BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

interesserede fagfolk i det bedre københavnske borgerskab. I tidsskriftet skrev Hornemann i perioden 1856-1874 selv 42 artikler inden for den tids bredt definerede socialhygiejniske felt, der omhandlede emner såsom: Byplanlægning, filantropisk byggeri, epidemier, dødelighedsforhold, offentlige slagtehuse, luft, fødevarer, kemi, røg, børnearbejde, arkitekters uddannelse osv. Hygiejnebegrebet dækkede dengang over betydeligt flere problemfelter end blot ”renlighed”, som begrebet i semantisk forstand er reduceret til i dag. 228 I artiklen ”En hygiejnisk Bemærkning i Anledning af Udkastet til Loven angaaende Kjøbenhavns nye Vandværker” beklagede Hornemann sig over, at der i lovudkastet om Københavns nye vandværker 229 ikke var taget hensyn til det for ham centrale, nemlig: ”Vandets Brug til at udskylle og bortskylle Ureenligheder, navnlig fra Priveteterne”. Udkastet nævnte kun brug af vandet til ”Husholdningsbrug”. 230 Hornemann var forundret over, at de samme kommunalpolitikere, som engang var fortalere for vandklosetter, nu ganske udelukkede disse i det nye lovudkast. 231 Hornemann regnede med, at der allerede i 1857 var tilsluttet omkring 200-300 vandklosetter i velhaverlejligheder med afløb til rendestenen - på trods af, at det var forbudt. 232 Hornemann forudsagde, at tilslutningen af ulovlige vandklosetter til systemet ville blive mangedoblet med det nye vandværk, som ville kunne levere vand med tryk til alle etagehuse i København. Det ville paradoksalt nok betyde, at den moderniserede vandforsyning ikke længere ville kunne betragtes som en forbedring, men snarere som en forværring af den offentlige hygiejne. For at undgå en situation, hvor gadernes rendestene ganske oversvømmedes med menneskelige efterladenskaber anbefalede Hornemann derfor, at loven om vandværkerne - uden kloaker – skulle omtale et midlertidigt forbud mod vandklosetter. Omvendt skulle vandklosetter være påbudt, når kloaksystemet engang var fuldt udbygget. Som Hornemann udtrykte det: ”Hovedsummen af hele denne Fremstilling bliver altsaa denne: Af 2 Ting den ene: Enten Forbud – uden Kloaker, eller Paabud – med Kloaker. 233 Hornemann foretrak selvfølgelig det sidste, men indtil videre måtte man altså 228 Lindegaard 2001 s. 103 229 Lovudkastet findes i KBF, Mødet den 1te og 5te September 1856 s. 117ff & i KBF, Mødet den 24de December 1856 s. 286ff 230 Hornemann: ”En hygiejnisk Bemærkning i Anledning af Udkastet til Loven angaaende Kjøbenhavns nye Vandværker”: I Hygiejniske Meddelelser 1. bd., 2. hæfte, 1856-58.s. 74 231 ibid. s. 75 232 ibid. s. 78 233 ibid. s. 82f 57
nøjes med et forbud, selvom et sådant kunne blive endog meget svært at administrere, da mange sandsynligvis ville overhøre forbudet og tilslutte vandklosetter til køkkenvasken. Senere samme år vedtog kommunalstyrelsen at igangsætte første etape af Coldings reviderede kloakplan med direkte afløb i kanal og havn for regnvand, husholdnings- og industrivand. Det blev ved samme lejlighed forbudt at tilslutte vandklosetter til det kommende kloaksystem. I stedet søgte man at forbedre natrenovationen ved, over en årrække, at udskifte latringruberne med latrintønder. 234 3.2.14. Den hygiejniske Congres I 1858 blev der afholdt en hygiejnisk kongres i København med deltagelse af folk fra hele Skandinavien, som kom til den danske hovedstad med det formål at diskutere vigtige problemstillinger på området. Kongresreferatet 235 giver os et glimrende tværsnit af tidens debat, og af hvilke emnefelter den hygiejniske diskurs i-tale-satte i perioden. Kongressen kan afspejles som et mikrokosmos af samfundet, et koncentrat af den generelle debat om hygiejne i de vestlige samfund, hvor den hygiejniske diskurs konkurrerede om at definere ”sandheder” i skarp rivaliseren med konservative diskursive strategier baseret på begreber om økonomisk liberalisme, frihed, økonomi og ejendomsret. Kongressen anskueliggør, at debatten om hygiejne, vandforsyning og kloakering fortsatte i København, uagtet at de politiske beslutninger på området var taget. Ideen til kongressen blev fostret af svenskeren Dr. Alex Carlsson på de Skandinaviske Naturforskeres Møde i Christiania i Norge i 1856. De Skandinaviske Naturforskere havde siden 1839 holdt syv fælles møder for de nordiske lande, men tanken om at holde en almen nordisk hygiejnisk kongres var helt ny. To af hygiejnebevægelsens mest fremtrædende repræsentanter i Danmark, lægerne Emil Hornemann og C. E. Fenger 236 , blev valgt til at arrangere og lede kongressen, som det besluttedes skulle løbe af stablen i København den 5-9. juli 1858. 237 234 Lindegaard 2001 s. 81 235 Den hygiejniske Congres i København Juli 1858. København 1858. 236 Buch 1974 s. 94f: Hvorfor lige de to? Hornemann havde deltaget i flere af de skandinaviske naturforskeres møder. Desuden havde han været udsendt til en hygiejnisk kongres, som blev afholdt i Bruxelles i 1852. Fenger var en politisk engageret hygiejniker, han var gode venner med Hornemann og havde arbejdet sammen med ham tidligere i den hygiejniske sags tjeneste, bla. i Lægeforeningen til koleraens bekæmpelse. 237 ibid. s. 1 & Lindegaard s. 84, 99 58
Page 1 and 2:
BYENS PLAN O G H Y G I E J N I S K
Page 3 and 4:
4.1. Boligsituationen i København
Page 5 and 6:
vil studere hygiejnebevægelsens ag
Page 7 and 8: 1.3. Operationalisering Jeg har del
Page 9 and 10: for 1800-tallets hygiejniske reform
Page 11 and 12: tilstrækkeligt i dybden, der i øv
Page 13 and 14: Berlingske Tidende, hvor hygiejnedi
Page 15 and 16: historisk tid. Diskursen inkluderer
Page 17 and 18: epidemier. 38 Produktionen af sandh
Page 19 and 20: I Europa afvikledes det absolutisti
Page 21 and 22: enige om vigtigheden i at skabe ord
Page 23 and 24: Efter tidligere tiders krisetilstan
Page 25 and 26: Grubesystemet var næsten eneherske
Page 27 and 28: iværksatte foranstaltninger såsom
Page 29 and 30: 3.2.2. ”en meget Skiden Bye” By
Page 31 and 32: det især på natrenovationsområde
Page 33 and 34: Hornemann skrift ”Om adskillige M
Page 35 and 36: Morillier og konstitueret brolægni
Page 37 and 38: I lyset af truslens alvor ”nu da
Page 39 and 40: Kjöbenhavn” 136 , som blev publi
Page 41 and 42: ubehagelig Lugt og Smag, som forkla
Page 43 and 44: Sundhedscommissions Virksomhed.”
Page 45 and 46: Hvidt, direktør i Nationalbanken o
Page 47 and 48: Algreen-Ussing tog derefter ikke tr
Page 49 and 50: Schleisner udgav den 22. november 1
Page 51 and 52: Det stod nu Borgerrepræsentanterne
Page 53 and 54: afviste den 7. februar 1854 kloakke
Page 55 and 56: afgørende byplanmæssige initiativ
Page 57: 3.2.13. ”Forbud - uden Kloaker, e
Page 61 and 62: Frederik Trier, Andreas Sommer, Fra
Page 63 and 64: Det fuldstændige kloaksystem kom s
Page 65 and 66: fremmede egne politiske og økonomi
Page 67 and 68: I 1852 blev lægen P. A. Schleisner
Page 69 and 70: hovedstaden med godt 84.000 mennesk
Page 71 and 72: involverede sig også i stor stil i
Page 73 and 74: tilbage fra Værtshuslivet”. Ydre
Page 75 and 76: nye byggelov, mente han, skulle nø
Page 77 and 78: spekulationsbyggeriet til, at det v
Page 79 and 80: Men Hornemann og resten af hygiejne
Page 81 and 82: og dels fordi man ville undgå at k
Page 83 and 84: kræfter. Hvis kommunen gik ind og
Page 85 and 86: Fornedrelse (…) end at give Arbej
Page 87 and 88: Det beskrevne kvarter bestod af den
Page 89 and 90: arbejderbyggeforeninger praktisered
Page 91 and 92: forskelligt alt efter, om arealerne
Page 93 and 94: tallet. 380 Formålet med Arbejdern
Page 95 and 96: plan og regulering fra det offentli
Page 97 and 98: sammenhæng var den hygiejniske. Hy
Page 99 and 100: dagsordenen i debatten om Københav
Page 101 and 102: English Summary This paper aims at
Page 103 and 104: Frankenau, Rasmus: Det offentlige S
Page 105 and 106: Fædrelandet 14.10. 1857 Fædreland
Page 107 and 108: Jensen, Hanne Lene: ”Det københa
Page 109 and 110:
Bilag: Personregister Aird, John (1
Page 111 and 112:
vandforsyningssystem med kloakker f
show all

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?