BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

Grubesystemet var næsten eneherskende frem til midten af 1800-tallet. Men i det små havde
man siden slutningen af 1700-tallet eksperimenteret med at skaffe latrinen bort af andre veje
bla. ved at indføre transportable tønder i stedet for gruber. Disse kunne bæres væk og tømmes
i natrenovationsvognene og derefter udskiftes med rene og tomme tønder fra gang til gang. I
1849 fik landmanden Jerichau fra Fredensborg tilladelse til at bortføre den københavnske
latrin i tønder med videresalg af denne til de sjællandske bønder. Tøndesystemet indførtes
herefter i mange københavnske latrinhuse, men det tog sin tid før tøndesystemet helt
fortrængte de mange gruber i den københavnske undergrund. Den sidste latringrube nedlagdes
først i 1885. 64
Egentlig underjordisk kloakering som vi kender det i dag var ikke særlig udbredt i
1840’ernes København. I stedet havde de brostensbelagte københavnske gader i hver side en
dyb åben rende, rendestenen, hvori byens spildevand og regnvand blev afledt igennem.
Rendestenene led mange steder af mangel på et ordentligt fald, således at spildevandet ofte
ophobedes, løb over, eller sivede ned i undergrunden. Men hvor det ikke skete, løb
rendestenenes spildevand efter planen ud i havnen, i kanalerne eller i fæstningsgravene. I
1840’erne havde byen 87 km rendesten, hvoraf de 15 var overdækket. 65 Det åbne
afløbssystem på gadeplan belastedes især af vand pumpet ud i rendestenen fra
kældersumpene, som var udgravninger under bygningerne, som skulle opsamle grundvand på
grund af manglende dræning, så det ikke trængte op i kældrene. Det opsamlede vand var af en
meget ildelugtende karakter, da kældersumpene led af nedsivning fra latringrubernes
menneskelige efterladenskaber og fra de selv samme rendestenes stillestående pøl af slam. 66
Rendestenene belastedes også i stigende grad af vandklosetterne, hvoraf de første blev
installeret i 1845 i velhavende københavnernes hjem. Emil Hornemann anslog i 1856, at der i
den mellemliggende periode var installeret omkring 200-300 vandklosetter i København. 67
Disse ældre WC-systemer uden afløb til kloak blev forbudt i 1857. Ikke før ordentlige
kloakker blev en realitet under København omkring 1900-tallets begyndelse blev WC’er
allemandseje. 68
64 Christensen 1912 s. 155ff, Hilden 1973 s. 16, 51ff, Lützen 1998 s. 89f.
65 Christensen 1912 s. 176f, Hilden 1973 s. 29, Knudsen 1988 s. 33
66 Knudsen 1988 s. 33, Lützen s. 82
67 Hornemann, Emil: ”Den nuværende Husvildhed og Mangel paa Sunde Boliger” I: Hygiejniske Meddelelser
1856-58, bd. 1.
68 Knudsen 1988 s. 35
24