BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

formand - 1840’ernes toneangivende statistiker i Danmark. Dette udvalg var et af tre udvalg, der var nedsat af Det kongelige medicinske Selskab i 1846. De to andre udvalg var henholdsvis det hygiejniske samt et retsmedicinsk udvalg. 286 Hygiejnikerne forstod snart at drage nytte af den nye lære. De anvendte statistikken, men også andre positive videnskaber som fysik og kemi, til at forsøge at føre bevis for kausalforholdet mellem urenlighed og sygdomme, en sammenhæng man tidligere kun var i stand til at erfare og danne løse hypoteser om. 287 Hvis man skal beskrive denne udvikling i foucaultske termer, kan man sige, at hygiejnebevægelsen, i og med at den anvendte positive videnskaber som hjælpediscipliner for den hygiejniske videnskab, producerede og praktiserede på konkret basis magten, gennem det Foucault kalder for ”viljen til viden” og ”viljen til sandhed”. Alliancen med andre positive videnskabelige discipliner, og den intense jagt på sandheder og beviser, gav hygiejnikerne gode muligheder for at påvirke og ligefrem overbevise dem, der skulle tage beslutningerne og bevilge penge til de hygiejniske tiltag, at disse præventive foranstaltninger nyttede. 288 Rapporten ”De i sanitær Henseende fornödne Forandringer i Bygningsvæsenet” var indstillet til justitsministeriet den 23. juli 1851. Heri konkluderede Hornemann, at København måtte anses for at være særdeles ”overbebygget” og ”overbefolket”, samt at ”Tilstanden efterhaanden har forværret sig mere og mere”, så at ”hvert enkelt Huus er blevet mere og mere overfyldt med Beboere”. 289 Hornemann mente, at der var grund nok til at tage sine forholdsregler. Han opfordrede derfor bystyret, som han havde gjort det i tidligere skrivelser, til at bestræbe sig på at sprede befolkningen, at sørge for frisk luft og lys, samt at fremme renlighed og andre sanitære fordringer. Som noget nyt anbefalede Hornemann, at der snarest udarbejdedes en ny byggelov for at modvirke den forværrede boligsituation. Den eksisterende lovgivning på området var for slap, den tog ingen hygiejniske hensyn eller modvirkede overbebyggelsen på nogen måde. 290 Den 286 Lützen 1998 s. 110f 287 Hornemann 1847 s. 8, 25ff, Lützen 1998 s. 113ff 288 Lindegaard 2001 s. 124 289 Hornemann 1852 s. 63f 290 ibid. s. 70: Forordningen af 4. juli 1795 bestemte at 18 alens brede gader måtte have tilsvarende 18 alens høje bygninger. 18 alen er i øvrigt = 11,3 m, da en alen er lig med 0,6277 m. I forordningen af 11. januar 1810 ændredes bestemmelsen til, at der måtte bygge indtil 21 alens højde (12,2 m) i alle gader under 18 alen bredde. Denne lovgivning havde ikke sat regler omkring bygningernes indre konstruktion og gårdspladsers størrelse. Denne ”forglemmelse” havde ifølge Hornemann resulteret i, at ”store og rummelige Gaarde blive kjöbte til Nedrivelse og flere smallere, höiere og dybere Huse reiste i stedet for, med smaae Gaardsrum, og uden Hensyn til om der kommer Sol eller ikke, frie Luft eller ikke til de mange nye Etager i For-, Mellem-, Side- og Bagbygningerne, eller til Kjelderne, der nu mere og mere udleies til Beboelse, enten de ere fugtige eller ei.” 73
nye byggelov, mente han, skulle nøje bestemme ”Forholdet mellem Bygningernes Höide og Gadens bredde”, fastsætte et ”Minimum for Etagernes Höide” samt for ”Gaardspladsens Længde og Bredde i Forhold til Bygningens Höide og Udstrækning”. Derudover skulle loven give regler for, hvorvidt kældre skulle kunne benyttes til beboelse, bestemme lokummernes antal og plads, bestemme faste regler for anlæg af ny gader. Sidst men ikke mindst anbefalede Hornemann på kommissionens vegne, at den udskældte bestemmelse om, at beboelseslejligheder på 64 kvadratalen og derunder var fritagne for bygningsafgift skulle afskaffes. 291 Denne bestemmelse gav nemlig byggespekulanter en skattebegunstigelse, hvis de byggede under 64 kvadratalen, hvilket ifølge Hornemann var ”forkastelig fra det sanitære standpunkt, da der ligesom er sat Præmie paa at sammenhobe Folk i smaae Rum og Overbefolkning derved kun fremmes”. 292 Hygiejnekommissionens velargumenterede anbefalinger virkede overbevisende på politikerne. Lovforslaget blev genstand for debat i Borgerrepræsentationen den 2. februar 1852, hvorefter Justitsministeriet i samråd med kommunalstyrelsen besluttede at nedsætte en komité med det formål at udarbejde et udkast til en ny byggelov for København. 293 4.2.4. Byggelovgivninger Førhen havde byggevedtægterne for København bestået af lejlighedsvist udgivne rådstueplakater, som fortrinsvist indeholdt brandtekniske bestemmelser. Efter at demarkationslinjen var trukket tilbage til søerne ifølge lov af 6. januar 1852, som fritstillede de tidligere militære arealer til byggeri, blev behovet for lovgivning åbenbart, da de frilagte områder ikke var indbefattet af nogen lovgivning overhovedet. Koleraepidemien i 1853, spekulationsbyggeriets fortsatte vækst og hygiejnikernes gentagne påpegninger af den dårlige boligstandards negative indflydelse på sundhedstilstanden gjorde behovet for en ny lovgivning på området desto mere indlysende. 294 Komitéen til udarbejdelsen af en ny bygningslov begyndte sit arbejde i april 1852 med at udarbejde en række forslag til en samlet bygningslov for København med forstæder. Blandt 291 ibid. s. 71ff 292 ibid. s. 71: Ifølge plakat af 27. april 1830 293 KBF, Mødet den 9de Februar 1852 s. 244 294 Jensen, Hanne Lene: ”Det københavnske spekulationsbyggeri 1860-1908”. I: Andersen, Svend Aage red. m.fl.): Årbog for arbejderbevægelsens historie – 1984. Tema: Arbejderen og Boligen. SFAH 1984. s. 107-130. s. 122 74
Page 1 and 2:
BYENS PLAN O G H Y G I E J N I S K
Page 3 and 4:
4.1. Boligsituationen i København
Page 5 and 6:
vil studere hygiejnebevægelsens ag
Page 7 and 8:
1.3. Operationalisering Jeg har del
Page 9 and 10:
for 1800-tallets hygiejniske reform
Page 11 and 12:
tilstrækkeligt i dybden, der i øv
Page 13 and 14:
Berlingske Tidende, hvor hygiejnedi
Page 15 and 16:
historisk tid. Diskursen inkluderer
Page 17 and 18:
epidemier. 38 Produktionen af sandh
Page 19 and 20:
I Europa afvikledes det absolutisti
Page 21 and 22:
enige om vigtigheden i at skabe ord
Page 23 and 24: Efter tidligere tiders krisetilstan
Page 25 and 26: Grubesystemet var næsten eneherske
Page 27 and 28: iværksatte foranstaltninger såsom
Page 29 and 30: 3.2.2. ”en meget Skiden Bye” By
Page 31 and 32: det især på natrenovationsområde
Page 33 and 34: Hornemann skrift ”Om adskillige M
Page 35 and 36: Morillier og konstitueret brolægni
Page 37 and 38: I lyset af truslens alvor ”nu da
Page 39 and 40: Kjöbenhavn” 136 , som blev publi
Page 41 and 42: ubehagelig Lugt og Smag, som forkla
Page 43 and 44: Sundhedscommissions Virksomhed.”
Page 45 and 46: Hvidt, direktør i Nationalbanken o
Page 47 and 48: Algreen-Ussing tog derefter ikke tr
Page 49 and 50: Schleisner udgav den 22. november 1
Page 51 and 52: Det stod nu Borgerrepræsentanterne
Page 53 and 54: afviste den 7. februar 1854 kloakke
Page 55 and 56: afgørende byplanmæssige initiativ
Page 57 and 58: 3.2.13. ”Forbud - uden Kloaker, e
Page 59 and 60: nøjes med et forbud, selvom et så
Page 61 and 62: Frederik Trier, Andreas Sommer, Fra
Page 63 and 64: Det fuldstændige kloaksystem kom s
Page 65 and 66: fremmede egne politiske og økonomi
Page 67 and 68: I 1852 blev lægen P. A. Schleisner
Page 69 and 70: hovedstaden med godt 84.000 mennesk
Page 71 and 72: involverede sig også i stor stil i
Page 73: tilbage fra Værtshuslivet”. Ydre
Page 77 and 78: spekulationsbyggeriet til, at det v
Page 79 and 80: Men Hornemann og resten af hygiejne
Page 81 and 82: og dels fordi man ville undgå at k
Page 83 and 84: kræfter. Hvis kommunen gik ind og
Page 85 and 86: Fornedrelse (…) end at give Arbej
Page 87 and 88: Det beskrevne kvarter bestod af den
Page 89 and 90: arbejderbyggeforeninger praktisered
Page 91 and 92: forskelligt alt efter, om arealerne
Page 93 and 94: tallet. 380 Formålet med Arbejdern
Page 95 and 96: plan og regulering fra det offentli
Page 97 and 98: sammenhæng var den hygiejniske. Hy
Page 99 and 100: dagsordenen i debatten om Københav
Page 101 and 102: English Summary This paper aims at
Page 103 and 104: Frankenau, Rasmus: Det offentlige S
Page 105 and 106: Fædrelandet 14.10. 1857 Fædreland
Page 107 and 108: Jensen, Hanne Lene: ”Det københa
Page 109 and 110: Bilag: Personregister Aird, John (1
Page 111 and 112: vandforsyningssystem med kloakker f
show all

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?