BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
3.3. Sammenfatning<br />
I årene fra 1845 til 1860 agiterede hygiejnebevægelsen højlydt <strong>for</strong> sanitære re<strong>for</strong>mer med<br />
henvisning til den hygiejniske diskurs, mens de politiske beslutningstagere hørte efter, når<br />
hygiejnikernes byplaninitiativer harmonerede med egne interesser. På den baggrund skete der<br />
en række af fremskridt <strong>for</strong> den offentlige hygiejne i København, som <strong>for</strong>bedrede<br />
sundhedstilstanden <strong>for</strong> byens borgere.: Tøndesystemet vandt indpas i natrenovationen, et nyt<br />
vandværk blev åbnet d. 9. august 1859, og anlægget af et underjordisk kloaksystem <strong>for</strong><br />
husspildevand og regnvand påbegyndtes i 1860. Samme år blev mange af<br />
hygiejnebevægelsens <strong>for</strong>dringer ophøjet til lov med indførslen af sundhedsvedtægter <strong>for</strong><br />
hovedstaden.<br />
F. C. Kabell og Emil Hornemann introducerede den naturvidenskabeligt funderede<br />
hygiejniske diskurs i 1840’erne <strong>for</strong> et københavnsk publikum. De i-talesatte byens rum som<br />
en miljøkatastrofe og introducerede et sammenhængende vand<strong>for</strong>syningssystem med kloakker<br />
og vandklosetter, som en effektiv kur mod byens snavs og luftens skadelige miasmer.<br />
Agitationen vakte betydelig opsigt og førte til, at kommunalstyrelsen nedsatte en ”combineret<br />
Comitee”, som skulle udarbejde konkrete ideer til, hvordan et sådant system konkret kunne<br />
implementeres i København.<br />
Nedsættelsen af den Kgl. Medicinske selskabs hygiejniske Komité i 1846 skabte en vigtig<br />
institutionel ramme <strong>for</strong> hygiejnebevægelsens agitation. I komitéens regi <strong>for</strong>etoges<br />
undersøgelser og publiceredes rapporter om den offentlige hygiejnes mangler af bla. lægerne<br />
Hornemann og A. G. Sommer.<br />
Frygten <strong>for</strong> kolera blev et effektivt argument i kampen <strong>for</strong> <strong>for</strong>bedringer af vand<strong>for</strong>syning<br />
og afløbs<strong>for</strong>hold i hovedstaden, over<strong>for</strong> politikerne, som i 1851 nedsatte en rådgivende<br />
kommission til <strong>for</strong>bedring de hygiejniske <strong>for</strong>hold og til <strong>for</strong>ebyggelse af kolera. Kommissionen<br />
kom til at bestå af flere folk, der var tilhængere af den hygiejniske sag såsom Hornemann,<br />
stadslægen B.A. Hoppe, ingeniør C. G. Hummel og politidirektør Cosmos Bræstrup. Herfra<br />
fik hygiejnebevægelsen en ny indflydelsesrig plat<strong>for</strong>m <strong>for</strong> udbredelsen af den hygiejniske<br />
diskurs, som var tættere på de kommunale beslutningstagere. Kommissionens adskillige<br />
initiativer til <strong>for</strong>bedringer af den offentlige hygiejne, gav anledning til megen debat i pressen,<br />
og afslørede dybe modsætninger mellem tilhængere af den hygiejniske diskurs og<br />
modstanderne af samme.<br />
65
Change language