BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

en række indlysende fordele set i forhold til den gamle. Det nye anlæg havde bla. ”Større
Oekonomi” og ”Større Simplicitet og Sikkerhed i Virkningerne”. 219 Desuden havde planen
den fordel, at den tog hensyn til den politiske uenighed omkring spørgsmålet, udformet som
den var, som et kompromis mellem tilhængere og modstandere af systemet. Planen indebar på
én gang en bevarelse af natrenovationsordningen og indførsel af kloakker!
Colding er dog af flere blevet anklaget for at handle ud fra en skjult dagsorden. Jens Peter
Hilden mener, at Colding har handlet efter direktiver fra den kloakskeptiske Magistrat, som
havde stillet ham en nyoprettet stilling som stadsingeniør for hovedstaden i udsigt. 220 Tim
Knudsen forestiller sig derimod, at Coldings opgivelse af den fuldstændige kloakplan bunder
i, at denne plan oprindeligt var udarbejdet af Lindberg, som Colding havde et anspændt
forhold til. 221 Lindegaard derimod anskuer Coldings plan i et mere positivt lys, og pointerer,
at Coldings plan lige præcis var det kompromis teknisk, politisk, økonomisk, videnskabeligt
m.m., som alle parter kunne leve med. Hvilket muliggjorde, at der overhovedet kom kloakker
til København i perioden, om end ikke i den form, som de mest progressive reformatorer i
hygiejnebevægelsen havde forestillet sig. 222
Jeg vil mene, at alle tre udlægninger af Coldings omsving kan have deres berettigelse, men
jeg hælder nok mest til Lindegaards kompromisforklaring, som er den mindst konspiratoriske
af dem. Monokausale forklaringer er dog altid en forenklet fremstilling af begivenhedernes
gang. Virkeligheden er kompleks og bør ses i en multikausal kontekst. Mange forhold har
spillet ind i Coldings overvejelser og planer, ligesom mange interesser i det hele taget har
indvirket på og formet debatten – og dermed kloaksystemets praktiske udformning, som man
begyndte at realisere fra år 1860.
219 KBF, Mødet den 7de April 1856 s. 5
220 Hilden 1973. s. 50. Colding blev stadsingeniør i 1858.
221 Hilden 1973 s. 69, Knudsen 1988 s. 54:
Endelig skal man ikke underkende økonomiens betydning for den store modstand mod kloakkerne: Latrinen
kunne køres væk vha. af den gammeldags natrenovationsordning og sælges til omegnens bønder som gødning.
Der var altså økonomiske fordele ved en mere rationel opsamling af latrinen, hvilket kloaksystemets argeste
modstandere udmærket vidste. I denne periode lykkedes dog aldrig at få landmændene til at aftage større
mængder latrin. I stedet voksede latrinkulerne i Rådmandsmarken, Kløvermarken og andre steder langt ud over
det tilladelige.
222 Lindegaard 2001 s. 78f
55