BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

1.4. Forskningskarakteristik
Det klassiske værk om Københavns historie og reformer i midten af 1800-tallet er Villads
Christensens ”København i Kristian den Ottendes og Frederik den Syvendes tid 1840-1857”
fra 1912. 3 Bogen er en klassisk bred oversigtsfremstilling af hovedstadens historie, der på
underholdende vis, giver et solidt indblik i datidens København i brydningstiden. Et
stridspunkt blandt historikere, der beskæftiger sig med Københavns historie i perioden, er
spørgsmålet om, hvilken betydning koleraepidemien i 1853 spillede for periodens sanitære
reformer i hovedstaden. Christensen forfægter den tese, at ”først den store Koleraepidemi
formaaede at ruske Myndighederne og Befolkningen op”. 4 Koleraepidemien var, ifølge
Christensen, en gavnlig - om end hård - læremester for byens myndigheder og den afgørende
årsag til, at der for alvor kom fart i reformarbejdet i den forsømte by. 5 Christensen giver dog
til tider en noget forenklet fremstilling af byens historie, idet han ikke i tilstrækkelig grad
tager højde for de enorme konflikter og meningsforskelle, som fandtes i tidens offentlige
debat og i kommunalstyrelsen. Christensen maler et lidt for rosenrødt billede af Københavns
historie 1840-1857, hvilket måske skyldes, at han som stadsarkivar i Københavns Kommune
– lønnet af Københavns Kommune – ikke havde den tilstrækkelige uafhængighed af
kommunale interesser, som muliggjorde en kritisk distance overfor stoffet.
Hans Peter Hildens bog fra 1973 ”Skrald, storby og miljø. En beretning om Københavns
kamp mod affaldet gennem 200 år” 6 er et jubilæumsskrift i anledning af
”Renholdningselskabet af 1898’s (R98) 75 ås jubilæum. I bogen beskrives
affaldsbehandlingens historie i København fra 1700-tallet op til i dag. Hilden afviser, at
koleraepidemien i 1853 havde den store betydning for de sanitære reformer i midten af 1800tallet.
Begrundelsen er, at de sanitære reformer var under forhandling allerede inden
epidemien ramte hovedstaden. Reformerne kom, da tiden var moden, mener Hilden, fordi
man fik et øget kendskab til hygiejnens betydning, og fordi de økonomiske og tekniske
forudsætninger nu var til stede. Hilden bevæger sig i sin analyse på et udpræget materialistisk
praksis-niveau, og lægger meget vægt på den økonomiske og tekniske udviklings betydning
3
Christensen, Villads: København i Kristian den Ottendes og Frederik den Syvendes tid 1840-1857. København
1912.
4
ibid. s. 136
5
ibid. s. 536
6
Hilden, Hans Peter: Skrald, storby og miljø. En beretning om Københavns kamp mod affaldet gennem 200 år.
København 1973.
7