 109 and 110: Bilag: Personregister Aird, John (1
Page 111 and 112: vandforsyningssystem med kloakker f
show all

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?