BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Hvidt, direktør i Nationalbanken og det liberale borgerskabs helt og samlingsfigur fra<br />
martsdagene 1848, da Enevælden afskaffedes i Danmark, samt etatsråd og generalprokurør<br />
Tage Algreen-Ussing, der også var en af periodens førende liberale politikere i Danmark.<br />
De to diskurser kom <strong>for</strong> alvor i clinch med hinanden i en heftig avispolemik mellem Emil<br />
Hornemann og Tage Algreen-Ussing i Berlingske Tidende fra den 23. maj 1851 til den 30.<br />
maj samme år. Pennefejden startede med at L.N. Hvidt og Tage Algreen-Ussing på<br />
Borgerrepræsentationens møde den 19. maj 1851 afviste Hummels plan <strong>for</strong> gadeskylning af<br />
hensyn til den private ejendomsret. Algreen-Ussing afviste planen ”<strong>for</strong>di det var så<br />
indgribende i mange private Forhold”. Hvidt begrundede sit afslag med, at han ”altid havde<br />
holdt paa det Engelske Ordsprog: Ens Huus er Ens Borg”, og <strong>for</strong>di ”han meget frygtede <strong>for</strong>,<br />
at Forslaget kunde give Anledning til, at man ogsaa trængte ind i Værelserne og Sengene”. 166<br />
Emil Hornemann kunne slet ikke sidde en sådan arrogant afvisning af Hummels <strong>for</strong>slag<br />
overhørig. Hans harme blev ikke mindre af, at Algreen-Ussing på samme møde havde<br />
diskrediteret sundhedskommissionens arbejde generelt med sin udtalelse om, ”at man meget<br />
snart ville se ind til Trappegange, Vaske og Qvistværelser, og at man der<strong>for</strong> i Tide maatte<br />
være opmærksom på Grænserne <strong>for</strong> en saadan Commissions Virksomhed”. 167 Hornemann<br />
skrev der<strong>for</strong> en <strong>for</strong>sideartikel til Berlingske Tidende den 23. maj 1851, hvori han brokkede sig<br />
over, at <strong>for</strong>slag om sanitære re<strong>for</strong>mer nærmest pr. automatik mødte modstand fra ”udvalgte”<br />
borgerrepræsentanter. Han argumenterede <strong>for</strong> nødvendigheden af på visse områder at sætte<br />
den almene folkesundhed over den enkeltes liberale friheds- og ejendomsrettigheder. Alle<br />
borgere i hovedstaden måtte gøre ”større og mindre Offere <strong>for</strong> det Almindelige, til Gjengæld<br />
<strong>for</strong> alle det lovbeskyttede Samlivsgoder som dette yder hver Enkelt”. 168 Hornemann mente, at<br />
de liberale frihedsrettigheder ikke var absolut ukrænkelige, hvis f.eks. friheden fik negative<br />
konsekvenser <strong>for</strong> andres sundhed, da ”Frihed ogsaa bestaar i at underkaste sig og vise<br />
Agtelse og Omhu <strong>for</strong> andres Velfærd, selvom man derved <strong>for</strong>trædiges i sine Vaner og huuslige<br />
Affairer”. 169 Hornemann mente, at friheden i et liberalt samfundsliv skulle <strong>for</strong>valtes under<br />
ansvar, og af hensyn til almenvellet frem <strong>for</strong> udelukkende af hensyn til ejendomsbesiddernes<br />
rettigheder.<br />
166 BRF, Mødet den 17de marts 1851 s. 3ff. Gengivet i Berlingske Tidende nr. 118 fredag den 23. maj 1851<br />
167 Berlingske Tidende nr. 116 21. maj 1851<br />
168 Berlingske Tidende nr. 118, fredag den 23. maj 1851<br />
169 ibid.<br />
44
Change language