BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

nyt koleradødsfald den 15. september 1854. 209 Den døde var justitsråd og dermed medlem af
det finere københavnske borgerskab. En omstændighed der kan have foranlediget ministeriet
til handling af frygt for, at koleraen ville ramme dem selv en dag, hvis man ikke forbedrede
den offentlige hygiejne.
I Københavns Magistrat sad Michael Lange endnu som overpræsident, og han afviste
blankt at genoptage kloaksagen, hvilket blev meddelt Borgerrepræsentationen på mødet den
12. februar 1855. 210 Men den reformvenlige fløj i Borgerpræsentationen lod dog ikke
indenrigsministeriets opfordring sidde overhørig, og den øjnede en ny chance for at få
kloakkerne med igen i de planlagte, men endnu ikke realiserede planer for vand- og gasanlæg.
Kloakspørgsmålet kom derfor allerede i 1855 igen på dagsordenen i Borgerrepræsentationen.
Hygiejnebevægelsen var begejstret for den fornyede interesse for kloakkerne. En af systemets
allervarmeste fortalere var professor på Polyteknisk Læreanstalt, C.G. Hummel. På mødet i
Borgerpræsentationen den 12. februar 1855 211 afgav Hummel i sin egenskab af teknisk
ekspert svar på 12 spørgsmål om kloakker stillet af borgerrepræsentant og brygger J. C.
Jacobsen. Spørgsmålene var tydeligvist udformede og lagt tilrette således, at de imødegik
overpræsident Langes indvendinger. De reformvenlige borgerrepræsentanter ville med denne
fremgangsmåde sikre, at kloakplanen kom til at stå i så positivt et lys som muligt ved at skyde
mod-diskursens argumenter i sænk én efter én. Hummel prøvede i hvert fald, han gendrev
modargumenterne én efter anden i sine svar. De omhandlede emner som: “Manglen af
naturligt Fald”, “Ledningerne under Strømmen og under Canalerne”, “Ulemper som
Frosten vil afstedkomme”, anlæggenes færdiggørelse og troværdigheden af James Simpsons
domme over de københavnske kloakplaner. 212
I et folkestyre er det vigtigt at have opinionen på sin side, hvis man ville opnå sine
politiske mål. Hummel vidste, at hvis kloakprojektet skulle gennemføres, var det vigtigt at
overbevise offentligheden om kloaksystemets uundværlighed. Dermed ville man have et
kraftfuldt våben til at opnå politisk indflydelse. I 1855 publicerede Hummel også artiklen
”Om Midler til Reenholdelse og Sundhedstilstandens Forbedring i større Byer” 213 , der var
møntet på en større offentlighed. I artiklen i-tale-satte Hummel kloaksystemet som det
209
Lindegaard 2001 s. 75
210
KBF, Mødet den 12te Februar 1855 s. 261
211
ibid. s. 262ff
212
ibid. s. 262-269, Lindegaard 2001 s. 76
213
Hummel, C. G: ”Om midler til Reenholdelse og Sundhedstilstandens Forbedring i større Byer.” I:
Quartalsberetninger fra Industriforeningen XV, 1855 s. 96-108.
53