BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

Efter tidligere tiders krisetilstande i det danske landbrug, særligt i årene 1818-1828, trådte
landbruget i 1840’erne ind i en ny vækstperiode, særligt efter ophævelsen af den engelske
kornlov i 1846, som åbnede et stort nærliggende marked for dansk landbrug. Landbrugets
fremgang smittede af på byerhvervene, ikke mindst i København, hvor industri, handel og
pengevæsen tog til, og hvor en begyndende industrialisering med tekniske nyvindinger som
dampkraft samt nye serviceydelser og varer så dagens lys. Væksten i økonomien blev fuldt til
dørs af krav om frihed på både det politiske og det økonomiske område. På det politiske felt
veg det gamle styre for et konstitutionelt demokrati med Junigrundloven i 1849, der fordrede
almindelig valgret til både folketing og landsting. 55 I København fik man allerede i 1840
gennemført, at Borgerrepræsentationen skulle vælges af byens borgere. 56 Med
kommunalloven i 1857 fik hovedstaden nye og udvidede beføjelser, på områder der tidligere
havde statens myndighedsområde, bla. hvad angår vandforsyning og brolægning, sundhedsog
renlighedspoliti. På det økonomiske område medførte kravene om liberalisering, at de
snærende bånd om den frie handel løsnedes. Portafgiften faldt bort i 1851. Som et symbol
herpå blev hovedstadens byporte revet ned i 1856-58 i forbindelse med opgivelsen af
hovedstadens forældede fæstningsværker og forsvarsarealerne udenom bykernen. I 1857
vedtoges også den nye næringslov, der med et slag ophævede de gamle lavsrettigheder og
gjorde det muligt for enhver at opslå sig som håndværker, og samme år blev også
Øresundstolden ophævet. 57
I forhold til byplanlægningen var disse år også en brydningstid, hvor det absolutistiske
styres stærkt restriktive muligheder afløstes af en af borgerskabet domineret liberalistisk tids
mere eller mindre frygt for streng restriktion og krav om frihed fra offentlige indgreb. Denne
udvikling havde afgørende betydning for hygiejnebevægelsens muligheder for at komme
igennem med sine byplansinitiativer i perioden. 58
55
Hilden 1973 s. 34, Hyldtoft 1999 s. 9ff, 117
56
Knudsen 1988 s. 30: Der var dog måde med demokratiseringen, da kun 1,6 % af indbyggerne i hovedstaden
var valgberettigede.
Lindegaard 2001 s. 47: Kommunalbestyrelsen bestod efter den nye forfatning fra 1840 af to sideordnede led: a.
Borgerrepræsentationen med 36 mænd valgt af Københavns stemmeberettigede borgere, og b. Magistraten, som
bestod af 10 mand, hvor fire var udpeget af kongen (Overpræsidenten samt tre borgmestre) og seks rådmænd
valgt af borgerrepræsentanterne.
57
Hilden 1973 s. 34f, Hyldtoft 1999 s. 29, Knudsen s. 30
58
Tuxen, Poul: Dansk Byplanlægningsakt 1860-1920. København 1991. s. 14
22