BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

det især på natrenovationsområdet stod særligt slemt til med svineriet, da ”Natterenovationen
ikke er tiltaget forholdsviis til Befolkningen”. 91 Ifølge Statistisk Tabelværk voksede
Københavns befolkning fra 100.975 mennesker på Callisens tid i 1801 til 126.787 mennesker
i 1845 – en stigning på godt og vel en fjerdedel - mens mængden af den samlede udførte
natrenovation ifølge Hornemanns egen empiriske undersøgelse kun var vokset meget lidt i
samme periode fra 22.000 årlige udførte ”Natterenovations Læs” i 1801 til 24.000 læs i
1845. 92 Det vil altså sige, at hvor der i 1801 årligt blev kørt 22 læs natrenovation ud pr.
indbygger, blev der i 1845 kun udført ca. 19 læs pr. indbygger. ”Heraf [tallene] kan man
drage den ubehagelige Slutning, at en stor del ikke bliver udfört, men skaffet af Veien paa
anden Maade, og neppe til Gavn for Reenligheden. 93 Her hentydede Hornemann til flere
forskellige illegitime måder, man kunne afhænde natrenovationen på, f.eks. ved at blande den
med hestegødning eller kaste efterladenskaberne i rendestenen, grøfterne, fæstningsgravene
eller i de københavnske kanaler.
Hornemann slog fast, at: ”Indretningen af vore Gaard-Priveter og Latriner samt disses
Renovation, paa faa Undtagelser nær, strider mod alle sanitære Regler”. 94 Det var dog især
de mange latrinkuler, som fandtes overalt i hovedstadens undergrund, som gav Hornemann
anledning til bekymring for byens almene sundhedstilstand.: ”Denne Omstændighed, at
næsten ethvert nok så lille Gaardsrum i Kjöbenhavn har en muret Grav eller Kasse til
Optagelse af alle flydende og faste Exkrementer og anden Uhumskhed, (hvilke Kasser, vel at
mærke, aldrig ere fuldkommen tætte, og i Reglen hverken have Trækrør eller anden
Ventilation) at saaledes hver Bygning indeslutter en Slags Renovationskule, der afgiver
rigeligt Stof til baade til at gjöre Luften, Grunden og gjennem Grundvandet ogsaa Vandet i
Brönde og Vandrender ureent, er udentvivl en af de vigtigste Mangler ved den offentlige
Reenlighed i Kjöbenhavn.” 95 Hornemann kritiserede også gadernes mangelfulde rensning,
som kun skete to gange om ugen, og de åbne rendestenes mangel på fald, som havde den
uhygiejniske konsekvens ”at de saaledes selv om Sommeren staae halvfyldte med
ildestinkende Vand og Mudder, der deels siver ned i Jorden, deels bortdunster eller feies op
paa Gaden”. 96 Herunder understregede han det uheldige i, at kældersumpenes ansamlede
91 ibid. s. 22
92 Statistisk Tabelværk er refereret i Hornemann 1847 s. 37ff
93 Hornemann 1847 s. 23
94 ibid. s. 18
95 ibid. s. 18
96 ibid. s. 16
30