BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

koleraepidemierne i London 1848-1850. 130 Hornemann gennemgik udførligt de erfaringer,
som General Board of Health havde gjort med koleraen i England og sammenholdt disse med
de københavnske. Hornemann spåede, at koleraen også snart ville bryde ud i København, da
”der her hos os findes de samme disponerede Aarsager, som Beretningen har udpeget (…)
nemlig slet luft af Overfyldning med Mennesker, eller af Ureenlighed overhovedet;
Uddunstninger fra raadent Mudder, Fugtighed, slet Afløb, slet Drikkevand” 131 Hornemann
konkluderede på den baggrund at: ”Enhver altsaa, der nöiere betragter vore Forhold, maa
sige sig selv, at vi efter al Rimelighed ville faa Cholera, naar disse Forhold ikke
forandres.” 132 Hornemann følte, at den hygiejniske sag hidtil var blevet ignoreret af
myndighederne, og han rettede i artiklen et hidtil uhørt skarpt angreb på politikerne for at lade
stå til: ”ligesom i England, saaledes have ogsaa her de forskjellige Autoriteter endnu ikke den
rette Interesse for de sanitære hensyn, og her som i England mangler det ikke på Tilfælde,
hvor der er viist Modstand og Nølen ligeoverfor de af Lægerne og Sundhedsautoriteterne
stillede Forbedringer og Forslag.” 133
Situationen blev heller ikke bedre af, at ”Magten og Ansvaret, hvad de Sanitære Forhold
angaar” var fordelt på så mange forskellige instanser såsom magistrat, borgerrepræsentation,
stadsphysikus, politidirektøren, sundhedskollegium og forskellige kommissioner for
vandvæsen, brolægning, renovation, havnevæsen og fortifikation. 134 Opsplitningen af
bestyrelsen og ansvaret for den offentlige sundhedspleje i København vanskeliggjorde
effektive beslutninger på området, og der havde ligefrem været eksempler på, at de forskellige
instanser havde modarbejdet hinanden. 135 Disse forhold kritiserede flere hygiejnikere i
artiklen ”Forslag til en bedre Ordning af Bestyrelsen for den offentlige Sundhedspleje i
offentlige sundhedsektor og tilse, at loven blev overholdt og gennemført i praksis. Sundhedskollegiet fik
tilknyttet inspektører i alle byer med pligt til at rapportere om sundhedstilstanden og med myndighed til at påse,
at lovens paragraffer om renlighed mv. blev overholdt.
130
Hornemann 1851 s. 2ff, Lützen 1998 s. 84
Som det også fremgår af underoverskriften på Hornemanns artikel var rapportens navn „Report of the General
Board of Health on the Epidemic Cholera of 1848 & 1849, London 1850.“
131
Hornemann, Emil: Den seneste Cholera-Epidemie i England … med dertil knyttede Bemærkninger om vore
Forhold. København 1851. s. 49
ibid s. 54: Hornemann pointerede desuden, at forholdene i København stod værre til end i London. F.eks. var
overbefolkningen relativt set værre i København end i den engelske hovedstad. Derudover havde københavnerne
”hverken Kloaker eller en saadan Vandforsyning, Ventilation, Gaderensning, offentlig og husslig Reenlighed
overhovedet, som den der findes paa de fleste Steder i London. …”
132
Hornemann 1851 s. 53
133
ibid. s. 53.
134
Hornemann/hygiejnisk komité 1850 s. 127
135
ibid. s. 128
37