BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

ud med at opremse alle de ”Onder, som de ældre slette Boliger medføre” for arbejderklassens sygelighed, dødelighed, moral og økonomi. Derved lagde han et virkningsfuldt fundament for sine argumenter om, ”den Nytte de nyere sunde og billige Boliger for den arbejdende og ubemidlede Klasse” kunne bevirke. Hornemann havde et indgående kendskab til engelske bestræbelser for at højne boligstandarden for arbejderklassen, og han brugte i artiklen eksempler derfra på den Nytte, som byggeriet af arbejderboliger havde. Der var især fra de store engelske industribyer, at de filantropiske ideer og initiativer stammede fra.: Ejeren af et bomuldsspinderi i New Lanark i Skotland, Robert Owen, byggede f.eks. i 1799 en landsby for sine arbejdere i forlængelse af sin fabrik. Landsbyen var komplet med gode, sunde boliger, kooperative butikker og skoler. Owen agiterede desuden i flere skrifter for byggeriet af idealsamfund med 800-1200 indbyggere bestående af lave boligblokke omkranset af åbent land. En anden stor tekstilindustrimand, Titus Salt, byggede i 1853 820 rækkehusboliger for arbejdere omkring sine bomuldsspinderier i Saltaire i Yorkshire. 306 Hornemann beskrev, hvorledes man siden 1846 i London havde bygget boliger for arbejdere med gode ventilerede værelser samt vandforsyning og WC i hver lejlighed - med en markant bedring af sundhedstilstanden til følge. 307 Desuden havde det filantropiske byggeri fremmet ”god tone, Orden og Sædelighed” blandt beboerne, og tilfælde af ”slet opførsel, Svir eller Udsættelse med Leiens Betaling have kun forekommet yderst sjældent”. Arbejderboligbyggeriets pointe lå altså i, at man ved at hæve arbejderklassens fysiske kår samtidig ville kunne hæve dens moralske habitus, og tilpasse den til borgerskabets idealer om ”Det Gode Liv” i ”Orden, Renlighed og huslige Beqvemlighed”. Hornemann fandt, at det i lyset af ”den nyere Tids demokratiske Retning” var blevet ”indlysende for de Velhavende og Magthavende, at man ved at sørge for den arbeidende Klasses legemlige Velvære, og gjennem den tillige for dens moralske og sociale, ikke blot gavnede de Fattige, men sig selv, idet man derved stoppede mange Kilder ikke blot til Sygdom men til Fattigdom, Synd og Misfornøjelse”. Det var nok at tage munden for fuld at påstå, at alle fandt arbejderboligbyggeriet for indlysende. Debatten om finansieringen af senere byggeri afslørede i hvert fald meningsforskelle indenfor kredsen af ”de Velhavende” og de ”Magthavende”. 306 Villadsen, Villads: ”Byens huse – byens plan”. I: Lund, Haakon (red.) Danmarks arkitektur. København 1979. s. 138 307 Det er lidt mærkeligt, at Hornemann ikke kommer særligt ind på arbejderboligbyggeriet på Christianshavn. Men resultatet af dette byggeri er åbenbart for tidligt at spå om, og det er derfor ikke relevant at komme ind på i denne sammenhæng. Han nævner kort, at ”vi ogsaa hertillands have et Forsøg i samme Retning, der, skjønt hidtil vellykket, dog er for ungt til at nogen bestemt Erfaring derpaa kan bygges”. 77
Men Hornemann og resten af hygiejnebevægelsen var i hvert fald overbevist om det filantropiske byggeris nytte. En sund og hygiejnisk bolig dannede udgangspunktet for at løfte arbejdernes levestandard og sundhedstilstand – fysisk som psykisk – hvilket i videre forstand gavnede alle indbyggere og byens sociale sammenhængskraft. 308 4.2.6. Koleraen og udflytningens erfaringer Hvad hygiejnebevægelsen længe havde advaret imod, skete fyldest i sommeren 1853, da koleraen endeligt gjorde sin entré i København. Den 11. juni rapporteredes det første tilfælde, og fire dage senere døde den første kolerapatient. I den følgende uge døde otte mennesker af sygdommen, og den 24. juni erklærede Sundhedskollegiet byen for smittet af kolera. Dagen efter sammentrådte Den overordentlige Sundhedskommission, som det stod skrevet i koleraberedskabsplanen fra 1831. Den fungerede som Københavns øverste sundhedsmyndighed og skulle træde sammen hver eneste dag, så længe epidemien rasede. 309 Det var kommissionens opgave at lede og organisere hospitalsvæsenet, oprette særlige koleralazaretter og vagthold af læger, ansætte sygepassere, sørge for anmeldelse af syge og døde samt at drage almindelig omsorg for den offentlige hygiejne. 310 Koleraepidemien forværredes henover sommeren. Da den var på sit højeste indtraf der 200-300 nye tilfælde pr. dag. Henover efteråret aftog sygdommen og antallet af smittede og døde faldt betydeligt, men først den 31. oktober blev epidemien endeligt afblæst og byen erklæret helt fri for kolera. 311 I alt 7219 mennesker blev smittet med kolera, heraf døde 4837 af sygdommen. 312 Under epidemien tog Den overordentlige Sundhedskommission initiativ til at foretage husvisitationer med det formål at efterse renlighedsforholdene og registrere mistænkelige sygdomstilfælde eller dødsfald, samt at skaffe de syge medicin og ordentlig føde. De visiterende lægers opgave var desuden, hvor det skønnedes mest hensigtsmæssigt, at lade de smittedes huse i slumkvarterne rømme, mens de blev desinficerede for skadelige miasmer. 313 En gruppe af københavnske læger, blandt dem Emil Hornemann, C. E. Fenger, 308 Fædrelandet, torsdag den 12. maj 1853 309 Lützen 1998 s. 92 310 Bonderup 1994 s. 93 311 Bonderup 1994 s. 256, Lützen 1998 s. 92 312 Bonderup 1994 s. 260 313 Bonderup 1994 s. 101ff, Lützen 1998 s. 92 78
Page 1 and 2:
BYENS PLAN O G H Y G I E J N I S K
Page 3 and 4:
4.1. Boligsituationen i København
Page 5 and 6:
vil studere hygiejnebevægelsens ag
Page 7 and 8:
1.3. Operationalisering Jeg har del
Page 9 and 10:
for 1800-tallets hygiejniske reform
Page 11 and 12:
tilstrækkeligt i dybden, der i øv
Page 13 and 14:
Berlingske Tidende, hvor hygiejnedi
Page 15 and 16:
historisk tid. Diskursen inkluderer
Page 17 and 18:
epidemier. 38 Produktionen af sandh
Page 19 and 20:
I Europa afvikledes det absolutisti
Page 21 and 22:
enige om vigtigheden i at skabe ord
Page 23 and 24:
Efter tidligere tiders krisetilstan
Page 25 and 26:
Grubesystemet var næsten eneherske
Page 27 and 28: iværksatte foranstaltninger såsom
Page 29 and 30: 3.2.2. ”en meget Skiden Bye” By
Page 31 and 32: det især på natrenovationsområde
Page 33 and 34: Hornemann skrift ”Om adskillige M
Page 35 and 36: Morillier og konstitueret brolægni
Page 37 and 38: I lyset af truslens alvor ”nu da
Page 39 and 40: Kjöbenhavn” 136 , som blev publi
Page 41 and 42: ubehagelig Lugt og Smag, som forkla
Page 43 and 44: Sundhedscommissions Virksomhed.”
Page 45 and 46: Hvidt, direktør i Nationalbanken o
Page 47 and 48: Algreen-Ussing tog derefter ikke tr
Page 49 and 50: Schleisner udgav den 22. november 1
Page 51 and 52: Det stod nu Borgerrepræsentanterne
Page 53 and 54: afviste den 7. februar 1854 kloakke
Page 55 and 56: afgørende byplanmæssige initiativ
Page 57 and 58: 3.2.13. ”Forbud - uden Kloaker, e
Page 59 and 60: nøjes med et forbud, selvom et så
Page 61 and 62: Frederik Trier, Andreas Sommer, Fra
Page 63 and 64: Det fuldstændige kloaksystem kom s
Page 65 and 66: fremmede egne politiske og økonomi
Page 67 and 68: I 1852 blev lægen P. A. Schleisner
Page 69 and 70: hovedstaden med godt 84.000 mennesk
Page 71 and 72: involverede sig også i stor stil i
Page 73 and 74: tilbage fra Værtshuslivet”. Ydre
Page 75 and 76: nye byggelov, mente han, skulle nø
Page 77: spekulationsbyggeriet til, at det v
Page 81 and 82: og dels fordi man ville undgå at k
Page 83 and 84: kræfter. Hvis kommunen gik ind og
Page 85 and 86: Fornedrelse (…) end at give Arbej
Page 87 and 88: Det beskrevne kvarter bestod af den
Page 89 and 90: arbejderbyggeforeninger praktisered
Page 91 and 92: forskelligt alt efter, om arealerne
Page 93 and 94: tallet. 380 Formålet med Arbejdern
Page 95 and 96: plan og regulering fra det offentli
Page 97 and 98: sammenhæng var den hygiejniske. Hy
Page 99 and 100: dagsordenen i debatten om Københav
Page 101 and 102: English Summary This paper aims at
Page 103 and 104: Frankenau, Rasmus: Det offentlige S
Page 105 and 106: Fædrelandet 14.10. 1857 Fædreland
Page 107 and 108: Jensen, Hanne Lene: ”Det københa
Page 109 and 110: Bilag: Personregister Aird, John (1
Page 111 and 112: vandforsyningssystem med kloakker f
show all

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?