23.07.2013 Views

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

spekulationsbyggeriet til, at det ville blive meget bedre. 299 Fra anden side i Landstinget mødte<br />

lov<strong>for</strong>slaget modstand af de stik modsatte grunde. N. F. S. Grundtvig mente f.eks., at loven<br />

var et groft angreb mod den private ejendomsret, mod ejernes frihed til at bruge deres<br />

ejendom, som de ville! 300 Emil Hornemann markerede sig også med en kritik af<br />

bygningsloven i november 1857 i artiklen ”Den nærværende Husvildhed og Mangel på sunde<br />

Boliger”. 301 Hornemann mente, at den nye lov ikke imødekom den hygiejniske kommissions<br />

anbefalinger på området tilstrækkeligt, og at loven ikke var et effektivt instrument til at tøjle<br />

overbefolkningen og det omsiggribende spekulationsbyggeri. Han konkluderede, at<br />

bygningsloven: ”skjøndt den ganske vist har udrettet meget Godt og <strong>for</strong>hindret adskilligt Slet,<br />

dog langtfra er tilstrækkelig til at sikre Beboerne sunde og ikke overfyldte Boliger”. Han<br />

mente, at loven især ”hvad de sanitære hensyn angaaer” trængte til en revision, at<br />

bestemmelserne om lys og luft var <strong>for</strong> ubestemte, at loven var umulig at kontrollere i praksis,<br />

samt at den i det hele taget manglede substans på mange områder. 302<br />

Hornemann fik sin vilje, og bygningsloven fra 1856 blev underkastet en revision i 1871 og<br />

igen i 1875. 303 Lovene viste sig dog alligevel utilstrækkelige til at hindre<br />

spekulationsbyggeriets <strong>for</strong>tsatte vækst i 1800-tallets sidste årtier. I disse år rejste<br />

lejekasernerne sig overalt i de nye vold- og brokvarterer - hver med <strong>for</strong>-, side- og<br />

bagbygninger og hundredvis af små, toværelses arbejderlejligheder. Alt sammen i fem til seks<br />

etager. 304<br />

4.2.5. Nytten af det filantropiske arbejderboligbyggeri<br />

Emil Hornemann <strong>for</strong>tsatte sin utålmodige agitation <strong>for</strong> arbejderboligbyggeriet i artiklen<br />

”Om de ubemidlede og arbejdende Klassers Boliger, nærmest fra Sundhedens Side”, som var<br />

at læse i Fædrelandet den 12. maj 1853. 305 For at lægge ekstra tryk på sine pointer, lagde han<br />

299<br />

ibid. s. 72f<br />

300<br />

ibid. s. 73<br />

301<br />

Hornemann, Emil: ”Den nærværende Husvildhed og Mangel paa sunde Boliger” I: Hornemann (red.):<br />

Hygiejniske Meddelelser 1. bd. 3. hæfte, 1856-58. s. 1-30.<br />

302<br />

ibid. s. 23<br />

303<br />

Forchhammer, Olaf (red.): København fra bispetid til borgertid. Byplanmæssig udvikling til 1840.<br />

Stadsingeniørens direktorat, København 1947 s. 274ff: Hvor der i 1856-loven gjaldt visse lempelser <strong>for</strong><br />

bebyggelsen af <strong>for</strong>stæderne, kom loven i 1871 til at gælde <strong>for</strong> hele stadens grund. Loven blev revideret igen i<br />

1875. Revisionen ændrede tekniske bestemmelser om bla. vinduesafstande og om <strong>for</strong>holdet mellem bebygget og<br />

ubebygget areal. 1875-loven blev afløst af en ny byggelov i 1940.<br />

304<br />

Hyldtoft 1996 s. 142<br />

305<br />

Fædrelandet, torsdag den 12. maj 1853<br />

76

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!