23.07.2013 Views

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

3. Hygiejnebevægelsens agitation <strong>for</strong> moderne vand<strong>for</strong>syning og kloakering<br />

3.1. Renovation, afløbs<strong>for</strong>hold og vand<strong>for</strong>syning i København i 1840’erne<br />

Til alle tider har det været et problem <strong>for</strong> bysamfund at komme af med menneskets<br />

efterladenskaber, men i 1840’ernes København var problemet ligefrem ved at vokse<br />

befolkningen over hovedet under indflydelse af den hastigt stigende befolkning.<br />

Renovationsvæsenet i København var i midten af 1800-tallet opdelt i dag- og natrenovation.<br />

Dagrenovationen kørte husholdningsaffald væk og stod <strong>for</strong> den offentlige gadefejning.<br />

Natrenovationsarbejderne, kaldet natmændene eller natførerne, sørgede <strong>for</strong> at københavnernes<br />

legemlige afsondringer, deres ekskrementer og urin, blev skaffet af vejen i nattens mulm og<br />

mørke, så det beskidte og ildelugtende arbejde generede byens borgere mindst muligt. 59 I de<br />

københavnske hjem var der til hver ejendom i byen tilknyttet et vist antal lokummer, som<br />

ejendommes beboerne kunne <strong>for</strong>rette deres nødtørft i. Disse lokummer var anbragt i<br />

latrinhuse, hver <strong>for</strong>synet med et eller flere sæder, som befandt sig i ejendommenes baggårde,<br />

kældre eller under trappeopgangene. Under lokummerne samledes efterladenskaberne i store<br />

udgravninger, kaldet latringruber, som kunne rumme store mængder af menneskeligt affald.<br />

Gruberne blev kun tømt få gange om året, men i mange tilfælde skete det slet ikke, i stedet<br />

tilkastede man den fyldte grube og gravede en ny i stedet. 60 Det samlede areal af gruberne er<br />

blevet beregnet til 10.000 kvadratmeter. 61 Indholdet fra byens latringruber blev om natten kørt<br />

bort på natmændenes vogne til byens latrinkuler, der siden 1779 havde befundet sig på<br />

Amager lige uden<strong>for</strong> byporten og fæstningsgraven omtrent ved begyndelsen af den<br />

nuværende Kløvermarksvej. 62 Kulerne blev i 1854 flyttet længere ud på Kløvermarken på<br />

Amager. Allerede i 1849 var der dog blevet indrettet nye oplagringspladser <strong>for</strong><br />

natrenovationen på Sjællandssiden ved Nørre Allé på Nørrebro og senere i 1854 på<br />

Rådmandsmarken ikke langt fra det nuværende kryds, hvor Tagensvej møder Jagtvej. 63<br />

59 Hilden 1973 s. 13f, Lützen 1998 s. 80f<br />

60 Christensen 1912 s. 148, Hilden 1973 s. 14, Knudsen 1988 s. 35, Lützen s. 81ff<br />

61 Knudsen 1988 s. 35. Tallet er hentet fra Callisen, Henr.: Physisk Medizinske betragtninger over Kiøbenhavn.<br />

København 1807-1809. I betragtning af befolkningstilvæksten må grubearealet i midten af 1800-tallet have<br />

været endnu større.<br />

62 Hilden 1973 s. 14: Indtil 1779 havde latrinkulen ligget inden<strong>for</strong> byens volde lige bag Vor Frelsers Kirke<br />

mellem gaderne Sct. Annægade, Bådsmandsstræde og Prinsessegade. Efter adskillige klager over at kulen var så<br />

fuld, at den flød over og løb ud i havnen, flyttedes kulen uden<strong>for</strong> voldene i 1779.<br />

63 Christensen 1912 s. 150f, 155, Hilden 1973 s. 14f, 51ff, Lützen 1998 s. 89f<br />

23

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!