BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

nyt koleradødsfald den 15. september 1854. 209 Den døde var justitsråd og dermed medlem af det finere københavnske borgerskab. En omstændighed der kan have foranlediget ministeriet til handling af frygt for, at koleraen ville ramme dem selv en dag, hvis man ikke forbedrede den offentlige hygiejne. I Københavns Magistrat sad Michael Lange endnu som overpræsident, og han afviste blankt at genoptage kloaksagen, hvilket blev meddelt Borgerrepræsentationen på mødet den 12. februar 1855. 210 Men den reformvenlige fløj i Borgerpræsentationen lod dog ikke indenrigsministeriets opfordring sidde overhørig, og den øjnede en ny chance for at få kloakkerne med igen i de planlagte, men endnu ikke realiserede planer for vand- og gasanlæg. Kloakspørgsmålet kom derfor allerede i 1855 igen på dagsordenen i Borgerrepræsentationen. Hygiejnebevægelsen var begejstret for den fornyede interesse for kloakkerne. En af systemets allervarmeste fortalere var professor på Polyteknisk Læreanstalt, C.G. Hummel. På mødet i Borgerpræsentationen den 12. februar 1855 211 afgav Hummel i sin egenskab af teknisk ekspert svar på 12 spørgsmål om kloakker stillet af borgerrepræsentant og brygger J. C. Jacobsen. Spørgsmålene var tydeligvist udformede og lagt tilrette således, at de imødegik overpræsident Langes indvendinger. De reformvenlige borgerrepræsentanter ville med denne fremgangsmåde sikre, at kloakplanen kom til at stå i så positivt et lys som muligt ved at skyde mod-diskursens argumenter i sænk én efter én. Hummel prøvede i hvert fald, han gendrev modargumenterne én efter anden i sine svar. De omhandlede emner som: “Manglen af naturligt Fald”, “Ledningerne under Strømmen og under Canalerne”, “Ulemper som Frosten vil afstedkomme”, anlæggenes færdiggørelse og troværdigheden af James Simpsons domme over de københavnske kloakplaner. 212 I et folkestyre er det vigtigt at have opinionen på sin side, hvis man ville opnå sine politiske mål. Hummel vidste, at hvis kloakprojektet skulle gennemføres, var det vigtigt at overbevise offentligheden om kloaksystemets uundværlighed. Dermed ville man have et kraftfuldt våben til at opnå politisk indflydelse. I 1855 publicerede Hummel også artiklen ”Om Midler til Reenholdelse og Sundhedstilstandens Forbedring i større Byer” 213 , der var møntet på en større offentlighed. I artiklen i-tale-satte Hummel kloaksystemet som det 209 Lindegaard 2001 s. 75 210 KBF, Mødet den 12te Februar 1855 s. 261 211 ibid. s. 262ff 212 ibid. s. 262-269, Lindegaard 2001 s. 76 213 Hummel, C. G: ”Om midler til Reenholdelse og Sundhedstilstandens Forbedring i større Byer.” I: Quartalsberetninger fra Industriforeningen XV, 1855 s. 96-108. 53
afgørende byplanmæssige initiativ for en forbedring af den offentlige hygiejne. Kloaksystemet var i hygiejnisk henseende tøndesystemet overlegent, mente Hummel, da kloakkerne i modsætning til de transportable tønder, helt ville kunne fjerne de væsentligste årsager til ”Luftens fordærvelse”. 214 Han sluttede af med at reducere mod-diskursens argumentation til ”Fordomme der kun skrive sig fra Mangel paa Kjendskab til Alt det, vi trænge til af faae udført”. 215 Hummels argumenter prellede som vanligt af på overpræsident Lange i Københavns Magistrat. Til gengæld gled budskabet rent ind hos den overvejende reformvenlige Borgerrepræsentation, der ved mødet den 12. februar 1855 med 17 stemmer mod fem vedtog at genoptage kloaksagen, som man lagde i hænderne på ”Comiteen for Gjennemførelsen af Planerne til Vand- og Gasanlæg”. Komiteen satte herefter vandinspektør L. A. Colding til at arbejde videre med planerne. 216 3.2.12. Coldings kompromis: Kloakker uden vandklosetter. Efter et års arbejde fremlagde L. A. Colding i april 1856 sin nye plan for ”et Cloakanlæg her i Staden”. 217 Den nye plan opererede med afløb for husspildevand og regnvand, men i modsætning til Coldings tidligere plan fra 1853, forudsatte denne plan en opgivelse af afløb fra vandklosetter. 218 Der blev dog i indretningen taget højde for, at latrinvand fra vandklosetter senere kunne tilsluttes systemet, når det skønnedes politisk opportunt. Kloaksystemet fik endelig udløb i nærmeste havn og kanal. Natrenovationsordningen med tønder bibeholdtes derfor indtil videre. Det er tankevækkende, at Colding, som få år tidligere havde udarbejdet visionære kloakplaner med vandklosetter og udløb til havet ved Amager Strand, nu foreslog denne begrænsede to-tempi-plan i stedet. Han argumenterede selv for, at den nye kloakplan havde 214 ibid. s. 104 215 ibid. s. 107 216 KBF, Mødet den 12te Februar 1855 s. 290f 217 Planen er refereret i KBF, Mødet den 7de April 1856 s. 4ff 218 Coldings ældre plan for et kloaksystem beskriver han i: Colding, A.: Kort Fremstilling af Planen i til Det nye Cloaksystem for Kjöbenhavn. København 1853. Denne plan var en videreudvikling af Lindberg og Morilliers kloakforslag, som vandt førsteprisen i den kombinerede comités internationale konkurrence fra 1849 om vand- gas- og kloakanlæg i København. 1853-planen opererede med et fuldstændigt kloaksystem, som kunne: ”aflede alt det urene Vand, som for Tiden flyder til Stranden og Canalerne igjennem de aabne Rendestene i Gaderne og de private Grunde, fra Kjökkener, Vaskerhuse og industrielle Etablissementer, og i Forbindelse hermed at modtage alt Aflöb fra Waterclosetterne tilligemed Regnvandet for hele Staden, og börtføre dette til Stranden saa hurtigt som det tilstrømmer Cloakerne”. 54
Page 1 and 2:
BYENS PLAN O G H Y G I E J N I S K
Page 3 and 4: 4.1. Boligsituationen i København
Page 5 and 6: vil studere hygiejnebevægelsens ag
Page 7 and 8: 1.3. Operationalisering Jeg har del
Page 9 and 10: for 1800-tallets hygiejniske reform
Page 11 and 12: tilstrækkeligt i dybden, der i øv
Page 13 and 14: Berlingske Tidende, hvor hygiejnedi
Page 15 and 16: historisk tid. Diskursen inkluderer
Page 17 and 18: epidemier. 38 Produktionen af sandh
Page 19 and 20: I Europa afvikledes det absolutisti
Page 21 and 22: enige om vigtigheden i at skabe ord
Page 23 and 24: Efter tidligere tiders krisetilstan
Page 25 and 26: Grubesystemet var næsten eneherske
Page 27 and 28: iværksatte foranstaltninger såsom
Page 29 and 30: 3.2.2. ”en meget Skiden Bye” By
Page 31 and 32: det især på natrenovationsområde
Page 33 and 34: Hornemann skrift ”Om adskillige M
Page 35 and 36: Morillier og konstitueret brolægni
Page 37 and 38: I lyset af truslens alvor ”nu da
Page 39 and 40: Kjöbenhavn” 136 , som blev publi
Page 41 and 42: ubehagelig Lugt og Smag, som forkla
Page 43 and 44: Sundhedscommissions Virksomhed.”
Page 45 and 46: Hvidt, direktør i Nationalbanken o
Page 47 and 48: Algreen-Ussing tog derefter ikke tr
Page 49 and 50: Schleisner udgav den 22. november 1
Page 51 and 52: Det stod nu Borgerrepræsentanterne
Page 53: afviste den 7. februar 1854 kloakke
Page 57 and 58: 3.2.13. ”Forbud - uden Kloaker, e
Page 59 and 60: nøjes med et forbud, selvom et så
Page 61 and 62: Frederik Trier, Andreas Sommer, Fra
Page 63 and 64: Det fuldstændige kloaksystem kom s
Page 65 and 66: fremmede egne politiske og økonomi
Page 67 and 68: I 1852 blev lægen P. A. Schleisner
Page 69 and 70: hovedstaden med godt 84.000 mennesk
Page 71 and 72: involverede sig også i stor stil i
Page 73 and 74: tilbage fra Værtshuslivet”. Ydre
Page 75 and 76: nye byggelov, mente han, skulle nø
Page 77 and 78: spekulationsbyggeriet til, at det v
Page 79 and 80: Men Hornemann og resten af hygiejne
Page 81 and 82: og dels fordi man ville undgå at k
Page 83 and 84: kræfter. Hvis kommunen gik ind og
Page 85 and 86: Fornedrelse (…) end at give Arbej
Page 87 and 88: Det beskrevne kvarter bestod af den
Page 89 and 90: arbejderbyggeforeninger praktisered
Page 91 and 92: forskelligt alt efter, om arealerne
Page 93 and 94: tallet. 380 Formålet med Arbejdern
Page 95 and 96: plan og regulering fra det offentli
Page 97 and 98: sammenhæng var den hygiejniske. Hy
Page 99 and 100: dagsordenen i debatten om Københav
Page 101 and 102: English Summary This paper aims at
Page 103 and 104: Frankenau, Rasmus: Det offentlige S
Page 105 and 106:
Fædrelandet 14.10. 1857 Fædreland
Page 107 and 108:
Jensen, Hanne Lene: ”Det københa
Page 109 and 110:
Bilag: Personregister Aird, John (1
Page 111 and 112:
vandforsyningssystem med kloakker f
show all

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?