BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

Som vi har set det, herskede der i kongressens anden afdeling nogenlunde konsensus om at
sikre byerne en ordentlig vandforsyning med rent vand. I kongressens tredje afdeling, som
omhandlede latrinvæsenet og kloaksystemet, var der anderledes uenighed om latrinens
bortskaffelse og om det nyttige i kloakkerne i det hele taget. Professor Hummel, som havde
fået ansvaret for at indlede diskussionen, mente bla., at det for de ”större Stæder” ville den
mest optimale tekniske løsning på latrinproblemet ”at indrette et Kloaksystem til Optagelse af
Aflöb fra Latriner (Water-closets) og alt andet Spildevand fra Staden, naar man har et Udlöb
til en Ström, der kan före Urenlighederne bort”. 250 Han pointerede, at betingelserne for
kloaksystemets anvendelse er, at man havde ”et passende Udlöbsted for Kloaksystemet”, dvs.
at kloakkerne udmundede i et hav. 251 Idémanden bag kongressen, Dr. Carlsson, var den første
taler efter Hummel. Den stockholmske stadslæge udtalte sig med stor skepsis mod Hummels
kloaksystem. Han forudså, at rørene ville blive ”Reservoirer for Urenligheder”, som ingen
nok så stærk strøm ville kunne skylle væk. Han bebrejdede Hummel, at han negligerede det
”Statsoeconomiske” aspekt: At byernes latrin kunne sælges og anvendes som gødning. En
anden svensker, oberst Hazelius, bakkede Carlsson op. Han indvendte mod Hummel, at
kloakering ud i verdenshavet i ”statsoeconomisk Henseende var et Tab af overordentlig
Betydning”. Hazelius ”ansaae Latrinaffaldet for en saa vigtig Ting i Naturens Huusholdning,
af saa stor Betydning med Hensyn til Landets Frugtbargjörelse, at man af selve Naturen
henvistes til at benytte det, ikke til at bortkaste det”. 252 De kloakskeptiske kongresdeltagere
brugte alle argumenter såsom hensynet til latrinens gødningskraft, naturens kredsløb,
økonomi og tab af næringsstoffer i deres afvisning af kloaksystemet. De mente, at
tøndesystemet, som politimester Jørgensen fra Slesvig formulerede det, ”kunne i hygiejnisk
og andre Henseender være fuldt saa godt som et Kloaksystem”. 253
”1. Vandet kan tages fra Floder, fra Overfladens Ansamlinger eller underjordiske Beholdere, naar det blot er
tilstede i tilstrækkelig Mængde og af den reneste Beskaffenhed, som kan opnaaes.
2. En Vandledning er nödvendig for at forsyne större Byer med godt Vand i tilstrækkelig mængde.
3. Hovedledningen bör være af stöbt Jern; ved Ledningerne i Husene bör Kobber, Bly ellerZink undgaaes.
4. Rörledningerne bör lægges i den frostfrie Jord, altsaa i Kjôbenhavn og hele Danmark mindst 4 Fod dybt, i
Christiania 4-6 Fod, i Stockholm, hvor Frosten trænger dybest i den opfyldte Jordbund, er man fuldkommen
sikker for Frysning i 8 Fods Dybde.
5. Ledningerne i Husene maae ved slette Varmeledere beskyttes mod Frost, og helst allerede ved Bygningernes
Anlæg tages hensyn dertil.”
250
ibid. s. 253
251
ibid. s. 252
252
ibid. s. 257, 261: Flere andre deltagere: Kancelliråd og byfoged i Rudkjøbing, Sager, den norske
fængselsdirektør, Norum, fabrikör Rossing og matematikprofessor Jørgensen mente heller ikke, at kloakker var
den bedste tekniske løsning på problemet.
253
ibid. s. 260
61