BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Et var, at det var besværligt at komme af med spildevandet. Et andet var, at det næsten var umuligt at få tilstrækkeligt med rent drikkevand i 1840’ernes København. Hovedstaden forsynedes med ”pumpevand” fra Sortedamssøen og Peplingesøen, mens Emdrup Sø forsynede byen med ”springvand” – det vil sige vand, der sprang frem som et kildevæld. Byens drikkevand bestod altså af urenset overfladevand, som ledtes ind i byen i trærender, som lå i et net under gaderne og stod i forbindelse med hundredvis af pumper. 69 Disse trærender i form af udhulede træstammer var dels tilbøjelige til at gå i forrådnelse, dels var de porøse og utætte, hvorfor nedsivede urenheder fra latringruber og rendesten kunne trænge ind i dem. Til drikkevand benyttedes også brøndvand fra byens mange private og offentlige brønde, som dog heller ikke sjældent var forurenede pga. indsivning fra forurenet grundvand. 70 3.2. Den hygiejniske diskurs - hygiejnebevægelsens kritik og reformforslag Det er på baggrund af den ovenfor skildrede kriseagtige sanitære situation i København samt den generelle politisk-økonomiske kontekst, at hygiejnebevægelsens reformarbejde og introduktion af den hygiejniske diskurs tager form i starten af 1840’erne. Dette årti kan ses som en i-tale-sættelse-fase, hvor problemer sættes på dagsordenen af hygiejnisk-sindede private borgere og politikere i Borgerrepræsentationen, samtidig med at eksperterne, lægerne og ingeniørerne redegør for deres viden og deres midler til at løse nogle af disse problemer. I 1850’erne trappes debatten op som følge af, at problemerne kommer mere konkret på dagsordenen, og specifikke valg skal træffes. Først her kommer konfrontationerne – modstanden mod den hygiejniske diskurs – virkelig til udtryk, og modsætningen mellem fortalere og opposition tegnes skarpere op. 3.2.1. Vandforsyning med kloakker I starten af 1800-tallet var der enkelte røster fremme om nødvendigheden af sanitære reformer. F.eks. havde lægerne Rasmus Frankenau (1767-1814) i 1801 og Heinrich Callisen (1740-1824) i 1807 kritiseret svineriet i Københavns gader. De talte for, at myndighederne 69 Bonderup 1994 s. 58f, Lützen 1998 s. 82f 70 Engberg 1999 s. 33f 25
iværksatte foranstaltninger såsom indførslen af tøndesystemet i natrenovationen og jævnlig oprensning af rendestenene for at forbedre den offentlige hygiejne og dermed hæve byens almene sundhedstilstand. 71 Frankenaus og Callissens kritik af det bestående renovationssystem og krav om, at det offentlige skulle tage vare om borgernes sundhed blev dog i det store hele ignoreret af myndighederne. Mere omsigt vakte ingeniør Frederik Christian Kabells (1808-1903) ”Forslag til en forbedret Vandskylning og Gadeskylning for Kjøbenhavn” fra 1844. Dette skrift udvidede rammerne markant for, hvad der var muligt at tænke og sige om Københavns fremtidige byplanlægning. 72 Kabell var i 1833 som en af de første dimitteret fra Den Polytekniske Læreanstalt i København, der var oprettet i 1829. I 1838-1863 var Kabell ansat som overinspektør ved det Kgl. saltværk i Oldensloe i Holsten. Herefter blev Kabell amtsforvalter i Ringkøbing og senere i Skanderborg. I overinspektørstillingen i Oldensloe fulgte Kabell på tæt hold udviklingen i Hamborg, hvor der i 1840’erne arbejdedes intenst med at forsyne byen med moderne vandforsyning, kloakering og gasbelysning. Kabell rettede i 1844 henvendelse til borgerrepræsentationen i København og tilbød at undersøge arbejdet i Hamborg nærmere. Borgerrepræsentationen viste imødekommenhed overfor initiativet, og senere samme år skrev Kabell ovennævnte skrift, som var stilet til de københavnske kommunalpolitikere. 73 Heri kritiserede Kabell Københavns sanitære mangler med støtte i miasmatiske lægevidenskabelige undersøgelser. Han kan ses som en tidlig eksponent for den tætte alliance mellem læger og teknikere, som senere blev et kendetegn for den hygiejniske reformbevægelse. 74 Kabell kritiserede indledningsvist i skriftet, at [København] ”navnlig med Hensyn til Sanitets-Forholdsregler endnu Meget har tilbage at gjøre… [da] Brolægningen ved fugtigt Vejr er overtrukket med et Smuds, som ved stedse stærkere Sammenæltning med animalsk og vegetabilsk Affald hvert Aar bliver mere dyndet, og ved tørt Vejr, som Støv bragt i Luften, angriber Lungerne på den ubehageligste og usundeste Maade. (…) Vi ville endvidere finde, at saadanne Stoffer forraadne i vore Rendestene, der under Gjæringen udvikle skadelige Luftarter”. 75 Disse miasmer eller ”Skadelige Luftarter”, som stammede fra gader og rendestenes svineri, gjaldt det om at få elimineret, hvilke bedst skete ved at sikre en 71 Frankenau, Rasmus: Det offentlige Sundhedspolitie under en oplyst Regiering. København 1801 & Callisen, H.: Physisk Medizinske Betragtninger over Kiöbenhavn. København 1807. 72 Kabell, F. C.: Forslag til en forbedret Vandskylning og Gadeskylning for Kjøbenhavn. Oldensloe 1844. 73 Christensen 1912 s. 552f, Lindegaard 2001 s. 44 74 Lindegaard 2001 s. 55 75 Kabell 1844 s. 6 26
Page 1 and 2: BYENS PLAN O G H Y G I E J N I S K
Page 3 and 4: 4.1. Boligsituationen i København
Page 5 and 6: vil studere hygiejnebevægelsens ag
Page 7 and 8: 1.3. Operationalisering Jeg har del
Page 9 and 10: for 1800-tallets hygiejniske reform
Page 11 and 12: tilstrækkeligt i dybden, der i øv
Page 13 and 14: Berlingske Tidende, hvor hygiejnedi
Page 15 and 16: historisk tid. Diskursen inkluderer
Page 17 and 18: epidemier. 38 Produktionen af sandh
Page 19 and 20: I Europa afvikledes det absolutisti
Page 21 and 22: enige om vigtigheden i at skabe ord
Page 23 and 24: Efter tidligere tiders krisetilstan
Page 25: Grubesystemet var næsten eneherske
Page 29 and 30: 3.2.2. ”en meget Skiden Bye” By
Page 31 and 32: det især på natrenovationsområde
Page 33 and 34: Hornemann skrift ”Om adskillige M
Page 35 and 36: Morillier og konstitueret brolægni
Page 37 and 38: I lyset af truslens alvor ”nu da
Page 39 and 40: Kjöbenhavn” 136 , som blev publi
Page 41 and 42: ubehagelig Lugt og Smag, som forkla
Page 43 and 44: Sundhedscommissions Virksomhed.”
Page 45 and 46: Hvidt, direktør i Nationalbanken o
Page 47 and 48: Algreen-Ussing tog derefter ikke tr
Page 49 and 50: Schleisner udgav den 22. november 1
Page 51 and 52: Det stod nu Borgerrepræsentanterne
Page 53 and 54: afviste den 7. februar 1854 kloakke
Page 55 and 56: afgørende byplanmæssige initiativ
Page 57 and 58: 3.2.13. ”Forbud - uden Kloaker, e
Page 59 and 60: nøjes med et forbud, selvom et så
Page 61 and 62: Frederik Trier, Andreas Sommer, Fra
Page 63 and 64: Det fuldstændige kloaksystem kom s
Page 65 and 66: fremmede egne politiske og økonomi
Page 67 and 68: I 1852 blev lægen P. A. Schleisner
Page 69 and 70: hovedstaden med godt 84.000 mennesk
Page 71 and 72: involverede sig også i stor stil i
Page 73 and 74: tilbage fra Værtshuslivet”. Ydre
Page 75 and 76: nye byggelov, mente han, skulle nø
Page 77 and 78:
spekulationsbyggeriet til, at det v
Page 79 and 80:
Men Hornemann og resten af hygiejne
Page 81 and 82:
og dels fordi man ville undgå at k
Page 83 and 84:
kræfter. Hvis kommunen gik ind og
Page 85 and 86:
Fornedrelse (…) end at give Arbej
Page 87 and 88:
Det beskrevne kvarter bestod af den
Page 89 and 90:
arbejderbyggeforeninger praktisered
Page 91 and 92:
forskelligt alt efter, om arealerne
Page 93 and 94:
tallet. 380 Formålet med Arbejdern
Page 95 and 96:
plan og regulering fra det offentli
Page 97 and 98:
sammenhæng var den hygiejniske. Hy
Page 99 and 100:
dagsordenen i debatten om Københav
Page 101 and 102:
English Summary This paper aims at
Page 103 and 104:
Frankenau, Rasmus: Det offentlige S
Page 105 and 106:
Fædrelandet 14.10. 1857 Fædreland
Page 107 and 108:
Jensen, Hanne Lene: ”Det københa
Page 109 and 110:
Bilag: Personregister Aird, John (1
Page 111 and 112:
vandforsyningssystem med kloakker f
show all

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?