BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

åbenbare hensigt at gøre sin indflydelse gældende og påvirke det politiske beslutningsforløb.
Det vil jeg komme nærmere ind på i de følgende afsnit.
Emil Hornemann blev i 1846 medlem af og senere formand for Det kongelige medicinske
selskabs nyoprettede såkaldte hygiejniske komité. Denne komité var blevet nedsat samme år
med det formål ”at have sin Opmærksomhed henvendt paa Staden Kjöbenhavns hygiejniske
Forhold, og frem for alt bestandigt være betænkt på at gjøre Autoriteterne opmærksomme på
de Sygdomspotenser, der forekommer rundt omkring i Byen, og ved jevnligen at paaminde om
disses Fjernelse, bidrage til at forbedre Sundhedstilstanden i Kjöbenhavn.” 85 Som komiteens
formålsparagraf påpeger, var hensigten med komiteens arbejde dobbelt.: 1. Man skulle
foretage undersøgelser af byens hygiejniske forhold. 2. Med det formål at påvirke de politiske
beslutningstagere til at handle i overensstemmelse med hygiejniske interesser. 86
Hvert medlem af komiteen fik sit særlige arbejdsfelt. Emil Hornemann fik til opgave at
undersøge problemet med bortskaffelsen af dag- og natrenovationen. 87 Hornemann oplæste
sine undersøgelser i Det kongelige medicinske Selskab d. 12. november 1846 og udgav året
efter sine resultater i ”Om adskillige Mangler”, hvori han redegjorde for den grelle
hygiejniske situation i hovedstaden, samt hvorledes den ifølge ham kunne blive udbedret. 88 I
skriftet henviste Hornemann til Frankenau og Callisens kritik 40 år tidligere, og han
konstaterede pessimistisk, at tingenes tilstand siden da ikke havde udviklet sig til det bedre,
men til det værre: ”Sammenholde vi nu de bestaaende Forhold med de tidligere fra Callisen
anförte, da komme vi til det Resultat, at vi ikke blot endnu den Dag i Dag kunne före næsten
alle de samme Klager som Callisen, men at vi endog kunne foröge dem med adskillige
nye…” 89 Hornemann konkretiserede klagepunkterne: ”Siden Callisens Tid er derimod baade
Folkemængden, Kreaturholdet, Husenes Antal og Overfyldning med Beboere o.s.v., altsaa
Grundbetingelserne for Byens og Byluftens Ureenhed, tiltaget, medens Pladsen indenfor
Voldene ikke er blevet større”. 90 Hornemann bebrejdede overbefolkningen og
overbebyggelsen for den forværrede hygiejniske situation i hovedstaden, men påpegede, at
85
Hornemann 1847 s. 5f
86
ibid. s. 6: Hornemann formulerede det også sådan: ”Comiteens Pligt bliver det altsaa, ikke at nöies med at
giöre sine Meddelelser til Selskabet alene, men ogsaa at skaffe dem den störst mulige Offentlighed, for saaledes
at paavirke baade Autoriteterne og Publikum”.
87
Lægen og hygiejnikeren A.G. Sommer (1804-1871) fik til opgave at beskæftige sig med og undersøge
forholdet mellem hygiejne, vandforsyning og drikkevandet, mens lægen Andreas Schytz skulle undersøge de
sanitære forhold i offentlige bygninger.
88
Hornemann 1847 s. 7f, Lützen, Karin: Byen tæmmes – Kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800tallets
København. København 1988. s. 80
89
Hornemann 1847 s. 14
90 ibid. s. 22
29