BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

Algreen-Ussing replicerede dagen efter i Berlingske Tidende, at han følte sig fejlciteret, og
at han syntes, at Hornemanns beskyldninger om, at han var en forbenet modstander af
hygiejniske reformer var ligesaa ubegrundede, som de ere fornærmelige”. 170 Han indvendte,
at kommissionen ”i sin priselige Iver for at forbedre de Sanitaire Forhold kan have et mindre
Aabent Oie for de Ulemper og Misligheder, som ere forbundne med de Foreslaaede
Foranstaltningers Udførelse”. 171 Algreen-Ussing forsvarede sig med at beskylde den
hygiejniske kommission for af ren iver at glemme at overveje omkostningerne ved de
hygiejniske foranstaltninger. Det var netop i sådan en bekostelig sag vigtigt at udvise
forsigtighed, ikke drage forhastede konklusioner, og så i øvrigt nøje veje ulemper og fordele
op i mod hinanden.
To dage efter i Berlingske Tidende svarede Hornemann, at han aldrig havde været uenig i
at veje fordele og ulemper op mod hinanden, så længe ”at Veiningen skal foretages af dem
der kan veie noiagtigst, nemlig de Sagkyndige”. Det vil sige lægerne og ingeniørerne, dem
der havde den sundhedsmæssige og tekniske indsigt, og ikke usagkyndige af Algreen-Ussings
slags, som Hornemann hvast betegnede som ”Sundhedspleiens svorne Fjender - de
uegennyttige Ejendomsbesiddere”! Hornemann trak grænserne knivskarpt op i artiklen, hvor
han betegnede det som en ”Kamp, der tidligere eller senere maatte bryde ud mellem
Sundhedsreformen og den communale Magt”. Det var en kamp, som Hornemann var
overbevist om, at hygiejnebevægelsen ville trække sig sejrrigt ud af: ”da den kun er en
Gjentagelse af hvad der er foregaaet i andre større Stæder, hvor Striden dog oftest er endt til
alles Tilfredshed med at Borgerrepræsentanterne have givet efter, idet de indsaae at de burde
bevilge Penge til det som Sundhedsautoriteterne ansaae for Nødvendigt”. 172
Algreen-Ussing tog til genmæle dagen efter den 27. maj, og beklagede at striden om en
sag, der ikke engang var besluttet endnu, skulle fortsætte i pressen. Algreen-Ussing virkede på
dette tidspunkt beklemt ved polemikken, og han forsøgte så vidt muligt at vælge sine ord
således, at han ikke virkede alt for reaktionær i offentlighedens lys. 173 Emil Hornemann
afsluttede avisfejden den 30. maj med at afvise argumentet om, at sanitære reformer skulle
volde stor skade på privatlivets fred, da ”Bestemmelserne gaae udtrykkeligen ud paa at hæve
en Tilstand, der i Virkeligheden er utaaelig baade for det private og offentlige Liv”. 174
170
Berlingske Tidende nr. 119, lørdag den 24. maj 1851
171
ibid.
172
Berlingske Tidende nr. 120, mandag den 26. maj 1851.
173
Berlingske Tidende nr. 121, tirsdag den 27. maj 1851
174
Berlingske Tidende nr. 123, fredag den 30. maj. 1851
45