BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

Pulsaare-System og kloakrørene det bortførende Blodaare-System”. 187 At tænke
vandforsyning uden kloakker var absurd. Ifølge Schleisners organismeanalogi var byen at
sammenligne med en menneskelig organisme, hvor det der kommer ind, nødvendigvis også
må komme ud. Vand ind i byen via vandforsyning, og vand ud af byen via kloakker var to
sider af samme sag og kunne ikke adskilles. 188 Schleisner anvendte også argumenter fra
statistikken og henviste til undersøgelser fra England, som påviste kloakeringens positive
effekt på sygelighed og dødelighed. 189 Sanitære reformer, mente Schleisner, ville forbedre
især den dårligst stillede klasses leveforhold og sundhedstilstand og formindske antallet af
sygedage, samt udgifterne til lægehjælp og medicin for den enkelte arbejder. Han fandt
derfor, at sanitære reformer var ”en Rolig, saa at sige ubemærket Maade” at få forøget
kapitalen på. Bag formuleringen gemmer sig måske også troen på, at sanitære fremskridt var
et præventivt skridt, som kunne hindre sociale optøjer fra de lavere klasser side. 190
3.2.10. Den samlede plan for vand-, gas- og kloakanlæg vedtages igen – og afvises
På trods af alle Schleisners argumenter om kloaksystemets byplanmæssige logik lykkedes
det ikke hygiejnebevægelsen at hindre den samlede plans forlis. Efter at
Borgerrepræsentationen den 9. august 1852 havde vedtaget at udføre samtlige tre værker for
vand, gas og kloak, gik den kombinerede komité i gang med at udarbejde udkast til de
nødvendige lovforslag, der oversendtes regeringen. Et udvalg blev nedsat under Landstinget
til at behandle forslagene fra den kombinerede komité. Her mærkedes også en del modstand
mod de ufuldstændige kloakplaner, især fra udvalgsformanden side, den 75-årige jurist A.S.
Ørsted. Det endelige lovudkast for kloakdelen var færdigt i januar 1853 og klar til at blive
sendt til regeringen, der havde det endelige ord at skulle have sagt. Omtrent samtidigt blev
folketinget dog opløst og lovforslagenes behandling udskudt. Den 31. marts 1853 blev
førnævnte Ørsted ny regeringsleder og påtog sig ved samme lejlighed indenrigsministeriets
opgaver, hvorunder Københavns Kommune sorterede. Dermed blev en af junigrundlovens
argeste modstandere, den politisk konservative og godsejernes mand, ny statsminister.
187
ibid. s. 33
188
Lindegaard 2001 s. 69: Organismemetaforen får senere, i slutningen af 1800-tallet – stor betydning i
byplanlægningen af København.
189
ibid. s. 33ff
190
Lindegaard 2001 s. 112
49