BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Pulsaare-System og kloakrørene det bortførende Blodaare-System”. 187 At tænke vandforsyning uden kloakker var absurd. Ifølge Schleisners organismeanalogi var byen at sammenligne med en menneskelig organisme, hvor det der kommer ind, nødvendigvis også må komme ud. Vand ind i byen via vandforsyning, og vand ud af byen via kloakker var to sider af samme sag og kunne ikke adskilles. 188 Schleisner anvendte også argumenter fra statistikken og henviste til undersøgelser fra England, som påviste kloakeringens positive effekt på sygelighed og dødelighed. 189 Sanitære reformer, mente Schleisner, ville forbedre især den dårligst stillede klasses leveforhold og sundhedstilstand og formindske antallet af sygedage, samt udgifterne til lægehjælp og medicin for den enkelte arbejder. Han fandt derfor, at sanitære reformer var ”en Rolig, saa at sige ubemærket Maade” at få forøget kapitalen på. Bag formuleringen gemmer sig måske også troen på, at sanitære fremskridt var et præventivt skridt, som kunne hindre sociale optøjer fra de lavere klasser side. 190 3.2.10. Den samlede plan for vand-, gasog kloakanlæg vedtages igen – og afvises På trods af alle Schleisners argumenter om kloaksystemets byplanmæssige logik lykkedes det ikke hygiejnebevægelsen at hindre den samlede plans forlis. Efter at Borgerrepræsentationen den 9. august 1852 havde vedtaget at udføre samtlige tre værker for vand, gas og kloak, gik den kombinerede komité i gang med at udarbejde udkast til de nødvendige lovforslag, der oversendtes regeringen. Et udvalg blev nedsat under Landstinget til at behandle forslagene fra den kombinerede komité. Her mærkedes også en del modstand mod de ufuldstændige kloakplaner, især fra udvalgsformanden side, den 75-årige jurist A.S. Ørsted. Det endelige lovudkast for kloakdelen var færdigt i januar 1853 og klar til at blive sendt til regeringen, der havde det endelige ord at skulle have sagt. Omtrent samtidigt blev folketinget dog opløst og lovforslagenes behandling udskudt. Den 31. marts 1853 blev førnævnte Ørsted ny regeringsleder og påtog sig ved samme lejlighed indenrigsministeriets opgaver, hvorunder Københavns Kommune sorterede. Dermed blev en af junigrundlovens argeste modstandere, den politisk konservative og godsejernes mand, ny statsminister. 187 ibid. s. 33 188 Lindegaard 2001 s. 69: Organismemetaforen får senere, i slutningen af 1800-tallet – stor betydning i byplanlægningen af København. 189 ibid. s. 33ff 190 Lindegaard 2001 s. 112 49
Det stod nu Borgerrepræsentanterne klart, at muligheden for at få udført den samlede plan hang i en tynd tråd. 191 Alligevel blev der arbejdet videre med sagen i reformvenlige kredse i kommunalstyrelsen, og planerne for vand, gas og kloak kom igen for Borgerrepræsentationen den 12. maj 1853. Det skete i form af en indstilling fra den kombinerede komité angående indførsel af vand-, gasog kloakanlæg, hvori komiteens flertal igen anbefalede kommunalbestyrelsen at udføre samtlige tre værker. 192 Det var meningen, at borgerrepræsentanter og magistratsmedlemmer i dette skrift kunne læse og orientere sig om anlæg og forskellige holdninger dertil, inden de selv skulle tage endelig stilling til vand-, gasog kloakplanerne. Indstillingen er interessant i denne sammenhæng, fordi den var forsynet med diverse bilag, som samlede politiske argumenter og modargumenter i debatten. Blandt bilagene fandtes bla. Schleisners ovenfornævnte forsvarsskrift for kloaksystemet, anbefalinger fra komiteens flertal og nye forbedringsforslag for de tre anlæg fra den engelske ingeniør James Simpson, som var indhentet af professor Hummel i London. 193 Herudover medfulgte skeptiske mindretalsudtalelser fra Lange, Mollerup og Algreen-Ussing. Skeptikerne delte ikke hygiejnediskursens begejstring for kloakkerne og kørte i stedet deres egen liberaltkonservative moddiskurs i stilling, som jeg kort vil eksemplificere nedenfor. 194 Lange argumenterede bla. for, at kloakplanen var for dyr og ville medføre en årlig offentlig merudgift på 90.730 rd., hvilket skulle sættes i forhold til, at besparelsen fra den nedlagte natrenovation kun ville blive på omkring 20.000 rd. Derudover mente han, at ”heri Landet vil Anlægget af et Kloaksystem ikke passe for vore climatiske Forhold” 195 , fordi de nedlagte rør ville fryse til. Desuden ville anlægget krænke den private ejendomsret, da ”enhver Eiendomsbesidder skal finde sig i, at Naboens Kloakledning, hvor Omstændighederne udkræve det, føres over hans Grund”. 196 Endelig udtrykte Lange sin bekymring for, at latrinen blev skyllet ud i havet via kloakrørene i stedet for som tidligere at komme omegnens landmænd til gode som gødning. Endelig mente han, at kloakplanerne i det hele taget ville forsinke vand- og gasplanerne. Til gengæld gjorde overpræsidenten sig til fortaler for bevarelsen og udvidelsen af tøndesystemet, som var udbudt i licitation til privat entreprise, og 191 Hilden 1973 s. 42ff, Knudsen 1988 s. 42 & Lützen 1998 s. 90f 192 KBF, Mødet den 12te Mai 1853 s. 20ff 193 ibid. s. 27-49 194 ibid. s. 49-65. 195 ibid. s. 52 196 ibid. s. 53 50
Page 1 and 2: BYENS PLAN O G H Y G I E J N I S K
Page 3 and 4: 4.1. Boligsituationen i København
Page 5 and 6: vil studere hygiejnebevægelsens ag
Page 7 and 8: 1.3. Operationalisering Jeg har del
Page 9 and 10: for 1800-tallets hygiejniske reform
Page 11 and 12: tilstrækkeligt i dybden, der i øv
Page 13 and 14: Berlingske Tidende, hvor hygiejnedi
Page 15 and 16: historisk tid. Diskursen inkluderer
Page 17 and 18: epidemier. 38 Produktionen af sandh
Page 19 and 20: I Europa afvikledes det absolutisti
Page 21 and 22: enige om vigtigheden i at skabe ord
Page 23 and 24: Efter tidligere tiders krisetilstan
Page 25 and 26: Grubesystemet var næsten eneherske
Page 27 and 28: iværksatte foranstaltninger såsom
Page 29 and 30: 3.2.2. ”en meget Skiden Bye” By
Page 31 and 32: det især på natrenovationsområde
Page 33 and 34: Hornemann skrift ”Om adskillige M
Page 35 and 36: Morillier og konstitueret brolægni
Page 37 and 38: I lyset af truslens alvor ”nu da
Page 39 and 40: Kjöbenhavn” 136 , som blev publi
Page 41 and 42: ubehagelig Lugt og Smag, som forkla
Page 43 and 44: Sundhedscommissions Virksomhed.”
Page 45 and 46: Hvidt, direktør i Nationalbanken o
Page 47 and 48: Algreen-Ussing tog derefter ikke tr
Page 49: Schleisner udgav den 22. november 1
Page 53 and 54: afviste den 7. februar 1854 kloakke
Page 55 and 56: afgørende byplanmæssige initiativ
Page 57 and 58: 3.2.13. ”Forbud - uden Kloaker, e
Page 59 and 60: nøjes med et forbud, selvom et så
Page 61 and 62: Frederik Trier, Andreas Sommer, Fra
Page 63 and 64: Det fuldstændige kloaksystem kom s
Page 65 and 66: fremmede egne politiske og økonomi
Page 67 and 68: I 1852 blev lægen P. A. Schleisner
Page 69 and 70: hovedstaden med godt 84.000 mennesk
Page 71 and 72: involverede sig også i stor stil i
Page 73 and 74: tilbage fra Værtshuslivet”. Ydre
Page 75 and 76: nye byggelov, mente han, skulle nø
Page 77 and 78: spekulationsbyggeriet til, at det v
Page 79 and 80: Men Hornemann og resten af hygiejne
Page 81 and 82: og dels fordi man ville undgå at k
Page 83 and 84: kræfter. Hvis kommunen gik ind og
Page 85 and 86: Fornedrelse (…) end at give Arbej
Page 87 and 88: Det beskrevne kvarter bestod af den
Page 89 and 90: arbejderbyggeforeninger praktisered
Page 91 and 92: forskelligt alt efter, om arealerne
Page 93 and 94: tallet. 380 Formålet med Arbejdern
Page 95 and 96: plan og regulering fra det offentli
Page 97 and 98: sammenhæng var den hygiejniske. Hy
Page 99 and 100: dagsordenen i debatten om Københav
Page 101 and 102:
English Summary This paper aims at
Page 103 and 104:
Frankenau, Rasmus: Det offentlige S
Page 105 and 106:
Fædrelandet 14.10. 1857 Fædreland
Page 107 and 108:
Jensen, Hanne Lene: ”Det københa
Page 109 and 110:
Bilag: Personregister Aird, John (1
Page 111 and 112:
vandforsyningssystem med kloakker f
show all

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?