BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kjöbenhavn” 136 , som blev publiceret af Det kongelige medicinske selskabs hygiejniske<br />
Komité 137 i juli måned 1850 og stilet til Københavns Magistrat. Inspireret af lignende<br />
initiativer i udlandet <strong>for</strong>eslog Hornemann og de andre komitémedlemmer, at myndighederne i<br />
stedet skulle nedsætte et centralt Sundhedsraad <strong>for</strong> Staden Kjøbenhavn, der skulle samle den<br />
offentlige sundhedspleje i ”en hensigtsmæssig ordnet sagkyndig og fælles Bestyrelse af Alt<br />
hvad der angaar den offentlige Sundhed, dens Forbedring og Bevarelse, en god<br />
Sundhedslovgivning og et vel organiseret Sundhedspoliti.” 138 Med artiklen ville hygiejnikerne<br />
sætte en ny dagsorden <strong>for</strong> indretningen af den fremtidige sundheds<strong>for</strong>valtning, og de mente, at<br />
en centralisering af bestyrelsen over den offentlige hygiejne var vejen frem <strong>for</strong> hurtige<br />
re<strong>for</strong>mer på området. I praksis skulle sundhedsrådet have vidtrækkende beføjelser og føre<br />
tilsyn med alt hvad der hørte ind under Reenligheden i Staden, bla: Kloakker, latriner, dag- og<br />
natrenovation samt kanaler og kældersumpe, veje og broer. Det skulle også arbejde <strong>for</strong> at få<br />
fjernet alle <strong>for</strong>urenende fabrikker og industrianlæg fra den indre by samt tilstræbe, at byen til<br />
stadighed fik en god og rigelig vand<strong>for</strong>syning. 139<br />
Forslaget blev dog i det store og hele ignoreret af magistrat og offentlighed i den<br />
efterfølgende tid, men det blev ikke glemt. Ti år senere i 1860 blev et Sundhedsråd nedsat i<br />
København i <strong>for</strong>bindelse med vedtagelsen af Sundhedsvedtægterne. 140<br />
Derimod bevirkede Emil Hornemanns artikel om ”Den seneste Cholera-Epidemie i<br />
England med dertil knyttede Bemærkninger om vore Forhold” en helt anderledes umiddelbar<br />
reaktion. Selv i de allerfineste kredse vakte Hornemanns dystre profeti bekymring. Den<br />
danske konge Frederik VII blev ganske <strong>for</strong>færdet af Hornemanns dystre men<br />
velargumenterede <strong>for</strong>udsigelse. 141 Ved kongelig resolution af 4. februar 1851 blev det på<br />
kongens initiativ bestemt, at der skulle nedsættes en hygiejnisk kommission til <strong>for</strong>bedring af<br />
de hygiejniske <strong>for</strong>hold samt <strong>for</strong>ebyggelse af kolera i hovedstaden. 142<br />
136 Hornemann, Emil/Det kongelige medicinske selskabs hygiejniske Komite: ”Forslag til en bedre ordning af<br />
Bestyrelsen <strong>for</strong> den offentlige Sundhedspleje i København”. Bibliothek For Læger rk. 3. bd. 8, 1850, s. 125-145.<br />
137 Forslaget var underskrevet af d’ herrer Hornemann, Buntzen, Dahlerup, Paulli og Salomonsen.<br />
138 Hornemann/hygiejnisk komité 1850 s. 126<br />
139 ibid. s. 142f<br />
140 Lützen 1998 s. 84<br />
141 Norrie 1929 s. 34: Ikke alle fæstnede lid til Hornemanns dystre spådomme – og selv blandt kollegerne var der<br />
en del skepsis: I en samtidig anmeldelse i Ugeskrift <strong>for</strong> Læger blev Hornemann beskyldt <strong>for</strong> at have udtalt sig<br />
med vel megen skråsikkerhed om <strong>for</strong>hold, som i argumentationen ikke var underbygget af tilstrækkeligt<br />
bevismateriale.<br />
142 Lützen 1998 s. 85<br />
38