BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

I lyset af truslens alvor ”nu da Choleraen er i vor nærhed” anbefalede Hornemann ”ud fra et
hygiejnisk Standpunkt”, at man slet og ret sløjfede voldene og slotsgraven og fyldte dem op i
stedet. 124
3.2.5. Kolerafrygten som argument
Hornemann havde allerede i en artikel i Fædrelandet den 21. juli 1848 125 understreget
myndighedernes pligt til at være deres ansvar bevidst og – under kyndig vejledning fra
lægerne og andre sagkyndige - gøre alt hvad der stod i deres magt for at hindre koleraen i at
bryde ud i København. Senere samme år skrev han, som vi har set det, artiklen ”Om
Kjöbenhavns stillestaaende Vande, en hygiejnisk Bemærkning”, 126 hvor han også advarede
mod konsekvenserne i at ignorere truslen. Danmark slap dog med skrækken i 1848, men faren
for et udbrud var stadigvæk overhængende. Hygiejnebevægelsen med Hornemann i spidsen
blev ved med at råbe op om nødvendigheden i at tage sine hygiejniske forholdsregler mod den
lurende katastrofe.
Lidt kynisk kan man sige, at koleratruslen efterhånden blev et effektivt argument i den
hygiejniske diskurs, og at hygiejnebevægelsen lukrerede på frygten for en epidemi i sin
agitation. Emil Hornemann brugte i særlig grad koleraen i agitatorisk øjemed i artiklen fra
1851: ”Den seneste Cholera-Epidemie i England – med dertil knyttede Bemærkninger om
vore Forhold” 127 Overfor sine kollegaer i Det kongelige medicinske Selskab, hvor
Hornemann aflagde halvårsberetning for Selskabets Hygiejniske Komité d. 3. oktober 1850,
forklarede Hornemann også hensigten med den netop færdiggjorte artikel som ”at paavirke
Opinionen til Fordel for Hygiejnen her i Staden”. 128 Artiklen blev skrevet i efteråret 1850 på
baggrund af en beretning fra det engelske sundhedskollegium General Board of Health 129 om
124 ibid. s. 221: Hornemann anbefalede dog også mere midlertidige løsninger til at forebygge et muligt udbrud af
kolera: 1. At fylde mere vand i gravene så man dækkede bredderne og hindrede uddunstningerne fra disse. 2. At
man ikke lod de urenligheder, som man måtte hive op fra gravene blive liggende, men at man helt fjernede disse.
3. At man helt afskaffede kloakker med afløb til gravene.
125 Fædrelandet nr. 186, 21. juli 1848.
126 Hornemann 1848
127 Hornemann, Emil: Den seneste Cholera-Epidemie i England … med dertil knyttede Bemærkninger om vore
Forhold. København 1851.
128 „Det kgl. Medicinske Selskabs Forhandlinger i Vinteren 1850-51. Overordentligt Møde, 3die Okt. 1850”: I:
Bibliothek for Læger. 1851. 3. række s. 138.
129 Schmidt 1986 s. 46f: ”Generel Board of Health” blev oprettet som følge af vedtagelsen af verdens første
moderne sundhedslovgivning i form af den engelske ”Public Health Act” fra 1848, som blev til på baggrund af
Edwin Chadwicks forslag til en sanitær lovgivning. Med Public Health Act blev det bestemt at regeringen -
nærmere bestemt sundhedskollegiet Generel Board of Health - skulle være den øverste ansvarlige for hele den
36